Det foreslås i stk. 1 at oprette en selvstændig forvaltningsenhed, som ved denne lov tillægges myndighedsansvaret for den sagsbehandling, der overføres til myndigheden efter § 2.

Den selvejende institution får navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oprettes som en selvstændig selvejende institution, det vil sige en særskilt juridisk enhed med egen bestyrelse og egen økonomi.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til formål at træffe afgørelser i arbejdsskadesager m.v. samt at varetage finansiering og udbetaling af udgifterne ved erhvervssygdomme i overensstemmelse med afgrænsningen i kapitel 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil som offentlig myndighed i relation til borgerne være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, persondataloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.1.

I stk. 2 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring placeres organisatorisk hos Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemsted i Hillerød Kommune.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage de opgaver, som hidtil er blevet løst af Arbejdsskadestyrelsen, på en række lovområder. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for den daglige administration og drift og bistår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgaverne vedrørende sagsbehandling, jf. kapitel 4, samt finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet.

De opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage, er beskrevet i lov om arbejdsskadesikring m.fl. som ændret ved det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tillægges opgaver i henhold til de gældende love, som fremgår af stk. 1.

Opgaverne består i behandling af sager om personskade m.v. i henhold til følgende love:

1. Lov om arbejdsskadesikring.

2. Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

3. Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

4. Lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg.

5. Lov om erstatningsansvar.

6. Lov om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

7. Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (arbejdsskadeafgiftsloven).

De i stk. 1, nr. 5, nævnte opgaver i henhold til lov om erstatningsansvar består i, at Arbejdsskadestyrelsen afgiver vejledende udtalelser, jf. arbejdsskadesikringslovens § 81, i sager om personskade, der ikke i øvrigt er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det gælder for eksempel tvister mellem skadelidte og et forsikringsselskab om følgerne af en ulykke, der er omfattet af en privat ulykkesforsikring. Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige vejledende udtalelser efter erstatningsansvarslovens § 10. Det gælder for eksempel for ansvarsskader efter færdselsloven.

De i stk. 1, nr. 4, nævnte tillæg er offentliggjort i lovbekendtgørelserne nr. 282 og 283 af 14. marts 2013 om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Arbejdsskadestyrelsen behandler derudover sager efter ældre lovgivning, hvoraf en del er ophævet, men fortsat anvendes for sager, som er anmeldt, mens lovene var gældende. Tidligere gældende lovgivning anvendes således fortsat ved genoptagelse af sager, som er anmeldt efter disse regelsæt. Disse lovområder henføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område ved forslaget til stk. 2.

Det drejer sig om følgende love:

- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. januar 1993 til 31. december 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000.

- Lov om arbejdsskadeforsikring, der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. april 1978 til 31. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987.

- Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde (ulykkesforsikringsloven), der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968.

- Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. april 1978 til 31. december 2003.

- Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. april 1934 til 31. marts 1978, jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968.

- Lov om invalideforsørgelse, der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. januar 1920 til 31. marts 1934, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 14. marts 2013.

- Lov om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 14. marts 2013.

- Lov om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

- Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader indtrådt i perioden 1. april 1978 til 31. december 2003.

- Lov nr. 234 af 7. juni 1972 om erstatning for vaccinationsskader indtrådt i perioden juni 1972 til 31. marts 1978.

Vaccinationsskader sket fra 1. januar 2004 behandles nu af Patienterstatningen efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Arbejdsskadestyrelsen behandler tillige efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring sager om erstatning m.m. som følge af skader for henholdsvis personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.fl. samt asylansøgere, der deltager i undervisning m.v. Det fremgår af følgende bekendtgørelser:

- Bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

- Bekendtgørelse nr. 410 af 9. april 2015 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

- Bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige sagkyndige udtalelser efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) til brug for afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium efter § 7, stk. 3, i SU-loven.

Arbejdsskadestyrelsen behandler desuden i mindre omfang sager, som ikke er henlagt til styrelsen ved lov. Det drejer sig om sager om donorskader, der er opstået før patientforsikringsloven (bloddonorer og nyre- og knoglemarvsdonorer), jf. tekstanmærkning 104 til 16.51.41 om forskellige tilskud på finanslov 2015.

Endelig behandler Center for Arbejdsskader i Grønland, som er en del af Arbejdsskadestyrelsen, sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lov nr. 1528 af 21. december 2010. Der forventes senere i denne folketingssamling - efter forhandling med det grønlandske Selvstyre - at blive fremsat forslag i Folketinget om ændring af denne lov med henblik på at sikre opgaveoverførslen.

Med forslaget overføres således alle sager, der behandles af Arbejdsskadestyrelsen, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.2.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme og udbetaler erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i erhvervssygdomssager. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overtager således efter forslaget de opgaver, som efter gældende regler varetages af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er en selvejende institution, jf. § 61 i lov om arbejdsskadesikring, ledet af en direktør og en bestyrelse, ophører med at være en selvstændig enhed og fremover er en del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal efter forslaget til stk. 2 have til opgave efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme, jf. arbejdsskadesikringslovens §§ 55-58 c. Efter disse regler betaler sikrings-pligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

De materielle regler vedrørende finansiering m.v. af erstatning og godtgørelse i forbindelse med erhvervssygdomme bevares således i lov om arbejdsskadesikring, bortset fra forslagene i dette lovforslag til § 4 og § 5, hvortil der henvises.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således efter forslagets stk. 3 udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte på grundlag af de afgørelser herom, som træffes af myndigheden. Desuden foretages udbetalinger på grundlag af afgørelser fra Ankestyrelsen i sager, som er påklaget dertil.

