Efter gældende ret, jf. § 2 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) og i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, har de fire gymnasiale uddannelser en enslydende formålsbestemmelse, der afspejler, at uddannelserne alle er studieforberedende og giver grundlag for videregående uddannelse. Det betones, at de unge, der er målgruppen for uddannelserne, skal have interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, samt at uddannelserne skal være kendetegnet ved både faglig bredde og dybde og ved samspil mellem fag.

Uddannelserne skal have en faglig og pædagogisk progression, så elevernes selvstændighed, evne til samarbejde og sans for at opsøge viden udvikles. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv, så eleverne opnår personlig myndighed, evne til refleksion, kreative og innovative evner og kritisk sans. Uddannelserne og skolekulturen skal således forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Eleverne skal opnå forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter ligeledes en fælles formålsparagraf for alle de fire grundlæggende gymnasiale uddannelser. Der er i det væsentlige tale om en videreførelse af gældende ret.

Bestemmelsens stk. 1 fastlægger, at formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. De treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen (med overbygning) giver adgang til alle videregående uddannelser, mens den toårige uddannelse til hf-eksamen (uden overbygning) som noget nyt foreslås at give adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

Efter bestemmelsens stk. 2. skal eleverne gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal uddannelserne have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder: Medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal uddannelserne og institutionskulturen som helhed forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

Det er som noget nyt indskærpet, at når det fremgår af bestemmelsen, at undervisningen og hele institutionens dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, så omfatter det en forpligtelse til at styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Dermed betones, at de gymnasiale uddannelser også skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, og det er medvirkende til – sammen med et styrket fundament af kundskaber og viden i de enkelte fag – at styrke almendannelsen i de gymnasiale uddannelser.

Uddannelsernes almendannende perspektiv betoner, at eleverne har en vis fælles faglig referenceramme, hvad angår stof, fagligt niveau og det sammenhængsskabende samspil mellem fagene. Eleverne skal gennem uddannelsernes faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Uddannelsernes dannelsesmæssige perspektiv betoner, at uddannelserne bidrager til den enkeltes livslange projekt, hvor personlig udvikling og deltagelse i samfundslivet smelter sammen. Uddannelserne skal understøtte elevernes udvikling af personlig myndighed, dvs. evne og vilje til at foretage selvstændige vurderinger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret er der fire gymnasiale fuldtidsuddannelser, henholdsvis højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. bekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016 af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx), jf. bekendtgørelse nr. 766 af 9. juni 2015 af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), samt højere forberedelseseksamen, jf. bekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015 af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven). Efter § 2, stk. 1 i de respektive love er uddannelserne målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelserne udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 opregner de fire grundlæggende gymnasiale uddannelser, som med lovforslaget samles i én samlet lov om de gymnasiale uddannelser. De fire eksisterende gymnasiale fuldtidsuddannelser til henholdsvis højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen opretholdes alle, men uddannelserne får nye navne.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 1 er der uddannelsen (eller den treårige uddannelse) til teknisk studentereksamen, som er det nye navn for den eksisterende uddannelse til højere teknisk eksamen (htx).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 2 er der uddannelsen (eller den treårige uddannelse) til merkantil studentereksamen, som er det nye navn for den eksisterende uddannelse til højere handelseksamen (hhx).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 3 er der den treårige uddannelse til almen studentereksamen, som er det nye navn for den eksisterende uddannelse til studentereksamen.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 4 er der uddannelsen (eller den toårige uddannelse) til hf-eksamen, som er det nye navn for den eksisterende toårige uddannelse til højere forberedelseseksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 er uddannelserne målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelserne udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Efter den gældende gymnasielovs § 4 er studenterkursus en komprimeret, toårig uddannelse, der udgør en helhed og afsluttes med den nationale studentereksamen (stx). Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse

I den foreslåede bestemmelses stk. 3 nævnes den toårige uddannelse til almen studentereksamen (toårig stx). Uddannelsen svarer til det nuværende studenterkursus. Uddannelsen er målrettet unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Som i dag vil en person, der gennemfører dette uddannelsesforløb, kunne opnå samme eksamen som en person, der har gennemført det almindelige treårige forløb, nemlig en almen studentereksamen.

