Herved bekendtgøres lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 13. februar 2017, med de ændringer, der følger af § 41 i lov nr. 384 af 26. april 2017 og lov nr. 428 af 16. marts 2021.
Der oprettes et økonomiske råd, hvis opgave er at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser.
Der oprettes et miljøøkonomiske råd, hvis opgave er at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.
Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd nedsættes af finansministeren. De ledes af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø, og består herudover af indtil henholdsvis 20 og 21 medlemmer. Rådenes formand udpeges af finansministeren blandt formandskabets medlemmer.
Stk. 2. Formandskabets medlemmer udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af formandskabet må ikke være medlemmer af Folketinget.
Stk. 3. Det Økonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere finansministeren. Herudover kan finansministeren udnævne indtil 3 medlemmer, der skal være særligt kyndige i økonomiske spørgsmål. Indtil to af disse medlemmer udnævnes efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og Rektorkollegiet. 16 medlemmer udnævnes efter følgende indstilling:
1 medlem indstilles af finansministeren,
1 medlem indstilles af Danmarks Nationalbank,
1 medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening,
1 medlem indstilles af CEPOS,
3 medlemmer indstilles af Fagbevægelsens Hovedorganisation,
1 medlem indstilles af Akademikerne,
1 medlem indstilles af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
1 medlem indstilles af Dansk Industri,
1 medlem indstilles af SMVdanmark,
1 medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer,
1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,
1 medlem indstilles af Forbrugerrådet Tænk,
1 medlem indstilles af Finans Danmark og
1 medlem indstilles af de kommunale organisationer.
Stk. 4. Det Miljøøkonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere finansministeren. Herudover kan finansministeren udnævne indtil 4 medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige problemstillinger. Indtil to af disse medlemmer udnævnes efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og Rektorkollegiet. 16 medlemmer udnævnes efter følgende indstilling:
1 medlem indstilles af finansministeren,
1 medlem indstilles af miljøministeren,
1 medlem indstilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
1 medlem indstilles af klima-, energi-, og forsyningsministeren,
2 medlemmer indstilles efter fælles indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CO-industri,
1 medlem indstilles af Dansk Industri,
Rådene træder sammen enten efter formandskabets bestemmelse eller i henhold til anmodning fra mindst 3 af rådenes øvrige medlemmer. Det Økonomiske Råd skal træde sammen mindst to gange årligt, og Det Miljøøkonomiske Råd skal træde sammen mindst en gang årligt. Rådenes drøftelser ledes af formanden.
Stk. 2. Formandskabet kan træffe aftale med andre institutioner eller enkeltpersoner om, at disse skal foretage undersøgelser for rådene.
Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftelser.
Stk. 4. Formandskabet har ansvaret for redegørelserne.
Stk. 5. Formandskabet skal årligt vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo og vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de reformer og finansieringsinitiativer m.v., som er besluttet af et flertal i Folketinget. Formandskabet skal desuden vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger.
Stk. 6. Formandskabet skal endvidere årligt overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi, analysere faktorer bag udviklingen i produktivitet og konkurrenceevne, komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke den danske produktivitetsudvikling, og foretage effektvurderinger af produktivitetsfremmende tiltag.
Stk. 7. Formandskabet skal mindst en gang årligt vurdere de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne ved udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefalinger til konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit arbejde indhente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.
Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5, for så vidt angår budgetlovens korrektionsmekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændigheder, ikke til følge, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.
Følges formandskabets anbefalinger efter § 3, stk. 7, 1. pkt., ikke, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.
Til bistand for Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd oprettes et sekretariat, hvis opgave er at foretage de undersøgelser og udarbejde de redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige, for at rådene og formandskabet kan løse deres opgaver.
Stk. 2. Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en direktør. Denne udnævnes af finansministeren efter indstilling af formandskabet. Den pågældende må ikke være medlem af Folketinget og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer.
Stk. 3. Det påhviler direktøren at holde kontakt med andre danske institutioner, der driver økonomisk, herunder miljøøkonomisk forskning, med henblik på at undgå, at sekretariatet iværksætter undersøgelser, som foretages eller allerede er foretaget af andre.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2-9. (Udelades)
Lov nr. 428 af 16. marts 2021 (Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. april 2021.
Lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2-9. (Udelades)
Lov nr. 428 af 16. marts 2021 (Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. april 2021.
/ Lars Haagen Pedersen
Lovændringen vedrører § 2, stk. 3, 4. pkt., og § 2, stk. 4, 4. pkt.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 3-4, § 3, stk. 7, og § 3 b.
1 medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer,
1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,
1 medlem indstilles af Forbrugerrådet Tænk,
1 medlem indstilles af de kommunale organisationer,
1 medlem indstilles af Dansk Energi,
1 medlem indstilles efter fælles indstilling af Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Dansk Affaldsforening,
1 medlem indstilles af Danmarks Naturfredningsforening,
1 medlem indstilles af Friluftsrådet og
1 medlem indstilles af WWF Verdensnaturfonden.
Stk. 5. Hvor de behandlede emner gør det naturligt, kan formandskabet bestemme, at rådene ved drøftelsen af de pågældende emner tiltrædes af enkelte repræsentanter for andre ministerier eller organisationer end de i stk. 3 og 4 nævnte.