Det præciseres derfor i forslaget i stk. 4, at de gældende regler i arbejdsskadesikringsloven om aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler samt tilsyn m.v. fortsat finder anvendelse for så vidt angår de opgaver, som foreslås overført fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

§ 61 i arbejdsskadesikringsloven ophæves og reglerne i arbejdsskadesikringsloven om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tilpasses til den nye organisering af forsikringsordningen, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.

Efter de gældende regler i § 63 b og § 63 c i lov om arbejdsskadesikring har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis opgaver foreslås overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget i § 3, pligt til at etablere en ordning (whistleblowerordning), under hvilken medarbejdere, der beskæftiger sig med finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Efter den gældende bestemmelse i § 76 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, finder § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 63 b. Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed med flere andre love (§ 16) til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (benævnt »CRD IV«), samt lovændringer, der var nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (benævnt »CRR«), idet CRD IV og CRR tilsammen udgør de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.

Finanstilsynet fører efter de gældende regler tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, herunder med whistleblowerordningen i § 63 b. Reglerne herom findes i §§ 71–76f i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring. Det fremgår af § 71, stk. 10, 2. pkt., at overtrædelse af § 63 b straffes med bøde.

Af ordensmæssige grunde foreslås bestemmelserne i § 63 b og § 63 c i lov om arbejdsskadesikring sammen med den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 76 a, stk. 2, og bødebestemmelsen i § 71, stk. 10, nr. 2, overført uændret til forslaget til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, således, at bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings organisatoriske forhold og den med disse forhold forbundne tavshedspligtsbestemmelse og bødebestemmelse er samlet i én lov. Finanstilsynets tilsyn med whistleblowerordningen foreslås ligeledes uændret videreført. Som led i den foreslåede uændrede videreførelse af de nævnte bestemmelser i lov om arbejdsskadesikring følger bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser i § 4 og § 5 de bemærkninger, der er givet til de enkelte bestemmelser i forslaget til § 16 (til § 63 b, § 63 c og § 76 a, stk. 2) i lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed med flere andre love, med de nødvendige sproglige tilpasninger som følge af forslaget om overflytning af opgaver fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 1, der er en uændret videreførelse af § 63 c, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring må således ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomheden. Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst eller via Arbejdsmarkedets Tillægspension efter det foreslåede § 4, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.

Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning omhandlende virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedigelse fx være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning.

Videre foreslås det i stk. 2, der er en uændret videreførelse af § 63 c, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgaver på erhvervssygdomsområdet som anført i § 3, og sagens omstændigheder i øvrigt.

Det foreslås således, at den ansatte i tilfælde af overtrædelse af forslaget i stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven.

Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.

Den ansatte kan dog ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med videre som følge af en indberetning om overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved de almindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også behandles i det fagretlige system, fx voldgift.

Det foreslås i stk. 3, der er en uændret videreførelse af § 63 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at forslaget i stk. 1 og 2 ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte. Det foreslås således, at bestemmelserne i forslaget til stk. 1 og 2, ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte. Forslaget i stk. 3 er ikke til hinder for aftaler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end bestemmelsen tilsiger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ledes af en bestyrelse og en direktør.

Etableringen af en ny, selvstændig myndighed med en ansvarlig bestyrelse bygger på erfaringerne fra Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012.

Det forudsættes, at direktøren og bestyrelsen sammen sikrer et grundlag for forsvarlig drift af myndigheden.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Det foreslås i stk. 1, at der etableres en bestyrelse bestående af en formand og 10 øvrige medlemmer, som alle udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Det fremgår af forslagets stk. 2, hvilke organisationer der indstiller medlemmer til bestyrelsen. Der indstilles 5 arbejdsgiverrepræsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter.

Det foreslås i stk. 3, at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges.

Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den resterende udpegningsperiode. Beskæftigelsesministeren kan undlade at følge en indstilling eller trække en udpegning tilbage, hvis en eller flere bestyrelsesmedlemmers personlige forhold gør den eller de pågældende personer uegnede til fortsat at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette kan for eksempel være tilfældet ved sygdom, eller hvis et medlem af bestyrelsen skifter arbejde således, at der opstår habilitetsproblemer ved fortsat medlemskab af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Efter forslaget til stk. 3, 3. pkt., vil et medlem ikke samtidig kunne være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Dette fremgår også af forslaget i § 1, nr. 10 til § 9, stk. 4, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love. Forslaget svarer til den nugældende § 61, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, hvorefter et medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke samtidig kan være medlem af Erhvervssygdomsudvalget.

Beskæftigelsesministeren fastsætter honorar til formanden for bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det foreslåede stk. 3, 4. pkt.

I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsættes, at det enkelte bestyrelsesmedlem får et normalt bestyrelsesansvar.

Bestyrelsen får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende sagsbehandlingen m.v. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bestyrelsen vil som led heri have ansvaret for at sikre, at administrationsaftalen med Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder tilstrækkelige og betryggende aftaler til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaveløsning sker i overensstemmelse med såvel denne lov som den øvrige lovgivning.

