LBK nr 390 af 25/04/2017
Justitsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Domstolsstyrelsen § 7
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen.
LBK nr 390 af 25/04/2017
Justitsministeriet
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen.
Forretningsordenen for bestyrelsen, der fastsættes af bestyrelsen selv, jf. stk. 1 , skal navnlig indeholde bestemmelser om afstemningsregler, frister for udsendelse af mødemateriale, indkaldelsesvarsler og møder afholdt på skriftligt grundlag etc.
Det forudsættes også, at der i forretningsordenen fastsættes nærmere regler for, hvorledes man skal forholde sig, hvis der er uenighed i bestyrelsen. Det kan i den forbindelse fastlægges, at et bestyrelsesmedlem skal have ret til i forhandlingsprotokollen at få noteret et særstandpunkt, ligesom vedkommende skal kunne kræve, at særstandpunktet viderebringes. Sidstnævnte kan navnlig være aktuelt ved afgivelsen af budgetforslaget, jf. herved bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr 1.
Efter stk. 2 kan der af bestyrelsen udarbejdes en vedtægt for Domstolsstyrelsen.
Denne bestemmelse er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen (§ 8), således at der ikke fastsættes en pligt til at udarbejde en vedtægt for Domstolsstyrelsen, og således at en eventuel vedtægt ikke skal godkendes af justitsministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 10.2.1., hvoraf det også fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne forudsættes tillagt vederlag for arbejdet i bestyrelsen. Der er ikke krav om, at regler herom indarbejdes i forretningsordenen for bestyrelsen eller i en eventuel vedtægt for Domstolsstyrelsen.