Bekendtgørelse af lov om ejendomskreditselskaber § 2

Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 samt §§ 3-7 og 9-11 finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.

Stk. 3. Ejendomskreditselskaber, der har fået tilladelse efter reglerne i dette kapitel, skal benytte betegnelsen ejendomskreditselskab i navnet. Udtryk som registreret, godkendt, autoriseret eller tilsvarende må ikke tilføjes navnet. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er ejendomskreditselskaber.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om ejendomskreditselskaber § 2

Retsinformation

I stk. 1 fastslås det, at erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom, som defineret i § 1, som udgangspunkt kun må udøves af selskaber, der har en tilladelse hertil. Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne dokumentere at leve op til de krav, der stilles i kapitel 2, herunder at selskabets ledelse opfylder krav om egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. bemærkningerne til §§ 4 og 5.

Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse af Finanstilsynet. Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.

Det foreslås i stk. 2, at kravet om, at man skal have en tilladelse som pantebrevsselskab for at kunne drive erhvervsmæssig handel med pantebreve, ikke skal finde anvendelse på finansielle virksomheder. Derfor finder kapitlerne 2 og 4 om krav til pantebrevsselskaber samt inddragelse og bortfald af tilladelse heller ikke anvendelse. Det skyldes, at finansielle virksomheders tilladelse samt køb og salg af pantebreve er reguleret i anden finansiel lovgivning. Stk. 2 sikrer således, at finansielle virksomheders handel med pantebreve ikke er reguleret flere steder. Selv om finansielle virksomheder ikke er underlagt de krav, der knytter sig til selve tilladelsen, er de stadig omfattet af loven, når de driver erhvervsmæssig handel med pantebreve. Det indebærer, at de også er underlagt oplysningskravene i § 8 og bestemmelserne om tilsyn i §§ 12-20. Oplysningskravene skal sikre en større gennemsigtighed på markedet, og skal bl.a. give en køber af et pantebrev en nem og overskuelig adgang til at gøre sig bekendt med forhold af betydning for vurderingen af pantets reelle værdi. Derfor gælder oplysningskravene i forslagets § 8 for alle, der handler erhvervsmæssigt med pantebreve, uanset om de opnår tilladelse til at handle erhvervsmæssigt med pantebreve efter denne lov, eller udøver deres virksomhed med tilladelse efter anden finansiel lovgivning.

Bestemmelsen i stk. 3 foreskriver, at selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskaber, skal benytte betegnelsen ”pantebrevsselskab” i navnet og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser, som ”registreret”, ”autoriseret” eller ”godkendt” til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at pantebrevsselskaber har eneret til at benytte betegnelsen ”pantebrevsselskab”.