Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 63

Den foreslåede bestemmelse er til dels en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i gældende love, jf. § 46, stk. 1-2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 46, stk. 1-2 og hf-lovens § 41, stk. 2.

Efter de gældende bestemmelser har institutionerne kunnet tilbyde eliteidrætsudøvere godkendt af Team Danmark og elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller et tilsvarende kursus i billedkunst, at kunne udstrække deres gymnasiale uddannelse med et år, dvs. til et fireårigt forløb for elever på et i udgangspunktet treårigt forløb (uddannelserne til htx, hhx og stx) og til et treårigt forløb for kursister på et i udgangspunktet toårigt forløb (den toårige hf-uddannelse og studenterkursus). Hensigten har været, at de pågældende elever/kursister har tid til både at gennemføre den nødvendige trænings- eller øvelsesindsats og tid til konkurrencedeltagelse samtidig med at de følger deres skoleundervisning.

Afgrænsningen af ordningen til ”Musikalsk Grundkursus” og ”tilsvarende kursus i billedkunst” afspejler, at Musikalsk Grundkursus i perioden op til 2003-04, hvor den gældende bestemmelse blev vedtaget, var et veletableret tilbud på de kommunale musikskoler, mens der var lignende tilbud under etablering inden for billedkunst. Musikalsk Grundkursus findes den dag i dag som et veletableret og udbredt tilbud rundt i landet, mens grundkursusformen alligevel ikke for alvor har dannet skole på det billedkunstneriske område.

De seneste år har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtaget flere ansøgninger, hvor gymnasiale institutioner har ønsket, at lignende uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik og billedkunst (herunder ballet og anden dans, teater og forfatterskab) på tilsvarende vis skulle give grundlag for et udstrakt forløb. Dette er der konkret givet tilladelse til i et par tilfælde, efter at Kulturministeriet har været inddraget i forhold til en vurdering af det konkrete kunstneriske uddannelsestilbud. Pga. lovbestemmelsens affattelse har det dog været nødvendigt at give tilladelserne ud fra gymnasielovens forsøgsparagraf, jf. § 45 i den gældende gymnasielov.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres institutionens leders adgang til selv at beslutte, om det gymnasiale uddannelsesforløb skal udstrækkes med et år, for Team Danmark-elever og for elever, der samtidig er optaget på et Musikalsk Grundkursus.

I dag fremstår det af lovbestemmelserne, som om det er ministeren, der godkender udstrækningen i det enkelte tilfælde, men den konkrete beslutningskompetence er ved de gymnasiale uddannelsesbekendtgørelser delegeret videre til institutionens leder. Denne kompetencefordeling tydeliggøres med forslaget, hvor det nu allerede af stk. 1’s affattelse følger, at lederen har beslutningskompetencen.

Stk. 1 begrænses – ud over til Team Danmark-elever – til elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus, idet grundkursusformen som nævnt ikke for alvor har dannet skole på det billedkunstneriske område.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gives ministeren for børn, undervisning og ligestilling til gengæld kompetence til at godkende, at bestemmelsen i stk. 1 også kan bringes i anvendelse over for elever, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik – herunder også billedkunst. En sådan tilladelse vil kunne gives på baggrund af en konkret vurdering af, om det konkrete kunstneriske uddannelsestilbud med rimelighed bør sidestilles med et Musikalsk Grundkursus.

Til brug for ministerens stillingtagen til en sådan ansøgning fra en gymnasial institution vil der blive indhentet en sagkyndig udtalelse fra Kulturministeriet. Med bestemmelsen formaliseres den ovenfor omtalte praksis for, at ministeren kan tillade, at også andre typer af kunstneriske uddannelsesforløb kan danne grundlag for, at et gymnasialt uddannelsesforløb udstrækkes over et ekstra år. De kunstneriske udtryksformer, der kan være tale om, er – ud over billedkunst – arkitektur, design, film, forfatterskab og scenekunst (dvs. dans og teater, herunder også ballet).

Den foreslåede bestemmelses stk. 3 er en justeret videreførelse af bestemmelsen i den nugældende hf-lovs § 41, stk. 1. Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med gymnasiereformen i 2005 på baggrund af en række forsøg med treårige forløb, hvor den toårige hf-uddannelse var blevet gennemført i kombination med søfartsuddannelse (såkaldt ”blå hf”) og landbrugsuddannelse (såkaldt ”grøn hf”). Som led i reformaftalen blev der indført en hjemmel til, at den toårige hf-uddannelse kunne udstrækkes over tre år med henblik på at give hf'erne en supplerende kompetence ved at kombinere uddannelsen med søfartsuddannelse og landbrugsuddannelse. De pågældende ordninger blev således gjort permanente, og institutionerne fik kompetence til selv at administrere ordningerne.

Af den gældende hf-bekendtgørelse fremgår det, at et kursus efter ministeriets godkendelse kan udbyde en hf-uddannelse i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse med en samlet varighed af tre år. Uddannelsestiden for hf-delen er den samme som for et ordinært forløb på to år. Siden da har anvendelsen af hjemlen til at etablere de to tilbud varieret noget.

Den ”grønne hf” fremstår helt ureguleret, og der er p.t. ingen kursister på dette tilbud på nogen institution. Den ”blå hf” er derimod blevet reguleret nærmere, hvad angår de dele af forløbet, som ligger ud over den toårige hf-uddannelse, nemlig i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 787 af 20. juni 2014 om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v. Af den fremgår det, at personer, der sideløbende med en hf-uddannelse også er optaget på skibsassistentuddannelsens grundmodul, skal deltage i valgfag svarende til 30 ECTS-point ud over den almindelige studietid for skibsassistentuddannelsens grundmodul. De pågældende kan vælge såvel maritime valgfag som valgfag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC, jf. et særligt bilag til bekendtgørelsen. Tilbuddet findes i dag på tre institutioner.

I den foreslåede bestemmelse er referencen til ”søfartsuddannelsen” ændret til ”en maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser” for tydeligere at vise, at der ikke er tale om en enkelt søfartsuddannelse, men et særligt tilrettelagt forløb, hvor den maritime del gennemføres i henhold til lov om maritime uddannelser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med følgelovforslagets bestemmelse om ændring af lov om maritime uddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om de særligt tilrettelagte tre- eller fireårige forløb i henhold til stk. 1-3. Sådanne regler er i dag fastsat i stx-bekendtgørelsens kapitel 8, hhx-bekendtgørelsens kapitel 7 og htx-bekendtgørelsens kapitel 7 og hf-bekendtgørelsens §§ 77-78. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om fravigelse af visse fag i fagrækken, herunder f.eks. så kunstneriske fag ikke indgår i fagrækken.

Ved udmøntning af bemyndigelsen vil det bl.a. blive sikret, at institutionen får kompetence til inden for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløbet i overensstemmelse med de samme principper, som gælder ved den ordinære eksamen, herunder antallet af prøver for den enkelte elev og prøveudtrækket.