Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 69

Efter gældende ret kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling i særlige tilfælde gøre undtagelser fra de gymnasiale love, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. de gældende bestemmelser i § 45, stk. 1, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 45, stk. 1 i gymnasieloven, og § 40, stk. 1 i hf-loven. Det fremgår endvidere af gældende ret, at det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende. I § 126 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), § 126 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx), § 152 i bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen og § 81, stk. 1 i bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf er der enslydende regler omhandlende muligheden for på tilsvarende måde at fravige regler på bekendtgørelsesniveau.

Institutionerne kan således ikke iværksætte forsøg, der indebærer fravigelser af de gymnasiale love, uden at der foreligger en godkendelse heraf fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling. De gældende bestemmelser om fravigelse af de gymnasiale love som led i forsøg har bl.a. været brugt til at tillade forsøg med udvikling af nye fag og nye prøveformer inden for eksisterende fag samt til forsøg med tilrettelæggelsen af undervisningen. Det har i praksis været forudsat, at der alene kan godkendes fravigelser af lovene som led i forsøg, hvis gennemførelsen af de pågældende forsøg sker med henblik på en politisk stillingtagen til, om reglerne i givet fald skal søges ændret til gavn for alle institutioner og elever eller i form af øgede frihedsgrader, som kan være relevante for enkelte institutioner og elever i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i særlige tilfælde for en tidsbegrænset periode kan fravige loven. Fravigelse efter 1. pkt. kan ikke omfatte bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 2, og kapitel 2, bortset fra §§ 16 og 17, bestemmelserne i § 29 og § 42, samt bestemmelserne i kapitel 7 og kapitel 8. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes eller kursisternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale eksamen som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 1 er en modificeret videreførelse af gældende ret, idet det som noget nyt bliver fastsat, hvilke bestemmelser i loven, der ikke vil kunne fraviges som led i forsøg. Præciseringen heraf supplerer grundbetingelsen om, at forsøg ikke må forringe elevernes eller kursisternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale eksamen som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende, for at ministeren vil kunne godkende en fravigelse som led i et forsøg.

Det vil endvidere blive skrevet ind i loven, at fravigelser af loven som led i forsøg kun kan ske for en begrænset periode, jf. nærmere nedenfor.

Forsøgsbestemmelsen vil give mulighed for, at institutionerne – med ministerens godkendelse - kan afprøve nye veje til styrket faglighed og almendannelse. Det vil gælde i forhold til udbud af gymnasiale uddannelser både på institutioner efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der fremover bliver til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. det samtidig fremsatte følgelovforslag. Konkrete forsøg vil kunne være initieret af bestemte institutioner, ligesom Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil kunne udmelde såkaldte rammeforsøg, som institutioner kan vælge at deltage i. Der henvises endvidere til principperne i ”Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet” (udateret publikation).

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kun i særlige tilfælde kan fravige loven. Dette indebærer, at fravigelse af loven kun kan ske undtagelsesvist, hvilket svarer til den måde, de gældende bestemmelser har været administreret på.

Som nævnt foreslås det, at forsøgsgodkendelser vil blive givet for en tidsbegrænset periode. Normalt gentages et forsøg højst tre gange med nye årgange eller elevgrupper, hvorefter forsøgene skal evalueres, så der kan tages stilling politisk til, om de elementer, der er afprøvet, giver anledning til at ændre reglerne. Af denne årsag er det en forudsætning, at forsøg skal have en generel relevans for den pågældende uddannelse, så de – hvis forsøgene falder positivt ud – kan danne grundlag for en eventuel permanent regelændring, som medfører en ny, forbedret faglighed, pædagogisk praksis m.v. En permanent ændring af reglerne kan enten komme alle institutioner og elever til gode, eller den kan – i form af øgede frihedsgrader – være relevant for enkelte institutioner og elever i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Bestemmelsen tænkes således anvendt med henblik på den løbende udvikling af de gymnasiale uddannelser, idet den gør det muligt – via forsøg og udviklingsarbejde – at omsætte ny viden, forskning, evalueringsresultater, erfaringer fra institutionerne, aftagere mv. til ny undervisningspraksis i uddannelserne.

Det foreslås, at muligheden for at fravige loven som led i forsøg, ikke skal gælde for bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 2, kapitel 2, bortset fra §§ 16 og 17, § 29 og § 42, samt kapitel 7 og kapitel 8. Der vil således ikke være mulighed for at gøre undtagelser fra § 1, §§ 3-6, §§ 7-15, § 18, § 29 og § 42 samt §§ 55-59.

Baggrunden for, at det foreslås, at der ikke skal kunne gøres undtagelser fra regler om uddannelsernes formål, jf. lovforslagets § 1 og §§ 3-6, og fra bestemmelsen om de kundskaber og kompetencer, som eleverne skal opnå, jf. lovforslagets § 29, er, at hensigten med forsøg ikke er at ændre uddannelsernes formål eller niveau eller kravene til kundskaber og kompetencer. Hensigten med forsøgsbestemmelsen er, at der skal kunne gennemføres forsøg og udviklingsarbejde til løbende forbedring af de faglige og pædagogiske veje til at nå de fastsatte mål samt til at sikre tidssvarende uddannelsestilbud på gymnasieområdet, som matcher den faglige udvikling og samfundsudviklingen generelt.

Det foreslås, at der også fremadrettet bliver mulighed for at fravige reglerne i lovforslagets § 2 om de gymnasiale uddannelser. Det kan eventuelt være relevant med forsøg med mere komprimerede uddannelser, som gennemføres over en kortere periode, og som f.eks. tager sigte på særligt talentfulde elever. Det kunne f.eks. være forsøg med en af de erhvervsgymnasiale uddannelser tilrettelagt over en kortere periode end tre år. Der er også efter gældende regler givet godkendelse til lignende forsøg.

