Bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 9

Det foreslås i forslagets § 9 fastsat, at postløsningen ikke kan anvendes, hvor det følger af lovgivningen i øvrigt, at en meddelelse skal sendes i fysisk form eller at en given henvendelse skal foretages med en bestemt digital selvbetjeningsløsning eller skal foretages digitalt på anden måde end via Offentlig Digital Post.

Baggrunden herfor er, at det ikke generelt kan udelukkes, at der kan være en særlig begrundelse for særlige krav om, at kommunikation skal foregå i fysisk form. Særregler, der indeholder krav om, at post til eller fra det offentlige skal sendes i fysisk form, bør derfor ophæves efter en konkret vurdering – dvs. ved ændring af den pågældende lovbestemmelse.

Det fastsættes, at meddelelser ikke kan sendes i Offentlig Digital Post, hvis det i lovgivningen er fastsat, at meddelelsen skal sendes i fysisk form, eller at en meddelelse skal sendes digitalt på anden måde end via Offentlig Digital Post.

I tilfælde hvor en person eller juridisk enhed (virksomhed mv.) anvender postløsningen til at fremsende meddelelser, som i medfør af anden lovgivning, ikke kan sendes via Digital Post, gælder lovgivningens almindelige regler, herunder reglerne om vejledningspligt og myndighedens pligt til at videresende henvendelser til rette myndighed.

Sådanne problemer opstår også i dag på områder, hvor der eksisterer krav om anvendelse af bestemte blanketter, eller hvor papirbreve sendes til en forkert myndighed.

I det omfang en forvaltningsmyndighed i dag har pligt til at videresende en elektronisk modtaget henvendelse (f.eks. en e-mail) til rette myndighed, skal myndigheden også have pligt hertil ved digital kommunikation i Offentlig Digital Post, og det afgøres i disse tilfælde på samme måde som i dag, fra hvilket tidspunkt en sådan meddelelse skal anses for at være kommet frem.

Der vil hverken efter nr. 1 eller nr. 2 kunne sendes meddelelser, der efter gældende regler skal være forsynet med original, personlig underskrift, hvor de pågældende regler må forstås således, at det ikke er muligt af sende de pågældende meddelelser i digital form.

Det bemærkes, at der i forvaltningslovens § 32 a er givet vedkommende minister hjemmel til at fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Hvor der er fastsat sådanne regler vil henvendelser fra tilsluttede personer og juridiske enheder kunne sendes ved anvendelse af Offentlig Digital Post.