Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde, herunder hvilken kommunikation som er omfattet af lovens bestemmelser.
Lovforslaget regulerer således ikke digital kommunikation, der foregår på anden måde end via Offentlig Digital Post, herunder almindelig e-mail kommunikation mellem det offentlige og en borger eller virksomhed eller anvendelse af særlige postfunktioner eller selvbetjeningsløsninger på offentlige hjemmesider. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger under pkt. 1.
Lovforslaget omfatter kommunikation mellem på den ene side offentlige afsendere, jf. den foreslåede § 7, og på den anden side personer og juridiske enheder, der obligatorisk eller frivilligt er tilsluttet postløsningen efter forslagets §§ 3 eller 4.
Det er et centralt element i lovforslaget, at borgere og virksomheder som udgangspunkt ikke kan fravælge at modtage post fra det offentlige via den offentlige digitale postløsning.
Lovforslaget omfatter ikke kommunikation borgere og virksomheder imellem.
De foreslåede bestemmelser omfatter alle former for skriftlig kommunikation, herunder meddelelser indeholdende bebyrdende konkrete afgørelser, jf. forslagets § 8.
Lovforslagets centrale bestemmelse om retsvirkningerne af kommunikation via den digitale postløsning, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser, er § 10. Retsvirkningen vil være, at den pågældende meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for adressaten i postløsningen. Hvorvidt fremkomsten er rettidig fremkomst afgøres af lovgivningen i øvrigt.
Lovforslaget vedrører ikke indholdet i kommunikationen, men alene den form, hvori kommunikationen udveksles. Som følge heraf findes det ikke i den anledning forbundet med betænkeligheder, at lovens bestemmelser også finder anvendelse på kommunikation med personer, der ikke har bopæl eller fast ophold i Danmark om forhold, hvor den pågældende fortsat er omfattet af dansk lovgivning.
Dette indebærer bl.a., at retsvirkningerne vil være de samme uanset om fysiske personers og juridiske enheders tilslutning sker efter § 3 eller § 4.
Der henvises til bemærkningerne til de nævnte bestemmelser.
Det foreslås at finansministeren bemyndiges til at bestemme, hvilken digital postløsning der er omfattet af lovens bestemmelser, således at postløsningen kan anvendes med de i loven fastsatte retsvirkninger, og at den pågældende postløsning betegnes Offentlig Digital Post.
Den eksisterende og idriftsatte fællesoffentlige digitale postløsning, der i dag drives af e-Boks A/S, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger, skal omfattes af loven, således at kommunikation mellem offentlige afsendere på den ene side og tilsluttede borgere og virksomheder på den anden i den eksisterende postløsning gives de retsvirkninger, der følger af de foreslåede bestemmelser.
Postløsningen skal opfylde de relevante krav i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001).
De nedenfor anførte krav skal opfyldes af den eksisterende digitale fællesoffentlige postløsning og vil skulle opfyldes af postløsninger, der fremtidigt måtte afløse denne postløsning.
De krav, der i persondatalovgivningen stilles til behandling af personoplysninger, herunder kryptering af følsomme personoplysninger, skal være opfyldt. Det gælder blandt andet persondatalovens § 41, stk. 3, om at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Den offentlige digitale postløsning vedrører imidlertid også oplysninger, der ikke er personhenførbare og dermed falder uden for persondataloven. Sikkerhedsforskrifter og -procedurer for sådanne oplysninger vil følge af den etableringsaftale, der bliver indgået om en postløsning.
Postløsningen skal sikre, at meddelelser ikke kan ændres undervejs i postløsningen (autenticitet), at kommunikationen er krypteret, således at den ikke kan læses af uvedkommende, og at lovgivningens krav i øvrigt er opfyldt.
Postløsningen skal samtidig være sikret mod, at uvedkommende kan tilslutte en person eller virksomhed. Dette sikres i praksis ved anvendelse af den offentlige digitale signatur NemID/digital signatur, NemID medarbejdersignatur og digital medarbejdersignatur.
Postløsningen skal overholde de internationale retningslinjer for tilgængelighed, WCAG.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at finansministeren kan udpege en systemansvarlig til af forestå driften af postløsningen. I forbindelse med at tilslutning bliver obligatorisk, er det nødvendigt, at loven giver hjemmel til at en privat virksomhed kan anvende personnumre for at kunne tilslutte borgere til løsningen.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ligeledes en fravigelse af persondatalovens § 35. Det betyder, at indsigelse fra en borger mod at vedkommendes personnummer behandles i forbindelse med tilslutning, uden videre vil blive anset som uberettiget på grund hjemmelsbestemmelsen i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de personer og juridiske enheder, der er opregnet i bestemmelsen, automatisk og obligatorisk tilsluttes Offentlig Digital Post – med de undtagelser, der fremgår af forslagets § 5. Bestemmelsen skaber således lovhjemmel for obligatorisk tilslutning til det offentlige digitale postsystem for personer og juridiske enheder og dermed for digital kommunikation fra det offentlige og til de pågældende. Der henvises til de specielle bemærkninger vedrørende lovforslagets § 7.
Det indebærer, at meddelelser vil kunne sendes i Offentlig Digital Post af offentlige afsendere, jf. forslagets § 7, stk. 2- 4, til de pågældende personer og juridiske enheder med de retsvirkninger, der følger af forslagets § 10, uanset om de pågældende i praksis anvender postløsningen, jf. bemærkningerne til § 10.
Gruppen af obligatorisk tilsluttede personer og juridiske enheder består af:
Personer, der er 15 år eller derover, og som er registreret i Det Centrale personregister med bopæl eller fast opholdssted i Danmark.
Juridiske enheder, der er tildelt CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
Betingelsen om registrering i CPR med bopæl eller fast opholdssted er stillet, idet det ikke vurderes hensigtsmæssigt at kræve obligatorisk tilslutning af personer, som ved lovens ikrafttræden er registreret udrejst i CPR, idet de kan have praktiske vanskeligheder såsom afstandskrav til en dansk repræsentation, for at få udstedt den offentlige digitale signatur NemID.
Folkeregistrering med bopæl eller fast opholdssted her i landet finder sted på grundlag af fødsel, tilflytning fra udlandet eller senere folkeregistrering med bopæl eller fast opholdssted her, for så vidt angår personer, der er registreret uden fast bopæl eller som forsvundne i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4 og 5. Efter § 6, stk. 1 og 2, i lov om Det Centrale Personregister (lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2006) gælder følgende om kommunalbestyrelsernes registrering af bopæl henholdsvis fast opholdssted:
Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.
Kommunalbestyrelsen skal registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses som fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf. CPR-lovens § 9.
