Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder § 10

Med bestemmelsen bemyndiges fødevareministeren til dels at træffe bestemmelse om, hvilke plantearter, der skal anses for uønskede efter dette lovforslag, dels at fastsætte regler om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af sådanne plantearter.

Hjemlen skal foreløbig bruges til at fastsætte regler om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af flyvehavre og kæmpebjørneklo. Bestemmelsen er dog også beregnet på den situation, hvor andre arter kan blive eller er blevet truende enten for de dyrkede afgrøder eller for den hjemmehørende natur. Naturen er dynamisk, og det kan ikke forudsiges, hvilke arter, der måtte tilkæmpe sig en udbredelse, der er uacceptabel i forhold til beskyttelsen af de naturligt hjemmehørende arter eller beskyttelsen af de dyrkede afgrøder.

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren til at føre en optegnelse over uønskede arter. Enhver ændring af optegnelsen kan således ske gennem udstedelse af en revideret optegnelse efter iagttagelse af en høringsprocedure. Fødevareministeren kan under anvendelse af den samme høringsprocedure helt lade optegnelsen bortfalde, hvis fremtidige forhold måtte tilsige, at der ikke skal foretages bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter.

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening forudsættes som udgangspunkt at være faste høringsparter ved ændring af listen. Listen vil endvidere blive fastlagt efter aftale med miljøministeren.

Flyvehavre og kæmpebjørneklo betragtes i dag som uønskede plantearter efter dette lovforslag, og disse vil derfor efter vedtagelse af lovforslaget blive opført på optegnelsen uden forudgående iagttagelse af høringsproceduren, idet lovforslaget har været forelagt de berørte parter til udtalelse.

Til stk. 2

Fødevareministeren bemyndiges til at udstede bekendtgørelser indeholdende detaljerede regler vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af udbredelsen af uønskede planter. Flyvehavre har igennem en årrække været undergivet bekæmpelses- og forebyggelsesforanstaltninger, som agtes fortsat under denne lov, jf. nedenfor under afsnittet om flyvehavre.

Til stk. 3

Det foreslås, at fødevareministeren får mulighed for at lade bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter foretage, hvis ejeren eller brugeren ikke har efterkommet et påbud herom indenfor en nærmere fastsat frist. Denne mulighed findes i de gældende regler for flyvehavre, og foreslås også at blive en mulighed ved amtsråds og kommunalbestyrelsers bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Muligheden for myndighederne til at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning gælder for flyvehavre, men det vil ikke komme til at gælde for kæmpebjørneklo.

Flyvehavre

Flyvehavre er en ét-årig ukrudtsplante, der under gunstige forhold kan modne ca. 800 frø. Modningen sker, før de normale kornarter er høstmodne, og frøets spireevne bevares i 8-10 år. Frøene fremspirer dog kun med ca. 10-20 procent hvert år. Et enkelt års manglende indsats kan således spolere en påbegyndt intensiv bekæmpelse. Frøet kan i visse tilfælde passere husdyrs og fugles fordøjelseskanal uden at miste spiringsevnen. Disse forhold sammenholdt med en i praksis vanskelig bekæmpelse gør flyvehavre til en frygtet ukrudtsplante, og forekomster medfører udbyttetab for den jordbrugsmæssige udnyttelse af de inficerede arealer. Forekomsten af flyvehavre giver derfor hvert år anledning til betydelige ekstraudgifter for dansk landbrug og det danske samfund.

Hertil kommer, at flyvehavrekerner kan spredes på mange måder, f.eks. med vind, vand og fugle, ved korntransporter og husdyr samt via høstmaskiner, halmpressere, emballeringsredskaber og jordredskaber.

Bekæmpelse af flyvehavre har siden 1956 været lovreguleret, seneste ved lov nr. 298 af 24. april 1996 om flyvehavre.

I dette lovforslag foreslås det at ophæve den gældende lov om flyvehavre, jf. § 20, stk. 2, nr. 1. Principperne i den gældende lov vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af flyvehavre videreføres i en bekendtgørelse, som vil blive udstedt i medfør af dette lovforslag. Der er således alene med hensyn til flyvehavre tale om en lovteknisk modernisering ud fra princippet om, at generelle regler om dyrkning af landbrugsjorder samles i en hovedlov med detailbestemmelserne fastsat i bekendtgørelser.

Der vil således som hidtil blive stillet krav om, at ejere eller brugere af såvel dyrkede som udyrkede arealer har pligt til at holde arealerne fri for flyvehavreplanter. Pligten omfatter såvel privat ejede som offentligt ejede arealer. Rengøring af maskiner eller redskaber, der har været anvendt på en ejendom med forekomst af flyvehavre, vil også fremover være et krav. Der vil ligeledes blive fastsat regler om skriftlig orientering om forekomst af flyvehavre på jordbrugsarealer i forbindelse med salg, bortforpagtning, udlejning eller anden overdragelse af disse arealer.

