Bestemmelsen fastsætter lovens anvendelsesområde.

Det er hensigten at regulere dyrkning, håndtering, salg og transport af genetisk modificerede afgrøder, indtil de overgår til første handelsled, hvor første køber overtager ansvaret for afgrøden. Denne del af produktionskæden omfatter såvel produktion af frø til udsæd som produktion af afgrøder til senere anvendelse i eller som fødevarer eller foder. Det betyder, at al dyrkning, salg , opbevaring, transport m.v. frem til anden jordbruger, frøfirma, grovvarehandel o.l. er omfattet af lovens bestemmelser. Bestemmelserne omfatter produktion af afgrøder i erhvervsøjemed. Loven regulerer dermed den egentlige jordbrugsproduktion, herunder gartneri o.l. Derimod er private haver, rekreative områder og udsætning til forsøg ikke omfattet.

Det angives i bestemmelsen, hvad der i denne lov forstås med genetisk modificerede afgrøder, herunder frø og vegetativt formeringsmateriale. Definitionen svarer til den definition af genetisk modificerede organismer, der anvendes i fællesskabsregler jf. artikel 2 i udsætningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF med senere ændringer) samt i lov om miljø og genteknologi.

Genetisk modificerede afgrøder udgør således en delmængde af begrebet genetisk modificerede organismer, som omfatter genetisk modificerede planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus.

Det angives i stk. 2, hvad der i denne lov forstås ved genetisk modificeret materiale. Genetisk modificeret materiale, som kan genfindes efter spredning til konventionelle eller økologiske afgrøder, kan betragtes som en delmængde af begrebet genetisk modificerede afgrøder. Hermed menes specifikt materiale (f.eks. indholdsstoffer eller DNA) fra den genetisk modificerede afgrøde, som adskiller denne fra den tilsvarende konventionelle afgrøde, og som kan anvendes til kvantitativ bestemmelse af indholdet. Denne betydning svarer til den definition, som findes i Kommissionens forordning (EF) nr. 49/2000 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1139/98 om obligatorisk anførelse af andre end de i direktiv 79/112/EØF foreskrevne oplysninger på mærkningen af visse levnedsmidler, der er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede organismer.

Det foreslås, at der i medfør af § 3 kan fastsættes bestemmelser om, at jordbrugere, der ønsker at dyrke genetisk modificerede afgrøder, skal være godkendt hertil.

Det foreslås, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at den, som ønsker at dyrke genetisk modificerede afgrøder, forinden skal have gennemført uddannelse i sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Dermed sikres, at jordbrugeren har kendskab til sameksistens og reglerne i tilknytning hertil.

Den, der på anden vis håndterer genetisk modificerede afgrøder, f.eks. ansatte på maskinstationer, vil skulle gennemføre et mindre omfattende undervisningsforløb. Bestemmelsen i § 3 giver endvidere mulighed for, at ministeren også kan stille krav om godkendelse af øvrige personer eller virksomheder omfattet af loven. Der kan på længere sigt blive tale om at udnytte denne bemyndigelse.

Det skønnes, at uddannelsen kan gennemføres som et efteruddannelseskursus af henholdsvis to og en dags varighed.

Med den påtænkte undervisningspligt vil kendskabet til lovgivning m.v. øges, hvorved risikoen for overtrædelser minimeres.

Det forudsættes, at der udstedes et særskilt kursusbevis, som kan tjene som dokumentation i forbindelse med ansøgning om godkendelse som dyrker af genetisk modificerede afgrøder.

Anvender en dyrker af genetisk modificerede afgrøder f.eks. en maskinstation, vil et kursusbevis kunne tjene som dokumentation for, at den pågældende ansatte på maskinstationen er i stand til forsvarligt at håndtere disse afgrøder.

Efter stk. 2 kan ministeren fastsætte regler om undervisningens indhold.

Der vil som udgangspunkt blive fastsat bestemmelser om, at undervisningen af dyrkere bl.a. skal omfatte virkemidler til at forhindre spredning til nabomarker (dyrkningsafstande, dyrkningsintervaller, bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner m.v.) og om information af naboer og samarbejdspartnere om planlagt dyrkning. Endvidere skal loven om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og dertil knyttede bekendtgørelser indgå som del af pensum.

Kan ansøger dokumentere at have gennemført et lignende uddannelsesforløb i en anden EU-medlemsstat, kan ministeren lægge dette helt eller delvis til grund for godkendelse.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelse om, at kursusbevis kun kan udstedes af kursusudbydere, som ministeren har godkendt. Godkendelse kan tidsbegrænses. Derved sikres, at den undervisning, der udbydes, er i overensstemmelse med de krav, der stilles til indhold efter stk. 2, og at den seneste udvikling og viden inden for området kan indgå i undervisningen.