Personer, der ikke er folkeregistreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted her i landet, er ikke omfattet af den obligatoriske ordning. Det indebærer bl.a., at borgere, der er registreret uden fast bopæl i CPR, f.eks. hjemløse, ikke er omfattet af den obligatoriske tilslutning. Såfremt en hjemløs senere folkeregistreres i CPR med bopæl på en bestemt adresse, vil den pågældende blive omfattet af den obligatoriske tilslutning. Hvis en person uden fast bopæl ved den obligatoriske ordnings ikrafttræden er frivilligt tilsluttet, fortsætter tilslutningen uændret.
En person, der arbejder i Danmark, men har sin bopæl i udlandet, er ligeledes ikke omfattet af den obligatoriske ordning.
Personer, der ikke omfattes af den obligatoriske ordning, vil fortsat modtage deres post fra det offentlige på samme måde som hidtil, medmindre de vælger at tilslutte sig frivilligt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, tilsluttes alle juridiske enheder med CVR-nummer Offentlig Digital post.
CVR-nummer tildeles juridiske enheder i medfør af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006.
Juridiske enheder er i CVR-lovens forstand – og dermed i det foreliggende lovforslags forstand:
En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.
En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.
En statslig administrativ enhed.
En region.
En kommune.
Et kommunalt fællesskab.
Begrebet juridisk person i nr. 2 er anvendt som samlebetegnelse for en række forskellige virksomhedsformer, herunder f.eks. aktie- og anpartsselskaber.
Juridiske enheder tildeles som udgangspunkt CVR-nummer. Juridiske enheder, der er omfattet af nr. 1, 2 og 6, tildeles dog kun CVR-nummer, hvis de anmeldes til Erhvervsstyrelsen til registrering i henhold til anden lovgivning. Det sker f.eks. i henhold til selskabs- samt skatte- og afgiftslovgivningen.
Frivillige foreninger, der ikke er omfattet af en lovbestemt registreringspligt, kan frivilligt lade sig registrere i CVR og tildeles derved CVR-nummer. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 491 af 15. december 2009 om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk som ændret ved bekendtgørelse nr. 977 af 17. august 2010. De pågældende foreninger vil således være omfattet af obligatorisk tilslutning til postløsningen efter forslagets § 3, stk. 2.
Bestemmelsen i det foreliggende lovforslags § 3, stk. 2, omfatter, som det fremgår også offentlige myndigheder. Dette har selvstændig betydning for offentlige myndigheder, der ikke efter bestemmelsen i § 7, stk. 2, kan anvende postløsningen som offentlige afsendere. Sådanne offentlige myndigheder mv. kan – på samme måde som borgere og virksomheder – være modtagere af meddelelser fra andre offentlige myndigheder. En offentlig myndighed kan således f.eks. som arbejdsgiver være modtager af afgørelser fra Arbejdstilsynet om arbejdsforholdene i myndigheden.
En juridisk enhed er dataansvarlig for personoplysninger om den juridiske enheds kunder og/eller medarbejdere, som er indeholdt i kommunikation, meddelelser og dokumenter, der opbevares i den juridiske enheds digitale postkasse. Den systemansvarlige for postløsningen er i forbindelse hermed databehandler for den juridiske enhed. Finansministeren påser ved udpegning af en systemansvarlig og i kontraktens løbetid, at den systemansvarlige og eventuelle databehandlere, som denne anvender, også i relation til opbevaring af juridiske enheders kommunikation mv., efterlever bestemmelserne i § 41, stk. 3-5 i lov om behandling af personoplysninger. Finansministeriet skal orienteres om og godkende alle kontrakter med databehandlere og skal til stadighed vide, hvor oplysningerne behandles, herunder også hvor backup af data og standby-beredskab befinder sig.
Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til, at finansministeren kan fastsætte regler om, at andre former for registrering end CPR-nummer og CVR-registrering indebærer obligatorisk tilslutning Det gælder f.eks., hvis udlændinge med bopæl i Danmark i stedet for et CPR-nummer på et tidspunkt tildeles et tilsvarende registreringsnummer. Det gælder f.eks. også hvis udenlandske virksomheder på et tidspunkt tildeles et registreringsnummer svarende til et CVR-nummer.
Bemyndigelsen forventes udnyttet, i det omfang den teknologiske udvikling muliggør andre former for registrering af personer og virksomheder end CPR-nummer og CVR- nummer.
Bestemmelsen i stk. 4 vedrører personer, der på et senere tidspunkt bliver registreret i CPR som udrejst eller uden fast ophold. De pågældendes tilslutning fortsætter uændret, medmindre de pågældende anmoder om fritagelse. Anmodning om fritagelse skal ske efter reglerne i § 5, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter, at en fysisk person eller juridisk enhed, der er fritaget efter reglerne i § 5, uanset fritagelsen kan vælge at tilslutte sig frivilligt efter reglerne i § 4. En sådan frivillig tilslutning indebærer at den pågældendes fritagelse ophører. Den frivillige tilslutning indebærer endvidere, at fritagelse fra tilslutning kun kan ske ved fornyet indgivelse af anmodning om fritagelse.
Frivillig tilslutning af en juridisk enhed med CVR- nummer kan komme på tale hvis den juridiske enhed er fritaget fra obligatorisk tilslutning efter § 3 på grund begrænset bredbåndshastighed, og den juridiske enhed f.eks. senere flytter til et område med bedre bredbåndshastighed og derfor ønsker at tilslutte sig.
Den foreslåede stk. 2 vedrører personer, der ikke omfattes af den obligatoriske ordning. Som eksempler på personer, der kan tilslutte sig efter stk. 2, kan nævnes: En person, der arbejder i Danmark, men har sin bopæl i udlandet. En hjemløs person uden fast ophold. En person, der ved den obligatoriske ordnings ikrafttrædelse, er registreret udrejst af Danmark. En person, der er bosiddende i udlandet, herunder et andet EU-land, på Færøerne eller i Grønland. En frivillig tilslutning forudsætter, at den pågældende har cpr. nummer og den fornødne digitale signatur.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at fysiske personer, der ikke omfattes af reglerne i § 3, stk. 1, kan tilslutte sig frivilligt. Den pågældende kan vælge at tilbagekalde sin tilmelding, indtil reglerne om obligatorisk tilmelding træder i kraft. Efter ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1 er den frivillige tilslutning bindende, medmindre den pågældende efter anmodning fritages for tilslutningen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at fysiske personer, der bliver omfattet af obligatorisk tilslutning, indtil obligatorisk tilslutning er trådt i kraft jf. forslagets § 3, stk. 1, frivilligt kan tilslutte sig Offentlig Digital Post og de pågældende kan vælge at tilbagekalde deres tilmelding. Efter ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1 vil de pågældende automatisk blive omfattet af den obligatoriske tilslutning, uanset om de måtte have tilbagekaldt deres eventuelle frivillige tilslutning til postløsningen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastsætter, at juridiske enheder, der bliver omfattet af obligatorisk tilslutning, indtil obligatorisk tilslutning er trådt i kraft jf. forslagets § 3, stk. 2, frivilligt kan tilslutte sig Offentlig Digital Post, og de pågældende kan vælge at tilbagekalde deres tilmelding. Efter ikrafttrædelsen af § 3, stk. 2 vil de pågældende automatisk blive omfattet af den obligatoriske tilslutning, uanset om de måtte have tilbagekaldt deres eventuelle frivillige tilslutning til postløsningen.