Det forudsættes i den forbindelse også, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension gennem administrationsaftalen forpligtes til at fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, som bestyrelsen vurderer nødvendige for bestyrelsens arbejde og efterlevelse af det ansvar, der følger af denne lov.

Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin forretningsorden etablerer et forretningsudvalg, der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.

I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen ved en forretningsorden skal fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit virke. Det foreslås, at bestyrelsen i denne forretningsorden kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler, det vil sige regler om, hvornår myndigheden bliver forpligtet ved aftaler, som indgås på myndighedens vegne af medlemmer af direktion og bestyrelse. Bestyrelsen kan efter den foreslåede bestemmelse delegere kompetence til direktøren og meddele prokura til denne, det vil sige give fuldmagt til, at direktøren kan handle på myndighedens vegne i forhold, som vedrører den almindelige drift.

I stk. 6 foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne og lovgivningskrav beslutter, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, det vil sige de enkelte administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., og indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension herom. Det foreslås, at der udarbejdes en administrationsaftale indeholdende en specifikation af ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Herudover forudsættes det, at bestyrelsen leder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med lovgrundlaget, vedtager en forretningsorden, jf. stk. 5, sikrer en effektiv og billig administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og godkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings budget, regnskaber og aktivitetsplaner, ligesom bestyrelsen får pligt til via behørig instruktion til og rapportering fra direktøren løbende at påse, at opgaveløsningen, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål forudsættes bestyrelsen at modtage løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen udnævner en revisor, som gennemfører regnskabs- og forvaltningsrevision, jf. forslaget til § 14, stk. 1 og 2.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1.

Det foreslås i stk. 1, at den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen. Det forudsættes, at direktøren udøver ledelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med de interesser, som myndigheden måtte have, og at direktøren og bestyrelsen sammen sikrer et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.

Det foreslås i stk. 2, at den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne kan bemyndige en anden ledende medarbejder i Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage funktionen som direktør.

I stk. 3 foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold er af usædvanlig art eller har stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

I stk. 4 foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

I stk. 5 foreslås det, at direktøren skal sikre, at opgaveudførelsen finder sted på forsvarligt grundlag og således, at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.

Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en ny myndighed findes der ikke regler om, hvordan myndigheden skal varetage sine opgaver.

Forslaget til § 10, som fastlægger rammerne for Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for bistanden, jf. forslaget i § 9, ved varetagelse af opgaver efter forslaget til denne lov, svarer til § 15, stk. 3 og 4, i Lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, dog således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer ud over de hensyn, der er opregnet i de nævnte bestemmelser i Udbetaling Danmark loven, også generelt skal tage hensyn til, at løsningerne og systemerne kan integreres med andre it-systemer, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der henlægges til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter forslagene til §§ 2 og 3.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse, at de valgte løsninger og systemer tager højde for en række hensyn.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang ikke påvirker omkostningsudviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uhensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang kan integreres med offentlige it-systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader.

Det foreslås i stk 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang tager hensyn til, at løsningerne og systemerne kan integreres med andre it-systemer, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For så vidt angår nr. 3, bemærkes, at det med forslaget forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrager Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med valg af elektroniske løsninger og systemer, således at der tages hensyn til integrationen med it-systemer, som er af betydning for administrationen af opgaver, der hører under Beskæftigelsesministeriet med tilhørende styrelser, fx i Arbejdstilsynet. Det forudsættes i øvrigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer tager hensyn til, at det skal være muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden videre og uden væsentlige omkostninger og inden for en rimelig, kort frist at få udleveret data samt kopi af nødvendigt specialudviklet programmel med tilhørende dokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har forestået udviklingen af, hvis den nuværende administrationsordning, jf. forslaget til § 9, skulle blive ændret.

Endelig foreslås det i stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.

I stk. 2, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af denne lovs §§ 2 og 3, skal inddrage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i beslutningen.

Med forslaget forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse afgørende indflydelse ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af forslagene i §§ 2 og 3. Under henvisning til forslaget om bestyrelsens pligt til at vedtage en forretningsorden, jf. forslaget i § 7, stk. 5, kan der i denne fastsættes nærmere retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4.

Efter § 34, stk. 2, og § 35, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at anmeldelse af arbejdsskader skal ske digitalt, og at kommunikationen i ulykkessager mellem Arbejdsskadesstyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt.

For så vidt angår anmeldelse af erhvervssygdomme gælder det samme for kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen og lægen/tandlægen.

Disse hjemler er begrænset til krav til digitalisering af anmeldelsen, som i dag sker gennem anmeldesystemet EASY. I dag er det således, at arbejdsgiverne udfylder anmeldelserne elektronisk i EASY. Denne sendes elektronisk til forsikringsselskaberne, som opretter og behandler sagen. Når sagen skal videresendes til Arbejdsskadestyrelsen, sendes materialet i mange tilfælde i fysisk form (altså ikke elektronisk) til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter indtaster data i styrelsens sagsbehandlingssystem for at kunne behandle arbejdsskadesagen elektronisk.

Endvidere er det i arbejdsskadesikringslovens § 76 c fastsat, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om borgerens ret til at anvende digital kommunikation ved borgerens henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren eller en virksomhed m.v. til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til kommunikere med borgere m.v. i elektronisk form.

