Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 20

Efter gældende ret organiseres uddannelserne i et grundforløb på et halvt år, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på to et halvt år, som vælges af den enkelte elev, jf. § 7, stk. 2 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), og § 9, stk. 1 i gymnasieloven.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at grundforløbet i de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen skal kortes ned til 3 måneder.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen helt grundlæggende organiseres i et grundforløb, der skal være fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb, som skal vælges af den enkelte elev.

Grundforløbet skal vare tre måneder og afsluttes første uge i november – modsat i dag, hvor det varer et halvt år. Ved afslutningen af grundforløbet skal eleverne vælge studieretning blandt de studieretninger, som institutionen udbyder.

Det foreslås, at det som i dag bliver institutionens leder, der skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev vil have krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vælger elever på den toårige uddannelse til almen studentereksamen studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til grundforløbet overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrettelæggelse over to år.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende gymnasielovs § 21, stk. 1. Den toårige uddannelse til almen studentereksamen er en komprimeret uddannelse med samme mål som den treårige uddannelse. Reglerne for den toårige uddannelse skal derfor følge mål og principper for den treårige uddannelse, idet der foretages de tilpasninger i bl.a. fagrække og undervisningstid, som nødvendiggøres af det komprimerede toårige forløb og den særlige målgruppe. Det er hensigten, at disse tilpasninger vil komme til at svare til de gældende regler for toårigt studenterkursus, således at den toårige uddannelse vil rumme enten religion eller oldtidskundskab på C-niveau som obligatorisk fag og ikke vil rumme idræt og et kunstnerisk fag på C-niveau som obligatorisk fag.

Institutionerne skal udbyde og oprette studieretninger og valgfag svarende til ordningen for den treårige uddannelse. På den toårige uddannelse skal studieretningsforløbet dog starte allerede ved starten af første år. Eleverne vil således – i modsætning til eleverne på den treårige uddannelse til almen studentereksamen – ikke få et grundforløb som indledning til uddannelsesforløbet. Kravene til grundforløbet i den treårige uddannelse vil blive overført til den toårige uddannelse i en tilpasset form. Det er hensigten, at denne tilpasning vil komme til at svare til de gældende regler for toårigt studenterkursus, således at uddannelsen vil bestå af et studieretningsforløb uden et egentlig grundforløb, men dog i lighed med den treårige uddannelse vil rumme naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet og om kravene til almen studentereksamen i den toårige uddannelse. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække i forhold til den treårige uddannelse, med henblik på at uddannelsen kan komprimeres tilstrækkeligt. Der kan f.eks. også blive fastsat regler om, at undervisningstiden til fag i den toårige uddannelse fastlægges til færre timer end i de øvrige gymnasiale uddannelser under hensyntagen til den særligt motiverede og modne målgruppe, som typisk vælger uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.