Tilmelding efter stk. 3 og 4 sker rent praktisk ved, at den pågældende i postløsningen markerer, at vedkommende ønsker at anvende postløsningen til at kommunikere med offentlige afsendere. Tilmeldingen vil også omfatte myndigheder, der bliver offentlige afsendere på et tidspunkt, der ligger efter den pågældendes tilmelding, jf. § 7.
Frivillig tilslutning omfattes af retsvirkningerne af den foreslåede § 10.
Efter lovens ikrafttræden jf. § 12 stk. 1, betyder en frivillig tilslutning således, at en fysisk person eller juridisk enhed accepterer at modtage digital post fra alle tilsluttede offentlige afsendere, som den pågældende kommunikerer med.
Finansministeren og erhvervs- og vækstministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om fritagelse af personer og juridiske enheder fra tilslutning. Bestemmelser, der fastsættes i medfør af bemyndigelserne, vil dels omfatte fritagelse på det tidspunkt, hvor der ellers ville ske automatisk tilslutning i medfør af forslagets § 3, dels omfatte fritagelse af obligatorisk tilsluttede på et senere tidspunkt, og dels omfatte frivilligt tilsluttede, der ikke længere ønsker et være tilsluttet.
Finansministeren og erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvorefter der kan ske fritagelse fra den obligatoriske tilslutning,
Personer og juridiske enheder, der bliver fritaget i forbindelse med den obligatoriske ordnings ikrafttræden, modtager fortsat deres post fra det offentlige som brevpost. De pågældende vil kunne tilslutte sig frivilligt efter forslagets § 4, hvis de ønsker tilslutning og opfylder betingelserne for at kunne tilsluttes. Hvis de pågældende herefter ønsker sig fritaget på ny, kræver det en fornyet indgivelse af anmodning om fritagelse.
Der foreslås i stk. 1, at fritagelse af fysiske personer kan ske for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke omfattes af stk. 3. En fysisk person kan fritages hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke at personen er hindret i at modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres) eller udrejse være fritagelsesgrund. Fritagelse kan også komme på tale for personer, der bor i de forholdsvis få områder, hvor der er begrænset adgang til internettet, som anført i afsnit 4.4.3.1. i de almindelige bemærkninger. Hvis en person ikke længere har fast bopæl eller fast ophold i Danmark, anses dette som en særlig omstændighed, der medfører fritagelse af den pågældende. Den pågældende skal indgive anmodning om fritagelse efter regler fastsat i medfør af stk. 7.
Fritagelse for obligatorisk tilslutning kan ikke i sig selv medføre at vedkommende fritagede person mister rettigheder, herunder rettigheder til sociale ydelser.
Bemyndigelsen i stk. 1 til at fastsætte regler om fritagelse giver ikke finansministeren hjemmel til gøre undtagelse fra bestemmelser i særlovgivningen, der pålægger en person at modtage digital post på et specifikt sagsområde f.eks. i forbindelse med ansøgning om statens uddannelsesstøtte.
Bemyndigelsen i stk. 3 vedrører fritagelse af personer, for så vidt angår kommunikation om personers erhvervsaktiviteter. Med kommunikation om en persons erhvervsaktiviteter menes kommunikation om forhold, der udspringer af personens udøvelse af et erhverv, personens virke som medlem af ledelsen i en virksomhed eller som formand for en forening, der udøver erhvervsaktiviteter, eller som ejer af en virksomhed uden CVR-nummer. Som eksempel på en person, der ejer en virksomhed uden CVR-nummer, kan nævnes ejeren af en lille virksomhed, som ikke drives i selskabsform, og som ikke har pligt til at være momsregistreret. Virksomheden er i så fald ikke registreret i CVR, medmindre dette følger af anden lovgivning.
Kommunikation om personers erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kommunikation om personers private forhold efter stk. 1, finder derfor ikke anvendelse på kommunikation om personers erhvervsaktiviteter.
Efter bemyndigelsen i stk. 3 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte bestemmelser, hvorefter personer kan fritages fra obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post, for så vidt angår personers erhvervsaktiviteter, når ganske særlige omstændigheder taler for dette.
Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler om meddelelse til tilsluttede myndigheder som offentlige afsendere om fritagelse af personer med erhvervsaktiviteter samt om juridiske enheders fritagelse.
En tilsvarende bemyndigelse findes i stk. 4 for juridiske enheder, dvs. erhvervsvirksomheder m.v. Begrebet juridiske enheder er nærmere omtalt i bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2.
Fritagelse efter stk. 3 eller 4 kan kun komme på tale, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Det kan eksempelvis være tilfældet for personer eller virksomheder, som er hjemmehørende i de forholdsvis få områder, hvor der er begrænset er adgang til internettet som anført i afsnit 4.4.3.1. i de almindelige bemærkninger. Fritagelsen kan gøres tidsbegrænset. Derved kan der tages højde for ændrede forhold, der bevirker at betingelsen for fritagelse ikke længere er til stede.
Det foreslås, at afgørelse i konkrete sager træffes af erhvervs- og vækstministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.
Endvidere foreslås det i stk. 6, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 3 eller 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen i stk. 7 bemyndiger finansministeren til at fastsætte nærmere regler om administrationen af fritagelser, herunder i hvilken form anmodning om fritagelse skal indgives. Det kan herunder bestemmes at anmodning skal indgives ved afgivelse af erklæring om, at der foreligger en fritagelsesgrund i henhold til lovens bestemmelser herom. Erklæringen kan kun afgives til borgerservicecenteret i den kommune, hvor borgeren er eller senest har været bopælsregistreret i CPR. Har den pågældende ikke været folkeregistreret i Danmark, træffes afgørelsen af finansministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.
Der vil ikke ske en egentlig prøvelse af erklæringens rigtighed. Hvis en borger erklærer at være ude af stand til at modtage digital post, vil dette blive lagt til grund. Det bemærkes, at afgivelse af en urigtig erklæring efter omstændighederne vil kunne straffes efter bestemmelsen i straffelovens § 163 om urigtig erklæring i retsforhold, der vedrører det offentlige.
