Bekendtgørelse af lov om Domstolsstyrelsen

§ 1

Bestemmelsen afgrænser Domstolsstyrelsens arbejdsområde, der vil være at varetage de bevillingsmæssige og administrative opgaver, der er knyttet til driften af domstolene. Disse funktioner varetages i dag af Domstolsafdelingen i Justitsministeriets departement. Der henvises til beskrivelsen heraf i de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Som det fremgår af bestemmelsen, skal styrelsen varetage domstolenes bevillingsmæssige forhold. Det er udtrykkeligt angivet i loven, at bestyrelsen skal udarbejde et budgetforslag for kommende finansår, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 1, og at bestyrelsen skal stå for den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 2. Direktørens opgaver i den forbindelse er beskrevet i § 5, stk. 3.

Domstolsstyrelsens varetagelse af de bevillingsmæssige forhold vil herudover bl.a. bestå i at fordele ressourcerne til de enkelte embeder og fastsætte de generelle regler om embedernes adgang til at disponere, herunder regnskabsinstruks for domstolene m.v.

Efter bestemmelsen i § 1 skal Domstolsstyrelsen endvidere varetage domstolenes administrative forhold. Herunder falder bl.a. administrationen af retsbygningerne og inventar, varetagelse af opgaver i forbindelse med nybyggeri til retterne og opgaver knyttet til retternes anvendelse af teknologi m.v.

De administrative forhold omfatter også administration af domstolenes personale. Domstolsstyrelsen skal således bl.a. stå for ansættelse, lønanvisning, meddelelse af orlov, administration af pensioner m.v. for det juridiske og administrative personale, i det omfang disse opgaver ikke er henlagt til retterne selv eller som følge af reglerne i retsplejeloven om dommere og dommerfuldmægtige tilkommer retspræsidenterne, Den Særlige Klageret eller justitsministeren. Domstolsstyrelsen vil endvidere komme til at varetage forhandlingen af løn og arbejdsvilkår for personalet ved domstolene og for personalet i styrelsen, jf. herom de almindelige bemærkninger pkt. 10.2.5.

For dommerne gælder, at indstilling til dronningen om udnævnelse afgives af justitsministeren på grundlag af Dommerudnævnelsesrådets indstilling, men det forudsættes, at de praktiske opgaver i forbindelse med udnævnelse samt den øvrige administration vedrørende dommernes ansættelsesforhold varetages af Domstolsstyrelsen, jf. også pkt. 3.3.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love.

Til § 2

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. At Domstolsstyrelsen er en statsinstitution indebærer, at Domstolsstyrelsen er undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen vil endvidere være omfattet af de gældende regler om revision af statens regnskaber, jf. nærmere beskrivelsen i de almindelige bemærkninger pkt. 8 og pkt. 10.1.

Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse er ud fra hensynet til domstolenes uafhængighed at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I overensstemmelse hermed er det i § 3 angivet, at bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse, som har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Justitsministeren har ikke nogen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og justitsministeren er ikke rekursmyndighed for de afgørelser, Domstolsstyrelsen træffer. Dette er udtrykkeligt angivet i stk. 2 .

Der er således ikke noget over-/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren ikke skal føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed.

Justitsministeren kan til enhver tid kræve at få oplysninger fra bestyrelsen om forhold vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed. Sådanne oplysninger kan f.eks. være relevante ved ministerens overvejelser om et lovinitiativ, eller hvis der i Folketinget er rejst spørgsmål om forhold, der relaterer sig til domstolsadministrationen.

Justitsministeren vil også kunne pålægge Domstolsstyrelsen at afgive udtalelse, hvilket eksempelvis kan være relevant, hvis rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, har anmodet ministeren om en udtalelse i forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende Domstolsstyrelsen, eller hvis ministeren efter rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra rigsrevisor har givet anledning til. Der henvises herom også til de almindelige bemærkninger pkt. 10.1.

Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en tilkendegivelse for eksempel om, at bestyrelsen efter ministerens opfattelse bør tage initiativ til at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne eller nogen af disse. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme en sådan tilkendegivelse. Det må imidlertid antages, at bestyrelsen vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren efter omstændighederne kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ.

Muligheden for at afkræve bestyrelsen oplysninger eller at komme med tilkendegivelser over for bestyrelsen kan også være af betydning, hvis ministeren bliver gjort bekendt med, at man fra bestyrelsens side har truffet eller er i færd med at træffe beslutninger, der strider mod de regler, som gælder for Domstolsstyrelsen.

Ministeren kan således ikke diktere bestyrelsen, hvorledes den skal handle, men som det fremgår af § 6, stk. 3, foreslås det, at ministeren i visse situationer skal kunne indbringe sag om afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen for Den Særlige Klageret. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3 og til bemærkningerne til § 6.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger bestyrelsens ansvar og kompetence.

Bestyrelsen har i henhold til stk. 1 det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Dette indebærer, at bestyrelsen har ansvaret for overholdelsen af de regler, der gælder for Domstolsstyrelsen, herunder overholdelsen af de generelle bevillingsmæssige regler, der gælder for statslig virksomhed. Det vil således være bestyrelsens ansvar, at de tildelte bevillinger til domstolene og til Domstolsstyrelsen ikke overskrides eller anvendes i strid med de forudsætninger, hvorunder de er givet.

Hidtil har det været justitsministeren som den ansvarlige for domstolsområdet, der har haft til opgave i samarbejde med domstolene at sørge for en tidssvarende og hensigtsmæssig drift af domstolene. Denne opgave vil efter den foreslåede ordning først og fremmest påhvile bestyrelsen. I stk. 2 er det udtrykkeligt angivet, at bestyrelsen har initiativforpligtelse i relation til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene. Det er således bestyrelsens opgave at komme med nye initiativer, der kan opfylde kravene til en moderne og tidssvarende domstolsadministration. Rammerne herfor vil være de på finansloven givne bevillinger.

Lovgivningsspørgsmål på domstolsområdet vil ikke henhøre under Domstolsstyrelsen. Det indebærer imidlertid ikke, at bestyrelsen vil være afskåret fra at kunne komme med forslag og anbefalinger til eventuelle lovændringer.

Hvis bestyrelsen finder, at der ud fra hensynet til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene bør gennemføres ændringer af lovgivningen, bør bestyrelsen gøre justitsministeren - eller en anden minister, der er ansvarlig for det pågældende lovgivningsområde - opmærksom herpå.

