Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 7

De gældende regler om optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser fremgår af § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasieloven og bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Reglerne om optagelse på de gymnasiale uddannelser skal ses i tæt sammenhæng med bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, der er udstedt med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Efter de gældende regler har ansøgere, som opfylder en række betingelser, retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Retskrav er bl.a. betinget af, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasial uddannelse, hvilket forudsætter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at ansøgeren har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det fremgår af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakter fra 8. klasse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate på det tidspunkt. Elever, hvis faglige niveau ikke falder, og for hvem de personlige eller sociale forudsætninger ikke ændrer sig væsentligt i negativ retning, anses fortsat for uddannelsesparate i 9. klasse.

Ud over at være vurderet uddannelsesparat skal en ansøger have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse, have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om optagelse på uddannelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen direkte efter 9. klasse, skal have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.

Forældre har pligt til, at deres børn modtager undervisning i ti år, men der er ikke skolepligt. Børn, som ikke har gået i folkeskole, men som har modtaget en undervisning, der står mål med den undervisning, der normalt kræves efter reglerne i folkeskoleloven, kan således opnå retskrav på optagelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det kan f.eks. være ved undervisning i ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. ungdomsskoleloven, eller i en fri grundskole, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse. Reglerne om rettidig ansøgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Efter den gældende bekendtgørelse skal ansøgerens ønske om optagelse senest den 1. marts i det år, hvor ansøgeren forlader 9. klasse, sendes til den institution, som ansøgeren har angivet som sin første prioritet.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 skal ansøgeren ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Det forslås i følgelovforslaget, at de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser skal skærpes, så eleverne fremadrettet skal have mindst 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3 skal ansøgeren have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, indgår 2. fremmedsprog i folkeskolens fagrække på 5.-9. klassetrin. 2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4 skal ansøgeren have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. De obligatoriske 9.-klasseprøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, består i dag af skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt to udtræksprøver blandt fagene engelsk (skriftlig), kristendomskundskab (praktisk/mundtlig), historie (praktisk/mundtlig), samfundsfag (praktisk/mundtlig), matematik (mundtlig), geografi, biologi, fysik/kemi (skriftlig), idræt (praktisk/mundtlig) og tysk eller fransk (skriftlig). Reglerne om prøverne, herunder prøveformen, fremgår af prøvebekendtgørelsen.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5 skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen. I følgelovforslagets § 13, nr. 5 (nyt § 14, stk. 3 og 4, i folkeskoleloven) er det foreslået, at elever for at bestå folkeskolens afgangseksamen mindst skal have opnået karakteren 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske 9.-klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til følgelovforslagets § 13, nr. 5.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 6 skal ansøgeren ved resultaterne fra de prøver fra folkeskolens afgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, jf. foran om det foreslåede stk. 1, nr. 2. . De lovbundne prøver omfatter skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. folkeskolelovens § 14, som er omtalt foran om det foreslåede stk. 1, nr. 4.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7 vil ansøgeren have krav på optagelse på den ønskede uddannelse, selvom ansøgeren ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 8 skal ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, og som har et karaktergennemsnit fra de nævnte prøver på mindst 2,0, men under 3,0 kunne gennemføre en vejledningssamtale med lederen af den institution, som ansøgeren ønsker at blive optaget på.

Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannelse, som den pågældende ønsker. Det forudsætter, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 9 vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om proceduren for optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 9. klasse, herunder om frister m.v. samt om vejledningssamtalen. Der kan efter bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om frister, angivelse og behandling af uddannelsesønsker m.v. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om indhold og form af den vejledningssamtale, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.