For personer, der kan fritages men ikke selv at kan afgive en erklæring, vil det blive muligt, at en anden person f.eks. pårørende eller plejepersonale kan anmode om fritagelse af vedkommende ved at afgive erklæring.
Endvidere bemyndiges finansministeren til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæring, herunder om skriftlighed og underskrift. Det vil herunder kunne bestemmes at en erklæring gælder tidsbegrænset.
Finansministerens bemyndigelse omfatter fastsættelse af nærmere regler om sletning mv. af en digital postkasse i forbindelse med fritagelse af en persons eller juridisk enheds tilslutning.
Finansministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse til tilsluttede myndigheder som offentlige afsendere om personers fritagelse, herunder regler om håndtering af allerede leveret digital post.
Efter bestemmelsen i stk. 8 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om indgivelse af anmodning om fritagelse for tilslutning af personer med erhvervsaktiviteter og juridiske enheder.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, kan en fysisk person eller juridisk enhed, der obligatorisk eller frivilligt er tilsluttet postløsningen, give andre adgang til at læse post, der er kommet frem til den pågældende i postløsningen, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Bestemmelsen om læseadgang skal bl.a. tjene følgende formål:
at give mulighed for at f.eks. familiemedlemmer får adgang til postkassen.
at give personer, der kunne fritages for obligatorisk tilslutning, mulighed for i stedet at give en anden adgang til at læse den elektroniske post, og således være tilsluttet uden selv at kunne betjene sig af løsningen (f.eks. give en voksen søn mulighed for at læse posten på computeren i hans hjem, så han ikke skal åbne rudekuverter hos forældrene).
give virksomheder mulighed for at give rådgivere m.fl. læseadgang.
Det vil være en forudsætning for, at der gives andre læseadgang, at de pågældende selv har mulighed for at skaffe sig adgang til postløsningen og er tilsluttet denne.
Læseadgang til andre gives ved i postløsningen at angive, hvem der skal have læseadgang.
Læseadgangen er en generel læseadgang, medmindre borgeren eller virksomheden opdeler sin digitale postkasse i mapper. Det er herefter muligt at give læseadgang til en eller flere mapper. En læseadgang kan til enhver tid tilbagekaldes af borgeren eller virksomheden, hvorefter læseadgangen straks ophører, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Finansministeren og erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af stk. 2 fastsætte regler om, at læseadgang kan gives på anden måde. Hensigten er bl.a. at fastsætte bestemmelser om, at læseadgang til andre kan etableres uden anvendelse af den offentlige digitale signatur NemID fra den person, som ønsker at give læseadgang, eller uden anvendelse af NemID medarbejdersignatur/ digital medarbejdersignatur fra den juridiske enhed, der ønsker at give læseadgang.
Bemyndigelsen i stk. 2 til at fastsætte regler om læseadgang giver ikke finansministeren eller erhvervs- og vækstministeren hjemmel til gøre undtagelse fra bestemmelser i anden lovgivning, som udelukker, at vedkommende borger eller virksomhed er berettiget til at give læseadgang.
Læseadgangen giver ikke fuldmagt til at handle på den pågældendes vegne, jf. afsnit 4.6 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen fastlægger reglerne for, hvilke myndigheder mv. der kan anvende postløsningen til at kommunikere med tilsluttede borgere og virksomheder.
Forslaget til stk. 1 indebærer, at offentlige afsendere kan anvende postløsningen til at kommunikere med borgere og virksomheder, der er tilsluttet postløsningen. Begrebet offentlige afsendere defineres i stk. 2-4, jf. nedenfor. De offentlige afsenderes ret til at sende kommunikation til borgere og virksomheder indebærer således, at en borger/virksomhed, der f.eks. har sendt en almindelig e-mail til en offentlig myndighed ikke kan kræve at modtage svar via almindelig e-mail, men at den offentlige myndighed eksempelvis kan sende svaret via den digitale postløsning. Tilsvarende kan den offentlige myndighed besvare en henvendelse modtaget som papirpost via den digitale postløsning. Dette gælder også selv om borgeren eller virksomheden udtrykkeligt har anmodet om, at svaret sendes som papirpost.
Offentlige afsendere vil herunder kunne anvende postløsningen til at kommunikere med andre tilsluttede myndigheder mv. i medfør af lovens bestemmelser.
Bestemmelsen omfatter alle former for skriftlig kommunikation. Bestemmelsen omfatter således blandt andet afgørelser og påbud, der kan have indgribende karakter for dem, de retter sig til, men også al anden form for kommunikation, såsom processuelle henvendelser til borgere såsom partshøringer efter forvaltningslovens § 19.
Offentlige afsendere vil ikke i medfør af reglerne i det foreliggende lovforslag være forpligtede til at sende digital post til de tilsluttede personer og juridiske enheder via Offentlig Digital Post. Det er imidlertid intentionen, at Offentlig Digital Post anvendes til myndighedernes udgående post i videst muligt omfang i overensstemmelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.
Tilsluttede personer og juridiske enheder har med andre ord ikke krav på at modtage meddelelser fra de tilsluttede offentlige afsendere via denne postløsning. Sådanne regler vil kunne fastsættes i anden lovgivning.
Offentlige afsendere vil således kunne vælge at sende post i fysisk form, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, f.eks. hvor der kan være et ønske om, at et brev kommer frem til en bestemt fysisk postadresse, f.eks. et forretningssted.
Offentlige afsenderes tilslutning kan være delvis, således at der er udvalgte områder, hvor der kommunikeres via den digitale postløsning, mens øvrig kommunikation foregår digitalt på anden måde, enten via e-mail eller digitale selvbetjeningsløsninger. Det er således ikke en betingelse for en myndigheds tilslutning, at alle myndighedens afsendende systemer er tilsluttet den digitale postløsning Der kan – i det omfang der er adgang hertil efter gældende ret – også anvendes almindelig e-mail-kommunikation til og fra offentlige afsendere ligesom der som hidtil kan anvendes andre digitale løsninger, herunder særlige postfunktioner eller digitale selvbetjeningsløsninger på offentlige hjemmesider i overensstemmelse med lovgivningen på det pågældende område. På borgerområdet er det tanken, at kommunikation vedrørende følsomme personoplysninger eller fortrolige oplysninger skal ske via den digitale postløsning. På erhvervsområdet kan det endvidere komme på tale at anvende andre digitale løsninger, der tilbyder samme sikkerhed, f.eks. via fremsendelse af krypterede mails med digital signatur.
