Det fastsættes i § 1, stk. 1, at formålet med oprettelsen af et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i kommuner og regioner.

Det fastsættes i stk. 2, at instituttet oprettes som en uafhængig statslig institution. Ved oprettelse som en statslig institution følger, at instituttet i sin virksomhed bl.a. vil være omfattet af de gældende regler for statslige bevillinger og regnskabsføring. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler.

Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at instituttet udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren og skal værne om videnskabsetikken.

Det betyder, at instituttet har frihed til at vælge metode og fremgangsmåde inden for instituttets formål. I resultatkontrakt og vedtægt kan der således fastlægges overordnede rammer og emnekredse for instituttets analyser og forskning, mens den konkrete udmøntning af, hvorledes analyserne og forskningen tilrettelægges og gennemføres, sker uafhængigt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren har således ingen instruktionsbeføjelser i forhold til instituttets analyse- og forskningsresultater. Instituttet har også frihed til at publicere og offentliggøre resultaterne af analyser og forskning.

Den foreslåede pligt til at værne om videnskabsetik svarer til den tilsvarende bestemmelse i lov om universiteter (universitetsloven). En høj videnskabsetik er med til at underbygge instituttets troværdighed.

Det foreslåede stk. 3, bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at beslutte instituttets geografiske placering.

Det er hensigten, at der oprettes en afdeling af analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner i henholdsvis København og Aarhus. Placeringen af instituttet i henholdsvis København og Aarhus understøtter en tættere kontakt til kommuner og regioner i såvel Øst- som Vestdanmark samt muliggør fastholdelse af de eksisterende medarbejderkompetencer og et bredere samarbejde med universiteterne m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.1.

Bestemmelsen fastlægger, at analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner udfører analyser samt udarbejder og formidler anvendelsesorienteret og praksisnær forskning på kommunernes og regionernes ansvarsområder.

Instituttet skal med baggrund i analyser og forskning skabe synlighed og viden om mulighederne for kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i kommuner og regioner.

En central opgave for instituttet er således at pege på konkrete tiltag, som kan understøtte kommunerne og regionerne i arbejdet med at skabe kvalitetsudvikling og effektivitet inden for ansvarsområderne.

Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at instituttet skal rådgive offentlige myndigheder indenfor instituttets virke samt formidle resultaterne af instituttets arbejde og øvrige aktiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt f.eks. på instituttets hjemmeside. I forlængelse af instituttets offentliggørelse af sit årsprogram, jf. § 9, stk. 2, videreformidler instituttet endvidere løbende de erfaringer og den viden, som opsamles i form af publikationer, nyhedsbreve m.v. Det foreslås desuden, at instituttet skal offentliggøre alle analyser og forskningsprojekter m.v.

Instituttet skal fungere som et centralt videnscenter for analyser og forskning af kommunal og regional opgavevaretagelse til brug for statslige, regionale og kommunale interessenter. Det forventes i denne forbindelse, at kommuner og regioner m.fl. samarbejder og stiller de nødvendige data til rådighed for instituttets analyser og forskning.

Det er væsentligt, at instituttet løbende opsamler ny viden på området både nationalt og internationalt og bidrager til vidensproduktionen også internationalt. Hermed skal instituttet sikre en vedvarende høj kvalitet i såvel egne analyser og forskning som i rådgivningen til eksterne parter vedrørende disse analyser eller forskning.

Offentliggørelse sker under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt. Behandlingen af personoplysninger sker under iagttagelse af reglerne i persondataloven jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer, herunder navnlig regler i §§ 5-8 og 10. I det omfang det er nødvendigt at behandle personoplysninger, skal oplysningerne i videst muligt omfang behandles i en form, hvor de ikke er umiddelbart personhenførbare, f.eks. således at de modtages og opbevares i krypteret form eller under et løbenummer i stedet for under personnummer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.2.

Efter den foreslåede § 3, stk. 1, følger, at økonomi- og indenrigsministeren årligt yder et grundtilskud til instituttet, der fastsættes på grundlag af de årlige bevillingslove. I 2012 er grundtilskuddet på 45,4 mio. kr. og i 2013 og frem på 35,4 mio. kr. (12-pl).

Efter stk. 2, skal instituttet indgå en resultatkontrakt med økonomi- og indenrigsministeren. I kontrakten beskrives instituttets resultatmål, arbejdsprogrammer og øvrige forpligtigelser relateret til instituttets bevilling. Endvidere beskrives vilkårene for ministeriets trækningsret i forhold til instituttets grundtilskud, som fastsættes årligt på finansloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 4.

Det foreslås i bestemmelsen, at instituttet af egen drift gennemfører analyser og forskning.

Efter 2. pkt., kan økonomi- og indenrigsministeren rekvirere ydelser hos instituttet inden for en særskilt økonomisk ramme. Med ydelser forstås analyser, forskning m.v. Dette indebærer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan bestille analyse- og forskningsrapporter m.v., som er relevant på de områder, som ministeriet beskæftiger sig med.