Det foreslås i stk. 4, at kursusudbyder kan opkræve betaling for deltagelse i kurserne.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om salg af genetisk modificeret frø og vegetativt formeringsmateriale. Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om, at salg til erhvervsmæssig anvendelse alene må ske til personer godkendt efter regler udstedt i medfør af loven, jf. § 3. Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om salg af frø og vegetativt formeringsmateriale med henblik på anvendelse i landbrug, der dyrkes i driftsfællesskaber, selskabsform m.v.

Det foreslås, at alle leverandører af genetisk modificeret frø og vegetativt formeringsmateriale skal registreres. I forvejen er visse leverandører af frø og vegetativt formeringsmateriale registreret i henhold til bekendtgørelserne om henholdsvis markfrø, grønsagsfrø, sædekorn, planter eller kartofler.

Det foreslås endvidere, at leverandører af genetisk modificeret frø og vegetativt formeringsmateriale i medfør af bestemmelsen i stk. 2, vil blive pålagt at indberette salg. Det er hensigten at fastsætte regler om, at indberetningen skal omfatte oplysninger om art, sort, partinummer og antal kg, der er solgt eller på anden måde overdraget, og til hvem overdragelsen er sket. Visse leverandører har i henhold til ovennævnte bekendtgørelser allerede pligt til at opbevare regnskaber i 3 år.

Fødevareministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkning, håndtering, salg og transport af genetisk modificerede afgrøder.

Det angives i bestemmelsen, hvilke typer af regler ministeren kan fastsætte. Bestemmelsen er ikke udtømmende. I forbindelse med en eventuel fællesskabsregulering kan der blive behov for fastsættelse af yderligere regler.

Det forslås i nr. 1, at der kan fastsættes regler om, at personer og virksomheder, der håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder, skal registreres. Som udgangspunkt er det alene leverandører af genetisk modificeret frø og vegetativt formeringsmateriale, som skal registreres.

Det er hensigten i medfør af nr. 2, litra a at pålægge den, der ønsker at dyrke genetisk modificerede afgrøder, en pligt til at underrette ejere eller brugere af nærliggende marker om den påtænkte dyrkning. Den afstand, inden for hvilken der skal gives information, vil blive fastsat i bekendtgørelse og vil afhænge af hvilken genetisk modificeret afgrøde, der påtænkes dyrket.

Informationen vil skulle indeholde oplysninger om afgrøden og markens placering, og skal gives i så god tid, at den eventuelt kan inddrages i de omkringliggende jordbrugeres dyrkningsplanlægning.

Det er endvidere hensigten i medfør af nr. 2, litra b at pålægge den, der ejer eller bruger maskiner m.v., som har været eller skal anvendes i forbindelse med dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, en oplysningsforpligtelse. Tilsvarende oplysningsforpligtelse vil blive pålagt i forbindelse med anvendelse af lagre, der tilhører andre.

Overdrages brugs- eller ejendomsret til marker, hvorpå der har været dyrket genetisk modificerede afgrøder, eller til maskiner, lagre m.v., vil der ligeledes jf. nr. 2, litra c skulle oplyses herom til den, der overtager brugs- eller ejendomsretten.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om oplysningsforpligtelsen, herunder form og tid samt dokumentation for overholdelsen.

For at kunne kontrollere overholdelse af loven og bestemmelser fastsat i medfør heraf er der behov for registrering af de marker, hvor genetisk modificerede afgrøder dyrkes. Der vil derfor efter nr. 3 blive fastsat bestemmelser om indberetning af marker med genetisk modificerede afgrøder. Indberetningen skal omfatte oplysninger om markstørrelse, beliggenhed og den dyrkede sort. Oplysningerne vil samtidig kunne tjene til monitering af lovens effekt som beskrevet i udredningsgruppens rapport. Det er hensigten i videst muligt omfang at integrere indberetningen i eksisterende indberetninger, f.eks. i ”Ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer”.

Oplysninger om marker dyrket med genetisk modificerede afgrøder sammenholdt med indberetninger af salg fra eksempelvis frøfirmaer gør det muligt at gennemføre krydskontrol.

Med bestemmelsen i nr. 4 foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte dyrkningsmæssige virkemidler med henblik på at begrænse spredning af genetisk modificeret materiale fra afgrøder. Derved minimeres muligheden for iblanding fra den genetisk modificerede afgrøde. Kravene til dyrkning af den enkelte afgrøde vil som udgangspunkt blive fastsat i takt med, at nye afgrøder godkendes til markedsføring i EU.