I stk. 3 er bestyrelsens beslutningskompetence beskrevet. Det er angivet, at bestyrelsen træffer beslutning i alle sager af væsentlig betydning. Samtidig er to centrale områder særskilt nævnt. Det ene vedrører Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår (nr. 1). Det andet angår den overordnede fordeling af bevillingerne, der skal foretages på grundlag af de på finansloven givne rammer både i relation til domstolene og til Domstolsstyrelsen (nr. 2) .

Formålet med at angive, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om budgetforslaget og om fordelingen af bevillingerne inden for de på finansloven givne rammer, er at udelukke, at bestyrelsen i relation til disse spørgsmål kan foretage delegation til direktøren. Det er ikke herved tilsigtet at foretage nogen begrænsning i bestyrelsens adgang til at træffe afgørelse i alle Domstolsstyrelsens anliggender.

Domstolsstyrelsens budgetforslag, der forudsættes både at omfatte retterne og Domstolsstyrelsen, vil skulle afleveres til justitsministeren. Om proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af styrelsens budgetforslag henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 8.3. Når forslag til finanslov er fremsat for Folketinget, kan Domstolsstyrelsens bestyrelse fremsende sit budgetforslag til Folketinget, ligesom Folketinget kan anmode om at få det tilsendt.

Til brug for bestyrelsens drøftelse af budgetforslaget skal der fra Domstolsstyrelsens side udarbejdes et oplæg, jf. bestemmelsen herom i § 5, stk. 3, hvorefter denne opgave påhviler styrelsens direktør. Det samme gælder vedrørende den fordeling, der skal foretages på grundlag af de på finansloven givne bevillinger.

Bestyrelsen vil ikke alene skulle tage stilling til den fordeling, der foretages umiddelbart på grundlag af finanslovsresultatet. Bliver det aktuelt at ændre på fordelingen af de tildelte bevillinger i løbet af året, vil det også være bestyrelsen, der skal træffe afgørelse herom.

I stk. 4 fastslås det udtrykkeligt, at bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer. Bestemmelsen angiver således, at det er bestyrelsen, der skal tage stilling til de overordnede spørgsmål vedrørende domstolsadministrationen, men bestemmelsen udelukker naturligvis ikke, at bestyrelsen kan tage stilling på alle områder, der varetages af styrelsen, herunder f.eks. også i konkrete sager, hvis bestyrelsen finder, at afgørelsen i sagen bør træffes af bestyrelsen.

Til § 4

I stk. 1 beskrives sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse. Forslaget er på dette punkt ændret i forhold til Domstolsudvalgets forslag i betænkningen, idet det foreslås, at det administrative personale ved domstolene får to repræsentanter i bestyrelsen i stedet for en, som foreslået i betænkningen.

Endvidere er det som noget nyt i forhold til forslaget i betænkningen angivet i lovteksten, at de to medlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt også skal have indsigt i samfundsmæssige forhold.

Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.

I stk. 2 og 3 er udpegelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmerne fastlagt. Det følger heraf, at justitsministeren beskikker bestyrelsens medlemmer efter indstilling.

Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret, mens de 2 landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret. Advokatmedlemmet beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, jf. stk. 2.

De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 7.2., hvoraf det også fremgår, at der her er tale om en ændring i forhold til forslaget i betænkningen.

Ved indstillingen af disse to medlemmer bør der ikke alene lægges vægt på ledelsesmæssige erfaringer og indsigt i samfundsforhold, men også på de pågældendes kendskab til driftsøkonomiske forhold og virksomhedsøkonomi. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det i øvrigt forudsat, at der ikke indstilles personer, der er medlemmer af eller ansat i Landsarbejdsrådet eller Rektorkollegiet.

For så vidt angår de to byretsdommere, repræsentanten for dommerfuldmægtigene og retsassessorerne og repræsentanterne for det administrative personale ved domstolene fastsætter justitsministeren efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK Landsklubben Dommerkontorerne de nærmere regler for fremgangsmåden for indstilling af repræsentanterne for disse personalegrupper. Det er ikke hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal repræsentere de pågældende organisationer. Det er tværtimod forudsat, at bestyrelsesmedlemmerne skal vælges ved direkte valg i de relevante personalegrupper. Det bemærkes i den forbindelse, at mens organisationsprocenten for dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige for øjeblikket er 100 pct., er dette ikke tilfældet for det administrative personale.

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsorganisation (PDT) organiserer det tjenestemandsansatte personale både ved domstolene og ved politi og anklagemyndighed. Det forudsættes, at de personer, der indstilles som repræsentanter for det administrative personale, er ansatte ved domstolene og ikke ved politiet. Såfremt der - som det har været overvejet - sker en sammenslutning af PDT med Dansk Politiforbund, vil det være den nydannede organisation, justitsministeren skal forhandle med.

Det forudsættes, at samtlige medlemmer i bestyrelsen er udpeget i deres personlige egenskab, og at de ikke er undergivet instruktion fra de organisationer m.v., der har afgivet indstilling om udpegningen af medlemmerne.

Det vil ikke være en pligt at modtage beskikkelse til bestyrelsen, og tilsvarende må et beskikket medlem af bestyrelsen kunne bede sig fritaget for hvervet f.eks. af personlige grunde.

Det fremgår af stk. 4, at medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser ikke skal kunne være medlem af bestyrelsen. Denne bestemmelse er ændret i forhold til forslaget i betænkningen, der kun omfattede medlemmer af Folketinget, jf. de almindelige bemærkningere pkt. 7.2.2

I stk. 5 fastsættes det, at § 2 og § 3 lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning ikke gælder ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. nærmere de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.2. Dette indebærer, at de indstillingsberettigede myndigheder og organisationer ikke har pligt til at indstille både en mand og en kvinde. Derimod gælder bestemmelsen i samme lovs § 1 - hvorefter statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, så vidt muligt bør have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen - også for Domstyrelsstyrelsen. De indstillingsberettigede myndigheder og organisationer bør således tilstræbe en sådan afbalanceret sammensætning. Endvidere gælder bestemmelsen i lovens § 4, hvorefter Justitsministeriet hvert tredje år skal indberette til Statsministeriet om udviklingen på Justitsministeriets område, herunder også om antallet af mænd og kvinder i Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er reguleret i stk. 6 . For at bestyrelsen kan opnå erfaring med bestyrelsesarbejdet og drage nytte heraf, foreslås en beskikkelsesperiode på 4 år. Der foreslås ikke begrænsninger i adgangen til genbeskikkelse, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.