Af 3. pkt., fremgår, at øvrige ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd og andre offentlige institutioner ligeledes kan købe ydelser fra instituttet. Det kan f.eks. være analyser, forskning eller rådgivning m.v. på et bestemt område eller mellem en række kommuner og regioner. Analyser, forskning, rådgivning m.v. rekvireret af øvrige ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd og andre offentlige institutioner finansieres af den rekvirerende part.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.2.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at instituttet gives mulighed for at modtage finansiel støtte i form af f.eks. tilskud og gaver fra andre. Dette kunne f.eks. komme på tale ved modtagelse af finansiering fra forskellige offentlige puljer. Modtagelse af gaver og tilskud skal ske i overensstemmelse med reglerne fastsat i Finansministeriets gældende budgetvejledning. Oplysninger om modtagne tilskud og gaver offentliggøres i såvel instituttets årsprogram, årsberetning og regnskab.

Den foreslåede stk. 2, giver instituttet mulighed for inden for instituttets formål at gennemføre eksternt finansierede opgaver via indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. Finansministeriets regler i den gældende budgetvejledning. Det giver bl.a. instituttet mulighed for på linje med tilsvarende institutioner at udføre analyser og forskning i det omfang, at offentlige myndigheder og organisationer, fonde, faglige og private organisationer samt interessenter el.lign. måtte ønske det inden for instituttets formål samt at afgive tilbud på analyse- og forskningsopgaver, som udbydes. Instituttet skal overholde Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulærer samt reglerne for ikke-konkurrenceforvridende virksomhed.

Det fastsættes nærmere i instituttets vedtægter, at offentligheden via instituttets årsprogram, årsberetning og regnskab skal have kendskab til, hvilke midler der finansierer instituttet, samt til hvilke formål, analyser og/eller forskningsprojekter midlerne gives. Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end den til enhver tid gældende finanslovsbevilling fra Økonomi- og Indenrigsministeriet sikres det, at instituttets kompetencer udnyttes i en bred kontekst.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.2.

I § 6 foreslås, at instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for instituttets virksomhed.

Det foreslås samtidig, at økonomi- og indenrigsministeren udpeger bestyrelsens formand og 1 medlem af bestyrelsen. Ministeren udpeger herudover 5 bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra en række af interessenterne.

Bestyrelsen skal sikre sammenhængen mellem det kommunale, regionale og statslige niveau, herunder i forhold til økonomi- og indenrigsministeren.

Ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen skal der lægges vægt på, at medlemmet besidder den nødvendige faglige indsigt og kompetencer vedrørende analyse- og forskningsinstituttets opgaver. Det er således væsentligt, at bestyrelsesmedlemmerne kan bidrage aktivt til sikring af instituttets faglige udvikling, hvilket forudsætter et solidt kendskab til instituttets opgavevaretagelse.

Bestemmelsen giver ministeren kompetence til at udpege tre medlemmer fra videregående uddannelses- samt forskningsinstitutioner herunder også udenlandske.

Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for indstilling og udpegning.

Det foreslås i stk. 2, at den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. De nærmere regler om valg af medarbejderrepræsentanten til bestyrelsen fastsættes i instituttets vedtægt, jf. § 9.

Af stk. 3, følger, at bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode, og at genudpegning kan ske. Dette sker for at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.4.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af instituttet og fastlægger rammerne for instituttets virksomhed, herunder retningslinjerne for instituttets analyser og forskningsrapporter.

Bestyrelsen varetager herved i samarbejde med instituttets direktør det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten af instituttets analyser og forskning.

Endvidere er bestyrelsen ansvarlig over for økonomi- og indenrigsministeren i forhold til instituttets overholdelse af gældende regler, som følger af instituttets status som statslig institution. Instituttet udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren.

Efter det foreslåede stk. 2, udarbejder bestyrelsen efter forslag fra instituttets direktør et årsprogram for instituttets virksomhed det kommende år. Årsprogrammet skal indeholde en prioriteret plan for de aktiviteter og indsatsområder, der tænkes gennemført i det kommende år. Endvidere udarbejdes efter forslag fra direktøren et budget, herunder med angivelse af omfang og prioritering af den indtægtsdækkede virksomhed m.v. Desuden udarbejdes et regnskab for instituttets virksomhed, herunder evt. tilførte midler ud over finanslovsbevillingen. Endvidere sikrer bestemmelsen, at det er bestyrelsens ansvar, efter forslag fra direktøren, at udarbejde en årsberetning om instituttets virksomhed. Af årsberetningen skal fremgå, hvilke analyser og forskningsrapporter instituttet har produceret samt andre forhold omkring instituttets virksomhed, som måtte have offentlighedens interesse, herunder instituttets økonomi m.v.

Nærmere regler for årsprogram, årsberetning, budget og regnskab samt indholdet heraf fastsættes i instituttets vedtægter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 1 og 3.4.

I § 8, stk. 1, foreslås det, at instituttets daglige ledelse varetages af en direktør.