Det foreslås derfor i stk. 1, at beskæftigelsesministeren på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf. §§ 2 og 3, kan fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kommunikation med myndigheder, juridiske personer og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder i hvilket digitalt format. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren.

Forslaget skal give mulighed for effektivisere sagsgangene på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaveområder bedst muligt. Bemyndigelsen angår fastsættelse af regler om digital kommunikation og udveksling af oplysninger med blandt andet tilskadekomne, efterladte, forsikringsselskaber, læger, hospitaler, de arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, arbejdsgivere, advokater, kommuner og andre myndigheder m.v., som er nødvendig for behandlingen af de sager og opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslagene i §§ 2 og 3, har ansvaret for.

Forslaget skal således medvirke til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i takt med den teknologiske udvikling, stiller lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for borgeren og på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og institutionens interessenter. Forslaget vil desuden give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre digital administration.

Beskæftigelsesministeren har efter forslaget mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og andre myndigheder og juridiske personer og mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og borgere (digital kommunikation). Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil således fx omfatte kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber, indhentelse af akter fra kommunerne i fx sygedagpengesager, indhentelse af lægeerklæringer og journaloplysninger fra læger og hospitaler samt kommunikation med arbejdsgivere, tilskadekomne og deres repræsentanter.

Ved udstedelse af regler efter forslaget i stk. 1, skal beskæftigelsesministeren sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandlingssystemer fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Det samme gælder ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdsmarkedets Tillægspensions praktiske udmøntning af digitaliseringstiltag i medfør af de udstedte regler. Det gælder fx krav om opbevaring af autentiske kopier, autenticitetskrav (således at indholdet af afsendte meddelelser ikke kan ændres), kundgørelse af afgørelser, mulighed for partsrepræsentation, krav til registrering og søgemuligheder i it-systemerne af hensyn til mulighed for fx ligebehandling, håndtering af personoplysninger m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes herunder anvendt til at stille krav om, at it-løsninger skal give mulighed for, at adressater kan modtage advis om nye meddelelser i it-løsningen via mail og sms eller lignende, og om hvornår digitale meddelelser anses for at være kommet frem.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via digitale løsninger. Der kan herunder fastsættes regler om, at henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås endvidere i stk. 1, at beskæftigelsesministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v. Beskæftigelsesministeren kan ligeledes fastsætte regler om, hvilke digitale formater, der må anvendes ved henvendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hensigten er at sikre, at kommunikationen kan ske i elektronisk form.

Det foreslås endelig i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. de fysiske eller juridiske personer, der er part eller på anden måde er involveret i en sag omfattet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf. forslagene til §§ 2 og 3, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når denne institution som led i opgavevaretagelsen, jf. forslagene til §§ 2 og 3, selv er adressat for meddelelser fra parter og andre interessenter.

Med forslaget i stk. 1 tilsigtes ikke nogen ændring af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 76 c til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og borgeren, jf. stk. 1, skal der tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige kompetencer.

Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet på samme måde som bestemmelsen i lov om digital post § 5, stk. 1, jf. lov nr. 528 af 11. juni 2012, om fritagelse for offentlig digital post. Beskæftigelsesministeren bemyndiges efter forslaget til at fastsætte regler om, at en fysisk person kan fritages, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at personen er hindret i at kommunikere digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem, eller har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID (på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres) eller udrejse være fritagelsesgrund. Fritagelse kan også komme på tale for personer, der bor i de forholdsvis få områder, hvor der er begrænset adgang til internettet. Hvis en person ikke længere har fast bopæl eller fast ophold i Danmark, anses dette som en særlig omstændighed, der medfører fritagelse af den pågældende.

Fritagelse for digital kommunikation kan ikke i sig selv medføre, at vedkommende fritagede person mister rettigheder på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvar for, jf. forslagene til §§ 2 og 3, herunder rettigheder til ydelser.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, at myndigheders afgørelser til borgeren skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. En original underskrift medvirker til at betrygge fx afgørelsens ægthed og afsenderens habilitet.

Efter § 39 a i den gældende lov om arbejdsskadesikring, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Reglerne fastsættes, for så vidt angår Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager, efter forhandling med velfærdsministeren, nu social- og indenrigsministeren.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende regler vedrørende Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager efter § 81 i arbejdsskadesikringsloven og § 10 i erstatningsansvarsloven.

Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtage Arbejdsskadestyrelsens opgaver, som også omfatter udtalelser m.v. i sager, der ikke er afgørelsessager, og hvor forvaltningslovens regler derfor ikke finder anvendelse. Der er bl.a. derfor behov for selvstændig hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om underskrifter i dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med opgavevaretagelsen. Den generelle bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 3, undtager dokumenter om ikke væsentlige sagsbehandlingsskridt fra kravet om personlig underskrift eller anden entydig dokumentation for, hvem afsender er. Det vurderes imidlertid at være hensigtsmæssigt, at der i lighed med, hvad der gælder på anvendelsesområdet for lov om Udbetaling Danmark, bliver mulighed for at fravige kravet om personlig underskrift eller anden entydig dokumentation, som fx sagsbehandlernavn, også på dokumenter vedrørende fx partshøring.

Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation. Det foreslås derfor i stk. 3, at beskæftigelsesministeren, i det omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver på andre ministerområder, jf. forslaget i § 2, efter forhandling med vedkommende minister, kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Det drejer sig fx om forhandling med ressortministeren for Ankestyrelsen for så vidt angår Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager. Der skal ikke ske forhandling i det omfang, der er tale om at udnytte bemyndigelsen på Beskæftigelsesministeriets eget ressort. Ved udmøntning af bemyndigelsen skal de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget.

Bemyndigelsen kan ikke bruges til at fravige kravet om personlig underskrift, for så vidt angår afgørelser, med mindre der er tale om afgørelser, som træffes under anvendelse af automatisk sagsbehandling forstået som maskinel behandling på baggrund af nogle faste og entydige kriterier, uden at en fysisk person er sagsbehandler.

Det forudsættes, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrages i relevant omfang forud for udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Forslaget i § 12 indeholder bestemmelser, der giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at optage lån. Låneadgangen skal sikre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration.

Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af forslaget til denne lov vil oppebære, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, svare til de budgetterede omkostninger. Samtidigt skal bestyrelsen sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan varetage sine forpligtelser overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre kreditorer.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Det foreslås således i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage kortfristede lån på det private lånemarked til sikring af den nødvendige likviditet inden for året som følge af, at indtægterne på arbejdsskadeområdet, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, som udgør hovedparten af gebyrindtægterne, først bliver opkrævet i oktober måned, mens indtægten for private erstatningssager bliver opkrævet løbende. Hertil kommer et behov for likviditet mellem regnskabsår som følge af, at et eventuelt underskud i et regnskabsår først kan slå igennem i gebyrerne to år senere. Lånet kan efter forslaget optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage langfristede lån til dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter og til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af opgaverne, jf. forslagene til §§ 2 og 3, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage langfristede lån på det private lånemarked til større it-investeringer, herunder til dækning af udgifter til nyudvikling eller væsentlig tilpasning af eksisterende it-løsninger. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Behovet for at optage langfristede lån afspejler, at gebyrerne forudsættes at dække de langsigtede gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen, hvor der principielt ikke er mulighed for at opbygge reserver til større investeringer.

Det er efter forslaget bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der beslutter, om der skal optages langfristede lån. Det foreslås, at det er en forudsætning for optagelsen af langfristede lån, at dette vedtages enstemmigt i bestyrelsen.

Det foreslås, at udnyttelsen af låneadgangen kun kan ske efter beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på grundlag af en fuldt dækkende projektansøgning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension med opgørelse af blandt andet omfanget af den samlede investering, den forventede tidsplan frem til ibrugtagning samt påvirkning af driften i form af afskrivninger og driftsudgifter. Lånet kan efter forslaget ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger af forslaget, at låneoptagelsen og afskrivningerne skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsregnskab, så disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Lovens kapitel 7 om årsregnskab og revision angår alene opgavevaretagelsen efter lovforslagets § 2. For Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver med finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet efter forslaget til § 3 finder bestemmelserne i §§ 64-67 a i lov om arbejdsskadesikring anvendelse. Regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indeholde to særskilte regnskaber, der vil være væsensforskellige. Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. De samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i lovforslaget.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for hvert regnskabsår skal udarbejde og aflægge et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Det forudsættes, at regnskabet indeholder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Det foreslås desuden, at ledelsen udarbejder en ledelsesberetning i tilknytning til årsregnskabet.

Ved aflæggelse af årsregnskabet underskrives årsregnskabet i tilknytning til en ledelsespåtegning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse og af direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Denne ledelsespåtegning skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav m.v., og om det giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det skal desuden fremgå af påtegningen, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af. Endelig skal der indgå en erklæring om, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.

Hvis ledelsen har indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet, bør ledelsespåtegningen endvidere erklære, om beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Endelig foreslås det i stk. 1, at regnskabsåret følger kalenderåret.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender sit årsregnskab og udskrift af revisionsprotokollen samt ledelsesberetningen til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hermed får beskæftigelsesministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget. Det foreslås i stk. 3, at det reviderede og godkendte årsregnskab og ledelsesberetningen gøres offentligt tilgængeligt, eksempelvis på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. nedenfor om bemærkningerne til forslagets § 14, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Det foreslås i stk. 1, at årsregnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring revideres af en statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af forslaget i stk. 5. Revisionen omfatter også forvaltningsrevision, men ikke årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Med hensyn til forståelsen af standarden ”god offentlig revisionsskik”, har Rigsrevisionen i vejledningen ”God offentlig revisionsskik – normen for offentlig revision” fra januar 2013 udtrykt, hvad Rigsrevisionen opfatter som god offentlig revisionsskik.

Med forslaget kommer det til at fremgå direkte af loven, at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Dette er vurderet hensigtsmæssigt i lyset af, at de opgaver, der nu flyttes fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ikke skal revideres direkte af Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, men efter bestemmelsen om revision i forslaget til § 14. Rigsrevisionen vil som følge heraf i stedet få adgang til at foretage revision efter §§ 4 og 6 i rigsrevisorloven, jf. de almindelige bemærkninger.

Med henvisningen til de i medfør af forslaget i stk. 5 fastsatte regler tydeliggøres det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om revision. Der kan herunder i revisionsbekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udnævner revisor. Udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings omkostninger er den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisionen efter lov om arbejdsskadesikring af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver i medfør af den foreslåede § 3.

