Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 26

Efter gældende ret sammensætter den enkelte institution selv de studieretninger, som institutionen ønsker at udbyde og oprette, inden for de rammer, som følger af §§ 12 og 13 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og §§ 13 og 14 i gymnasieloven, samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Hver studieretning indeholder som udgangspunkt tre studieretningsfag på enten AAA- AAB-, AAC, ABB eller ABC-niveau. På hhx- og stx-uddannelsen kan studieretningen eventuelt indeholde kun to studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et fremmedsprog på A-niveau som 3. fremmedsprog. Institutionerne skal sammensætte studieretningsfagene således, at de har naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der er i kapitel 3 i bekendtgørelserne om uddannelserne til henholdsvis højere teknisk eksamen, højere handelseksamen og almen studentereksamen fastsat visse bindinger mellem nogle af studieretningsfagene.

Udgangspunktet om, at en studieretning indeholder tre studieretningsfag, indebærer, at institutionerne har mulighed for at udbyde flere hundrede forskellige studieretninger på htx-, hhx- og stx-uddannelserne.

Institutioner, som udbyder htx- eller hhx-uddannelsen, skal udbyde et antal studieretninger, der står i passende forhold til antallet af grundforløbshold, dog mindst to forskellige.

Institutioner, som udbyder stx-uddannelsen, skal – medmindre der er tale om et privat gymnasium – udbyde mindst fire forskellige studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Hver institution skal som minimum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at det skal være overskueligt for eleverne at vælge studieretning, der skal være intern sammenhæng mellem fagene i hver enkelt retning, og studieretningerne skal pege tydeligt frem mod de videreuddannelsesmuligheder, de forbereder til.

På baggrund af den politiske aftale foreslås det med bestemmelsens stk. 1, at institutionernes mulighed for at sammensætte studieretninger skal begrænses i forhold til de muligheder, som institutionerne har efter de gældende regler.

Der bliver i det foreslåede bilag 1 til loven fastsat en række centralt fastlagte studieretninger, som institutionerne kan udbyde og oprette. I bilag 1 bliver det således fastsat, hvilke studieretninger, der kan udbydes i de enkelte uddannelser, og hvilke fag og niveauer, der indgår i de enkelte studieretninger. I nogle studieretninger har institutionen valgfrihed mellem flere fag og niveauer, hvilket ligeledes fremgår af bilag 1. Studieretningerne vil være grupperet inden for de faglige hovedområder, der findes i den pågældende uddannelse. For uddannelsen til teknisk studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: Anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik, for uddannelsen til merkantil studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: Økonomi og marked, økonomi og sprog og sprog, og for uddannelsen til almen studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: Naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst, Studieretningerne på de enkelte uddannelser vil have en tydelig faglig profil og være målrettet mod de videregående uddannelser inden for det pågældende fagområde.

Der vil som udgangspunkt indgå to centralt fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et fag på B-niveau i hver studieretning. Dette er med til at skabe et ensartet fagligt niveau på tværs af studieretningerne.

Enkelte studieretninger på uddannelsen til almen studentereksamen vil dog have tre centralt fastsatte studieretningsfag. Det drejer sig om nogle naturvidenskabelige studieretninger, hvor tre studieretningsfag er nødvendige for at opnå adgang til de relevante videregående uddannelser. Det drejer sig endvidere om nogle sproglige studieretninger, hvor man vil sikre mindst to sprogfag på A-niveau for at styrke den faglige fordybelse i fagene. Derudover vil faget idræt på B-niveau kunne indgå som tredje studieretningsfag i visse studieretninger i uddannelsen til almen studentereksamen. Disse studieretninger med idræt på B-niveau vil være forbeholdt elever under Team Danmark-ordningen.

Et mere målrettet udbud med færre studieretninger og studieretningsfag vil også betyde, at der gives bedre plads til, at obligatoriske fag og valgfag kan indgå i fagligt samspil på lige fod med studieretningsfag.

Det foreslås, at der ikke skal fastsættes nærmere regler for, hvor mange og hvilke studieretninger institutionerne skal udbyde og oprette. For uddannelsen til almen studentereksamen er der tale om en lempelse og regelforenkling, fordi der i de gældende regler er krav om, at institutioner, som udbyder stx-uddannelsen, skal udbyde mindst fire nærmere definerede studieretninger og oprette mindst to nærmere definerede studieretninger.

Det foreslås imidlertid, at institutionen fremadrettet skal udbyde et antal studieretninger, som skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen på institutionen. Dette er en videreførelse af gældende regler for htx- og hhx-uddannelserne. Kravet om udbud af et antal studieretninger, som står i rimeligt forhold til antallet af forventede nye elever på institutionen skal sikre, at en institution ikke udbyder langt flere studieretninger, end det vil være realistisk at kunne oprette henset til institutionens kapacitet til at optage nye elever.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at institutionens leder kan beslutte, at elever fra to eller flere studieretninger, der ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en blandet studieretningsklasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist samlet i de fleste fag. Herved opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille søgning, og samtidig fastholdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de har det meste af deres undervisning.