Efter gældende ret kan gymnasiale institutioner opnå en særskilt godkendelse til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Institutioner med stx-uddannelsen eller studenterkursus kan udbyde fag fra disse uddannelser som enkeltfag og kan i den forbindelse tillade, at en kursist optages på eksisterende hold, der indgår i et treårigt uddannelsesforløb eller et toårigt studenterkursusforløb. Tilsvarende kan institutioner med hhx- og htx-uddannelserne udbyde fag fra disse uddannelser som enkeltfag (som åben uddannelse), og de kan i den forbindelse tillade, at en kursist optages på eksisterende hold, der indgår i de treårige uddannelsesforløb.

Alle de fire gymnasiale eksamener kan i dag principielt sammenstykkes af enkeltfag, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne, § 4, nr. 2, og kapitel 10 i stx-bekendtgørelsen, § 3, nr. 2, og kapitel 8 i hhx-bekendtgørelsen og § 3, nr. 2, og kapitel 9 i htx-bekendtgørelsen. I praksis er det dog altovervejende hf-eksamener, der sammenstykkes som enkeltfagseksamener, idet muligheden for at afslutte en eksamen fra en af de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser som enkeltfagseksamen dog har en vis praktisk betydning i forhold til personer, som af den ene eller anden grund ikke får afsluttet forløbet som elev på uddannelserne med en fuld eksamen, herunder fordi de på tredje år bliver bortvist fra uddannelsesforløbet på grund af overtrædelse af institutionens studie- og ordensregler.

I den foreslåede bestemmelses stk. 4 nævnes muligheden for at tilrettelægge gymnasial uddannelse som gymnasial enkeltfagsundervisning, der er rettet mod voksne. Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Hvad angår afgrænsningen af, hvem der i optagelsesmæssig sammenhæng betragtes som voksne, henvises til afsnit 2.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som et led i regelforenkling foreslås det, at det fremover alene er en højere forberedelseseksamen, der fra bunden kan sammenstykkes som enkeltfagseksamen. For at imødekomme behovet for, at tidligere elever fra uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, som har forladt uddannelsesforløbet uden en fuld eksamen, kan afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen som et alternativ til at blive genoptaget på et nyt fuldtidsforløb, foreslås der med § 45, stk. 3, fastsat en særlig hjemmel, der netop tager sigte på personer, som falder fra uddannelsesforløbet på sidste år. Der henvises til bemærkningerne til § 45, stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at der ved siden af de fire grundlæggende gymnasiale ungdomsuddannelser, den særlige toårige uddannelse til almen studentereksamen samt muligheden for at følge gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), også eksisterer et uddannelsestilbud på gymnasialt niveau inden for erhvervsuddannelserne, nemlig eux-forløb. Dette tilbud er reguleret i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, samt i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014.

Eux-forløb er en erhvervsuddannelse, der kombineres med en gymnasial eksamen. Eux-forløb indeholder dels praktik og skoleundervisning fra den pågældende erhvervsuddannelse og dels undervisning i fag m.v. på gymnasialt niveau. Det samlede uddannelsesforløb afsluttes dels med et erhvervsuddannelsesbevis, der giver erhvervskompetence, dels med et eux-bevis, der giver generel studiekompetence. Eux-forløb indeholder en gymnasial eksamen. Det foreslås, at denne eksamen fremover benævnes erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. herved følgelovforslaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 3, stk. 1 og 3 i den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) gennemføres htx-uddannelsen med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier.

Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsen til teknisk studentereksamens (hidtil htx-uddannelsens) særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelser i lovforslagets §§ 4-6, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.

Bestemmelsen angiver de teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspektiver, som kendetegner uddannelsen til teknisk studentereksamen. Uddannelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Som en erhvervsgymnasial uddannelse skal uddannelsen desuden udvikle elevernes forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Herved adskiller uddannelsen sig fra en almengymnasial uddannelse. Som led i den tekniske erhvervsgymnasiale profil er det foreslået, at der i undervisningen lægges vægt på produktudvikling, innovation, problemløsning, anvendt naturvidenskab og på praktik i værksteder og laboratorier.

En teknisk studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået studentereksamen giver således fortsat adgang til alle videregående uddannelser, men muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf. lovforslagets § 41 og § 65.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 3, stk. 1 og 2 i den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) gennemføres hhx-uddannelsen med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold.

Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsen til merkantil studentereksamens (hidtil hhx-uddannelsens) særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelser i lovforslagets § 3, § 5 og § 6, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.

Bestemmelsen angiver de merkantile, internationalt orienterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver, som kendetegner uddannelsen til merkantil studentereksamen. Uddannelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Som en erhvervsgymnasial uddannelse skal uddannelsen desuden udvikle elevernes forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Herved adskiller uddannelsen sig fra en almengymnasial uddannelse. Som led i den merkantile erhvervsgymnasiale profil foreslås det, at der i undervisningen skal lægges vægt på innovation, problemløsning, cases og projekter.

En merkantil studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået studentereksamen giver således fortsat adgang til alle videregående uddannelser, men muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf. lovforslagets § 41 og § 65.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 3 i den gældende gymnasielov skal uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsen til almen studentereksamens (hidtil stx-uddannelsens) særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelser i lovforslagets §§ 3-4 og § 6, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.

Bestemmelsen angiver de almene og videnskabsorienterede dannelsesperspektiver, som kendetegner uddannelsen til almen studentereksamen. Uddannelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Der er en nær forbindelse mellem den brede, almene fagrække i uddannelsen til almen studentereksamen og videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Herved adskiller uddannelsen sig fra en erhvervsgymnasial uddannelse. Som led i den almengymnasiale profil foreslås det, at der i undervisningen skal lægges vægt på både det teoretiske og på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger.

Der foreslås ikke fastsat en særlig formålsbestemmelse for den toårige uddannelse til almen studentereksamen (hidtil studenterkursus). Når man har gennemført dét uddannelsesforløb, vil man kunne opnå samme eksamen som en person, der har gennemført det almindelige treårige forløb, nemlig en almen studentereksamen. Derfor har dels den fælles formålsbestemmelse i § 1, dels den almindelige formålsbestemmelse for uddannelsen til almen studentereksamen i § 5 også gyldighed for det toårige forløb. Der er heller ikke efter gældende ret fastsat en særlig formålsbestemmelse for studenterkursus.

En almen studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået studentereksamen giver således fortsat adgang til alle videregående uddannelser, men muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf. lovforslagets § 41 og § 65.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse angiver den toårige uddannelse til hf-eksamens særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelser i lovforslagets §§ 3-5, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.

Bestemmelsen angiver de almene og videnskabsorienterede dannelsesperspektiver, som sammen med de professionsrettede perspektiver kendetegner den toårige uddannelse til hf-eksamen. Uddannelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Der er en nær forbindelse mellem den almene fagrække i den toårige uddannelse til hf-eksamen og videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Herved adskiller uddannelsen sig fra en erhvervsgymnasial uddannelse. Som led i den almengymnasiale og samtidig professionsrettede profil skal der i undervisningen lægges vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job.

Formålet, som er beskrevet i bestemmelsen, har også gyldighed for en højere forberedelseseksamen, der er sammenstykket af hf-enkeltfag.

En hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning skal give adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, mens en bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen med overbygning skal give adgang til alle videregående uddannelser, herunder universitetsbacheloruddannelser.

Muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende uddannelses specifikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf. lovforslagets § 41 og § 65.

Hf-studenter med en bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning, som ændrer ønske og nu vil læse videre på universitetet, skal kunne opnå en overbygning gennem et supplerende overbygningsforløb, jf. afsnit 2.1.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derved styrkes deres kvalifikationer, og chancen for at klare universitetsuddannelsen øges. Lovforslaget indeholder særlige bestemmelser om muligheden for at opnå en overbygning gennem et supplerende overbygningsforløb i § 65, stk. 3.

En person, der sammenstykker en højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, kan selv vælge, om den pågældende vil ”lukke” eksamenen uden eller med en overbygning, jf. lovforslagets § 41, stk. 3. Selvom eksamenen er ”lukket” uden en overbygning, skal den pågældende efterfølgende på samme måde som en hf-student fra den toårige uddannelse kunne opnå en overbygning via et supplerende overbygningsforløb.