Ansvaret for overholdelse af virkemidlerne påhviler den, der dyrker genetisk modificerede afgrøder.

Der vil for de enkelte afgrøder blive fastsat krav om afstanden til andre marker med samme afgrøde. Afstandskravet kan eventuelt opfyldes ved at indgå en skriftlig aftale med de berørte naboer om, at disse har givet deres samtykke til, at der kan dyrkes genetisk modificerede afgrøder inden for en kortere afstand.

Der vil endvidere for den enkelte afgrøde blive fastsat regler om dyrkningsintervaller, hvorved forstås det antal år, som skal gå, før der på en mark, hvor der tidligere har været dyrket en genetisk modificeret afgrøde, igen kan dyrkes en konventionel eller økologisk afgrøde af samme art.

For enkelte afgrøder vil der med udgangspunkt i udredningsgruppens rapport om sameksistens være behov for at bringe yderligere virkemidler i anvendelse. For visse arter, hvor der forekommer naturlige slægtninge, vil der af hensyn til konventionelle og økologiske marker tillige kunne fastsættes krav om afstand til uopdyrkede arealer, rekreative områder m.m., hvor disse slægtninge forekommer.

Der er hensigten at stille krav om bekæmpelse af spildplanter samt eventuelle vilde slægtninge for at forhindre pollen- og frøspredning fra planter, der stammer fra fremspirede genetisk modificerede spildfrø eller vilde slægtninge.

Overdrages brugs- eller ejendomsretten til et areal, hvorpå der har været dyrket genetisk modificerede afgrøder, vil det være den ny ejer eller bruger, der skal overholde forpligtelsen vedrørende dyrkningsintervaller og bekæmpelse af spildplanter. Bestemmelser herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.

I medfør af bemyndigelsen i nr. 5 vil der blive fastsat bestemmelser om, at transport skal ske således, at spredning af genetisk modificeret materiale undgås. Der kan f.eks. stilles krav om, at transport og oplagring af genetisk modificerede afgrøder skal være adskilt fra konventionelle og økologiske afgrøder, ligesom der kan stilles krav om anvendelse af lukkede eller overdækkede transportmidler.

Rengøring af køretøjer, maskiner, materiel m.v., der anvendes til såning, høst, transport og lignende af genetisk modificerede afgrøder, er et væsentligt virkemiddel til nedsættelse af spredning af genetisk modificeret materiale. Med den foreslåede bestemmelse i nr. 6 bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser herom. Det er hensigten, at alle, der håndterer genetisk modificerede afgrøder m.v., pålægges pligt til at rengøre køretøjer, maskiner, materiel, lagre m.v., før de anvendes i forbindelse med konventionelle eller økologiske afgrøder. Pligten til rengøring vil således også kunne omfatte f.eks. maskinstationer og vognmænd, som håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder. Der vil endvidere kunne fastsættes bestemmelser om rengøring af lagre, der har været anvendt til opbevaring af genetisk modificerede afgrøder .

Med bestemmelsen i 1. punktum bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelsen af direktiver og beslutninger om forhold omfattet af loven. Bemyndigelsen til ministeren til at træffe konkrete bestemmelser forudsættes anvendt i tilfælde af, at der f.eks. skal gennemføres EU-beslutninger om hastende foranstaltninger vedrørende f.eks. dyrkning, transport, håndtering eller lignende af genetisk modificerede afgrøder, og hvor der ikke er tid til at afvente udstedelse af generelle regler.

Efter 2. punktum bemyndiges ministeren til at fastsætte de regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Dette indebærer blandt andet, at ministeren, i tilfælde hvor en retsakt pålægger medlemsstaterne at foretage et obligatorisk valg mellem flere løsninger, er bemyndiget til at foretage dette valg.

Bestemmelsen i 3. punktum betyder, at såfremt retsakten indeholder adgang for medlemsstaterne til at fravige retsakten, for så vidt angår forhold omfattet af loven, er ministeren bemyndiget til at afgøre, om adgangen skal udnyttes. Det indebærer, at såfremt en retsakt åbner adgang for medlemsstaterne til at fravige retsakten ved at fastsætte afvigende regler, er ministeren bemyndiget til at afgøre, om og på hvilken måde denne adgang skal udnyttes.

Det foreslås, at der efter bestemmelsen i stk. 1 kan udbetales kompensation til den jordbruger, der lider et økonomisk tab på grund af forekomst af genetisk modificeret materiale i den pågældendes afgrøde. De samlede årlige kompensationsudbetalinger kan ikke overstige den på finansloven fastsatte ramme.

Alene den jordbruger, der dyrker afgrøden, er omfattet af ordningen. Efterfølgende aftagere og handelspartnere er ikke omfattet af kompensationsordningen.