Tilsluttede fysiske personer og juridiske enheder skal – for så vidt angår kommunikation fra offentlige afsendere – være opmærksomme på, at offentlige afsendere kan kommunikere både ved fremsendelse i fysisk form og i digital form i Offentlig Digital Post. Det helt overvejende udgangspunkt vil imidlertid være, at tilsluttede myndigheder så vidt muligt sender post til tilsluttede personer og juridiske enheder i Offentlig Digital Post, medmindre andet følger af anden lovgivning. Dette følger af eDag3 og i øvrigt af hele målsætningen for digitaliseringsstrategien og af regeringsgrundlaget.
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om partsrepræsentation. Den, der er part i en sag, kan efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. I det omfang en part lader sig bistå eller repræsentere af andre skal kommunikation – også efter de foreslåede regler – ske til partsrepræsentanten. Det vil kunne ske i Offentlig Digital Post i det omfang partsrepræsentanten er tilsluttet postløsningen.
Bestemmelsen i stk. 2 er begrundet i de gældende udbudsretlige regler, der indebærer, at ikke alle offentlige myndigheder fra lovens ikrafttræden vil kunne anvende Offentlig Digital Post til at sende meddelelser til tilsluttede personer og juridiske enheder. De udbudsretlige regler indebærer, at den eksisterende postløsning kun kan anvendes af myndigheder mv., der er oprindelige parter i den privatretlige aftale mellem staten og leverandøren af postløsningen.
De myndigheder der fra lovens ikrafttræden kan blive tilsluttet løsningen er: alle statslige myndigheder, statslige institutioner, ATP og ordninger administreret af ATP samt alle kommuner og regioner. Herudover kan en lang række selevejende institutioner, hvis bevillinger er optaget på finansloven, blive tilsluttet. Listen over hvilke selvejende institutioner det drejer sig om, er tilgængelig på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk.
En myndighed skal for at blive tilsluttet indgå en tilslutningsaftale med den systemansvarlige og gennemføre en teknisk tilslutning. En myndighed defineres i tilslutningssammenhæng ved sit CVR nr. Det betyder, at en myndigheds enheder registreret med P-nummer kan tilsluttes under CVR- enhedens tilslutning.
I medfør af bemyndigelsen i stk. 2 vil finansministeren f.eks. i forbindelse med genudbud af postløsningen kunne fastsætte at offentlige afsendere omfatter alle offentlige myndigheder.
Udtrykket »offentlige myndigheder« skal forstås bredt, dvs. med en afgrænsning, som svarer til de myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven.
I medfør af bemyndigelsen i stk. 3 kan finansministeren bestemme, at offentlige afsendere endvidere omfatter institutioner, foreninger og fonde, der ikke henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun for selvejende institutioner mv., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov, selvejende institutioner mv., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med, samt for institutioner, foreninger, fonde mv.,
hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller
som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution mv., som er omfattet af nr.1, såfremt kapitalindskuddet mv. har væsentlig betydning for modtageren.
I medfør af bemyndigelsen i stk. 4 vil finansministeren efter drøftelse med Folketingets ledelse og rigsrevisor kunne bestemme, at Folketinget og institutionerne under Folketinget kan omfattes som offentlige afsendere.
Finansministerens bestemmelse efter stk. 1 om at en myndighed mv. skal betegnes som offentlig afsender, er afgørende for, at den pågældende myndighed kan kommunikere efter bestemmelsen i stk. 1, dvs. at myndigheden mv. kan anvende postløsningen til at sende meddelelser, herunder bebyrdende afgørelser, til tilsluttede personer og juridiske enheder med de retsvirkninger, der følger af § 10.
Bestemmelsen i stk. 5 skal ses på baggrund af de retsvirkninger der er knyttet til postløsningen – herunder at offentlige afsendere kan sende meddelelser, herunder bebyrdende afgørelser, til fysiske personer og juridiske enheder, der er omfattet af obligatorisk tilslutning, men ikke tilmeldt sig postløsningen. Det foreslås derfor, at finansministeren i den offentlige digitale postløsning offentliggør hvilke offentlige myndigheder, der er tilsluttet som offentlige afsendere. Denne offentliggørelse opdateres løbende.
Den foreslåede § 8 indebærer, at personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Offentlig Digital Post, vil kunne anvende postløsningen til at sende meddelelser til offentlige afsendere med de undtagelser, der følger af § 9.
Forslaget indebærer, at tilsluttede fysiske personer og juridiske enheder vil kunne vælge at sende meddelelser til offentlige afsendere via Offentlig Digital Post eller på anden vis, f.eks. ved e-mail eller almindeligt brev med de undtagelser, der følger af § 9.
Bestemmelsen giver ikke personer og juridiske enheder, der ikke er offentlige afsendere, adgang til at sende post til hinanden via postløsningen.
Det foreslås i forslagets § 9 fastsat, at postløsningen ikke kan anvendes, hvor det følger af lovgivningen i øvrigt, at en meddelelse skal sendes i fysisk form eller at en given henvendelse skal foretages med en bestemt digital selvbetjeningsløsning eller skal foretages digitalt på anden måde end via Offentlig Digital Post.
Baggrunden herfor er, at det ikke generelt kan udelukkes, at der kan være en særlig begrundelse for særlige krav om, at kommunikation skal foregå i fysisk form. Særregler, der indeholder krav om, at post til eller fra det offentlige skal sendes i fysisk form, bør derfor ophæves efter en konkret vurdering – dvs. ved ændring af den pågældende lovbestemmelse.
Det fastsættes, at meddelelser ikke kan sendes i Offentlig Digital Post, hvis det i lovgivningen er fastsat, at meddelelsen skal sendes i fysisk form, eller at en meddelelse skal sendes digitalt på anden måde end via Offentlig Digital Post.
I tilfælde hvor en person eller juridisk enhed (virksomhed mv.) anvender postløsningen til at fremsende meddelelser, som i medfør af anden lovgivning, ikke kan sendes via Digital Post, gælder lovgivningens almindelige regler, herunder reglerne om vejledningspligt og myndighedens pligt til at videresende henvendelser til rette myndighed.
Sådanne problemer opstår også i dag på områder, hvor der eksisterer krav om anvendelse af bestemte blanketter, eller hvor papirbreve sendes til en forkert myndighed.
I det omfang en forvaltningsmyndighed i dag har pligt til at videresende en elektronisk modtaget henvendelse (f.eks. en e-mail) til rette myndighed, skal myndigheden også have pligt hertil ved digital kommunikation i Offentlig Digital Post, og det afgøres i disse tilfælde på samme måde som i dag, fra hvilket tidspunkt en sådan meddelelse skal anses for at være kommet frem.