Det følger af stk. 7 , at der for samtlige bestyrelsesmedlemmer beskikkes en suppleant. Ved et bestyrelsesmedlems midlertidige forfald deltager suppleanten i bestyrelsens møder. Suppleanten træder således kun i funktion ved det faste bestyrelsesmedlems forfald og kan ikke indtræde som alternerende medlem af bestyrelsen. Det er ikke herved udelukket, at bestyrelsen i sin forretningsorden fastsætter regler om, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, selv om enkelte medlemmer ikke er til stede.

Udtræder et medlem før beskikkelsesperiodens udløb, beskikkes suppleanten i dette medlems sted for resten af perioden, og der beskikkes en ny suppleant ligeledes for resten af perioden.

Det fremgår af stk. 8 , at bestyrelsen selv vælger sin formand. Justitsministeren har således ingen indflydelse herpå.

I stk. 9 er det udtrykkeligt angivet, at Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse. Herved sikres den fornødne kommunikation mellem bestyrelsen og direktøren. Direktøren er ikke medlem af bestyrelsen og vil som følge heraf ikke have stemmeret. Bestemmelsen udelukker ikke, at andre chefer fra Domstolsstyrelsen i konkrete tilfælde deltager i bestyrelsesmøderne, ligesom sekretæropgaver med referatskrivning m.v. naturligvis vil kunne varetages af en ansat i Domstolsstyrelsen.

Reglen om, at bestyrelsen kan bestemme, at direktøren ikke skal deltage i et bestyrelsesmøde, tager navnlig sigte på den situation, at bestyrelsen finder det påkrævet at drøfte direktørens embedsudøvelse.

Til § 5

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør. Der er dog ikke herved tænkt en begrænsning i bestyrelsens adgang til også at træffe beslutning om spørgsmål vedrørende den daglige ledelse af styrelsen. En nærmere afgrænsning af direktørens beslutningskompetence kan eventuelt ske i den vedtægt, som bestyrelsen kan fastsætte efter § 7, stk. 2.

Det er bestyrelsen, der i henhold til stk. 2 ansætter direktøren. Medmindre andet fastsættes i vedtægten eller besluttes af bestyrelsen i konkrete tilfælde, vil det være direktøren, der på Domstolsstyrelsens vegne ansætter Domstolsstyrelsens øvrige personale.

Direktøren udarbejder ifølge stk. 3 oplæg til budgetforslag for de kommende år samt til den overordnede fordeling af de tildelte bevillinger. Beslutningskompetencen vedrørende disse forslag er bestyrelsens, jf. § 3, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 6

Det følger af stk. 1 , at et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis betingelserne for vedkommendes beskikkelse bortfalder. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en byretsdommer i bestyrelsen udnævnes til landsdommer, eller hvis advokaten deponerer sin bestalling. Udtræder et medlem, indtræder suppleanten for resten af beskikkelsesperioden, jf. ovenfor bemærkningerne til § 4, stk. 6.

I stk. 2 er indført en aldersgrænse på 70 år for deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Muligheden for afsættelse af et bestyrelsesmedlem er reguleret i stk. 3 . Kompetencen til at træffe afgørelse om afsættelse er henlagt til Den Særlige Klageret. Indbringelse af sagen for klageretten besluttes af Domstolsstyrelsens bestyrelse eller justitsministeren.

Afsættelse af et bestyrelsesmedlem kan ske, hvis den pågældende gør sig skyldig i grov forsømmelse i bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre hvervet på betryggende vis.

Endvidere er svigtende helbred nævnt i stk. 3 som afsættelsesgrund. Der kan være tale om enten fysisk eller psykisk sygdom, der bevirker, at bestyrelsesmedlemmet ikke kan magte bestyrelseshvervet. Denne betingelse vil kun være opfyldt, hvis sygdomstilstanden må anses for vedvarende.

Efter stk. 3, 3. pkt., finder bestemmelserne i retsplejelovens § 49, stk. 3, 4, 7 og 8, samt § 50 om Den Særlige Klagerets behandling af sager om afsættelse m.v. af dommere tilsvarende anvendelse ved behandlingen af sager om afsættelse af et medlem af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 3, indebærer, af klageretten skal anmode det pågældende bestyrelsesmedlem om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider medlemmet rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, kan klageretten bestemme, at sagens skal efterforskes af politiet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 67 og 68 (om efterforskning af straffesager) med de fornødne lempelser.

Efter henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 4, har parternes adgang til at fremkomme med yderligere bemærkninger, og klageretten kan træffe bestemmelsen om mundtlig forhandling, herunder om dette skal ske for lukkede døre, samt om beskikkelse af advokat for bestyrelsesmedlemmet.

Efter henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 7, træffer klageretten afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde.

Henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 8, indebærer, at klagerettens dom af parterne kan indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af borgerlige sager.

Henvisningen til retsplejelovens § 50 indebærer, at Den Særlige Klageret kan suspendere et bestyrelsesmedlem, hvis der rejses straffesag mod medlemmet, eller hvis der må antages at foreligge omstændigheder, som efter lovforslagets § 6, stk. 3, kan begrunde afsættelse af medlemmet.

Det bemærkes, at § 6 er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen, således at en bestemmelse i stk. 4 om, at ministeren kan afsætte den samlede bestyrelse, ikke er medtaget i lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3.

Til § 7

Forretningsordenen for bestyrelsen, der fastsættes af bestyrelsen selv, jf. stk. 1 , skal navnlig indeholde bestemmelser om afstemningsregler, frister for udsendelse af mødemateriale, indkaldelsesvarsler og møder afholdt på skriftligt grundlag etc.

Det forudsættes også, at der i forretningsordenen fastsættes nærmere regler for, hvorledes man skal forholde sig, hvis der er uenighed i bestyrelsen. Det kan i den forbindelse fastlægges, at et bestyrelsesmedlem skal have ret til i forhandlingsprotokollen at få noteret et særstandpunkt, ligesom vedkommende skal kunne kræve, at særstandpunktet viderebringes. Sidstnævnte kan navnlig være aktuelt ved afgivelsen af budgetforslaget, jf. herved bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr 1.

Efter stk. 2 kan der af bestyrelsen udarbejdes en vedtægt for Domstolsstyrelsen.

Denne bestemmelse er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen (§ 8), således at der ikke fastsættes en pligt til at udarbejde en vedtægt for Domstolsstyrelsen, og således at en eventuel vedtægt ikke skal godkendes af justitsministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 10.2.1., hvoraf det også fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne forudsættes tillagt vederlag for arbejdet i bestyrelsen. Der er ikke krav om, at regler herom indarbejdes i forretningsordenen for bestyrelsen eller i en eventuel vedtægt for Domstolsstyrelsen.