Det fremgår af stk. 1, at det bl.a. er en forudsætning for kompensation, at der i samme dyrkningssæson inden for et nærmere fastsat område er dyrket en genetisk modificeret afgrøde af samme eller beslægtet art, som kan indkrydses i skadelidtes afgrøde. Hvis en økolog f.eks. har dyrket raps, forudsætter kompensationsudbetaling, at der inden for samme område er dyrket en genetisk modificeret raps eller en anden beslægtet art, som kan krydse med raps.

Herudover skal den genetisk modificerede afgrøde kunne identificeres i skadelidtes afgrøde. Identifikationen skal dokumenteres ved analyse, jf. bemærkningerne til § 8.

Fødevareministeren foreslås i medfør af stk. 2 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for afgrænsning af området inden for hvilket, der kan ydes kompensation . Afstanden til en potentiel kilde til spredning vil blive fastsat som den dyrkningsafstand, der for den enkelte afgrøde vil blive fastsat i medfør af § 5, nr. 4, med tillæg af 50 pct. Denne afgrænsning vil ikke kunne fraviges ved dispensation.

Udredningsgruppens anbefalinger af dyrkningsafstande for hindring af pollenspredning er fastsat, så de tager højde for normale danske vejr- og vindforhold m.v., og det er, som det fremgår af bemærkningerne til § 5, hensigten at følge disse anbefalinger. Det kan dog ikke udelukkes, at der i visse tilfælde vil kunne forekomme særlige uheldige omstændigheder, f.eks. ekstreme vejrsituationer eller specielle lokale topografiske forhold, som kan medføre, at der sker en spredning af genetisk modificeret pollen ud over de fastsatte dyrkningsafstande. For også at imødekomme tab forårsaget af en spredning, der ligger ud over de anbefalede dyrkningsafstande, foreslås ovennævnte afgrænsning .

Det foreslås med stk. 3, at der kan fastsættes regler om, at tab under et nærmere fastsat beløb ikke dækkes. Det er i første omgang hensigten at fastsætte grænsen til 5.000 kr. Udgifter til prøvetagning og analyse for forekomst af GMO vil ikke indgå heri.

Efter stk. 4 kan det kompensationsberettigede tab, jf. stk. 1, højst udgøre den prisreduktion, som jordbrugeren må acceptere enten ved salget eller på et tidspunkt efter salget. Herudover kan omkostninger til prøvetagning og analyse refunderes, såfremt der tilkendes kompensation. Alt afhængig af hvornår det konstateres, at der er tale om utilsigtet iblanding af genetisk modificeret materiale, vil tabet opstå før eller efter salget af afgrøderne.

Såfremt tabet konstateres før salget, vil prisforskellen skulle opgøres som forskellen mellem markedsprisen uden iblanding sammenlignet med markedsprisen for afgrøden indeholdende genetisk modificeret materiale. I tilfælde af, at afgrøden ikke er solgt på ansøgningstidspunktet, vil der ved beregning af den kompensationsberettigede prisreduktion blive taget udgangspunkt i markedsprisen på ansøgningstidspunktet.

Er afgrøden derimod solgt under hensyntagen til iblanding af genetisk modificeret materiale, vil tabet blive opgjort som den konstaterede prisreduktion på salgstidspunktet, såfremt salgsprisen er i overensstemmelse med salgstidspunktets markedspriser.

Konstateres det først efter salget, at der er sket utilsigtet iblanding af genetisk modificeret materiale, vil det kompensationsberettigede tab udgøre det beløb, som må tilbagebetales til det efterfølgende handelsled i prisdifference (forholdsmæssigt afslag). I disse tilfælde vil markedspriserne på salgstidspunktet være afgørende. I de tilfælde, hvor der udelukkende kræves erstatning fra det efterfølgende handelsled, vil der kunne udbetales kompensation svarende til, hvad det efterfølgende handelsled kunne have krævet i prisdifference (forholdsmæssigt afslag) under forudsætning af, at beløbet udbetales .

Kompensationsordningen foreslås således ikke at omfatte jordbrugerens yderligere, direkte eller indirekte tab, herunder erstatning til senere handelsled. Der ydes ikke kompensation, såfremt skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning. Jordbrugeren vil kunne medregne tabet ved salget af afgrøderne fra hele den pågældende mark, selvom kun et mindre område af marken falder inden for ovenfor omtalte afgrænsning .