Fødevareministeren vil som hidtil kunne meddele de forbud og påbud om gennemførelse af foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelse af regler om bekæmpelse m.v. af flyvehavre, jf. den foreslåede § 14. Ligeledes vil ministeren om nødvendigt for ejerens eller brugerens regning uden retskendelse og mod behørig legitimation kunne gennemføre tvangsmæssig bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af flyvehavre, såfremt ejeren eller brugeren af et areal ikke efterkommer et påbud herom, jf. det foreslåede stk. 3 og den foreslåede § 13.

Fødevareministeren har efter den eksisterende lov om flyvehavre adgang til arealer og fører tilsyn og kontrol, dels stikprøvemæssigt og dels efter anmeldelse. Opgavens omfang er afhængigt af årets klimatiske forhold m.v. Der modtages ca. 100 nye anmeldelser om året. Inklusiv opfølgning af kontrollen foretages årligt mellem 300 og 400 kontrolbesøg.

I medfør af den eksisterende lov sanktioneres overtrædelser med bøde. I bødeudmålingen indgår overtrædelsens omfang samt de sparede omkostninger ved den sparede bekæmpelse, herunder lugning og sprøjtning. Bødeudmålingen er baseret på retspraksis.

Kæmpebjørneklo

Med de foreslåede bestemmelser kan fødevareministeren også give amtsrådet og kommunalbestyrelsen mulighed for at bekæmpe kæmpebjørneklo mere effektivt.

Flere amtsråd og kommunalbestyrelser har i dag iværksat en bekæmpelse, fordi planten er til skade for naturen ved at brede sig og fortrænge de naturligt hjemmehørende plantearter. Bekæmpelsen sker i dag udelukkende på frivillig basis, hvilket betyder, at myndigheden i visse tilfælde ikke kan gennemføre en effektiv bekæmpelse, fordi ikke alle lodsejere ønsker at medvirke. Frø fra kæmpebjørneklo fra de pågældende ejendomme vil fortsat sprede sig til naboejendommene, således at bekæmpelsen må fortsætte for at holde planten i ave. Specielt langs vandløb foregår en omfattende og hurtig spredning af frø, der flyder med strømmen, hvilket giver store omkostninger til bekæmpelsen.

På denne baggrund foreslås, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen får beføjelse til at bekæmpe planten også de steder, hvor man ikke kan få en frivillig aftale i stand med lodsejeren. Det vil sige, at myndigheden skal have mulighed for at påbyde bekæmpelse af planten, jf. § 14, hvis myndigheden ikke kan opnå en frivillig aftale, og i tilfælde af, at påbudet ikke efterkommes, da mod behørig legitimation, jf. § 13, at bekæmpe planten. I modsætning til hvad der gælder for flyvehavre, vil bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke kunne foretages for ejerens eller brugerens regning.

Det vil være en forudsætning for brug af beføjelsen, at amtsrådet eller kommunalbestyelsen har vedtaget og offentliggjort en indsatsplan, jf. § 12, til bekæmpelse af planten og iværksætter en bekæmpelse i hele indsatsområdet. Planen kan omfatte hele amtet eller kommunen eller kan afgrænses til en del af arealet, for eksempel til et vandløbsopland, og kan omhandle alle arealer omfattet af loven. Indsatsplanen skal desuden beskrive tidspunkterne for bekæmpelsen, og hvordan amtsrådet eller kommunalbestyrelsen vil benytte beføjelsen efter denne lov. Påbud om bekæmpelse vil skulle gives individuelt og skriftligt. Hvis en myndighed skal foretage bekæmpelse på privat ejendom, skal lodsejeren have et passende varsel ved individuel skriftlig henvendelse. Det vil ligeledes være en forudsætning, at der tages størst muligt hensyn til driften af ejendommen. Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at private lodsejere ikke kan pålægges særlige bekæmpelsesmetoder ved bekæmpelse på egne arealer, idet bekæmpelsesmetoder ikke reguleres efter denne lov.

Offentlige myndigheder vil blive forpligtet til at sørge for bekæmpelse på egne arealer i overensstemmelse med indsatsplanen.

Regler efter denne lov vil ikke tilsidesætte de muligheder, amtsrådet og kommunalbestyrelsen har i forvejen for at bekæmpe kæmpebjørneklo, men skal betragtes som et supplement til disse muligheder.

Der er hverken tale om en generel forpligtelse til at bekæmpe kæmpebjørneklo, som der er med flyvehavre, eller en forpligtelse for amtsråd eller kommunalbestyrelser til at foretage bekæmpelse af kæmpebjørneklo i udvalgte områder. Der er alene tale om at give de amtsråd og kommunalbestyrelser, som vælger at foretage bekæmpelse, nogle supplerende instrumenter, så deres bekæmpelse kan blive mere effektiv.

I forbindelse med lovovervågningen 3 år efter udstedelsen af den bekendtgørelse, der giver mulighed for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, vil det blive undersøgt, i hvilket omfang amtsråd og kommunalbestyrelser har benyttet muligheden i loven. Det vil samtidig blive vurderet, om udbredelsen af kæmpebjørneklo har et omfang, der berettiger til en mere intensiv bekæmpelse end den, der har fundet sted i 3-årsperioden.

Skadedyr