Det foreslås i stk. 3, at revisor sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres dels, at revisor modtager information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at revisor har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Som konsekvens heraf må revisor tilsendes dagsorden på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene kun sendes til revisor, hvis denne ønsker det.

Det foreslås i stk. 4, at revisor i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at være til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsregnskabet, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision. Det forudsættes, at der som led heri kan fastsættes regler om indhold og opstilling af regnskabet.

Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i selvstændige regelsæt, idet løbende ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale- eller bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at udvikle budget-, regnskabs- og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav. Udgangspunktet vil være, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn som led i sit overordnede ansvar, mens ansvaret for den daglige drift, herunder for udarbejdelse af formkrav til budgetter m.v., er forankret i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Nærmere regler om regnskab vil blive udformet efter samme principper som anvendt i bekendtgørelse nr. 1592 af 14. december 2015 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark.

Nærmere regler om revision vil indeholde en række krav til erklæringer fra revisionen, som overvejende retter sig mod beskæftigelsesministerens tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fx hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administrative og regnskabsmæssige praksis samt bogføring er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde, om forretningsgange og interne kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, samt om revisionen er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller anden offentligretlig lovgivning.

Der kan endvidere i bekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

Det forudsættes desuden, at tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder forvaltningsrevisionen, vil ske med udgangspunkt i en revisionsplan, der er udarbejdet af den valgte revisor, og drøftes i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Revisionsplanerne skal – under hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko – sikre, at alle væsentlige områder revideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelle afvigelser fra planen.

Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan eventuelt beslutte at iværksætte udvidet forvaltningsrevision på udvalgte områder i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis bestyrelsen vurderer et behov for nærmere analyse og vurdering, herunder iværksætte større undersøgelser.

I relation til de omkostninger, som følger af den forvaltning og de leverancer, som udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, baseres vurderingen på den rapportering, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions revision om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har et betryggende økonomistyringssystem.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog forslaget i § 3, stk. 4, ifølge hvilket tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgavevaretagelse vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet forestås af Finanstilsynet. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, der er ansvarlig for administrationen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren alene fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Det vil sige, at ministeren fører tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at bestyrelsen i forhold til de administrative opgaver, der er overladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sørget for, at der foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring drives i overensstemmelse med lovgivningen. Ministeren vil ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsen sikrer, at der vedtages fyldestgørende og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde i forretningsordenen.

Beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmerne personligt, vil om nødvendigt kunne trække en udpegning tilbage, herunder også en udpegning af formanden for bestyrelsen, hvis ministeren konstaterer, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de forpligtelser og det ansvar, der følger af at være en del af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Beskæftigelsesministeren vil ikke kunne give bestyrelsen bindende instrukser generelt eller i enkelte sager, men vil som ressortansvarlig kunne tilkendegive sin holdning over for bestyrelsen i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger. I øvrigt vil beskæftigelsesministeren naturligvis kunne fremsætte forslag til ændringer i lovgivningen.

Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til beskæftigelsesministerens tilsyn med Udbetaling Danmark, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark.

Tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspensions principper for levering af ydelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil være en del af Beskæftigelsesministeriets almindelige tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af ovenstående, at beskæftigelsesministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve driften og sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette ansvar påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Klager fra borgere og andre myndigheder over sagsbehandlingen, som ikke har betydning for afgørelsen af en konkret sag, fx klager over sagsbehandlingens tilrettelæggelse og personalets optræden, skal rettes til direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen en gang årligt afgiver en beretning med statistiske oversigter til beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i det væsentligste til § 84 i den gældende arbejdsskadesikringslov, idet bestemmelsen ved forslaget dog er præciseret med hensyn til indholdet af den årlige beretning. Bestemmelsen i § 84 i arbejdsskadesikringsloven foreslås samtidig ophævet i det lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag. Bestyrelsens beretning danner sammen med det godkendte og reviderede årsregnskab og revisionsprotokollerne grundlaget for beskæftigelsesministerens løbende tilsyn, jf. stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at beretningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i løbet af året, og oplysninger, som bestyrelsen vurderer, er nødvendige for, at beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen, kvaliteten i sagsbehandlingen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansielle situation i såvel negativ som positiv retning. Andre oplysninger kan fx være oplysninger om udvikling i særlige sagstyper, klager over sagsbehandlingen, omtale af særlige undersøgelser, effektiviseringstiltag m.v.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at beretningen følger kalenderåret.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at beretningen indsendes til beskæftigelsesministeren senest samtidig med årsregnskabet m.v., jf. lovforslagets § 13, og at beretningen offentliggøres.

Bestemmelsen i den gældende arbejdsskadesikringslovs § 84 indeholder tillige en forpligtelse for Erhvervssygdomsudvalget til at afgive en årlig beretning til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Erhvervssygdomsudvalgets opgaver ændres ikke som følge af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med forslaget i § 2 henlægges til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og der er derfor fortsat behov for en særlig redegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, og indholdet af bestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven foreslås derfor uændret videreført.

Det foreslås herefter i stk. 3, at Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring, afgiver en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis, og at beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Redegørelsen skal således beskrive udviklingen på erhvervssygdomsområdet i regi af Erhvervssygdomsudvalget og udviklingen i retspraksis. Redegørelsen sendes til Folketingets Beskæftigelsesudvalg via beskæftigelsesministeren.