Kompensationen kan efter stk. 5 nedsættes, eller efter omstændighederne helt bortfalde, såfremt jordbrugeren ved sin adfærd har vanskeliggjort regresadgangen jf. § 8. Dette kan jordbrugeren gøre uagtsomt eller forsætligt, eksempelvis ved at anvende redskaber fra en dyrker af genetisk modificerede afgrøder, ved ikke at anvende GMO-fri udsæd, eller ved på forhånd at give samtykke til dyrkeren af genetisk modificerede afgrøder om, at der ikke ville blive rejst erstatningskrav over for den pågældende eller ved indgåelse af aftale om dyrkerens opfyldelse af afstandskravet.

Det foreslås i stk. 6, at der ikke udbetales kompensation for det tab, jordbrugeren måtte lide som følge af forekomst af genetisk modificeret materiale i vedkommendes afgrøder, såfremt forekomsten af genetisk modificeret materiale ikke overstiger en af ministeren fastsat tærskelværdi. Det er hensigten at fastsætte tærskelværdierne, så de svarer til de til enhver tid gældende tærskelværdier for utilsigtet forekomst, hvorunder der ikke skal mærkes for indhold af genetisk modificeret materiale i henhold til fællesskabsregler eller eventuelt nationalt fastsatte regler herom.

For frøavl er der endnu ikke i EU-lovgivningen blevet fastsat sådanne tærskelværdier, men dette forventes at ske i løbet af 2004. For dyrkning til produktion af fødevarer eller foder gælder den tærskelværdi på 0,9 %, som er fastsat i forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at ret til kompensation fortabes, såfremt anmeldelse herom ikke er indsendt uden ugrundet ophold. Tidsfristen er bl.a. fastsat under hensyntagen til de eventuelle regressager mod skadevoldere, jf. § 9, hvor det er væsentligt på et så tidligt tidspunkt som muligt at få oplysninger om den uønskede iblanding af genetisk modificeret materiale. På denne baggrund samt i betragtning af, at skadelidte i første omgang alene skal indsende en skriftlig anmeldelse uden nærmere dokumentation, vil der ved administrationen af bestemmelsen blive lagt vægt på en sædvanlig forståelse af begrebet uden ugrundet ophold. Anmeldelser, der modtages senere end 14 dage efter, at skadelidte er eller burde være blevet bekendt med iblandingen af genetisk modificeret materiale, vil således normalt ikke være kompensationsberettigede.

Ministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kravene til anmeldelsens indhold og form samt om, hvilke oplysninger jordbrugeren efterfølgende skal tilvejebringe, herunder om kravene til dokumentation for forekomst af genetisk modificeret materiale. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte frister inden for hvilke, den fornødne dokumentation skal være indsendt.

Der vil blive udarbejdet en særlig blanket, der nærmere opregner, hvilke oplysninger skadelidte skal tilvejebringe. Der vil f.eks. blive stillet krav om oplysninger om art, sort og oprindelse af udsædsmateriale, så- og høsttidspunkter, anvendelse af maskinstation e.l., håndteringen efter høst m.m. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil endvidere, såfremt det skønnes nødvendigt, kunne kræve yderligere oplysninger.

I relation til dokumentation af den fornødne identifikation, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, vil der skulle foretages en analyse af ansøgerens afgrøde. Prøven skal udtages af en officiel eller autoriseret prøvetager. Der vil blive fastsat nærmere regler om prøvetagning. Det er hensigten, at myndigheden foretager vurderingen af hvilke analyser, der skal gennemføres. Hvor der er udviklet validerede analysemetoder, vil disse blive anvendt til identifikation og kvantificering. Ved analysen undersøges, om den pågældende afgrøde indeholder den samme ”transformationsbegivenhed”, som en genetisk modificeret afgrøde dyrket i det pågældende område. En transformationsbegivenhed identificeres ved overgangen mellem det indsatte gen og plantens eget DNA.

Efter stk. 2 bortfalder retten til kompensation, såfremt anmeldelse herom ikke er modtaget senest den 1. august i året efter høståret.

Med den foreslåede hjemmel i § 9 har fødevareministeren adgang til regres mod en eventuel skadevolder, når der er udbetalt kompensation efter §§ 7 og 8.

Forudsætningen for, at en formodet skadevolder kan gøres ansvarlig efter de almindelige erstatningsretlige regler er, at der foreligger et tilstrækkeligt ansvarsgrundlag.

Ansvar bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregler uden for kontrakt, som er culpa.

Den almindelige erstatningsregel bygger på retspraksis. Ved bedømmelsen af, om en given adfærd må betragtes som culpøs, tager domstolene udgangspunkt i, om den handling, der foreligger til pådømmelse, afviger fra et på handlingstidspunktet almindeligt anerkendt adfærdsmønster for handlinger af den pågældende art.

