Bekendtgørelse af lov om ejendomskreditselskaber § 1

I § 1 foreslås det, at lovforslaget finder anvendelse på selskaber, der er etableret her i landet og som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve. Herved forstås erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom og herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom. Der foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivitet ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervsmæssig handel vil blandt andet foreligge, når et selskab køber eller sælger allerede udstedte pantebreve eller når et selskab sælger pantebreve udstedt i selskabets egen fast ejendom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig indtjening.

Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket kreditors fordring på debitor er sikret ved panteret i fast ejendom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der giver pant i andre aktiver end fast ejendom, såsom biler, maskine m.v., reguleres ikke af denne lov. Den rene udstedelse af et pantebrev falder ligeledes uden for lovforslagets anvendelsesområde.

Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt består af udvikling og udlejning af ejendomme, udsteder pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller de udstedte pantebreve til sikkerhed for et lån eller sælger pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af bestemmelsen. Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ikke har det som forretningsområde at handle erhvervsmæssigt med pantebreve. Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet foruden denne virksomhed, har erhvervsmæssig handel med pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.

Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejlighedsvis handler med pantebreve eller lejlighedsvis udsteder pantebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse pantebreve, ikke udøve erhvervsmæssig handel med pantebreve i denne lovs forstand.

Pantebrevsselskaber er almindelige erhvervsvirksomheder, og betragtes ikke som finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomheds forstand. Derfor vil disse selskaber ikke være omfattet af reglerne om god skik for finansielle virksomheder, men være reguleret af de generelle adfærdsregler i markedsføringsloven og i den henseende underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn. Markedsføringsloven foreskriver, at erhvervsvirksomheder skal handle i overensstemmelse med god skik og ikke må benytte vildledning eller andre former for urimelig handelspraksis.