Muligheden for at fravige loven som led i forsøg foreslås heller ikke at skulle omfatte fravigelse af bestemmelserne i lovforslagets kapitel 2 om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Dog foreslås det, at der som led i forsøgs- og udviklingsarbejde skal kunne ske fravigelse af bestemmelsen om optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen, jf. lovforslagets § 16, og bestemmelsen om optagelse på hf-enkeltfag, jf. lovforslagets § 17. Der vil således f.eks. være mulighed for at kunne iværksætte forsøg med optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen direkte efter 9. klasse og om optagelse på hf-enkeltfag direkte efter 10. klasse og eventuelt direkte efter 9. klasse.

Elevers og kursisters pligt til at møde og at deltage aktivt i undervisningen er en grundlæggende forudsætning, der ikke er anledning til at skulle kunne fravige. Lovforslagets § 42 om elevers og kursisters mødepligt foreslås derfor undtaget fra muligheden for fravigelse som led i forsøg.

Da hensigten med bestemmelsen ikke er at kunne ændre uddannelsernes formål eller niveau, foreslås stk. 1 heller ikke at omfatte krav til lærernes kompetencer og uddannelse, jf. lovforslagets §§ 55-57, da disse krav er fastsat i overensstemmelse med uddannelsernes formål og niveau. Tilsvarende foreslås muligheden for forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde heller ikke at omfatte institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar, jf. lovforslagets §§ 58 og 59.

Forslaget om, at det desuden er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde skal gennemføres med henblik på, at der kan tages stilling til behov for lovændringer, skal ses i sammenhæng med, at formålet med ministerens mulighed for at fravige den nye lov som led i forsøg er, at det som led i arbejdet med at udvikle de gymnasiale uddannelser til gavn for elevernes læring og trivsel kan være relevant at give mulighed for i en tidsbegrænset periode at indhente erfaringer med nye måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. Erfaringerne fra forsøg har løbende inspireret til og dannet grundlag for en vurdering af, om reglerne skal ændres til gavn for alle institutioner og elever eller i form af øgede frihedsgrader, som kan være relevante for enkelte institutioner og elever i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Betingelsen indebærer ikke, at ministeren generelt kan dispensere fra loven. Bortset fra nogle enkelte specifikke områder er der alene hjemmel til at fravige den nye lovs bestemmelser som led i forsøg i en tidsbegrænset periode.

Der vil således ikke være hjemmel efter stk. 1 til at imødekomme ansøgninger, der – selvom de angiver sig som forsøgsansøgninger – ikke er begrundet i et reelt ønske om at indhøste erfaringer med nye måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ansøgningen er begrundet i andre hensyn, f.eks. en lokalt begrundet utilfredshed med en bestemmelse i den nye lov. Med forslaget lovfæstes ministeriets hidtidige administrative praksis, hvorefter det allerede er en betingelse for at opnå en forsøgsgodkendelse, at forsøg gennemføres med henblik på politisk stillingtagen til eventuel permanentgørelse. Hidtidig administrativ praksis vil således blive videreført under den nye lov.

Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelses stk. 2, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fravige lovens bestemmelser om tilrettelæggelsen af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International Baccalaureate (IB), hvis det sker for at sikre, at elever på uddannelserne efter første år har mulighed for at fortsætte på andet år af uddannelsen eller at fortsætte deres uddannelse på International Baccalaureate (IB), er en justeret videreførelse af § 45, stk. 2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der blev indsat ved lov nr. 289 af 15. april 2009 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og forskellige andre love (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)).

Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fravige bestemmelserne i loven om tilrettelæggelsen af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International Baccalaureate (IB).

Den skal give mulighed for at tilrettelægge de to uddannelsers første år, så eleverne bagefter kan fortsætte i den toårige (internationale) IB-uddannelse i stedet for i uddannelsernes andet og tredje år. Den særlige tilrettelæggelse vil blandt andet indebære, at det særlige pre-IB forløb skal tilrettelægges på en sådan måde, at elever, der alligevel ikke ønsker at fortsætte i IB-uddannelsen, kan fortsætte i uddannelsen til teknisk studentereksamen eller uddannelsen til almen studentereksamen, forudsat at de opfylder betingelserne for at blive optaget i denne uddannelse.

Bestemmelsen i stk. 3, hvorefter ministeren kan fravige loven for en enkelt elev eller kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, er ligeledes en justeret videreførelse af bestemmelser i de gældende gymnasiale love (§ 45, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 45, stk. 3, og hf-lovens § 40, stk. 3). I de enkelte uddannelsesbekendtgørelser er der enslydende regler omhandlende muligheden for på tilsvarende måde at fravige regler på bekendtgørelsesniveau.

Ansøgning kan indgives af eleven eller kursisten selv eller i forening med institutionen.

Bestemmelsen tænkes anvendt, hvor det på grund af en fejl fra institutionens side først ved afslutningen af en uddannelses sidste år konstateres, at en elevs uddannelsesforløb og aflagte prøver ikke fuldt ud lever op til kravene til den givne eksamen. I sådan et tilfælde påtegnes elevens eksamensbevis med journalnummeret på ministeriets sag om bevilling af den pågældende fravigelse af loven. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i et begrænset omfang og som hovedregel kun i de tilfælde, hvor de helt særlige forhold, som begrunder undtagelsen, ikke kan tilskrives elevens eller kursistens egne forhold.