Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 2

Efter gældende ret er der fire gymnasiale fuldtidsuddannelser, henholdsvis højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. bekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016 af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx), jf. bekendtgørelse nr. 766 af 9. juni 2015 af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), samt højere forberedelseseksamen, jf. bekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015 af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven). Efter § 2, stk. 1 i de respektive love er uddannelserne målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelserne udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 opregner de fire grundlæggende gymnasiale uddannelser, som med lovforslaget samles i én samlet lov om de gymnasiale uddannelser. De fire eksisterende gymnasiale fuldtidsuddannelser til henholdsvis højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen opretholdes alle, men uddannelserne får nye navne.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 1 er der uddannelsen (eller den treårige uddannelse) til teknisk studentereksamen, som er det nye navn for den eksisterende uddannelse til højere teknisk eksamen (htx).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 2 er der uddannelsen (eller den treårige uddannelse) til merkantil studentereksamen, som er det nye navn for den eksisterende uddannelse til højere handelseksamen (hhx).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 3 er der den treårige uddannelse til almen studentereksamen, som er det nye navn for den eksisterende uddannelse til studentereksamen.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 4 er der uddannelsen (eller den toårige uddannelse) til hf-eksamen, som er det nye navn for den eksisterende toårige uddannelse til højere forberedelseseksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 er uddannelserne målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelserne udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Efter den gældende gymnasielovs § 4 er studenterkursus en komprimeret, toårig uddannelse, der udgør en helhed og afsluttes med den nationale studentereksamen (stx). Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse

I den foreslåede bestemmelses stk. 3 nævnes den toårige uddannelse til almen studentereksamen (toårig stx). Uddannelsen svarer til det nuværende studenterkursus. Uddannelsen er målrettet unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Som i dag vil en person, der gennemfører dette uddannelsesforløb, kunne opnå samme eksamen som en person, der har gennemført det almindelige treårige forløb, nemlig en almen studentereksamen.

Efter gældende ret kan gymnasiale institutioner opnå en særskilt godkendelse til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Institutioner med stx-uddannelsen eller studenterkursus kan udbyde fag fra disse uddannelser som enkeltfag og kan i den forbindelse tillade, at en kursist optages på eksisterende hold, der indgår i et treårigt uddannelsesforløb eller et toårigt studenterkursusforløb. Tilsvarende kan institutioner med hhx- og htx-uddannelserne udbyde fag fra disse uddannelser som enkeltfag (som åben uddannelse), og de kan i den forbindelse tillade, at en kursist optages på eksisterende hold, der indgår i de treårige uddannelsesforløb.

Alle de fire gymnasiale eksamener kan i dag principielt sammenstykkes af enkeltfag, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne, § 4, nr. 2, og kapitel 10 i stx-bekendtgørelsen, § 3, nr. 2, og kapitel 8 i hhx-bekendtgørelsen og § 3, nr. 2, og kapitel 9 i htx-bekendtgørelsen. I praksis er det dog altovervejende hf-eksamener, der sammenstykkes som enkeltfagseksamener, idet muligheden for at afslutte en eksamen fra en af de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser som enkeltfagseksamen dog har en vis praktisk betydning i forhold til personer, som af den ene eller anden grund ikke får afsluttet forløbet som elev på uddannelserne med en fuld eksamen, herunder fordi de på tredje år bliver bortvist fra uddannelsesforløbet på grund af overtrædelse af institutionens studie- og ordensregler.

I den foreslåede bestemmelses stk. 4 nævnes muligheden for at tilrettelægge gymnasial uddannelse som gymnasial enkeltfagsundervisning, der er rettet mod voksne. Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Hvad angår afgrænsningen af, hvem der i optagelsesmæssig sammenhæng betragtes som voksne, henvises til afsnit 2.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som et led i regelforenkling foreslås det, at det fremover alene er en højere forberedelseseksamen, der fra bunden kan sammenstykkes som enkeltfagseksamen. For at imødekomme behovet for, at tidligere elever fra uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, som har forladt uddannelsesforløbet uden en fuld eksamen, kan afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen som et alternativ til at blive genoptaget på et nyt fuldtidsforløb, foreslås der med § 45, stk. 3, fastsat en særlig hjemmel, der netop tager sigte på personer, som falder fra uddannelsesforløbet på sidste år. Der henvises til bemærkningerne til § 45, stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at der ved siden af de fire grundlæggende gymnasiale ungdomsuddannelser, den særlige toårige uddannelse til almen studentereksamen samt muligheden for at følge gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), også eksisterer et uddannelsestilbud på gymnasialt niveau inden for erhvervsuddannelserne, nemlig eux-forløb. Dette tilbud er reguleret i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, samt i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014.

Eux-forløb er en erhvervsuddannelse, der kombineres med en gymnasial eksamen. Eux-forløb indeholder dels praktik og skoleundervisning fra den pågældende erhvervsuddannelse og dels undervisning i fag m.v. på gymnasialt niveau. Det samlede uddannelsesforløb afsluttes dels med et erhvervsuddannelsesbevis, der giver erhvervskompetence, dels med et eux-bevis, der giver generel studiekompetence. Eux-forløb indeholder en gymnasial eksamen. Det foreslås, at denne eksamen fremover benævnes erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. herved følgelovforslaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.