Til § 8

Ved denne bestemmelse fastslås det, at ombudsmandens kompetence ikke omfatter den virksomhed, der udøves af Domstolsstyrelsen. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 9.

Til § 9

Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen hvert år udarbejder en årsberetning, der offentliggøres. Årsberetningen forventes bl.a. at indeholde en status for det forgangne år samt en orientering om Domstolsstyrelsens planer fremover.

Til § 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999, og at medlemmerne af bestyrelsen beskikkes med virkning fra den 1. januar 1999. Samtlige hørte retter samt Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen har i deres høringssvar anført, at det er nødvendigt for, at domstolsreformen fra starten kan blive effektiv, at der er en passende tid til at etablere Domstolsstyrelsen, inden loven træder i kraft. Det foreslås i høringsvarene, at bestyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet etableres 6 måneder før lovens ikrafttræden. I denne periode kan bestyrelsen, inden den overtager ansvaret for driften af domstolene, træde sammen og begynde planlægningen af arbejdet i bestyrelsen. Herunder skal bestyrelsen først og fremmest tage skridt i forbindelse med ansættelse af en direktør, idet direktøren bør kunne tiltræde straks ved lovens ikrafttræden. Endvidere kan bestyrelsen begynde udarbejdelsen af en forretningsorden for bestyrelsen og eventuelt en vedtægt for styrelsen.

Bestyrelsen vil indtil lovens ikrafttræden ikke have kompetence eller ansvar i relation til bevillingerne eller administrationen af domstolene i øvrigt.

I stk. 2 fastsættes regler for varigheden af den første beskikkelse af visse af bestyrelsesmedlemmerne. Hensigten hermed er at skabe kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Til § 11

Det foreslås, at loven ikke skal gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland. Det forudsættes herved, at der hurtigst muligt sker forelæggelse af lovens ikrafttræden for hjemmestyremyndighederne i disse landsdele, således at administrationen af domstolene på Færøerne og Grønland overtages af Domstolsstyrelsen så vidt muligt samtidig med styrelsens oprettelse.

Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Domstolsstyrelsen.

(Lovforslag nr. L 31).

De to lovforslag om domstolenes forhold udgør tilsammen en skelsættende nyordning af domstolenes forhold. Det er vel ikke for meget at sige, at der er tale om en reform af historisk karakter.

Formålet med reformen er at styrke domstolenes selvstændighed og uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Forslagene er derfor af central samfundsmæssig betydning.

Lovforslagene bygger på Domstolsudvalgets grundige betænkning fra juli 1996.

Forslagene svarer med enkelte ændringer til de to lovforslag, jeg fremsatte den 9. oktober 1997. Blandt andet foreslås det, at der ved justitsministerens beskikkelse af medlemmer af Den Særlige Klageret fremover kun skal indstilles een person - mod hidtil fire personer - til ledige hverv som medlem af klageretten. Endvidere er det ved en henvisning til retsplejeloven præciseret, at visse af reglerne for Den Særlige Klagerets behandling af sager om afsættelse af dommere finder tilsvarende anvendelse ved klagerettens behandling af sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Lovforslaget om Domstolsstyrelsen indebærer, at der oprettes en ny styrelse, der skal ledes af en uafhængig bestyrelse. Domstolsstyrelsens opgave bliver at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed.

Domstolsadministrationen skal efter forslaget fortsat ressortmæssigt være knyttet til Justitsministeriets område, men for at styrke domstolenes selvstændige stilling og uafhængighed foreslås det, at justitsministeren ikke skal have instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen og som konsekvens heraf heller ikke have noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor vil alene påhvile Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Det foreslås, at bestyrelsen kommer til at bestå af 11 medlemmer. Domstolene skal være repræsenteret i bestyrelsen ved en højesteretsdommer, der beskikkes efter indstilling fra Højesteret, to landsdommere, der beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene og to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene. Byretsdommerne, repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale indstilles af disse personalegrupper.

Herudover skal der i bestyrelsen være en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Advokaten skal beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, mens de to øvrige medlemmer udpeges af Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.

En meget væsentlig opgave for bestyrelsen bliver at udarbejde et budgetforslag for domstolene og Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen skal herunder vurdere behovet for ressourcer til domstolene.

Bestyrelsens forslag til budget skal sendes til justitsministeren med henblik på, at det kan indgå i regeringens finanslovforslag. Domstolsstyrelsen kan sende sit forslag vedrørende budgettet til Folketinget, når finanslovsforslaget er fremsat, ligesom Folketinget kan rekvirere dette.

Lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love har ligesom forslaget om Domstolsstyrelsen til formål at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling. Formålet er også at gennemføre en mere gennemsigtig procedure i forbindelse med udnævnelsen af dommere og større indsigt i dommernes bibeskæftigelse.

Det foreslås med henblik på en bredere rekruttering af dommere, at der i retsplejeloven udtrykkeligt angives en række kriterier, som skal tillægges vægt ved besættelse af dommerstillinger. Der skal fortsat lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer, men det lovfæstes, at også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk baggrund.

Lovforslaget medfører også oprettelse af et dommerudnævnelsesråd, som skal afgive indstilling til justitsministeren om besættelse af alle dommerstillinger, med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret. Rådet foreslås sammensat af en højesteretsdommer, der skal være rådets formand, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden. Offentlighedsrepræsentanterne vil blive udpeget af henholdsvis Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Det foreslås, at Dommerudnævnelsesrådet ikke kan indstille mere end een af ansøgerne til besættelsen af en ledig stilling. Det indebærer, at rådet i nogle tilfælde ved afstemning må afgøre, hvem der indstilles. Ved stemmelighed er formandens (højesteretsdommerens) stemme udslaggivende.

Ordningen udformes således, at det skal angives i indstillingen, såfremt der har været uenighed i rådet, og med angivelse af de enkelte medlemmers standpunkter. Også hvor der er enighed i rådet, skal indstillingen være begrundet.

Det er forudsat, at ministeren kun helt undtagelsesvis ikke vil følge rådets indstilling. I et sådant tilfælde skal ministeren orientere Folketingets Retsudvalg herom.

Herudover foreslås det, at der gennemføres et værn mod uansøgt afskedigelse og forflyttelse af dommerfuldmægtige og retsassessorer, der udøver domsmyndighed uden at være udnævnt som dommere. Formålet er, at der ikke skal herske tvivl om disse personers uafhængighed, når de fungerer som dommere.

