Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 18

De gældende regler om merit er fastsat i § 19 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 20 i gymnasieloven og § 16 i hf-loven. Efter disse regler kan institutioner efter ansøgning give elever merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleverne inden optagelse på uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Institutionen kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, når forløbet efter institutionens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen. Elever, som opnår merit, bliver i et eller andet omfang fritaget for dele af den pågældende uddannelse, og institutionerne kan derfor tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.

Den gældende bekendtgørelse nr. 130 af 21. februar 2011 om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen) fastsætter nærmere regler om meritgivende fag og forløb, konsekvenser af merit, procedure for tildeling af merit, merit i den samlede eksamen og merit i forbindelse med gymnasiale supplering.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 viderefører de gældende regler om merit i de love, som er nævnt ovenfor. Efter bestemmelsens stk. 1 skal en elev efter ansøgning kunne opnå merit for fag, som eleven inden optagelse på uddannelsen har afsluttet på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Eleven skal anses for at have afsluttet et fag, når den pågældende har gennemført det samlede undervisningsforløb, har fået årskarakter i faget, hvor dette gives, og har aflagt prøve i faget, hvis undervisningen afsluttes med en prøve. Hvis eleven opnår merit, indebærer det, at der er visse elementer af uddannelsen, som eleven ikke skal gennemføre.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal institutionens leder endvidere efter ansøgning kunne give en elev merit for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelse på uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at der skal kunne gives merit ved substitution, dvs. at forskellige fag eller forløb, der er gennemført inden uddannelsen, kan træde i stedet for fag eller forløb i uddannelsen, når institutionens leder vurderer, at fagene eller forløbene ligeværdigt bidrager til opfyldelse af uddannelsens formål eller til grundlaget for at fortsætte et fag på et højere niveau. Merit ved substitution bygger på anerkendelse af fælles kompetencemål frem for fælles, konkret indhold.

Der kan f.eks. blive tale om merit ved substitution, hvis eleven har gennemført dele af et gymnasialt fag i en tidligere uddannelse, eller hvis eleven har gennemført uddannelse i udlandet inden optagelsen på den danske uddannelse. Et andet eksempel er, at eleven har erhvervet relevant realkompetence, f.eks. i et fremmedsprog gennem længerevarende ophold i et andet land uden nødvendigvis at have modtaget undervisning. En afklaring af realkompetencen kan evt. ske ved en intern prøve.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal institutionens leder kunne tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb, for de elever, som får merit efter stk. 1 eller 2. Elever, der opnår merit for et enkelt fag eller anden form for begrænset merit, vil f.eks. kunne anvende den tid, som meritten frigiver, til at kunne tage et ekstra valgfag. Elever, der opnår mere omfattende merit, f.eks. ved både at kunne opnå merit efter stk. 1 og 2 eller ved at have gennemført omfattende gymnasial uddannelse i udlandet, vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 kunne gennemføre et afkortet, særligt tilrettelagt gymnasialt forløb.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastslår, at reglerne i stk. 1 og 2 om merit, herunder ved substitution, også skal gælde for kursister på hf-enkeltfag. Merit kan f.eks. være relevant for den kursist, som ønsker at sammenstykke en højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, og som tidligere har afsluttet gymnasiale fag eller som på anden måde har opnået kompetencer, som kan træde i stedet for ét eller flere fag eller dele af fag. Merit kan f.eks. også være relevant for en kursist, som ønsker optagelse på et hf-enkeltfag, og som tidligere har gennemført forløb eller opnået kompetencer, som kan træde i stedet for dele af undervisningen i faget.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om merit, herunder om procedure for tildeling af merit, kriterier for elevers og kursisters fritagelse for en del af en gymnasial uddannelses undervisnings- og fordybelsestid samt prøver før deres optagelse på uddannelsen eller i tilfælde af, at de går et skoleår om eller genoptages. Ministeren kan bl.a. fastlægge kriterier for vurdering af erhvervede faglige kvalifikationer, hvilke fag, der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen. Det er hensigten at videreføre de gældende regler i meritbekendtgørelsen, dog tilpasset i lyset af bestemmelserne i dette lovforslag.