Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser § 11

Efter reglerne i kapitel fem i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser kan ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, som ikke har retskrav på optagelse, optages på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering af bl.a. ansøgerens standpunktskarakterer, prøvekarakterer, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer m.v. Hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, skal den pågældende for at kunne blive optaget efter en konkret vurdering aflægge en obligatorisk optagelsesprøve. Der er ikke tale om en centralt stillet prøve, men derimod en prøve, som stilles lokalt af den pågældende institution.

Med baggrund i aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 foreslås det i bestemmelsens stk. 1, at ansøgere, som ikke efter de foreslåede regler i § 7 eller §§ 9-10 vil have krav på optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 9. eller 10. klasse eller på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse, og som fastholder ønsket om optagelse på uddannelsen, vil blive konkret vurderet af den institution, ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker.

Til brug for vurderingen skal institutionen dels anvende en centralt stillet optagelsesprøve og dels gennemføre en samtale med ansøgeren. Den centralt stillede optagelsesprøve, som vil blive udviklet til formålet, vil have fokus på at afdække ansøgerens faglige niveau. Samtalen skal bl.a. være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Ansøgeren vil være optagelsesberettiget, hvis institutionens leder på baggrund af optagelsesprøven og samtalen som helhed vurderer, at ansøgeren har faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse.

Det klare udgangspunkt er, at ansøgeren ikke vil være optagelsesberettiget, hvis optagelsesprøven viser, at ansøgeren ikke har de faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det skal således kun i helt særlige tilfælde være muligt at blive optaget alene på bagrund af en positiv samtale. Det vil dog kunne være tilfældet for f.eks. elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed m.v. Den gymnasiale institutions leder vil således kunne beslutte at optage en ansøger, der ikke består optagelsesprøven pga. f.eks. ordblindhed, hvis det på trods heraf fremgår af besvarelsen og eventuelt samtalen, at ansøgeren i øvrigt har gode faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Ansøgere, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse, og som ikke opfylder de i § 8 foreslåede betingelser for optagelse, vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 ikke have tilsvarende mulighed for at blive optaget efter en konkret vurdering baseret på en optagelsesprøve og en samtale.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om den centralt stillede optagelsesprøve og samtale, herunder om frister for afholdelse af prøven, prøvens faglige indhold, niveau og omfang, bedømmelseskriterier samt om samtalens omfang og karakter. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvornår optagelsesprøven skal afholdes, hvilket fagligt indhold optagelsesprøven skal have, og hvordan elevernes prøveresultater skal vurderes, samt regler om, hvordan samtalen skal forløbe, og hvilke elementer der skal indgå i samtalen. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, hvor mange gange den enkelte ansøger har adgang til at blive vurderet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.