Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 12a

Efter reglerne i kapitel fem i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser kan ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, som ikke har retskrav på optagelse, optages på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering af bl.a. ansøgerens standpunktskarakterer, prøvekarakterer, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer m.v. Hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, skal den pågældende for at kunne blive optaget efter en konkret vurdering aflægge en obligatorisk optagelsesprøve. Der er ikke tale om en centralt stillet prøve, men derimod en prøve, som stilles lokalt af den pågældende institution.

Efter § 9 i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser har en ansøger, som søger på baggrund af en almen forberedelseseksamen, jf. § 16 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), endvidere retskrav på at blive optaget på den toårige hf-uddannelse, hvis ansøgeren søger om optagelse i førstkommende termin efter, at ansøgeren har bestået alle prøver i fagene dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik på D-niveau, naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk på mindst G-niveau. Hvis et fag indeholder flere prøver, skal hver af prøverne være bestået.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastslår, at ansøgere til de treårige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, som ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil skulle vurderes konkret efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i § 11. Ansøgerne vil således ikke have retskrav på at blive optaget men vil i stedet skulle vurderes af den højst prioriterede institution på bagrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11.

Efter bestemmelsens stk. 2 vil ansøgere, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen på baggrund af en almen forberedelseseksamen efter bestemmelserne i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), have retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren søger om optagelse i førstkommende termin efter, at den sidste af de prøver, som indgår i almen forberedelseseksamen, er bestået. Efter den gældende bestemmelse i § 16 i avu-loven skal ansøgeren have bestået alle prøver i fagene dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik på D-niveau, naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk på mindst G-niveau. Hvis et fag indeholder flere prøver, skal hver af prøverne være bestået.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, jf. hf-lovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse på baggrund af en almen forberedelseseksamen efter avu-loven, kunne optages efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Den standardiserede vurdering foretages af lederen på den institution, som ansøgeren søger om optagelse på.

Det vil bl.a. indgå som et led i den standardiserede vurdering, om ansøgeren kan dokumentere eller godtgøre, at ansøgeren – hvis pågældende havde søgt om optagelse umiddelbart i forlængelse af 9. eller 10. klasse – i øvrigt ville have haft krav på optagelse. Herudover vil det indgå i vurderingen, hvilke uddannelsesaktiviteter m.v. ansøgeren har deltaget i efter 9. eller 10. klasse, og på hvilken måde disse aktiviteter har kunnet udvikle den pågældendes forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om den standardiserede vurdering, herunder om på hvilket grundlag og i hvilket omfang, der skal foretages en vurdering af ansøgerens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvilken betydning det skal have for vurderingen, hvis ansøgeren kan godtgøre, at pågældende ville have haft krav på optagelse på uddannelsen, hvis pågældende havde søgt direkte efter 9. - eller 10. klasse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det skal indgå i vurderingen, om ansøgeren efter afslutningen af 9. - eller 10. klasse har deltaget i uddannelses- eller andre aktiviteter, som har kunnet udvikle ansøgerens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om optagelse af ansøgere til pre-IB, til særligt tilrettelagte forløb for visse ansøgere og om optagelse af ansøgere med særlige krav om optagelse, herunder ansøgere fra andre lande. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler, som i modificeret form viderefører gældende regler i kapitel 4 og 7 i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Det drejer sig om regler om optagelse af ansøgere fra Færøerne og Grønland, ansøgere fra Europaskoler, ansøgere fra Finland, Island, Norge og Sverige, ansøgere fra andre lande, samt om optagelse af ansøgere til pre-IB og optagelse på særligt tilrettelagte forløb for elever med Aspergers syndrom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.