Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 21

De gældende regler om grundforløbet er i § 8 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og i § 10 i gymnasieloven. Efter disse bestemmelser har grundforløbet til formål dels at kvalificere elevernes endelige valg af studieretning, og dels at kvalificere elevernes mulighed for at gennemføre den endeligt valgte studieretning. Grundforløbet skal give eleverne specifik faglig indsigt i fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, grundlæggende faglig indsigt og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder og grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer mv.

Grundforløbet på de tre uddannelser består i dag af en række nærmere definerede fag. Derudover består grundforløbet på stx-uddannelsen af almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb og grundforløbene på hhx-og htx-uddannelserne af studieområdet, som for hhx-uddannelsen omfatter erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer, og som for htx-uddannelsen omfatter teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer.

Almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb på stx-uddannelsen afsluttes med en evaluering eller eventuelt en intern prøve. Studieområdet i hhx-uddannelsen afsluttes med en intern prøve senest ved afslutningen af første år og i htx-uddannelsen med en intern prøve ved grundforløbets afslutning. Disse interne prøver og evalueringer tæller ikke med på karaktergennemsnittet på eksamensbeviset.

I forbindelse med ansøgning om optagelse på htx-, hhx- eller stx-uddannelsen skal ansøgeren forhåndstilkendegive, hvilken studieretning ansøgeren ønsker. Klasserne sammensættes på baggrund af ansøgernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. Det endelige valg af studieretning sker ved afslutningen af grundforløbet, hvorefter studieretningsklasserne oprettes.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser fremover skal gøres kortere og mere målrettet for at give eleverne en bedre start i gymnasiet, hvor afklaring af faglige interesser og forudsætninger med henblik på valg af studieretning er i fokus.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal grundforløbet danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at grundforløbet skal bestå af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag, samt i nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder. Undervisningen i studieretningsfagene skal understøtte elevernes valg af studieretning, og den skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene.

Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 1 skal grundforløbet i uddannelsen til teknisk studentereksamen udover de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, tillige bestå af undervisning i naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling, der giver en faglig og metodisk introduktion til uddannelsernes faglige hovedområder. Der indgår i dag lignende introducerende forløb inden for rammerne af studieområdet. Det er hensigten, at der som noget nyt skal fastsættes særskilte læreplaner og faglige mål for disse forløb.

Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 2 skal grundforløbet i uddannelsen til merkantil studentereksamen udover de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, tillige bestå af undervisning i almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb. Der indgår i dag lignende introducerende forløb inden for rammerne af studieområdet. Det er hensigten, at der som noget nyt skal fastsættes særskilte læreplaner og faglige mål for disse forløb.

Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 3 skal grundforløbet i uddannelsen til almen studentereksamen udover de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, tillige bestå af undervisning i almen sprogforståelse og et naturvidenskabeligt grundforløb. Det naturvidenskabelige grundforløb skal gentænkes i forhold til det nuværende forløb – forløbet skal fortsat fungere som introduktion til naturvidenskabelig tankegang og metode, men med mere vægt på naturvidenskabelig dannelse. I almen sprogforståelse vil der som noget nyt blive fastsat en nærmere ramme for omfanget af latinundervisningen.

Indholdet i det naturvidenskabelige grundforløb i henholdsvis uddannelsen til teknisk og uddannelsen til almen studentereksamen vil blive tilpasset til den enkelte uddannelse. Det samme vil indholdet af almen sprogforståelse i uddannelserne til henholdsvis merkantil og almen studentereksamen. Således vil indholdet af naturvidenskabeligt grundforløb på uddannelsen til teknisk studentereksamen omfatte arbejde med både naturvidenskabelige og tekniske problemstillinger, og indholdet af almen sprogforståelse på uddannelsen til merkantil studentereksamen vil omfatte både almensproglige og erhvervssproglige emner.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastsætter, at institutionens leder kan beslutte, at der i grundforløbet skal indgå undervisning i andre obligatoriske fag, end dem, som er nævnt i den foreslåede bestemmelses stk. 2. Der kan således blive tale om undervisning i andre obligatoriske fag end dansk, engelsk, matematik og samfundsfag.

For at sikre, at eleverne vil få mest udbytte af grundforløbet, fremgår det af den foreslåede bestemmelses stk. 5, at naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen studentereksamen skal afsluttes med interne prøver. De interne prøver skal dække de faglige mål og det faglige indhold i forløbene og afvikles lokalt på det enkelte gymnasium som enten mundtlige eller skriftlige prøver eller som en kombination af disse i henhold til læreplanernes bestemmelser herom. Resultatet fra prøverne skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Det samme skal gælde for almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen og naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med bestemmelsen foreslås endvidere, at der skal foretages en skriftlig screening i matematik i løbet af grundforløbet. Den skriftlige screening afvikles lokalt på det enkelte gymnasium i henhold til bestemmelserne herom i læreplanerne i matematik. Screeningen skal afdække elevens matematikniveau for at sikre, at eleverne har det faglige fundament på plads, og screeningen kan anvendes i forbindelse med evalueringssamtalen. Resultatet af screeningen skal ikke tælle ikke med i det samlede eksamensresultat. Hvis screeningen viser, at eleven har udfordringer, skal der kunne anvendes timer fra timepuljen i lovforslagets § 19, stk. 8, til at iværksætte relevante tiltag.

Efter bestemmelsens stk. 6 skal eleven i løbet af grundforløbet have en obligatorisk evalueringssamtale, og eleven skal først vælge studieretning efter evalueringssamtalen i slutningen af grundforløbet. Evalueringssamtalen skal være med til at afdække elevens faglige niveau og ønsker til videre uddannelse og understøtte, at eleverne vælger den rigtige studieretning. Evalueringssamtalen skal således gennemføres i nær tilknytning til den faglige undervisning i grundforløbet, herunder undervisningen i nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, og skal gennemføres før, men i sammenhæng med elevernes valg af studieretning i slutningen af grundforløbet.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 7 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om grundforløbet. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om grundforløbets forskellige forløb i de tre uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.