Det foreslås, at dommere fortsat kan have bibeskæftigelse, herunder som formænd for eller medlemmer af råd og nævn og som dommere i voldgiftssager.

Om dommeres bibeskæftigelse foreslås det endvidere, at alle dommere een gang årligt skal afgive indberetning til vedkommende retspræsident om den bibeskæftigelse, som den pågældende har udført. Indberetningen skal indeholde oplysning om hvervets art og hvervgiveren. Parternes navne i voldgiftssager skal dog ikke oplyses, men indberetningen skal indeholde oplysning om navn på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, og om, hvordan dommeren er udpeget. Det foreslås, at disse indberetninger bliver offentligt tilgængelige. Herudover skal dommerne indberette deres indtægter ved bibeskæftigelse opgjort for hvert enkelt hverv. Disse oplysninger bliver efter forslaget ikke undergivet aktindsigt.

Denne ordning er valgt, fordi den via oplysningerne om hvervene og hvervgiverne bl.a. vil give offentligheden indsigt i spørgsmål om dommeres habilitet, og fordi retspræsidenterne ved også at få oplysninger om indtægterne ved hvervene får et stærkt grundlag for at føre tilsyn og kontrol med både bibeskæftigelsens karakter og omfang.

Hertil kommer, at den helt overvejende del af domstolene og andre hørte organisationer har udtalt sig kraftigt imod, at oplysningerne om biindtægter bliver offentligt tilgængelige, bl.a. under henvisning til, at en sådan ordning ikke gælder for nogen anden gruppe i samfundet.

Ordningen med årlige indberetninger om bierhverv suppleres af en adgang for retspræsidenterne til at pålægge enkelte dommere at give yderligere oplysninger om bierhverv og til efter drøftelse med Præsidentrådet at beslutte, at dommeren ikke må påtage sig bibeskæftigelse.

Endelig kan det nævnes, at den eksisterende ordning, hvorefter dommere skal have tilladelse fra Præsidentrådet til fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, bevares.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslagene til det høje Tings velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 16. juni 1998

§ 1. Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.

§ 2. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til ministeren.

Stk. 3. Såfremt rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan justitsministeren dog pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren er enige om.

§ 3. Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om:

Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår. Forslaget fremsættes over for justitsministeren.
Den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer.

§ 4. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.

Stk. 2. Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret. De to landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.

Stk. 3. Justitsministeren fastlægger efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK-Landsklubben Dommerkontorerne fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdommere, repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene.

Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 5. §§ 2 og 3 i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder ikke ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 7. Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens medlemmer. Stk. 2-6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Stk. 9. Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse.

§ 5. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør, der skal følge de anvisninger og retningslinjer, som er givet af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.

Stk. 3. Direktøren udarbejder oplæg til budgetforslag for kommende finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.

§ 6. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af svigtende helbred. Bestemmelserne i retsplejelovens § 49, stk. 3, 4, 7 og 8, samt § 50 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg efter § 2, stk. 3, kan justitsministeren afsætte den samlede bestyrelse.

§ 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen.

§ 8. Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke den virksomhed, som udøves af Domstolsstyrelsen.

§ 9. Domstolsstyrelsen afgiver hvert år en årsberetning.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Medlemmerne af bestyrelsen kan dog beskikkes med virkning fra den 1. januar 1999.

Stk. 2. Ved den første beskikkelse af medlemmer til bestyrelsen beskikkes den ene landsdommer, den ene byretsdommer, repræsentanten for det øvrige juridiske personale ved domstolene, den ene repræsentant for det administrative personale ved domstolene og det ene medlem med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt for en periode på to år.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.

Officielle noter

Ingen

Kilde

§ 2

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. At Domstolsstyrelsen er en statsinstitution indebærer, at Domstolsstyrelsen er undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen vil endvidere være omfattet af de gældende regler om revision af statens regnskaber, jf. nærmere beskrivelsen i de almindelige bemærkninger pkt. 8 og pkt. 10.1.

Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse er ud fra hensynet til domstolenes uafhængighed at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I overensstemmelse hermed er det i § 3 angivet, at bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse, som har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Justitsministeren har ikke nogen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og justitsministeren er ikke rekursmyndighed for de afgørelser, Domstolsstyrelsen træffer. Dette er udtrykkeligt angivet i stk. 2 .

Der er således ikke noget over-/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren ikke skal føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed.

Justitsministeren kan til enhver tid kræve at få oplysninger fra bestyrelsen om forhold vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed. Sådanne oplysninger kan f.eks. være relevante ved ministerens overvejelser om et lovinitiativ, eller hvis der i Folketinget er rejst spørgsmål om forhold, der relaterer sig til domstolsadministrationen.

Justitsministeren vil også kunne pålægge Domstolsstyrelsen at afgive udtalelse, hvilket eksempelvis kan være relevant, hvis rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, har anmodet ministeren om en udtalelse i forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende Domstolsstyrelsen, eller hvis ministeren efter rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra rigsrevisor har givet anledning til. Der henvises herom også til de almindelige bemærkninger pkt. 10.1.

Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en tilkendegivelse for eksempel om, at bestyrelsen efter ministerens opfattelse bør tage initiativ til at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne eller nogen af disse. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme en sådan tilkendegivelse. Det må imidlertid antages, at bestyrelsen vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren efter omstændighederne kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ.

Muligheden for at afkræve bestyrelsen oplysninger eller at komme med tilkendegivelser over for bestyrelsen kan også være af betydning, hvis ministeren bliver gjort bekendt med, at man fra bestyrelsens side har truffet eller er i færd med at træffe beslutninger, der strider mod de regler, som gælder for Domstolsstyrelsen.

Ministeren kan således ikke diktere bestyrelsen, hvorledes den skal handle, men som det fremgår af § 6, stk. 3, foreslås det, at ministeren i visse situationer skal kunne indbringe sag om afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen for Den Særlige Klageret. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3 og til bemærkningerne til § 6.

Kilde

§ 3

Bestemmelsen fastlægger bestyrelsens ansvar og kompetence.

Bestyrelsen har i henhold til stk. 1 det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Dette indebærer, at bestyrelsen har ansvaret for overholdelsen af de regler, der gælder for Domstolsstyrelsen, herunder overholdelsen af de generelle bevillingsmæssige regler, der gælder for statslig virksomhed. Det vil således være bestyrelsens ansvar, at de tildelte bevillinger til domstolene og til Domstolsstyrelsen ikke overskrides eller anvendes i strid med de forudsætninger, hvorunder de er givet.