Direktøren er ansvarlig for instituttets personale og finansiering, herunder indtægtsdækket virksomhed. Det forudsættes endvidere, at direktøren har en væsentlig rolle i forhold til samarbejdet mellem bestyrelsen og instituttet. Desuden forventes det, at direktøren spiller en fremtrædende rolle i forhold til instituttets samlede kontaktflader, herunder, at denne sammen med bestyrelsen, er med til at sikre en høj faglig kvalitet af instituttets arbejde og formidling heraf. Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter jf. § 9.

I stk. 2 foreslås det, at instituttets direktør ansættes og afskediges af økonomi- og indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Det foreslås tillige, at direktøren forestår ansættelse og afskedigelse af instituttets øvrige personale. Ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd, afgiver direktøren indstilling herom til økonomi- og indenrigsministeren.

Det foreslås i stk. 3, at direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret. Dermed sikres, at direktøren er tæt tilknyttet arbejdet i bestyrelsen og har den fornødne indsigt i de beslutninger, som bestyrelsen træffer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 1 og 3.4.

Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af instituttets vedtægter. Det foreslås, at bestyrelsen fastsætter instituttets vedtægter, som godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Vedtægterne skal nærmere regulere instituttets forhold og arbejdsmåde.

I vedtægten skal bl.a. fastsættes nærmere regler om valg af medarbejderrepræsentanten til bestyrelsen, jf. § 6, stk. 2, indholdet af årsprogram, budget, regnskab og årsberetning, jf. § 7, stk. 2, de overordnede rammer og emnekredse for instituttets analyser og forskning jf. de særlige bemærkninger til § 1, stk. 2, samt rammerne for kvaliteten af instituttets arbejde og formidlingen heraf jf. de særlige bemærkninger til § 8, stk. 1.

Vedtægten skal endvidere præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejder og dialog med relevante eksterne institutioner, universiteter og andre med faglig relevant ekspertise.

I vedtægten skal det præciseres, at bestyrelsen kan etablere netværk til interessenter, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.v., under hensyntagen til instituttets faglige profil og troværdighed. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte mere detaljerede regler herfor.

Vedtægten skal endvidere fastlægge rammerne for bestyrelsens forretningsorden.

Det foreslås i stk. 2, at økonomi- og indenrigsministeren godkender instituttets årsprogram, budget, årsberetning og regnskab. Dette sker for at sikre sammenhæng med øvrige aktiviteter inden for ministerområdet og koordinationen med andre ministerier og myndigheder samt for at sikre en nødvendig hensyntagen til det administrative departementale tilsyn. Årsprogram, budget, regnskab og årsberetning offentliggøres efter ministerens godkendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. pkt.1.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.

I § 11, stk. 1, foreslås, at lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. ophæves ved vedtagelsen af dette lovforslag. Ophævelsen af lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. er en forudsætning for oprettelse af et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner, hvor Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) indgår i etableringen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. pkt. 1.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at instituttet ved lovens ikrafttræden overtager alle aktiver og passiver i Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut og indtræder i alle Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstituts rettigheder og forpligtigelser.

Analyse- og forskningsinstituttet overtager dermed alle rettigheder og forpligtigelser vedrørende projekter og opgaver m.v., der er indgået aftale om mellem henholdsvis Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut og eksterne parter. Afviklingen kan tage form bl.a. som en hel eller delvis færdiggørelse af igangværende projekter og opgaver, som en hel eller delvis overdragelse af igangværende opgaver til færdiggørelse i andet regi, ved en økonomisk opgørelse af rettigheder og forpligtelser eller en kombination heraf m.v.

Det bemærkes endvidere i denne forbindelse, at virksomhedsdragelsesloven finder efter virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2, ikke anvendelse ved en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder. Virksomhedsoverdragelsesloven finder således efter sin ordlyd ikke anvendelse ved overførsel af ansatte, der beskæftiger sig med myndighedsopgaver. Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for alle overenskomstansatte og andre ikke-tjenestemandsansatte ved de tre institutioner, der sammenlægges ved lovforslaget, foreslås det imidlertid, at princippet i virksomhedsoverdragelsesloven, hvorefter den modtagende myndighed umiddelbart indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består over for medarbejderne på overtagelsestidspunktet, finder anvendelse på denne sammenlægning.

Analyse- og forskningsinstituttet vil således være forpligtet til at respektere medarbejdernes individuelle rettigheder afledt af overenskomster m.v. indtil overenskomstperiodens udløb. Herefter skal medarbejderne overgå til statslige overenskomster. I det omfang en overgang til de statslige overenskomster efter overenskomstperiodens udløb indebærer en væsentlig ændring af en medarbejders stilling, skal dette varsles over for den pågældende medarbejder efter de sædvanlige regler herom.

Det foreslås derudover i pkt. 2. , at økonomi- og indenrigsministeren ved lovens ikrafttræden afbeskikker de hidtidige bestyrelser for Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut samt det rådgivende udvalg i Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut.

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.