Institutionens leder vil have det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studieretningsklasser – og omfanget af fag, der samlæses – skal derfor bygge på en konkret faglig vurdering.

For at tilgodese, at der på enkelte institutioner findes et helt særligt fagligt miljø, foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling får adgang til at godkende, at en institution med et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise, som er særligt for netop denne institution, kan udbyde en lokal studieretning, som ikke er omfattet af de centralt fastsatte studieretninger.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at institutionerne nu gennem konkret godkendelse skal have mulighed for alligevel at udbyde de mange studieretninger, som de udbyder i dag, men som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Der vil kun undtagelsesvist kunne gives godkendelse til enkeltinstitutioner til udbud af en studieretning, som omfatter en af de fagkombinationer, som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Bestemmelsen forudsættes således anvendt i relation til udvikling af særlige lokale styrkepositioner eller studieretninger, der er så specialiserede, at de ikke bør udbydes bredt, men udelukkende et eller få steder i landet.

Det er en betingelse for godkendelse, at den ansøgte studieretning lever op til de samme principper, som de centralt fastsatte studieretninger. Det indebærer, at studieretningsfagene har gode muligheder for fagligt samspil, og at studieretningen giver direkte adgang til videregående uddannelser inden for det faglige område, som den retter sig mod.

Det indebærer også som altovervejende hovedregel, at en lokal studieretning kun kan blive godkendt, hvis den indeholder to fag på mindst A- og B-niveau i uddannelsen til teknisk studentereksamen og to fag på A-niveau i uddannelsen til merkantil studentereksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen. Herved sikres det, at kravene om henholdsvis fire og tre fag på A-niveau i de tre uddannelser opfyldes gennem kombinationen af obligatoriske fag og studieretningsfag, og det sikres, at studieretningerne har et ensartet og højt fagligt niveau.

I visse af de centralt fastsatte studieretninger fraviges princippet for at fremme andre hensyn. F.eks. vil der i uddannelsen til merkantil studentereksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen indgå studieretningsfag på B-niveau, som enten er adgangsgivende fag, eller som betragtes som centrale for den pågældende uddannelses profil.

For at kunne opnå godkendelse skal institutionen endvidere kunne dokumentere et helt særligt fagligt miljø, som ikke findes eller umiddelbart vil kunne etableres på andre institutioner, og som vil give særligt gode muligheder for at udfolde den fagkombination, der ansøges om. En godkendelse vil typisk forudsætte, at institutionen har undervisere med særlige kompetencer inden for det fagområde, der søges om godkendelse til. En særlig faglig profil vil til dels, men ikke udelukkende, kunne tilvejebringes gennem samarbejder med virksomheder, kulturinstitutioner eller andre samarbejdspartnere i ind- og udland.

Der vil ikke kunne opnås godkendelse alene med henvisning til at rekruttere elever, eller fordi der er efterspørgsel efter bestemte fag.

Alle institutioner har gode muligheder for at etablere et særligt fagligt miljø i forbindelse med udbud af bestemte valgfag. Endvidere vil der være mulighed for at opnå tilladelse til at udbyde forsøgsvalgfag efter reglerne om forsøg i lovforslagets § 69, stk. 1. En eventuel ansøgning om en særlig studieretning vil derfor skulle indeholde væsentlige argumenter for, at det pågældende fag ønskes udbudt i en særlig studieretning.

For at sikre de forskellige gymnasiale uddannelsers faglige profiler vil en institution ikke – medmindre helt særlige lokale forhold gør sig gældende – kunne opnå godkendelse til at oprette en studieretning med et profilstudieretningsfag fra en anden uddannelse. Institutionerne vil fortsat kunne udbyde disse fag som valgfag. Dette er en videreførelse af de gældende regler. Helt særlige lokale forhold vil eksempelvis være, at det ikke er muligt gennem samarbejder mellem gymnasiale institutioner at etablere udbud af den pågældende anden uddannelsesprofil, og at afstanden til øvrige andre uddannelsesudbud er stor.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan gøre godkendelsen betinget af, at institutionen opfylder visse betingelser, som fastsættes nærmere i godkendelsen. Institutionen skal ansøge om godkendelsen, og studieretningen kan først udbydes, når ministeren har godkendt ansøgningen. Godkendelsen gives som udgangspunkt tidsbegrænset og kan eventuelt forlænges efter fornyet ansøgning.

Efter bestemmelsens stk. 4 vil institutionens leder for elever, som i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller institution, som går om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit, kunne tillade, at et eller flere studieretningsfag afviger fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Bestemmelsen er en modificeret videreførelse af de gældende bestemmelser i § 19, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen, § 22, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen og § 25, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelsen til almen studentereksamen.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om godkendelse af lokale studieretninger. Bestemmelsen kan bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om proceduren for at søge og behandle ansøgninger om godkendelse, kriterier for godkendelsen, varigheden af godkendelsen, muligheder for forlængelse af en godkendelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnittene 2.1.3.2.3 og 2.1.3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.