Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 75

Efter lovforslagets § 74, stk. 3, foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse for undervisning af elever og kursister, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering før den 1. august 2017, eller for undervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før 1. august 2018. Disse elever og kursister vil skulle afslutte deres uddannelsesforløb, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 1 fastslås det udtrykkeligt, at de elever og kursister, som har påbegyndt et sammenhængende uddannelsesforløb før den 1. august 2017, for studenterkursus før den 1. august 2018, har krav på at kunne afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, så længe de følger det ved påbegyndelsen planlagte uddannelsesforløb, jf. dog nedenfor om bestemmelsens stk. 4. Bestemmelsen omfatter årgangene frem til og med elever og kursister, der har påbegyndt uddannelsesforløbene i skoleåret 2016-17, for kursister på studenterkursus dog skoleåret 2017-18.

For disse elever og kursister gælder de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter denne lovs § 43, jf. lovforslagets § 74, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, at en elev eller kursist omfattet af stk. 1, som bliver forsinket i sit uddannelsesforløb, fordi vedkommende efter aftale med institutionens leder under forløbet afbryder undervisningen i op til højst et år, går et klassetrin om eller får udstrakt sit uddannelsesforløb over et ekstra år i medfør af de hidtil gældende regler, tilsvarende har krav på at afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog bestemmelsens stk. 4.

Det centrale i bestemmelsen er, at der er tale om situationer, hvor forsinkelsen sker efter aftale med institutionens leder, hvorfor lederen samtidig hermed kan tage stilling til, om institutionen i yderligere ét år skal have elever eller kursister på institutionen, der er omfattet af de hidtil gældende regler. Er dette ikke hensigtsmæssigt, ved eleven eller kursisten på forhånd, at hvis han eller hun ønsker at kunne færdiggøre uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, må den pågældende afstå fra forsinkelsen og altså fortsætte sit uddannelsesforløb, sådan som det var planlagt ved påbegyndelsen af uddannelsesforløbet. Også her vil det dog gælde, at institutionens leder, selvom lederen måtte have givet den efterspurgte tilladelse til at færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler, alligevel i visse fag kan bestemme, at eleven eller kursisten skal modtage undervisning og aflægge prøver efter den nye lov og regler fastsat med hjemmel heri, jf. nedenfor om bestemmelsens stk. 4.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 3, at en elev eller kursist, som er omfattet af stk. 1, og som ud over de situationer, som er nævnt i stk. 2, afbryder sit uddannelsesforløb, og som genoptages på en gymnasial uddannelse efter den 1. august 2017, vil skulle afslutte sit uddannelsesforløb efter dette lovforslag og regler fastsat i medfør heraf, medmindre institutionens leder i forbindelse med tildeling af merit tillader den pågældende at følge et uddannelsesforløb for andre elever og kursister, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen indebærer, at hvis elever eller kursister, som ud over de situationer, der er nævnt i stk. 2, afbryder sit uddannelsesforløb, og som efter den 1. august 2017 genoptages på en gymnasial uddannelse, vil som udgangspunkt være omfattet af den foreslåede nye lov og regler fastsat med hjemmel heri. Dette gælder ikke, hvis den pågældende i forbindelse med genoptagelse opnår merit i et omfang, der gør det muligt, at den pågældende kan nå at komme ind i en klasse og/eller på et hold af elever eller kursister, der i medfør af stk. 1 har krav på at afslutte det igangværende uddannelsesforløb efter de hidtil gældende regler.

En elev eller kursist, der efter de omhandlede bestemmelser vil have mulighed for at afslutte sit uddannelsesforløb, aflægge prøver og opnå sin eksamen efter de hidtil gældende regler, vil alt efter de konkrete omstændigheder af institutionens leder kunne tilbydes at afslutte eksamenen efter de nye regler, hvis den pågældende måtte have ønske herom. Hjemlen hertil findes i de almindelige bestemmelser om merit, jf. lovforslaget § 18.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastslår, at institutionens leder uanset stk. 1 vil, når det er hensigtsmæssigt, efter den 1. august 2017 kunne bestemme, at en elev eller kursist, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler, skal modtage undervisning og aflægge prøver i visse fag efter lovforslaget og regler fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde kan institutionens leder udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen vil indebære, at institutionens leder, når det er hensigtsmæssigt, vil kunne bestemme, at en elev eller kursist skal modtage undervisning og aflægge prøver i et eller flere fag efter den nye lov og regler fastsat med hjemmel heri. Et eksempel herpå er en elev på den nuværende stx-uddannelses tredje år i 2018-19, der som valgfag ønsker et fag, som også efterspørges af elever, der i dette år går på andet år af den ny, reformerede uddannelse til almen studentereksamen, hvor det derfor kan være hensigtsmæssigt for skolen at udbyde ét valghold, der følger den nye læreplan i faget.

