Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 31

Efter gældende ret, jf. kapitel 5 i bekendtgørelsen om uddannelsen til højere teknisk eksamen, i bekendtgørelsen om uddannelsen til højere handelseksamen og i bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen samt i kapitel 4 i bekendtgørelsen om uddannelsen til toårigt hf, fastlægger uddannelsesinstitutionen rammerne for oprettelse af klasser og hold. I uddannelserne til højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og til studentereksamen (stx) bliver eleverne i grundforløbet inddelt i klasser på baggrund af deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse. Fremadrettet skal eleverne ikke længere forhåndstilkendegive ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter på den baggrund, at klassedannelse i studieretningsklasser fremadrettet skal ske i forbindelse med, at eleverne vælger studieretning ved afslutning af grundforløbet.

Klassedannelsen i studieretningsklasser skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den studieretning, de har valgt. Klassedannelsen skal være så fleksibel, at elevers ønsker om bestemte studieretninger og fag i høj grad kan imødekommes.

Det foreslås derfor, at institutionens leder kan beslutte, at elever fra to eller flere studieretninger, der ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en blandet studieretningsklasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist samlet i de fleste fag. Herved opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille søgning, og samtidig fastholdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de har det meste af deres undervisning.

Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studieretningsklasser og samlæsende hold i øvrigt vil derfor skulle følges op af en konkret overvejelse om, hvordan man fagligt og pædagogisk vil sikre toningen.

Elever fra forskellige uddannelser skal også kunne samlæses i visse fag, når fagene på grund af lille søgning ikke kan oprettes i hver uddannelse. I dag er denne mulighed med visse undtagelser begrænset til valgfag. For eksempel skal det være muligt at samlæse elever i fremmedsprog, uanset om eleverne har det pågældende sprogfag som studieretningsfag, som obligatorisk 2. fremmedsprog eller som valgfag. Det skal også være muligt i et vist omfang at oprette særskilte hold på tværs af studieretninger og uddannelser for at tilgodese elever med en særlig profil, f.eks. eliteidrætsudøvere, særlige talenter eller elever med særlige udfordringer.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om kriterier for holddannelse i grundforløbet, hvor eleverne ikke længere skal inddeles efter en forhåndstilkendegivelse om studieretning, og i studieretningsforløbet, herunder betingelserne for at kunne samlæse fag, hvilke læreplaner der kan følges på samlæsende hold m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.