Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 6

Den foreslåede bestemmelse angiver den toårige uddannelse til hf-eksamens særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelser i lovforslagets §§ 3-5, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.

Bestemmelsen angiver de almene og videnskabsorienterede dannelsesperspektiver, som sammen med de professionsrettede perspektiver kendetegner den toårige uddannelse til hf-eksamen. Uddannelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Der er en nær forbindelse mellem den almene fagrække i den toårige uddannelse til hf-eksamen og videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Herved adskiller uddannelsen sig fra en erhvervsgymnasial uddannelse. Som led i den almengymnasiale og samtidig professionsrettede profil skal der i undervisningen lægges vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job.

Formålet, som er beskrevet i bestemmelsen, har også gyldighed for en højere forberedelseseksamen, der er sammenstykket af hf-enkeltfag.

En hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning skal give adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, mens en bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen med overbygning skal give adgang til alle videregående uddannelser, herunder universitetsbacheloruddannelser.

Muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende uddannelses specifikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf. lovforslagets § 41 og § 65.

Hf-studenter med en bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning, som ændrer ønske og nu vil læse videre på universitetet, skal kunne opnå en overbygning gennem et supplerende overbygningsforløb, jf. afsnit 2.1.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derved styrkes deres kvalifikationer, og chancen for at klare universitetsuddannelsen øges. Lovforslaget indeholder særlige bestemmelser om muligheden for at opnå en overbygning gennem et supplerende overbygningsforløb i § 65, stk. 3.

En person, der sammenstykker en højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, kan selv vælge, om den pågældende vil ”lukke” eksamenen uden eller med en overbygning, jf. lovforslagets § 41, stk. 3. Selvom eksamenen er ”lukket” uden en overbygning, skal den pågældende efterfølgende på samme måde som en hf-student fra den toårige uddannelse kunne opnå en overbygning via et supplerende overbygningsforløb.

Særligt hvad angår de kunstneriske bacheloruddannelser, som omfatter uddannelserne til arkitekt, designer og konservator, gælder, at disse uddannelser er akademiske forskningsbaserede uddannelser og på den måde sammenlignelige og sidestillet med universiteternes bacheloruddannelser. De videregående kunstneriske institutioner optager imidlertid samtlige deres studerende til disse uddannelser i kvote 2, uden specifikke adgangskrav (med undtagelse af krav om kemi på B-niveau på konservatoruddannelsen), og via adgangsprøver, der afdækker ansøgernes særligt relevante færdigheder.

En gymnasial adgangsgivende uddannelse er et generelt adgangskrav. Dog er der praksis for, at man kan blive optaget på baggrund af en dispensationsansøgning, hvis man ikke har en adgangsgivende eksamen, men f.eks. en erhvervsuddannelse. Der optages altså i dag til uddannelserne ansøgere med flere forskellige slags færdigheder end de rent boglige fra en gymnasial eksamen. Det nærmere indhold af ansøgernes adgangsgivende gymnasiale eksamen, herunder karakterer og fagniveauer, har således mindre betydning ved optaget på kunstneriske bacheloruddannelser end ved optaget til universiteternes bacheloruddannelser, hvor der er mange specifikke adgangskrav og stadig mere udbredte lokale karakterkrav, og hvor en stor del af optaget sker via kvote 1, hvor karaktererne er afgørende for udvælgelsen.

På ovennævnte baggrund vil det blive fastsat, at en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning fortsat i sig selv vil honorere kravet om en adgangsgivende eksamen i forhold til optagelse på de kunstneriske bacheloruddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.