Der vil hverken efter nr. 1 eller nr. 2 kunne sendes meddelelser, der efter gældende regler skal være forsynet med original, personlig underskrift, hvor de pågældende regler må forstås således, at det ikke er muligt af sende de pågældende meddelelser i digital form.
Det bemærkes, at der i forvaltningslovens § 32 a er givet vedkommende minister hjemmel til at fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Hvor der er fastsat sådanne regler vil henvendelser fra tilsluttede personer og juridiske enheder kunne sendes ved anvendelse af Offentlig Digital Post.
Bestemmelsen i nr. 1 er lovforslagets centrale bestemmelse, der indebærer, at en meddelelse, som sendes i Offentlig Digital Post efter §§ 7 og 8, anses for at være kommet frem til adressaten, når meddelelsen er tilgængelig for adressaten i Offentlig Digital Post.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en meddelelse, der sendes i Offentlig Digital Post, anses for at være kommet frem.
Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Forslaget har betydning for alle meddelelser, hvis fremkomsttidspunkt er af betydning.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger.
Hvis en virksomhed har oprettet en digital postkasse på P-enheden, som omtalt i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger, betyder det, at offentlige myndigheder kan sende meddelelser til en P-enheds digitale postkasse med samme retsvirkning, som hvis meddelelsen blev sendt i brev til P-enhedens fysiske postkasse.
Myndighederne er ikke i medfør af reglerne i det foreliggende lovforslag forpligtede til at sende digital post til de tilsluttede P-enheder via P-enhedens digitale postkasse.
Uanset at en virksomhed har oprettet digitale postkasser for underliggende P-enheder, kan myndighederne sende meddelelser til P-enheden via virksomhedens (CVR-nummerets) digitale postkasse med samme retsvirkning, som hvis meddelelsen blev sendt pr. brev til virksomhedens eller P-enhedens fysiske postkasse, medmindre andet fremgår af anden lovgivning. Det vil i så fald være op til virksomheden at sørge for, at meddelelsen videresendes til P-enheden.
Det antages for eksempel, at forvaltningsakter, herunder afgørelser, i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelse er sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig mod. Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens kundskab.
Som eksempel kan nævnes, at Højesteret i en dom af 9. marts 1989 (UfR 1989.442/2H) fandt, at det efter almindelige forvaltningsretlige principper var en betingelse for håndhævelse af en tilbudspligt, som den kompetente myndighed havde pålagt en ejendom, at ejeren af ejendommen havde fået meddelelse om pålægget. Det var ikke tilstrækkeligt, at ejeren på anden vis havde fået kendskab til pålægget. Det var fastsat i loven om tilbudspligt, at kommunalbestyrelsen skulle give meddelelse til ejerne, når en ejendom blev pålagt tilbudspligt.
Ombudsmanden har udtalt (FOB 2000.320), at meddelelse af afgørelser er en grundlæggende sagsbehandlingsregel, og at manglende meddelelse som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed.
Som nævnt antages meddelelse normalt at være sket, når afgørelsen er kommet frem til adressaten. Det er således normalt uden betydning, om eller hvornår adressaten rent faktisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen, dvs. om meddelelsen er kommet til adressatens kundskab. Ved beregning af frister, herunder klagefrister, er det ikke hensigten, at bestemmelsen ændrer på, hvornår fremkomsten er rettidig. Det må fortsat afgøres efter de hidtil gældende principper. Således antages det i almindelighed, at en klage til en myndighed for at være rettidig skal være kommet frem senest den sidste klagedag inden kontortids ophør.
En meddelelse, der sendes i Offentlig Digital Post, er tilgængelig, når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.
Dette betyder, at en meddelelse kan betragtes som kommet frem, når den har nået den placering i postløsningen, hvorfra adressaten skal fremkalde den, og den digitale postløsning fungerer.
Det er uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at logge sig ind i Offentlig Digital Post, herunder om den pågældende har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur NemID eller digital signatur for borgeres vedkommende og NemID medarbejdersignatur eller digital medarbejdersignatur for virksomheders vedkommende. Adressaten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af post i vedkommendes digitale postkasse.
Det bemærkes i den forbindelse, at en meddelelse efter lovforslagets § 10 også skal anses for at være kommet frem til borgere, der ikke (længere) har bopæl eller fast ophold i Danmark, men som er omfattet af den obligatoriske eller frivillige tilslutning, jf. dels forslagets § 3, stk. 4, om borgere, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark og dels borgere i udlandet, der har tilsluttet sig frivilligt efter § 4. Også for så vidt angår disse personer i udlandet er en meddelelse således kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten i den digitale postløsning. Det bemærkes her, at postløsningen er at betragte som én samlet »postboks«, som tilsluttede borgere i udlandet logger ind på, når de skal læse meddelelser, der er sendt til dem via postløsningen. Det er således ikke hensigten med lovforslagets § 10 at regulere retsforhold af betydning for de lande, hvori borgere, der er tilsluttet løsningen, opholder sig. Lovforslaget skal alene sikre, at meddelelser anses for at være kommet frem, når de er gjort tilgængelige i »postboksen«, dvs. den digitale postløsning. På samme måde er det alene indholdet af dansk ret - og ikke udenlandsk ret - der er afgørende for, om en tilsluttet borger, der bor i udlandet, f.eks. har ret til den ydelse (eksempelvis folkepension), som en meddelelse, der er fremsendt efter § 10, vedrører.
En borger eller virksomhed har mulighed for i Offentlig Digital Post at indtaste to e- mail adresser, hvortil der sendes advisering om ny post. Det er endvidere muligt at få advisering pr. SMS ved at indtaste sit mobiltelefonnummer. SMS advisering sker dog kun, hvis den afsendende myndighed vælger at tilbyde denne adviseringsform. Under alle omstændigheder er det borgerens eller virksomhedens eget ansvar at holde øje med, om der er ny post til vedkommende i postløsningen.
I god tid forinden den obligatoriske ordnings ikrafttræden vil der blive iværksat informationstiltag for at henlede borgere og virksomheders opmærksomhed på, at de skal sørge for at skaffe sig den fornødne adgang.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
Problemer knyttet til den digitale postløsning (sammenbrud, midlertidig kapacitetsnedgang mv.) kan betyde, at en meddelelse ikke er eller kan blive tilgængelig for adressaten. Det samme gælder sammenbrud i den digitale signatur infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelle problemer hos adressatens internetudbyder o.l.
Opstår sådanne problemer, som adressaten ikke har indflydelse på, kan en meddelelse til en borger eller virksomhed ikke anses for at være kommet frem, før forhindringen er ophørt. Tilsvarende gælder det, at en meddelelse til en offentlig myndighed ikke kan anses for at være kommet frem, før forhindringen er ophørt.
