Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 74

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil loven skulle træde i kraft den 1. januar 2017.

Med det foreslåede stk. 2 vil lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016, lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 9. juni 2015, og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, samtidig blive ophævet, dvs. den 1. januar 2017.

I den foreslåede bestemmelses stk. 3 fastslås det, at loven ikke vil skulle finde anvendelse for undervisning af elever og kursister, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering, før den 1. august 2017, eller for undervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før 1. august 2018. Disse elever og kursister afslutter uddannelsesforløbet, aflægger prøver og opnår eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4-7 og § 75. For disse elever og kursister gælder dog de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter denne lovs § 43.

Forslagene til stk. 1-3 indebærer samlet set, at den nye lov og regler udstedt i medfør heraf vil skulle finde anvendelse fra og med skoleårene 2017-18, dvs. for undervisning af de elever, der påbegynder deres gymnasiale uddannelser den 1. august 2017 og efterfølgende årgange, samt for undervisning af kursister, der påbegynder på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering efter denne dato.

For den toårige uddannelse til almen studentereksamen (det hidtidige studenterkursus) vil loven dog først skulle have virkning fra og med skoleåret 2018-19, dvs. for de elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2018 og efterfølgende årgange. Baggrunden for, at den nye lov ikke skal have virkning for dén uddannelse før dette tidspunkt er, at disse elever skal aflægge de samme prøver, som eleverne i den treårige uddannelse til studentereksamen, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at tidspunktet for den første aflæggelse af fagenes skriftlige prøver sker samtidig i de to uddannelser.

Stk. 1-3 betyder således, at de tre hidtil gældende gymnasiale uddannelseslove med tilhørende administrative forskrifter har virkning for resten af skoleåret 2016-17 og for studenterkursus til og med skoleåret 2017-18. Det følger af forslagets øvrige bestemmelser om ikrafttræden og overgang, jf. nedenfor om stk. 4-8 og § 75, at de hidtil gældende love med tilhørende administrative forskrifter i visse tilfælde fortsat vil skulle finde anvendelse i yderligere nogle år.

Forslaget om, at loven skal træde i kraft pr. 1. januar 2007 giver mulighed for, at institutionernes bestyrelser og ledere i løbet af første halvår af 2017 kan træffe en række beslutninger i henhold til det nye lovgrundlag, inden det nye skoleår begynder – f.eks. træffe beslutning om dannelse af de kommende grundforløbsklasser, tilrettelæggelse af skoleåret m.v.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at det fremgår eksplicit af bestemmelsen i stk. 3, at sådanne elever og kursister vil være omfattet af de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter den nye lov. På den måde skal institutionen ikke opretholde og håndhæve forskellige studie- og ordensregler for forskellige elever og kursister.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 4, at lovens §§ 7-15 ikke skal finde anvendelse for optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleårene 2017-18 og 2018-19. I disse skoleår optages eleverne på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5 om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse.

Stk. 4 indebærer, at de nye bestemmelser i lovforslagets §§ 7-15 om optagelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser først vil skulle finde anvendelse i forbindelse med optagelse til skoleåret 2019-20, dvs. for optagelsesprocessen i foråret 2019, samt med henblik på optagelse til undervisning i senere skoleår.

Elever, som optages på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen til skoleårene 2017-18 og 2018-19, vil således skulle optages efter bestemmelserne i hidtil gældende § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasieloven og § 6 i hf-loven samt administrative forskrifter fastsat i medfør heraf (bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser).

Den foreslåede stk. 4 indebærer endvidere, at lovens §§ 14 og 15 ikke vil skulle finde anvendelse i skoleårene 2017-18 og 2018-19 i forhold til elevers skifte uden tab af tid mellem de gymnasiale uddannelser og fra eux-forløb til de gymnasiale uddannelser.

Elever og kursisters ønske om skifte uden tab af tid vil således i disse skoleår skulle behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i § 6, stk. 1 og 2, i lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 7, stk. 1, i gymnasieloven samt administrative forskrifter fastsat i tilknytning til de nævnte bestemmelser (§§ 11-13 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser).

Med bestemmelsens stk. 5 foreslås det, at en ansøger i skoleårene 2017-18 og 2018-19 uanset stk. 4 skal have retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse under nogle nærmere angivne adgangsforudsætninger.

Forslaget indebærer, at der allerede fra foråret 2017 vil være mulighed for at ansøge om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen med retskrav, selvom man søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse. Det har ikke været muligt efter de hidtil gældende regler.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 1-6, skal en række adgangsforudsætninger for optagelse i de to omhandlede skoleår på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse være opfyldte. Det drejer sig om, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 1 skal have afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 2 skal have ansøgt rettidigt om optagelse, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 3 er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 4, litra a har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 7.-9. klasse eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisningen i skoleåret 2017-18, og efter nr. 4, litra b at ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisningen i skoleåret 2018-19, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 5 har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, og endelig at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 6 har opnået mindst 4,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver blandt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver.

Stk. 5 svarer således i modificeret form til de adgangsforudsætninger, som findes i lovforslagets § 8, stk. 1. Forudsætningen i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 5, om at skulle have bestået folkeskolens afgangseksamen, vil eksempelvis ikke skulle være opfyldt for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse i skoleårene 2017-18 og 2018-19.