I erstatningsretten er det som udgangspunkt skadelidte, der bærer bevisbyrden. Da fødevareministeren indtræder i skadelidtes krav, vil det dermed være ministeren, der skal løfte bevisbyrden i regressagen.

Udgangspunktet for regressager vil derfor være, at der skal foreligge en ansvarspådragende handling eller undladelse, eksempelvis en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Endvidere skal det kunne dokumenteres, at skaden kan henføres hertil. Er der f.eks. flere dyrkere af den samme genetisk modificerede afgrøde i området, vil det kunne være vanskeligt at afgøre, hvilken af disse dyrkere, der er ansvarlig. Dette vil i givet fald bero på en almindelig vurdering af beviserne og deres karakter.

I det omfang skadevolder kan tiltræde et krav, kan sagen løses udenretligt.

Fødevareministeren indtræder kun i ansøgerens krav for det beløb, hvormed der er udbetalt kompensation. Ansøger bevarer retten til at gøre et krav gældende for tab ud over det udbetalte kompensationsbeløb over for en evt. skadevolder.

Efter forslaget opkræver Fødevareministeriet 60 kr. årligt pr. hektar dyrket med genetisk modificerede afgrøder. Midlerne skal anvendes til hel eller delvis dækning af de med kompensationsordningen forbundne omkostninger.

Ved lov nr. 1158 af 19. december 2003 om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov er der skabt hjemmel til, at promilleafgiftsfondene kan afholde udgifter til kompensation. Midlerne fra promilleafgiftsfondene vil sammen med hektarbidraget fra dyrkerne og midler fra regressager medgå til dækning af kompensationsordningens omkostninger

Da der er tale om en ny produktionstype i dansk landbrug, bør den eller de sektorer, som vil have økonomiske fordele ved en introduktion heraf, bidrage til finansieringen af kompensationsordningen. Bidrag fra dyrkerne forventes over tid at udgøre en stigende andel af finansieringen af de samlede omkostninger til kompensationsudbetalinger.

Da der ikke er erfaring med dyrkning af genetisk modificerede afgrøder i Danmark, og da det vurderes, at arealet og antallet af bedrifter med genetisk modificerede afgrøder i introduktionsfasen vil have et begrænset omfang, vil promilleafgiftsfondene i en overgangsperiode bidrage til finansieringen af kompensationsordningen.

De midler, der opkræves i medfør af stk. 1, kan anvendes til udbetaling af kompensation samt de i forbindelse hermed forbundne administrationsomkostninger, herunder i forbindelse med retssager. I lighed med udgifterne til kontrolordningen forventes udgifterne til administration af kompensationsordningen i en indledende fase helt eller delvist afløftet ved hjælp af tilbageførte CO 2 – midler.

Som det fremgår ovenfor under Almindelige bemærkninger punkt 2.3.2, vil strategien for sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder løbende blive evalueret og kan i givet fald danne grundlag for revision af regelgrundlaget. Evalueringen vil også omfatte nærværende finansieringsmodel. I den forbindelse vil det særligt blive undersøgt, om kompensationsordningen vil kunne afløses af en forsikringsordning, en afgiftsordning eller lignende. Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne til den nu vedtagne lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov (FT 2003-04 Till. A 730).

Det er hensigten i medfør af bemyndigelsen i stk. 2 at fastsætte regler om, at betalingsforpligtelsen skal påhvile den, der ejer eller driver jorden. Beløbet vil blive opkrævet på basis af de pågældendes indberetninger om arealer dyrket med genetisk modificerede afgrøder, jf. bemærkningerne til forslagets § 5.

Det foreslås i stk. 1, at fødevareministeren kan nedlægge de forbud og udstede de påbud, der anses for nødvendige for overholdelse af regler fastsat efter loven.

Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvori sådanne forbud eller påbud vil bestå. Det strækker sig lige fra forbud mod at dyrke genetisk modificerede afgrøder i tilfælde af manglende bevis for undervisning til at påbyde overholdelse af dyrkningsafstande og dyrkningsintervaller, bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner og køretøjer mv.

Hensynet bag nedlæggelse af forbud og udstedelse af påbud vil være at forebygge en eventuel spredning af genetisk modificeret materiale til andre marker, og disse virkemidler vil blive benyttet i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

I en række tilfælde vil de forhold, som er årsag til et forbud eller et påbud, tillige udgøre en strafsanktioneret overtrædelse af krav fastsat i medfør af loven. Hvorvidt en sådan overtrædelse også vil blive forfulgt strafferetligt, vil dog afhænge af en selvstændig vurdering, men en række forhold, såsom risikoen for spredning af genetisk modificeret materiale, vil naturligt indgå i såvel vurderingen af behovet for et forbud eller påbud, som i den strafferetlige bedømmelse.

