Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 8

Efter § 6 i den gældende hf-lov er det en forudsætning for at have retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse, at ansøgeren har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen og søger om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Ansøgere fra 9. klasse har således ikke retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse efter de gældende regler.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at ansøgere fra 9. klasse skal have mulighed for at have retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen, hvis de opfylder en række adgangsforudsætninger.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.

Forældre har pligt til, at deres børn modtager undervisning i ti år, men der er ikke skolepligt. Børn, som ikke har gået i folkeskole, men som har modtaget en undervisning, der står mål med den undervisning, der normalt kræves efter reglerne i folkeskoleloven, kan således opnå retskrav på optagelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det kan f.eks. være ved undervisning i ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. ungdomsskoleloven, eller i en fri grundskole, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse. Reglerne om rettidig ansøgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Efter den gældende bekendtgørelse skal ansøgerens ønske om optagelse senest den 1. marts i det år, hvor ansøgeren forlader 9. klasse, sendes til den institution, som ansøgeren har angivet som sin første prioritet.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 skal ansøgeren ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3 skal ansøgeren have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, indgår 2. fremmedsprog i folkeskolens fagrække på 5.-9. klassetrin. 2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4 skal ansøgeren have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. De obligatoriske 9.-klasseprøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, består i dag af skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt to udtræksprøver blandt fagene engelsk (skriftlig), kristendomskundskab (praktisk/mundtlig), historie (praktisk/mundtlig), samfundsfag (praktisk/mundtlig), matematik (mundtlig), geografi, biologi, fysik/kemi (skriftlig), idræt (praktisk/mundtlig) og tysk eller fransk (skriftlig). Reglerne om prøverne, herunder prøveformen, fremgår af prøvebekendtgørelsen.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5 skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen. I følgelovforslagets § 13, nr. 5 (nyt § 14, stk. 3 og 4, i folkeskoleloven) er det foreslået, at elever for at bestå folkeskolens afgangseksamen mindst skal have opnået karakteren 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske 9.-klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til følgelovforslagets § 13, nr. 5.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 6 skal ansøgeren ved resultaterne fra de prøver fra folkeskolens afgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, jf. foran om det foreslåede stk. 1, nr. 2. De lovbundne prøver omfatter skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. folkeskolelovens § 14, som er omtalt foran om det foreslåede stk. 1, nr. 4.

Ved vurderingen af, om ansøgeren har bekræftet niveauet fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver kan det tillægges vægt, om ansøgeren har særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed eller autismespektrumforstyrrelse m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7 vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Det er nyt, at ansøgere får adgang til den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse – efter de gældende regler er det en betingelse for optagelse på den toårige hf-uddannelse, at ansøgeren har afsluttet 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om proceduren for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, herunder om frister m.v. Der kan efter bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om frister, angivelse og behandling af uddannelsesønsker m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.