Som følge af kravene til postløsningen om sikkerhed for autenticitet fastsættes det i nr. 2, at en meddelelse, der sendes i Offentlig Digital Post kan anses for at være afsendt af den angivne afsender.
Dette indebærer, at modtageren – herunder en offentlig myndighed – ikke på anden måde er forpligtet til at sikre sig den angivne afsenders identitet.
Anvendelse af anbefalede breve eller breve med afleveringsattest kan være foreskrevet i lovgivningen, og lovforslaget berører ikke sådanne bestemmelser.
Afsenderen af en meddelelse må inden afsendelsen vurdere, hvorvidt fremsendelse i Offentlig Digital Post er tilstrækkelig, eller om der kan være anledning til at sende den pågældende meddelelse med anbefalet brev eller afleveringsattest.
Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen mv. af Offentlig Digital Post.
Bestemmelsen kan udnyttes til at fastsætte supplerende bestemmelser af mere teknisk karakter, herunder om anvendelse af særlige digitale formater eller programmer samt om sletning af en digital postkasse ved en ophør af en tilslutning.
Det foreslås i stk.1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012. Dette indebærer, at anvendelse af den af loven omfattede postløsning fra dette tidspunkt sker med de retsvirkninger, der følger af den foreslåede § 10. Fra 1. juli 2012 regulerer loven således retsvirkningen for anvendelsen af digital post for fysiske personer og juridiske enheder, der frivilligt tilslutter sig efter § 4.
Det foreslås i stk. 2 og 3, at finansministeren henholdsvis erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for obligatorisk tilslutning til den digitale postløsning efter § 3, stk. 1 og 2.
Begrundelsen for den eventuelt forskudte ikrafttræden er hensynet til dels, at myndighedernes it-systemer skal tilpasses til digital afsendelse, og dels at der sikres tid til at gennemføre kampagne- og oplysningsaktiviteter, der forbereder borgere og virksomheder på overgang til digital kommunikation med det offentlige.
Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, stk. 1. Det er hensigten at ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1 skal fastsættes i overensstemmelse med det i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi anførte, således at obligatorisk tilslutning træder i kraft for personer den 1. november 2014. Begrundelsen for at henlægge ikrafttrædelsen til fastsættelse i bekendtgørelse er hensynet til, at justeringer i tidsplanen ikke skal medføre en lovændring.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 3, stk. 2. Det vil sige tidspunktet for, hvornår det bliver obligatorisk for juridiske enheder at være tilsluttet den digitale postløsning med de retsvirkninger, der følger af den foreslåede § 10.
Inden det gøres obligatorisk for juridiske enheder at være tilsluttet den digitale postløsning, skal en række forudsætninger være opfyldt. Det skal bl.a. sikres, at løsningen er gennemtestet og stabil, og alle de berørte juridiske enheder skal være informeret om overgangen til obligatorisk tilslutning som anført i afsnit 4.4.2. i de almindelige bemærkninger.
På nuværende tidspunkt er det forventningen, at § 3, stk. 2 vil kunne sættes i kraft i løbet af 2013.
Stk. 4 og 5 fastsætter, at regler udstedt på grundlag af bemyndigelsen i § 3, stk. 3 tidligst kan træde i kraft samtidig med at henholdsvis § 3 stk. 1 og § 3, stk. 2 sættes i kraft.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsende...
Gældende
LBK nr 686 af 15/04/2021
Digitaliseringsministeriet
Ændringer:
0
Bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere
Herved bekendtgøres lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med de ændringer, der følger af § 29 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 1941 af 15. december 2020.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 2, § 2a, § 4, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt. og § 6, stk. 1, 2. pkt. træder i kraft på det tidspunkt, finansministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1941 af 15. december 2020 om ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post).
Reglerne i denne lov finder anvendelse på digital kommunikation i postløsningen Digital Post, jf. § 2, mellem offentlige afsendere, jf. § 7, og fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter §§ 3 og 4. Fysiske personers og juridiske enheders tilslutning efter §§ 3 eller 4 medfører, at offentlige afsendere har ret til at afsende kommunikation til de pågældende i Digital Post med de retsvirkninger, der følger af § 10.
1 Finansministeren anviser én digital postløsning, der betegnes Digital Post, og som er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen udpeges til at sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af postløsningen.
Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.
2 Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for Digital Post, jf. § 2. Digitaliseringsstyrelsen vil behandle personoplysninger i form af personnumre, cvr-numre, e-mail og telefonnumre el.lign. i forbindelse med drift, vedligeholdelse og forvaltning af postløsningen, herunder identifikation og advisering af fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Digital Post efter §§ 3 og 4.
Stk. 2. Bestemmelsen i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder ikke anvendelse for behandling af personnumre i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Offentlige afsendere er dataansvarlige for indholdet af de meddelelser, de sender via Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for offentlige afsenderes forsendelse af meddelelser efter 1. pkt.
Stk. 4. Juridiske enheder er dataansvarlige for indholdet af de meddelelser, de sender via og opbevarer i Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for juridiske enheders forsendelse og opbevaring af meddelelser efter 1. pkt.
Stk. 5. Finansministeren kan fastsætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger i postløsningen på vegne af de dataansvarlige, jf. stk. 3 og 4.
Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Juridiske enheder med cvr-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal tilsluttes Digital Post, medmindre den juridiske enhed fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 4.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at andre former for registrering end de i stk. 1 og 2 nævnte indebærer obligatorisk tilslutning, medmindre personen eller den juridiske enhed fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1, 3 eller 4.
Stk. 4. Hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Anmodning om fritagelse skal ske i henhold til regler, der fastsættes i medfør af § 5, stk. 1.
3 Fysiske personer og juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til den digitale postløsning, jf. § 5, kan frivilligt tilslutte sig postløsningen med de retsvirkninger, der følger af § 10, hvis de er i besiddelse af et elektronisk id, der giver adgang til postløsningen. En fysisk person eller en juridisk enhed, som frivilligt har tilsluttet sig postløsningen, er bundet af tilslutningen, medmindre den pågældende fysiske person eller juridiske enhed fritages for tilslutningen. § 5 og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af, om den pågældende kan fritages for tilslutningen.
Stk. 2. 4 Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som ikke har bopæl eller fast ophold i Danmark, kan frivilligt tilslutte sig postløsningen med de retsvirkninger, der følger af § 10, hvis de er tildelt personnummer og er i besiddelse af et elektronisk id, der giver adgang til postløsningen. Tilslutningen er bindende, medmindre den pågældende fritages herfor.
Finansministeren fastsætter regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 4, medfører altid fritagelse.