Hidtil har det været justitsministeren som den ansvarlige for domstolsområdet, der har haft til opgave i samarbejde med domstolene at sørge for en tidssvarende og hensigtsmæssig drift af domstolene. Denne opgave vil efter den foreslåede ordning først og fremmest påhvile bestyrelsen. I stk. 2 er det udtrykkeligt angivet, at bestyrelsen har initiativforpligtelse i relation til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene. Det er således bestyrelsens opgave at komme med nye initiativer, der kan opfylde kravene til en moderne og tidssvarende domstolsadministration. Rammerne herfor vil være de på finansloven givne bevillinger.

Lovgivningsspørgsmål på domstolsområdet vil ikke henhøre under Domstolsstyrelsen. Det indebærer imidlertid ikke, at bestyrelsen vil være afskåret fra at kunne komme med forslag og anbefalinger til eventuelle lovændringer.

Hvis bestyrelsen finder, at der ud fra hensynet til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene bør gennemføres ændringer af lovgivningen, bør bestyrelsen gøre justitsministeren - eller en anden minister, der er ansvarlig for det pågældende lovgivningsområde - opmærksom herpå.

I stk. 3 er bestyrelsens beslutningskompetence beskrevet. Det er angivet, at bestyrelsen træffer beslutning i alle sager af væsentlig betydning. Samtidig er to centrale områder særskilt nævnt. Det ene vedrører Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår (nr. 1). Det andet angår den overordnede fordeling af bevillingerne, der skal foretages på grundlag af de på finansloven givne rammer både i relation til domstolene og til Domstolsstyrelsen (nr. 2) .

Formålet med at angive, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om budgetforslaget og om fordelingen af bevillingerne inden for de på finansloven givne rammer, er at udelukke, at bestyrelsen i relation til disse spørgsmål kan foretage delegation til direktøren. Det er ikke herved tilsigtet at foretage nogen begrænsning i bestyrelsens adgang til at træffe afgørelse i alle Domstolsstyrelsens anliggender.

Domstolsstyrelsens budgetforslag, der forudsættes både at omfatte retterne og Domstolsstyrelsen, vil skulle afleveres til justitsministeren. Om proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af styrelsens budgetforslag henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 8.3. Når forslag til finanslov er fremsat for Folketinget, kan Domstolsstyrelsens bestyrelse fremsende sit budgetforslag til Folketinget, ligesom Folketinget kan anmode om at få det tilsendt.

Til brug for bestyrelsens drøftelse af budgetforslaget skal der fra Domstolsstyrelsens side udarbejdes et oplæg, jf. bestemmelsen herom i § 5, stk. 3, hvorefter denne opgave påhviler styrelsens direktør. Det samme gælder vedrørende den fordeling, der skal foretages på grundlag af de på finansloven givne bevillinger.

Bestyrelsen vil ikke alene skulle tage stilling til den fordeling, der foretages umiddelbart på grundlag af finanslovsresultatet. Bliver det aktuelt at ændre på fordelingen af de tildelte bevillinger i løbet af året, vil det også være bestyrelsen, der skal træffe afgørelse herom.

I stk. 4 fastslås det udtrykkeligt, at bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer. Bestemmelsen angiver således, at det er bestyrelsen, der skal tage stilling til de overordnede spørgsmål vedrørende domstolsadministrationen, men bestemmelsen udelukker naturligvis ikke, at bestyrelsen kan tage stilling på alle områder, der varetages af styrelsen, herunder f.eks. også i konkrete sager, hvis bestyrelsen finder, at afgørelsen i sagen bør træffes af bestyrelsen.

Kilde

§ 4

I stk. 1 beskrives sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse. Forslaget er på dette punkt ændret i forhold til Domstolsudvalgets forslag i betænkningen, idet det foreslås, at det administrative personale ved domstolene får to repræsentanter i bestyrelsen i stedet for en, som foreslået i betænkningen.

Endvidere er det som noget nyt i forhold til forslaget i betænkningen angivet i lovteksten, at de to medlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt også skal have indsigt i samfundsmæssige forhold.

Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.

I stk. 2 og 3 er udpegelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmerne fastlagt. Det følger heraf, at justitsministeren beskikker bestyrelsens medlemmer efter indstilling.

Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret, mens de 2 landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret. Advokatmedlemmet beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, jf. stk. 2.

De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 7.2., hvoraf det også fremgår, at der her er tale om en ændring i forhold til forslaget i betænkningen.

Ved indstillingen af disse to medlemmer bør der ikke alene lægges vægt på ledelsesmæssige erfaringer og indsigt i samfundsforhold, men også på de pågældendes kendskab til driftsøkonomiske forhold og virksomhedsøkonomi. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det i øvrigt forudsat, at der ikke indstilles personer, der er medlemmer af eller ansat i Landsarbejdsrådet eller Rektorkollegiet.

For så vidt angår de to byretsdommere, repræsentanten for dommerfuldmægtigene og retsassessorerne og repræsentanterne for det administrative personale ved domstolene fastsætter justitsministeren efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK Landsklubben Dommerkontorerne de nærmere regler for fremgangsmåden for indstilling af repræsentanterne for disse personalegrupper. Det er ikke hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal repræsentere de pågældende organisationer. Det er tværtimod forudsat, at bestyrelsesmedlemmerne skal vælges ved direkte valg i de relevante personalegrupper. Det bemærkes i den forbindelse, at mens organisationsprocenten for dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige for øjeblikket er 100 pct., er dette ikke tilfældet for det administrative personale.

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsorganisation (PDT) organiserer det tjenestemandsansatte personale både ved domstolene og ved politi og anklagemyndighed. Det forudsættes, at de personer, der indstilles som repræsentanter for det administrative personale, er ansatte ved domstolene og ikke ved politiet. Såfremt der - som det har været overvejet - sker en sammenslutning af PDT med Dansk Politiforbund, vil det være den nydannede organisation, justitsministeren skal forhandle med.

Det forudsættes, at samtlige medlemmer i bestyrelsen er udpeget i deres personlige egenskab, og at de ikke er undergivet instruktion fra de organisationer m.v., der har afgivet indstilling om udpegningen af medlemmerne.

Det vil ikke være en pligt at modtage beskikkelse til bestyrelsen, og tilsvarende må et beskikket medlem af bestyrelsen kunne bede sig fritaget for hvervet f.eks. af personlige grunde.