Som en konsekvens af overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som selvejende institution vil der ikke bestå et over-underordnelsesforhold mellem Beskæftigelsesministeriet og den myndighed, der varetager disse opgaver. Der er derfor behov for, at det fremgår af lovgrundlaget, at beskæftigelsesministeren som ressortansvarlig fortsat kan få de oplysninger m.v., som ministeren har behov for.

Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter anmodning fra beskæftigelsesministeren er forpligtet til at udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven. Beskæftigelsesministeren kan således efter forslaget forlange, at bestyrelsen udarbejder særlige redegørelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder udleverer alt relevant materiale, der er udarbejdet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til brug for sådanne redegørelser.

Særlige redegørelser kan være undersøgelser af særlige temaer eller problemstillinger, som ministeren i forbindelse med sit tilsyn ønsker belyst.

Beskæftigelsesministeren kan efter forslaget i stk. 4, 2. pkt., fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter. Beskæftigelsesministeren kan dermed over for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætte fristen for udarbejdelsen og udleveringen af materiale m.v. under hensyntagen til sagens karakter, opgavens omfang, behovet for indhentelse og indsamling af oplysninger, data m.v.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i øvrigt skal tilvejebringe og meddele beskæftigelsesministeren de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne i øvrigt måtte forlange om forhold på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, når ministeren har et sagligt behov herfor, fx i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, ved opfølgning på politiske initiativer og til brug for udviklings- og lovgivningsarbejde. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den ulovbestemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til at følge udviklingen inden for sit område. Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at pålægge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at tilvejebringe og meddele alle former for oplysninger og data og udlevere dokumenter, herunder dokumenter med ikke-følsomme og følsomme personoplysninger, når ministeren har et sagligt behov herfor, samt fastsætte en svarfrist herfor. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således på beskæftigelsesministerens anmodning forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger, foretage beregninger samt afgive udtalelser om de pågældende spørgsmål. Behandling af ikke-følsomme og følsomme personoplysninger skal ske under iagttagelse af persondataloven. Bestyrelsen kan delegere til direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at tilvejebringe og meddele oplysninger, som beskæftigelsesministeren forlanger.

Bestemmelserne om tilsyn i forslaget til denne lov indskrænker i øvrigt ikke det ulovbestemte ressorttilsyn, som enhver minister har inden for sit ministerområde. Beskæftigelsesministeren har således en forpligtelse til generelt at følge med i, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overholder lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, og ministeren kan i den forbindelse som anført ovenfor til stk. 1, i nødvendigt omfang reagere i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger eller søge Folketingets tilslutning til at ændre lovgivningen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Ankestyrelsen for hvert kalenderår udarbejder en redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde statistik over de indbragte sager og angive årsagerne til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de tendenser m.v., der tegner sig som følge af den gennemgåede sagsbehandling.

Det foreslås i stk. 2, at redegørelsen følger kalenderåret og sendes til beskæftigelsesministeren inden 6 måneder efter årets udgang, således at Ankestyrelsen får rimelig tid til at udarbejde beretningen efter årets afslutning. Redegørelsen afgives således på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen som administrativ klageinstans i løbet af året.

Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen skal forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren. Bestyrelsen får på denne måde mulighed for at kommentere Ankestyrelsens redegørelse, således at bestyrelsens kommentarer kan indgå i beskæftigelsesministerens tilsyn. Redegørelsen skal indgå i beskæftigelsesministerens generelle tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og skal bidrage til at give ministerens indsigt i kvaliteten af sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med henblik på, at det også skal være muligt at følge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis generelt, dvs. også i de sager, der ikke indbringes for Ankestyrelsen, foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager, jf. § 2, i det omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, der efter lovgivningen kan påklages til Ankestyrelsen. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de faglige og ressourcemæssige rammer for sådanne undersøgelser fastlægges efter aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, således at der bl.a. tages hensyn til, at Ankestyrelsens rolle som klageinstans ikke berøres. Det har bl.a. den betydning, at undersøgelserne alene kan angå sager, der ikke er verserende, og hvor klagefristen er udløbet. Genstanden for sådanne generelle undersøgelser af praksis er alene sager, hvori Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, og således ikke sager, hvori Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal afgive sagkyndige udtalelser eller på anden måde kommer med tilkendegivelser, der ikke er afgørelser.

Det foreslås i stk. 5, at Ankestyrelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bemyndiges til at indhente sager samt øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil således være forpligtet til at udlevere de sager og oplysninger, som Ankestyrelsen forlanger til brug for undersøgelserne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Overdragelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sker således pr. denne dato.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren dog med virkning fra den 1. maj 2016 kan udpege medlemmerne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette åbner mulighed for, at bestyrelsen kan mødes og forberede overtagelsen af de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage. Bestyrelsens ansvar for administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved overdragelsen pr. 1. juli 2016.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager medarbejdere, som er ansat eller har tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller som er ansat efter individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen bliver ansættelsesmyndighed for de medarbejdere, der i dag er ansat i eller har tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen.

Bestemmelsen omfatter medarbejdere, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2, herunder sagsbehandling, ledelse, administrative funktioner, servicefunktioner m.v. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Arbejdsskadestyrelsen.