Efter forslaget til stk. 2 kan ministeren lade foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, hvis et forbud eller påbud ikke efterkommes inden en nærmere fastsat frist. Foranstaltninger, som vil blive udført for den pågældendes regning, vil kunne iværksættes, når der er risiko for, at overtrædelsen vil medføre spredning. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis afstandskravet konstateres overtrådt inden blomstring. Hvis et påbud om nedpløjning af den del af afgrøden, som overskrider afstandskravet, ikke er efterkommet, vil en sådan nedpløjning kunne gennemføres af myndighederne.

Det foreslås i bestemmelsen, at en godkendelse til henholdsvis at dyrke, transportere eller håndtere genetisk modificerede afgrøder, efter regler udstedt i medfør af § 3 kan frakendes ved dom, hvis den pågældende ved grov eller gentagen overtrædelse af loven har forvoldt eller fremkaldt fare for spredning af genetisk modificeret materiale. Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke blive brugt i tilfælde, hvor der er handlet uagtsomt, med mindre omfanget og skadevirkningerne af den uagtsomme handling eller undladelse er meget betydelig.

Da der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af loven m.m., vil der typisk versere en straffesag mod dyrkeren. I den sammenhæng taler retsplejemæssige hensyn for, at der ved dommen så vidt muligt gøres samlet op med retsfølgerne af det strafbare forhold.

Efter straffelovens § 79 kan retten til at udøve den pågældende virksomhed fratages ved dom, når et udvist forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Efter bestemmelsen i lovforslagets § 12, stk. 1, kan godkendelse frakendes, når der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 4, medfører, at der kan afsiges kendelse om, at den pågældende kan udelukkes fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endelig afgjort. Det kan endvidere ved domsafsigelsen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Efter stk. 2 kan perioden for frakendelse af godkendelsen være op til 5 år.

Efter stk. 3 kan ministeren fastsætte betingelser for fornyet godkendelse. En betingelse for generhvervelse af godkendelse kan være et fornyet undervisningsforløb i dyrkning af genetisk modificerede afgrøder.

Efter den foreslåede bestemmelse kan fødevareministeren fastsætte regler om opkrævning og betaling til dækning af omkostningerne til tilsyn og kontrol efter loven og efter regler fastsat i medfør af loven.

Det er hensigten, at kontrolordningen på længere sigt skal være fuldt brugerbetalt.

Efter stk. 2 kan ministeren fastsætte bestemmelser om betaling for udtagelse af prøver og for analyser, der skal anvendes i sager om kompensation. Som det fremgår af bemærkningerne til § 8, er det hensigten at fastsætte bestemmelser om prøvetagning og analyse. Ansøger vil skulle betale omkostningerne ved prøvetagning og analyse. Udbetales der kompensation, kan omkostningerne refunderes.

Stk. 3 svarer til udformningen af andre bestemmelser i nyere lovgivning inden for Fødevareministeriets område. Rykkergebyret dækker de udgifter, der er forbundet med sagsbehandling af rykkerskrivelser som f. eks. fremsøgning af debitorer, udskrivning, forsendelse, arkivering, telefonekspedition og registrering. Det skønnes, at tidsforbruget ved udsendelse af én rykkerskrivelse udgør ca. 20 minutter svarende til en omkostning på ca. 100 kr. pr. sag.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at der i overensstemmelse med anden lovgivning inden for Fødevareministeriets område bliver udpantningsret for betalingsforpligtelser efter loven.

Uddelegerer fødevareministeren sine beføjelser til en institution under ministeriet, kan der fastsættes regler om klageadgang, herunder om at klageadgangen afskæres.

For så vidt angår klageadgang er der med formuleringen givet adgang til helt eller delvist at afskære klageadgangen. Dette vil ikke ske, hvis væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder taler imod. Hvis adgangen ikke afskæres, kan indsendelse og behandling af klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmulighed, krav til klagens form og indhold eller regler om klagens indsendelse.

Der gives med forslaget hjemmel til remonstration, dvs., at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration. Det har tidligere været vurderet, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden lovhjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for (FOB 1997, s. 87 ff.), at remonstration i alle tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig lovhjemmel. Denne udtrykkelige hjemmel indføres med forslaget.

Efter stk. 2 kan afgørelser om kompensation truffet af ministeren i medfør af §§ 7 og 8, eller regler fastsat i medfør heraf, forlanges indbragt for domstolene.

Da afgørelse i sager vedrørende kompensation skal træffes på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, vil domstolen besidde en særlig ekspertise, som ikke umiddelbart er til stede i rekursinstansen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at borgerne uanset betalingsevne sikres mulighed for prøvelse i to instanser.