Det fremgår af stk. 4, at medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser ikke skal kunne være medlem af bestyrelsen. Denne bestemmelse er ændret i forhold til forslaget i betænkningen, der kun omfattede medlemmer af Folketinget, jf. de almindelige bemærkningere pkt. 7.2.2

I stk. 5 fastsættes det, at § 2 og § 3 lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning ikke gælder ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. nærmere de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.2. Dette indebærer, at de indstillingsberettigede myndigheder og organisationer ikke har pligt til at indstille både en mand og en kvinde. Derimod gælder bestemmelsen i samme lovs § 1 - hvorefter statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, så vidt muligt bør have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen - også for Domstyrelsstyrelsen. De indstillingsberettigede myndigheder og organisationer bør således tilstræbe en sådan afbalanceret sammensætning. Endvidere gælder bestemmelsen i lovens § 4, hvorefter Justitsministeriet hvert tredje år skal indberette til Statsministeriet om udviklingen på Justitsministeriets område, herunder også om antallet af mænd og kvinder i Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er reguleret i stk. 6 . For at bestyrelsen kan opnå erfaring med bestyrelsesarbejdet og drage nytte heraf, foreslås en beskikkelsesperiode på 4 år. Der foreslås ikke begrænsninger i adgangen til genbeskikkelse, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.

Det følger af stk. 7 , at der for samtlige bestyrelsesmedlemmer beskikkes en suppleant. Ved et bestyrelsesmedlems midlertidige forfald deltager suppleanten i bestyrelsens møder. Suppleanten træder således kun i funktion ved det faste bestyrelsesmedlems forfald og kan ikke indtræde som alternerende medlem af bestyrelsen. Det er ikke herved udelukket, at bestyrelsen i sin forretningsorden fastsætter regler om, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, selv om enkelte medlemmer ikke er til stede.

Udtræder et medlem før beskikkelsesperiodens udløb, beskikkes suppleanten i dette medlems sted for resten af perioden, og der beskikkes en ny suppleant ligeledes for resten af perioden.

Det fremgår af stk. 8 , at bestyrelsen selv vælger sin formand. Justitsministeren har således ingen indflydelse herpå.

I stk. 9 er det udtrykkeligt angivet, at Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse. Herved sikres den fornødne kommunikation mellem bestyrelsen og direktøren. Direktøren er ikke medlem af bestyrelsen og vil som følge heraf ikke have stemmeret. Bestemmelsen udelukker ikke, at andre chefer fra Domstolsstyrelsen i konkrete tilfælde deltager i bestyrelsesmøderne, ligesom sekretæropgaver med referatskrivning m.v. naturligvis vil kunne varetages af en ansat i Domstolsstyrelsen.

Reglen om, at bestyrelsen kan bestemme, at direktøren ikke skal deltage i et bestyrelsesmøde, tager navnlig sigte på den situation, at bestyrelsen finder det påkrævet at drøfte direktørens embedsudøvelse.

Kilde

§ 5

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør. Der er dog ikke herved tænkt en begrænsning i bestyrelsens adgang til også at træffe beslutning om spørgsmål vedrørende den daglige ledelse af styrelsen. En nærmere afgrænsning af direktørens beslutningskompetence kan eventuelt ske i den vedtægt, som bestyrelsen kan fastsætte efter § 7, stk. 2.

Det er bestyrelsen, der i henhold til stk. 2 ansætter direktøren. Medmindre andet fastsættes i vedtægten eller besluttes af bestyrelsen i konkrete tilfælde, vil det være direktøren, der på Domstolsstyrelsens vegne ansætter Domstolsstyrelsens øvrige personale.

Direktøren udarbejder ifølge stk. 3 oplæg til budgetforslag for de kommende år samt til den overordnede fordeling af de tildelte bevillinger. Beslutningskompetencen vedrørende disse forslag er bestyrelsens, jf. § 3, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Kilde

§ 6

Det følger af stk. 1 , at et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis betingelserne for vedkommendes beskikkelse bortfalder. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en byretsdommer i bestyrelsen udnævnes til landsdommer, eller hvis advokaten deponerer sin bestalling. Udtræder et medlem, indtræder suppleanten for resten af beskikkelsesperioden, jf. ovenfor bemærkningerne til § 4, stk. 6.

I stk. 2 er indført en aldersgrænse på 70 år for deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Muligheden for afsættelse af et bestyrelsesmedlem er reguleret i stk. 3 . Kompetencen til at træffe afgørelse om afsættelse er henlagt til Den Særlige Klageret. Indbringelse af sagen for klageretten besluttes af Domstolsstyrelsens bestyrelse eller justitsministeren.

Afsættelse af et bestyrelsesmedlem kan ske, hvis den pågældende gør sig skyldig i grov forsømmelse i bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre hvervet på betryggende vis.

Endvidere er svigtende helbred nævnt i stk. 3 som afsættelsesgrund. Der kan være tale om enten fysisk eller psykisk sygdom, der bevirker, at bestyrelsesmedlemmet ikke kan magte bestyrelseshvervet. Denne betingelse vil kun være opfyldt, hvis sygdomstilstanden må anses for vedvarende.

Efter stk. 3, 3. pkt., finder bestemmelserne i retsplejelovens § 49, stk. 3, 4, 7 og 8, samt § 50 om Den Særlige Klagerets behandling af sager om afsættelse m.v. af dommere tilsvarende anvendelse ved behandlingen af sager om afsættelse af et medlem af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 3, indebærer, af klageretten skal anmode det pågældende bestyrelsesmedlem om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider medlemmet rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, kan klageretten bestemme, at sagens skal efterforskes af politiet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 67 og 68 (om efterforskning af straffesager) med de fornødne lempelser.

Efter henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 4, har parternes adgang til at fremkomme med yderligere bemærkninger, og klageretten kan træffe bestemmelsen om mundtlig forhandling, herunder om dette skal ske for lukkede døre, samt om beskikkelse af advokat for bestyrelsesmedlemmet.

Efter henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 7, træffer klageretten afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde.

Henvisningen til retsplejelovens § 49, stk. 8, indebærer, at klagerettens dom af parterne kan indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af borgerlige sager.

Henvisningen til retsplejelovens § 50 indebærer, at Den Særlige Klageret kan suspendere et bestyrelsesmedlem, hvis der rejses straffesag mod medlemmet, eller hvis der må antages at foreligge omstændigheder, som efter lovforslagets § 6, stk. 3, kan begrunde afsættelse af medlemmet.

