LBK nr 1172 af 12/08/2022
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 23
Til efterskoler yder staten tilskud pr. årselev, hvor elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, indgår ved beregningen af årselever.
Stk. 2. § 22, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk. 1. Tilskud ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gennemført grundskolen, og elever, der ikke har gennemført grundskolen.