Stk. 2. Afgørelse om fritagelse af en fysisk person efter regler, der udstedes i medfør af stk. 1, træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende person er eller senest har været folkeregistreret. Har vedkommende ikke været folkeregistreret i CPR med bopæl eller fast ophold i Danmark, træffes afgørelse af finansministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om fysiske personers erhvervsaktiviteter, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Med kommunikation om en fysisk persons erhvervsaktiviteter menes kommunikation om forhold, der udspringer af personens udøvelse af et erhverv eller personens virke som medlem af ledelsen i en virksomhed, som formand for en forening, der udøver erhvervsaktiviteter, eller som ejer af en virksomhed uden cvr-nummer.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse af juridiske enheder fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 2, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en juridisk enhed er hindret i at modtage sin post digitalt.
Stk. 5. Afgørelser om fritagelse efter regler, der udstedes i medfør af stk. 3 og 4, træffes af erhvervsministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter regler, der udstedes i medfør af stk. 3 og 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Finansministeren fastsætter nærmere regler om administration af fritagelse, herunder fastsættelse af regler om indgivelse af anmodning om fritagelse, jf. stk. 1. Endvidere fastsætter finansministeren regler om registrering af fritagelse, videregivelse af oplysning om registrering af fritagelse til offentlige afsendere og sletning af indhold i digital postkasse i forbindelse med fritagelse efter stk. 1, 3 og 4.
Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af anmodning om fritagelse, jf. stk. 3 og 4.
5 Fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Digital Post, kan tillade, at andre kan læse meddelelser, der er sendt til eller fra vedkommende i postløsningen, medmindre dette er udelukket efter anden lovgivning. Tilladelse gives ved at anvende rettighedsstyring til at angive, hvem der skal have læseadgang.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om, at fysiske personer kan give læseadgang på anden måde end anført i stk. 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der har erhvervsaktiviteter, og juridiske enheder kan give læseadgang på anden måde end anført i stk. 1.
Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende Digital Post til kommunikation med fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10. Ved kommunikation forstås afsendelse af alle dokumenter og meddelelser m.v., herunder afgørelser.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om, at offentlige myndigheder m.v., der henregnes til den offentlige forvaltning, eller som er omfattet af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen, kan anvende Digital Post som offentlige afsendere.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, eller som ikke er omfattet af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen, kan anvende Digital Post som offentlige afsendere. Dette gælder dog kun for selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov, og selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med, samt for institutioner, foreninger, fonde m.v.,
hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller
som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.
Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med Folketingets formand, Folketingets ombudsmand og rigsrevisor fastsætte regler om, at Folketinget og institutioner herunder kan anvende Digital Post som offentlige afsendere.
Stk. 5. Finansministeren offentliggør i Digital Post, hvilke offentlige myndigheder m.v. der anvender Digital Post som offentlige afsendere.
Fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet efter § 3 eller § 4, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende postløsningen til kommunikation med offentlige afsendere, jf. § 7, stk. 5, med de retsvirkninger, der følger af § 10.
Digitaliseringsstyrelsen kan tillade offentlige myndigheder, der anmoder om at udbyde en offentlig visningsklient, at anvende postløsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle digital post fra offentlige afsendere til fysiske personer og juridiske enheder.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen for offentlige myndigheder som udbydere af offentlige visningsklienter, jf. stk. 1.
Digitaliseringsstyrelsen kan tillade private aktører, der anmoder om at udbyde en kommerciel visningsklient, at anvende postløsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle digital post fra offentlige afsendere til fysiske personer og juridiske enheder.
Stk. 2. Fysiske personer og juridiske enheder kan vælge at anvende kommercielle visningsklienter til at tilgå deres meddelelser i postløsningen.
Stk. 3. Meddelelse af tilladelse til at udbyde en kommerciel visningsklient er betinget af, at ansøgeren opfylder de fastsatte forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder at ansøgeren dokumenterer den kommercielle visningsklients overholdelse af sikkerhedsmæssige og tekniske krav.
Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen, og hvilke forpligtelser, jf. stk. 3, til offentlig tjeneste der kan pålægges private aktører, herunder sikkerhedsmæssige og tekniske krav, og om kompensation af de private aktører for forpligtelserne til offentlig tjeneste.
Finansministeren kan fastsætte regler om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post fra offentlige afsendere i postløsningen, herunder indholdsdata og administrationsdata, fra en leverandør til en anden leverandør, der herefter opbevarer den digitale post. Meddelelser sendt af en offentlig afsender i en periode, hvor denne ikke havde status af offentlig afsender, men hvor denne tidligere har været eller senere er blevet offentlig afsender, omfattes også af 1. pkt.
Finansministeren kan i forbindelse med skift af leverandør af Digital Post eller ved overgangen fra et it-system til et andet it-system beslutte at indføre en omstillingsperiode med ændret eller begrænset adgang til at anvende Digital Post eller med indstillet drift af postløsningen.
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af Digital Post, herunder om anvendelse af særlige formater og programmer samt om størrelsen og antallet af filer, der kan sendes pr. meddelelse til og fra en offentlig afsender.
Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at juridiske enheder kan oprette digitale postkasser med anden identifikation end cvr-nummer.
Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, stk. 2.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, om obligatorisk tilslutning af fysiske personer på grundlag af andre former for registrering end den i § 3, stk. 1, nævnte, kan tidligst træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, om obligatorisk tilslutning af juridiske enheder på grundlag af andre former for registrering end den i § 3, stk. 2, nævnte, kan tidligst træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af § 3, stk. 2.
Lov nr. 633 af 8. juni 2016 (Bemyndigelse til at fastsætte regler om størrelse på filer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016**.**
Lov nr. 503 af 23. maj 2018 (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 32
Stk. 1. Loven træder i kraft den 25. maj 2018, jf. dog stk. 3.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 1941 af 15. december 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3 og 6.
Finansministeriet, den 15. april 2021
Nicolai Wammen
/ Tanja Franck
Officielle noter
1 Bestemmelsen i § 2 træder i kraft på det tidspunkt, finansministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1941 af 15. december 2020.
2 Bestemmelsen i § 2 a og overskriften hertil træder i kraft på det tidspunkt, finansministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1941 af 15. december 2020.
3 Ændringerne vedrørende § 4, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft på det tidspunkt, finansministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1941 af 15. december 2020.
4 Ændringerne vedrørende § 4, stk. 2, 1. pkt., træder i kraft på det tidspunkt, finansministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1941 af 15. december 2020.
5 Ændringerne vedrørende § 6, stk. 1,2. pkt., træder i kraft på det tidspunkt, finansministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1941 af 15. december 2020.