Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 72

Efter gældende institutionslovgivning er institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. De selvejende institutioner er ikke en del af den statslige forvaltning (det statslige hierarki). Det betyder, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling ikke har en ulovbestemt instruktionsbeføjelse over for institutionerne. Ministeren kan følgelig ikke uden lovhjemmel gribe ind over for institutionernes afgørelser eller beslutninger, ændre disse eller give institutionen påbud om en bestemt sags løsning. Tilsvarende gælder i forhold til de selvejende institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvad enten disse er inden for den offentlige forvaltning eller ej. Det bemærkes, at de fleste institutioner for erhvervsrettet uddannelse i dag ikke er inden for den offentlige forvaltning. Med hensyn til de private gymnasier m.v. er de alle ikke inden for den offentlige forvaltning og indgår således ikke i den statslige forvaltning (det statslige hierarki).

Det foreslås med stk. 1, at en elev eller kursist kan klage til ministeren for børn, undervisning og ligestilling over institutionens afgørelser efter lovforslaget, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Med forslaget etableres der således lovhjemmel til, at institutionens afgørelser kan indbringes for ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Bestemmelsen om adgangen til at klage til ministeren for børn, undervisning og ligestilling er en justeret videreførelse fra de gældende love, jf. § 37 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 39 og hf-lovens § 35. Disse bestemmelser blev senest ændret ved lov nr. 613 af 12. juni 2013 om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering af klageadgang).

Af bemærkningerne til lov nr. 613 af 12. juni 2013 (Folketingstidende, 2012-13, tillæg A, L 171, som fremsat, side 8) fremgik det, at begrænsningen til retlige spørgsmål indebærer, at klageadgangen kan omfatte spørgsmål, hvor eleven/kursisten mener, at lederen i sin afgørelse ikke har fulgt reglerne for uddannelsen, ikke har overholdt reglerne i forvaltningsloven eller ikke har fulgt almindelige forvaltningsretlige principper. I sidstnævnte kategori indgår bl.a. proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Også f.eks. spørgsmål om, hvorvidt lederen i sjældne tilfælde skulle have lagt et usagligt kriterium til grund for sin afgørelse eller ikke skulle have inddraget alle relevante, lovlige kriterier, er retlige spørgsmål. Endelig kan ministeriet tage stilling til almene juridiske spørgsmål, som f.eks. uskrevne retsgrundsætninger om bindende forhåndsbesked om, hvordan en afgørelse vil falde ud, forbuddet mod at sætte skøn under regel m.v.

Det fremgik endvidere af bemærkningerne, at rent skønsmæssige forhold omvendt ikke er omfattet af klageadgangen. Det betyder f.eks., at klageadgangen ikke omfatter skolelederens konkrete skøn baseret på vurderinger af faktiske forhold ude på skolen, som ministeriet ikke har indseende i. Det kan f.eks. være en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter), der er givet til en elev/kursist. Klageadgangen omfatter heller ikke skolelederens valg mellem flere lovlige afgørelser.

Det fremgik desuden af bemærkningerne, at lovændringen ville blive fulgt op ved efterfølgende ændringer af de gymnasiale uddannelsesbekendtgørelsers kapitel om klageadgangen og af tilsvarende ændringer i den almene eksamensbekendtgørelses kapitel om adgangen til at klage over institutionens leders afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.

Af bemærkningerne fremgik endelig, at øvrige bekendtgørelser på det gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør af andre af de gymnasiale uddannelsesloves bemyndigelsesbestemmelser, tillige ville blive gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af klagereglerne under hensyntagen til eventuelle særlige synspunkter på det enkelte felt.

På baggrund af disse tilkendegivelser er der siden blevet foretaget en ændring i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser (udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i kapitel 2 i de tre gældende uddannelseslove), hvorefter en ansøger (kun) kan klage til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling over institutionens leders afgørelse om afslag på optagelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Øvrige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i andre bemyndigelsesbestemmelser i uddannelseslovene er ikke blevet ændret i forlængelse af den omtalte lovændring. Én af disse – bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser – indeholder dog allerede en regel om, at en elev kan klage til ministeriet over retlige forhold vedrørende institutionens leder afgørelser om merit inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven.

Med den justerede bestemmelse i stk. 1 fremgår det, at bestemmelsen om klageadgang for eleverne og kursisterne til ministeren for børn, undervisning og ligestilling over institutionens leders afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, skal gælde alle afgørelser, der træffes efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

I bestemmelsen tydeliggøres det, at der kan fastsættes regler om klageadgang på alle lovens afgørelsesområder, det være sig afgørelser om optagelse, merit, fordeling i klasse og på studieretning, uddannelsesforløbets indhold og tilrettelæggelse, iværksættelse af sanktioner, afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), prøver og eksamen eller andet. Til gengæld fremgår det, at bemyndigelsen vil omfatte en adgang til at fastsætte regler om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

At ministeren i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen kan fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, er en videreførelse af gældende ret, jf. lov nr. 140 af 9. februar 2010 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Behandling af klager over bedømmelse af prøver).

Bemyndigelsen vil som i dag kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, herunder at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.