Efter det foreslåede stk. 6 vil loven ikke skulle finde anvendelse for undervisning af kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering eller af elever i sammenhængende uddannelsesforløb i fag med skriftlig prøve, som vil skulle afsluttes i en eksamenstermin, hvor der endnu ikke aflægges prøve efter lovforslaget eller regler fastsat i medfør heraf. I disse fag vil eleverne og kursisterne skulle følge undervisningsforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler.

Forslaget er begrundet i, at opgavekommissionernes arbejde med udarbejdelse af skriftlige eksamensopgaver forventes tilrettelagt med udgangspunkt i indfasningen af fuldtidsuddannelserne, og at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. en hf-enkeltfagskursist, som i løbet af skoleåret 2017-18 er blevet undervist i et nyudviklet matematikfag på B-niveau, i sommerterminen 2018 skal til skriftlig prøve efter den hidtil gældende læreplan, fordi en eksamensopgave med udgangspunkt i den nye fagbeskrivelse først vil være udarbejdet fra og med vinterterminen 2018/19 til brug for den toårige uddannelse til hf-eksamen. Derfor vil såvel tilrettelæggelse af undervisning som aflæggelse af prøve i disse tilfælde skulle foregå efter den hidtil gældende læreplan.

Forslaget tager sigte på den situation, at der på tilsvarende vis i et sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå fag med skriftlig prøve fra andre uddannelser med en senere indfasning. Det kan f.eks. være, hvis der i et forløb på den toårige uddannelse til hf-eksamen indgår et fag fra den treårige uddannelse til almen studentereksamen, og hvis faget afsluttes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er udarbejdet en skriftlig eksamensopgave til uddannelsen til almen studentereksamen med udgangspunkt i den nye fagbeskrivelse. Et andet eksempel kan være, hvis der i et merkantilt eux-forløb indgår et fag, der hentes fra den treårige uddannelse til merkantil studentereksamen, og hvis faget afsluttes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er udarbejdet en skriftlig eksamensopgave til uddannelsen til merkantil studentereksamen med udgangspunkt i den nye fagbeskrivelse. I begge disse situationer bør såvel undervisning som prøve foregå efter den hidtidige læreplan.

Det er hensigten, at der af hensyn til institutionerne og deres vejledning af elever og kursister om konsekvenserne af reformen vil blive offentliggjort en udrulningsplan fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som i forhold til hvert enkelt fag med skriftlig prøve beskriver præcist, til hvilken eksamenstermin der første gang forventes at blive udarbejdet skriftlige prøveopgaver med udgangspunkt i de nye fagbeskrivelser. På den måde kan institutionerne vide, fra hvornår det vil være muligt at tilrettelægge og gennemføre undervisning og afholde prøver efter de nye læreplaner i fag med skriftlig prøve.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 7, 1. og 2. pkt., vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling blive bemyndiget til at fastsætte, fra hvilket tidspunkt de i lovforslagets §§ 49-51 nævnte beviser udstedes digitalt. Indtil da finder de hidtil gældende regler om udstedelse af eksamens-, prøve- og deltagerbevis tilsvarende anvendelse.

Baggrunden for forslaget er at sikre, at de foreslåede bestemmelser om udstedelse af digitale eksamens-, prøve- og deltagerbeviser først får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse af de digitale eksamens-, prøve- og deltagerbeviser er på plads, dvs. at overgangen fra papirbårne til digitale beviser først sker, når der foreligger den nødvendige systemunderstøttelse i den nationale eksamensdatabase. Indtil bestemmelserne om digitale beviser sættes i kraft, vil institutionens leder skulle udstede eksamens-, prøve- og deltagerbeviserne fysisk på papir. Papirversionen vil i givet fald være det originale eksamensbevis.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 7, 3. pkt., at ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil skulle fastsætte, fra hvilket tidspunkt lovforslagets § 54 om genberegning af det adgangsgivende karaktergennemsnit skal sættes i kraft. Genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra fag fra efterfølgende gennemført gymnasial supplering, jf. lovforslagets § 65, eller anden enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregående uddannelse reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset, vil således også først blive sat i kraft, når der foreligger den nødvendige systemunderstøttelse i den nationale eksamensdatabase, og databasen er gjort autoritativ, jf. foran og i øvrigt afsnit 2.1.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ud over adgangsgivende eksamensresultater, der fremgår af beviser omfattet af dette lovforslags § 49, vil også adgangsgivende eksamensresultater, der fremgår af eux-beviser og beviser for eux 1. del, jf. det samtidig fremsatte følgelovforslag, i de angivne tilfælde skulle genberegnes.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 8, at regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af dette lovforslag. Det forventes, at der i nødvendigt omfang vil blive udstedt nye bekendtgørelser til afløsning af de hidtil gældende administrative forskrifter, som er udstedt med hjemmel i de tre hidtil gældende uddannelseslove (evt. i nødvendigt omfang at ændre i de gældende bekendtgørelser), i god tid inden begyndelsen af skoleåret 2017-18, hvor reformen træder i kraft. Også efter at der er udstedt nye bekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelser i lovforslaget, vil de tidligere bekendtgørelser efter lovforslagets § 75 i visse sammenhænge fortsat skulle finde anvendelse i yderligere nogle år, jf. foran.