Med bestemmelsen gives der adgang til, at myndigheden kan foretage tvangsindgreb uden retskendelse, idet der er tale om kontrolforanstaltninger, og en domstolsprøvelse derfor i overvejende grad vil blive af formel karakter.

Det fremgår af bestemmelsen, at tvangsindgreb kun kan finde anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt. Det almindelige proportionalitetsprincip indebærer, at myndigheden er forpligtet til at anvende den mindst indgribende reaktion, som er tilstrækkelig til opnåelse af formålet.

For at kunne føre en effektiv kontrol med genetisk modificerede afgrøder er der behov for, at myndighederne har adgang til de lokaliteter, hvor dyrkning, håndtering og salg af genetisk modificerede afgrøder foregår. Hjemlen i stk. 1 er nødvendig, da der undtagelsesvis kan forekomme tilfælde, hvor det skønnes påkrævet, at et kontrolbesøg kan gennemføres uvarslet og uden at sagen forsinkes ved, at myndigheden skal indhente retskendelse. Dette kan f.eks. være aktuelt ved kontrol af køretøjer for overholdelse af rengøringsbestemmelserne.

Myndighedernes adgang gælder således alle lokaler, køretøjer m.m., der benyttes i forbindelse med dyrkning, håndtering eller køb og salg af genetisk modificerede afgrøder. Det har været overvejet at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrolbesøg m.v. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt, idet kontrollen i så fald ikke i alle tilfælde vil kunne opnå det tilsigtede formål.

Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myndigheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., gælder det, at de af loven omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af virksomheden/bedriften.

En anden forudsætning for at kunne udføre en effektiv kontrol er, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med de af loven omfattede personers skriftlige materiale, herunder materiale i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for administration og kontrol i henhold til loven. I en række tilfælde vil formålet med den offentlige kontrol forspildes, hvis kontrolmyndigheden ville skulle afvente retskendelse for at kontrollen kan gennemføres. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der fra et frøfirma foreligger oplysninger om salg af genetisk modificeret frø til en dyrker, og denne har undladt at indberette marker tilsået med genetisk modificeret frø. I sådanne tilfælde vil det være afgørende straks at kunne kontrollere, om det genetisk modificerede frø er videresolgt, eller på hvilke marker frøene er udsået. Hvis dyrkningsafstandene i sådanne tilfælde ikke er overholdt, er det vigtigt at sikre, at området bliver pløjet op inden blomstring og dermed inden en evt. pollenspredning har fundet sted.

Der forudsættes, at kontrollen i starten vil omfatte samtlige dyrkere af genetisk modificerede afgrøder.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal den, der er omfattet af reglerne i loven, efter anmodning give tilsynsmyndigheden de oplysninger, som har betydning for kontrollen. Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led i kontrollen. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndighederne kan vederlagsfrit forlange EDB-udskrifter og kopier af relevant materiale samt prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontrol og tilsyn med at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes. På tilsvarende vis kan der fastsættes bestemmelser om kontrol med overholdelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at overtrædelser eller undladelse af at efterkomme forbud og påbud meddelt efter § 11, stk. 1, kan straffes med bøde. Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at afgive oplysninger efter § 15, stk. 2, kan straffes med bøde. Endelig foreslås det i stk. 1, nr. 3, at undladelse af at stille bistand til rådighed efter § 15, stk. 2, straffes med bøde.

I stk. 2 bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Begås en overtrædelse af selskaber m.v., fremgår det af stk. 3, at der kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter bestemmelsen kan fødevareministeren meddele administrative bødeforelæg. Det administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, ligesom bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier på baggrund af retspraksis. Det er ligeledes, som anført i bestemmelsen, en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er enig i, at sagen kan afgøres med et bødeforelæg .

Administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder indebærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af sagen.

Retsplejelovens § 924, stk. 2, finder efter bestemmelsen tilsvarende anvendelse ved vedtagelser af administrative bøder. Ifølge denne bestemmelse finder retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse for administrative bøder. Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødeforelægget ikke er pligtig at udtale sig.

Vedtages et bødeforelæg i rette tid, eller bliver den stedfundne vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning jf. retsplejelovens § 924, stk. 3.

Det foreslås, at fødevareministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, herunder lovens delvise ikrafttrædelse. Loven skal notificeres for og godkendes af Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, inden lovens §§ 7-9 kan sættes i kraft.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, at fødevareministeren fastsætter regler, der inden for EU-lovgivningens rammer stærkt begrænser spredningsrisikoen til andre marker, herunder økologiske marker. Denne bestemmelse ophæves ved ikrafttræden af § 19, stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.