En elev på f.eks. hhx-uddannelsen, der i skoleåret 2016-17 har påbegyndt et fireårigt uddannelsesforløb på grund af særlige behov, vil også i det fjerde år være omfattet af bestemmelsen i stk. 1, da udstrækningen af uddannelsesforløbet til fire år har været planlagt fra starten. I disse tilfælde kan institutionens leder udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) til og med den 20. september 2019 kan anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter de hidtil gældende regler, dog således at kravet i hf-lovens § 23, nr. 3, litra d, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, anses for opfyldt, hvis kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.

Hf-enkeltfagskursister, der ønsker at sammenstykke en fuld gymnasial eksamen ved hjælp af hf-enkeltfag, følger undertiden hf-enkeltfagsundervisning tilrettelagt på en sådan måde, at de i praksis har mulighed for at opnå deres enkeltfagseksamen lige så hurtigt eller næsten lige så hurtigt som en kursist på den toårige uddannelse til hf-eksamen. Et centralt element i enkeltfagstilbuddet er imidlertid, at forehavendet med at opnå en fuld eksamen netop kan strækkes over længere tid – efter omstændighederne over en række år – så undervisningen og det selvstændige skriftlige arbejde og den forberedelse, der er forbundet med undervisningen, er noget, som kursisterne kan magte ved siden af f.eks. erhvervsarbejde.

Som nævnt i bemærkningerne til § 74 skal den nye lov gælde for hf-enkeltfagskursister, der påbegynder et enkeltfag efter den 1. august 2017, og som udgangspunkt må enkeltfagskursister forvente, at det er de nye regler, der gælder, når de ønsker at ”lukke” en enkeltfagseksamen, hvad angår indhold af og retsvirkninger af den pågældende eksamen.

Lovforslagets bestemmelser om, at hf-eksamen og højere forberedelseseksamen fremover kan være enten uden eller med overbygning, og den deraf følgende forskel i, hvilke muligheder eksamenen giver for videre uddannelse, vil have væsentlig betydning for personer, der har taget enkeltfag med en intention om på et tidspunkt at kunne opnå en fuld hf-eksamen som enkeltfagseksamen.

Bestemmelsens stk. 5 tilsigter i et rimeligt omfang at tage hensyn til sådanne personer, idet det fremgår, at man også efter den 1. august 2017 – nemlig frem til og med den 20. september 2019 – skal kunne anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter § 23 i hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015. Dog vil kravet i § 23, nr. 3, litra d, anses for opfyldt, hvis kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau. Det vil sige, at en sådan enkeltfagseksamen ikke vil sondre mellem, om den er med eller uden overbygning, og at den altid vil give generel studiekompetence, herunder adgang til optagelse på universitetsbacheloruddannelser.

Den modifikation, som bestemmelsen angiver i forhold til den aktuelle ordlyd af § 23 i hf-loven, er begrundet i, at § 23, da den senest (ved lov nr. 614 af 12. juni 2013) blev ændret, uheldigvis kom til at indeholde en fejl i forhold til intentionen, der ellers var at tydeliggøre bestemmelsens hensigt. Det er således ikke velbegrundet at sidestille et fag på B-niveau og to fag på C-niveau med tre fag på C-niveau, og derfor ændres kravet til den kursist, der har engelsk eller historie på A-niveau, til at være enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.

Efter den 20. september 2019 vil en eksamen sammenstykket af hf-enkeltfag (en højere forberedelseseksamen) skulle opfylde kravene i lovforslagets § 47.