Virksomhedsoverdragelsesloven sikrer, at lønmodtageren over for den erhvervende virksomhed bibeholder de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold m.v., ligesom de pågældende medarbejdere bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverdragelsen. Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke uden særskilt lovhjemmel anvendelse ved en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder.

Det foreslås i stk. 2, at tjenestemænd, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og dermed er omfattet af overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen, fra tidspunktet for overdragelsen bevarer deres ansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. De vil være forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udlån fra staten fra tidspunktet for overdragelsen af opgaverne.

Tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2, vil efter forslaget ikke have krav på rådighedsløn eller pension som følge af udlån fra staten. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte. Tjenestemandslovens øvrige betingelser finder i øvrigt anvendelse.

Der indgås en aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Tillægspension om udlånet af tjenestemænd, herunder hvilke beføjelser henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og Beskæftigelsesministeriet har over for de pågældende medarbejdere.

Tidspunktet for overtagelsen af medarbejdere efter § 18, er tidspunktet for overdragelse af myndighedsansvaret fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fra dette tidspunkt bærer Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til stk. 1 vederlagskrav for alle de medarbejdere, der overdrages. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Beskæftigelsesministeriet bærer alle vederlagskrav og andre forpligtelser for medarbejdere, der overtages, fra perioden før overtagelsesdagen, uanset om de på denne dag er forfaldne til betaling.

Det foreslås således, at vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, herunder bl.a. ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse, omsorgsdage, fridage m.v. samt søgne-, helligdagsgodtgørelse, overarbejdsbetaling, ATP-bidrag m.v., bonus, overskudsandel, pension, gratiale, personalelån, værdi af ikke-afspadseret overarbejde samt ekstraordinære omkostninger til fratrædende medarbejdere i forbindelse med deres fratræden, fx fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse for urimelig opsigelse m.v., bæres af Beskæftigelsesministeriet. Det samme gælder udlæg, de overtagne medarbejdere har afholdt, og som ikke er forfaldne til betaling. Ovenstående opremsning er ikke udtømmende.

For så vidt angår ferie forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler fuld løn under ferie samt ferietillæg til de medarbejdere, der har krav herpå, når der afholdes ferie. Beskæftigelsesministeriet refunderer et beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der svarer til den feriegodtgørelse, som medarbejderne ville have krav på ved fratræden. Beskæftigelsesministeriet indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto til medarbejdere, der måtte fratræde før eller i forbindelse med overtagelsen.

Det foreslås i stk. 2, at der foretages en sædvanlig refusionsopgørelse af udgifter vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Beskæftigelsesministeriet vedrørende de overtagne medarbejdere, der er omfattet af forslaget til § 18. Det foreslås endvidere, at refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra 6 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskade-styrelsen dækker alle Beskæftigelsesministeriets udgifter, der vedrører de tjenestemænd, der udlånes til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelse til at dække Beskæftigelsesministeriets udgifter omfatter også indbetalinger af pensionsbidrag m.v. Samtlige Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lån af tjenestemænd indgår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administration af ordningen, jf. den foreslåede § 9, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, at Beskæftigelsesministeriet skal friholde Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, der rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overtagelsen af medarbejdere fra Arbejdsskadestyrelsen, herunder ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende medarbejdere fra Arbejdsskade-styrelsen, der ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen omfatter alle krav, der vedrører tiden frem til opgavernes overdragelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, uanset om kravet rejses efter dette tidspunkt.

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at Beskæftigelsesministeriet frit kan overdrage aktiver til en selvejende institution. Der er derfor behov for at fastsætte regler om, hvordan aktiver, der anvendes ved administrationen af de opgaver, der med forslaget til denne lov overflyttes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i 1. pkt., at beskæftigelsesministeren i forbindelse med overdragelsen af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan bestemme, at staten beholder ejerskabet til aktiver, der er knyttet til administration af de opgaver, der overflyttes fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren ved overflytning af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget til § 2, kan bestemme, at Beskæftigelsesministeriet beholder ejerskabet til de aktiver, som anvendes til administration af de opgaver, der overflyttes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne indgå aftale for dele af de overdragede aktiver, og aftalen behøver således ikke at omfatte alle de aktiver, der berøres af opgaveoverdragelsen.

Det foreslås i 2. pkt., at såfremt ministeren træffer beslutning om at beholde ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt afskrevne. Det er med forslaget forudsat, at afskrivningen vil ske efter de almindelige retningslinjer, der gælder for afskrivning af statslige aktiver.

Det er endvidere forudsat, at der, såfremt der sker videreudvikling på et statsligt ejet it-system, der udlejes, skal foretages en værdiansættelse af videreudviklingen, og at videreudviklingen skal lånefinansieres i regi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Endelig er det med forslaget forudsat, at lejeudgiften indgår i beregningsgrundlaget for taksterne, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, som foreslået i lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Det foreslås i 3. pkt., at lejen skal svare til afdragsprofilen for de erhvervede aktiver. Det betyder, at lejen for aktiverne efter forslaget skal fastsættes svarende til afskrivning og forrentning af den langfristede gæld, som staten har stiftet for at erhverve aktiverne.

Det foreslås i 4. pkt., at beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når aktiverne er endeligt afskrevne, kan aftale, at aktiverne overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således ikke efter forslaget forpligtet til at overtage aktiverne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed, idet det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.