Det bemærkes, at § 6 er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen, således at en bestemmelse i stk. 4 om, at ministeren kan afsætte den samlede bestyrelse, ikke er medtaget i lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3.

Kilde

§ 7

Forretningsordenen for bestyrelsen, der fastsættes af bestyrelsen selv, jf. stk. 1 , skal navnlig indeholde bestemmelser om afstemningsregler, frister for udsendelse af mødemateriale, indkaldelsesvarsler og møder afholdt på skriftligt grundlag etc.

Det forudsættes også, at der i forretningsordenen fastsættes nærmere regler for, hvorledes man skal forholde sig, hvis der er uenighed i bestyrelsen. Det kan i den forbindelse fastlægges, at et bestyrelsesmedlem skal have ret til i forhandlingsprotokollen at få noteret et særstandpunkt, ligesom vedkommende skal kunne kræve, at særstandpunktet viderebringes. Sidstnævnte kan navnlig være aktuelt ved afgivelsen af budgetforslaget, jf. herved bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr 1.

Efter stk. 2 kan der af bestyrelsen udarbejdes en vedtægt for Domstolsstyrelsen.

Denne bestemmelse er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen (§ 8), således at der ikke fastsættes en pligt til at udarbejde en vedtægt for Domstolsstyrelsen, og således at en eventuel vedtægt ikke skal godkendes af justitsministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 10.2.1., hvoraf det også fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne forudsættes tillagt vederlag for arbejdet i bestyrelsen. Der er ikke krav om, at regler herom indarbejdes i forretningsordenen for bestyrelsen eller i en eventuel vedtægt for Domstolsstyrelsen.

Kilde

§ 8

Ved denne bestemmelse fastslås det, at ombudsmandens kompetence ikke omfatter den virksomhed, der udøves af Domstolsstyrelsen. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 9.

Kilde

§ 9

Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen hvert år udarbejder en årsberetning, der offentliggøres. Årsberetningen forventes bl.a. at indeholde en status for det forgangne år samt en orientering om Domstolsstyrelsens planer fremover.

Kilde

§ 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999, og at medlemmerne af bestyrelsen beskikkes med virkning fra den 1. januar 1999. Samtlige hørte retter samt Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen har i deres høringssvar anført, at det er nødvendigt for, at domstolsreformen fra starten kan blive effektiv, at der er en passende tid til at etablere Domstolsstyrelsen, inden loven træder i kraft. Det foreslås i høringsvarene, at bestyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet etableres 6 måneder før lovens ikrafttræden. I denne periode kan bestyrelsen, inden den overtager ansvaret for driften af domstolene, træde sammen og begynde planlægningen af arbejdet i bestyrelsen. Herunder skal bestyrelsen først og fremmest tage skridt i forbindelse med ansættelse af en direktør, idet direktøren bør kunne tiltræde straks ved lovens ikrafttræden. Endvidere kan bestyrelsen begynde udarbejdelsen af en forretningsorden for bestyrelsen og eventuelt en vedtægt for styrelsen.

Bestyrelsen vil indtil lovens ikrafttræden ikke have kompetence eller ansvar i relation til bevillingerne eller administrationen af domstolene i øvrigt.

I stk. 2 fastsættes regler for varigheden af den første beskikkelse af visse af bestyrelsesmedlemmerne. Hensigten hermed er at skabe kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Kilde

§ 11

Det foreslås, at loven ikke skal gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland. Det forudsættes herved, at der hurtigst muligt sker forelæggelse af lovens ikrafttræden for hjemmestyremyndighederne i disse landsdele, således at administrationen af domstolene på Færøerne og Grønland overtages af Domstolsstyrelsen så vidt muligt samtidig med styrelsens oprettelse.

Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Domstolsstyrelsen.

(Lovforslag nr. L 31).

De to lovforslag om domstolenes forhold udgør tilsammen en skelsættende nyordning af domstolenes forhold. Det er vel ikke for meget at sige, at der er tale om en reform af historisk karakter.

Formålet med reformen er at styrke domstolenes selvstændighed og uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt. Forslagene er derfor af central samfundsmæssig betydning.

Lovforslagene bygger på Domstolsudvalgets grundige betænkning fra juli 1996.

Forslagene svarer med enkelte ændringer til de to lovforslag, jeg fremsatte den 9. oktober 1997. Blandt andet foreslås det, at der ved justitsministerens beskikkelse af medlemmer af Den Særlige Klageret fremover kun skal indstilles een person - mod hidtil fire personer - til ledige hverv som medlem af klageretten. Endvidere er det ved en henvisning til retsplejeloven præciseret, at visse af reglerne for Den Særlige Klagerets behandling af sager om afsættelse af dommere finder tilsvarende anvendelse ved klagerettens behandling af sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Lovforslaget om Domstolsstyrelsen indebærer, at der oprettes en ny styrelse, der skal ledes af en uafhængig bestyrelse. Domstolsstyrelsens opgave bliver at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed.

Domstolsadministrationen skal efter forslaget fortsat ressortmæssigt være knyttet til Justitsministeriets område, men for at styrke domstolenes selvstændige stilling og uafhængighed foreslås det, at justitsministeren ikke skal have instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen og som konsekvens heraf heller ikke have noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor vil alene påhvile Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Det foreslås, at bestyrelsen kommer til at bestå af 11 medlemmer. Domstolene skal være repræsenteret i bestyrelsen ved en højesteretsdommer, der beskikkes efter indstilling fra Højesteret, to landsdommere, der beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene og to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene. Byretsdommerne, repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale indstilles af disse personalegrupper.

Herudover skal der i bestyrelsen være en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Advokaten skal beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, mens de to øvrige medlemmer udpeges af Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.

En meget væsentlig opgave for bestyrelsen bliver at udarbejde et budgetforslag for domstolene og Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen skal herunder vurdere behovet for ressourcer til domstolene.

Bestyrelsens forslag til budget skal sendes til justitsministeren med henblik på, at det kan indgå i regeringens finanslovforslag. Domstolsstyrelsen kan sende sit forslag vedrørende budgettet til Folketinget, når finanslovsforslaget er fremsat, ligesom Folketinget kan rekvirere dette.

Lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love har ligesom forslaget om Domstolsstyrelsen til formål at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling. Formålet er også at gennemføre en mere gennemsigtig procedure i forbindelse med udnævnelsen af dommere og større indsigt i dommernes bibeskæftigelse.