Særligt hvad angår de kunstneriske bacheloruddannelser, som omfatter uddannelserne til arkitekt, designer og konservator, gælder, at disse uddannelser er akademiske forskningsbaserede uddannelser og på den måde sammenlignelige og sidestillet med universiteternes bacheloruddannelser. De videregående kunstneriske institutioner optager imidlertid samtlige deres studerende til disse uddannelser i kvote 2, uden specifikke adgangskrav (med undtagelse af krav om kemi på B-niveau på konservatoruddannelsen), og via adgangsprøver, der afdækker ansøgernes særligt relevante færdigheder.

En gymnasial adgangsgivende uddannelse er et generelt adgangskrav. Dog er der praksis for, at man kan blive optaget på baggrund af en dispensationsansøgning, hvis man ikke har en adgangsgivende eksamen, men f.eks. en erhvervsuddannelse. Der optages altså i dag til uddannelserne ansøgere med flere forskellige slags færdigheder end de rent boglige fra en gymnasial eksamen. Det nærmere indhold af ansøgernes adgangsgivende gymnasiale eksamen, herunder karakterer og fagniveauer, har således mindre betydning ved optaget på kunstneriske bacheloruddannelser end ved optaget til universiteternes bacheloruddannelser, hvor der er mange specifikke adgangskrav og stadig mere udbredte lokale karakterkrav, og hvor en stor del af optaget sker via kvote 1, hvor karaktererne er afgørende for udvælgelsen.

På ovennævnte baggrund vil det blive fastsat, at en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning fortsat i sig selv vil honorere kravet om en adgangsgivende eksamen i forhold til optagelse på de kunstneriske bacheloruddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler om optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser fremgår af § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasieloven og bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Reglerne om optagelse på de gymnasiale uddannelser skal ses i tæt sammenhæng med bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, der er udstedt med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Efter de gældende regler har ansøgere, som opfylder en række betingelser, retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Retskrav er bl.a. betinget af, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasial uddannelse, hvilket forudsætter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at ansøgeren har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det fremgår af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakter fra 8. klasse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate på det tidspunkt. Elever, hvis faglige niveau ikke falder, og for hvem de personlige eller sociale forudsætninger ikke ændrer sig væsentligt i negativ retning, anses fortsat for uddannelsesparate i 9. klasse.

Ud over at være vurderet uddannelsesparat skal en ansøger have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse, have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om optagelse på uddannelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen direkte efter 9. klasse, skal have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.

Forældre har pligt til, at deres børn modtager undervisning i ti år, men der er ikke skolepligt. Børn, som ikke har gået i folkeskole, men som har modtaget en undervisning, der står mål med den undervisning, der normalt kræves efter reglerne i folkeskoleloven, kan således opnå retskrav på optagelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det kan f.eks. være ved undervisning i ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. ungdomsskoleloven, eller i en fri grundskole, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse. Reglerne om rettidig ansøgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Efter den gældende bekendtgørelse skal ansøgerens ønske om optagelse senest den 1. marts i det år, hvor ansøgeren forlader 9. klasse, sendes til den institution, som ansøgeren har angivet som sin første prioritet.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 skal ansøgeren ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Det forslås i følgelovforslaget, at de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser skal skærpes, så eleverne fremadrettet skal have mindst 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3 skal ansøgeren have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, indgår 2. fremmedsprog i folkeskolens fagrække på 5.-9. klassetrin. 2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4 skal ansøgeren have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. De obligatoriske 9.-klasseprøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, består i dag af skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt to udtræksprøver blandt fagene engelsk (skriftlig), kristendomskundskab (praktisk/mundtlig), historie (praktisk/mundtlig), samfundsfag (praktisk/mundtlig), matematik (mundtlig), geografi, biologi, fysik/kemi (skriftlig), idræt (praktisk/mundtlig) og tysk eller fransk (skriftlig). Reglerne om prøverne, herunder prøveformen, fremgår af prøvebekendtgørelsen.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5 skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen. I følgelovforslagets § 13, nr. 5 (nyt § 14, stk. 3 og 4, i folkeskoleloven) er det foreslået, at elever for at bestå folkeskolens afgangseksamen mindst skal have opnået karakteren 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske 9.-klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til følgelovforslagets § 13, nr. 5.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 6 skal ansøgeren ved resultaterne fra de prøver fra folkeskolens afgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, jf. foran om det foreslåede stk. 1, nr. 2. . De lovbundne prøver omfatter skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. folkeskolelovens § 14, som er omtalt foran om det foreslåede stk. 1, nr. 4.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7 vil ansøgeren have krav på optagelse på den ønskede uddannelse, selvom ansøgeren ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 8 skal ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, og som har et karaktergennemsnit fra de nævnte prøver på mindst 2,0, men under 3,0 kunne gennemføre en vejledningssamtale med lederen af den institution, som ansøgeren ønsker at blive optaget på.

Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannelse, som den pågældende ønsker. Det forudsætter, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 9 vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om proceduren for optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 9. klasse, herunder om frister m.v. samt om vejledningssamtalen. Der kan efter bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om frister, angivelse og behandling af uddannelsesønsker m.v. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om indhold og form af den vejledningssamtale, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 6 i den gældende hf-lov er det en forudsætning for at have retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse, at ansøgeren har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen og søger om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Ansøgere fra 9. klasse har således ikke retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse efter de gældende regler.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at ansøgere fra 9. klasse skal have mulighed for at have retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen, hvis de opfylder en række adgangsforudsætninger.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.

Forældre har pligt til, at deres børn modtager undervisning i ti år, men der er ikke skolepligt. Børn, som ikke har gået i folkeskole, men som har modtaget en undervisning, der står mål med den undervisning, der normalt kræves efter reglerne i folkeskoleloven, kan således opnå retskrav på optagelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det kan f.eks. være ved undervisning i ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. ungdomsskoleloven, eller i en fri grundskole, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse. Reglerne om rettidig ansøgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Efter den gældende bekendtgørelse skal ansøgerens ønske om optagelse senest den 1. marts i det år, hvor ansøgeren forlader 9. klasse, sendes til den institution, som ansøgeren har angivet som sin første prioritet.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 skal ansøgeren ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3 skal ansøgeren have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, indgår 2. fremmedsprog i folkeskolens fagrække på 5.-9. klassetrin. 2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4 skal ansøgeren have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. De obligatoriske 9.-klasseprøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, består i dag af skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt to udtræksprøver blandt fagene engelsk (skriftlig), kristendomskundskab (praktisk/mundtlig), historie (praktisk/mundtlig), samfundsfag (praktisk/mundtlig), matematik (mundtlig), geografi, biologi, fysik/kemi (skriftlig), idræt (praktisk/mundtlig) og tysk eller fransk (skriftlig). Reglerne om prøverne, herunder prøveformen, fremgår af prøvebekendtgørelsen.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5 skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen. I følgelovforslagets § 13, nr. 5 (nyt § 14, stk. 3 og 4, i folkeskoleloven) er det foreslået, at elever for at bestå folkeskolens afgangseksamen mindst skal have opnået karakteren 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske 9.-klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til følgelovforslagets § 13, nr. 5.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 6 skal ansøgeren ved resultaterne fra de prøver fra folkeskolens afgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, jf. foran om det foreslåede stk. 1, nr. 2. De lovbundne prøver omfatter skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. folkeskolelovens § 14, som er omtalt foran om det foreslåede stk. 1, nr. 4.

Ved vurderingen af, om ansøgeren har bekræftet niveauet fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver kan det tillægges vægt, om ansøgeren har særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed eller autismespektrumforstyrrelse m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7 vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Det er nyt, at ansøgere får adgang til den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse – efter de gældende regler er det en betingelse for optagelse på den toårige hf-uddannelse, at ansøgeren har afsluttet 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om proceduren for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, herunder om frister m.v. Der kan efter bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om frister, angivelse og behandling af uddannelsesønsker m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler om optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser fremgår af § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasieloven og bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Reglerne om optagelse på de gymnasiale uddannelser skal ses i tæt sammenhæng med bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, der er udstedt med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Efter de gældende regler har ansøgere, som opfylder en række betingelser, retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Retskrav er bl.a. betinget af, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasial uddannelse, hvilket forudsætter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at ansøgeren har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det fremgår af den gældende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakter fra 8. klasse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate på det tidspunkt. Elever, hvis faglige niveau ikke falder, og for hvem de personlige eller sociale forudsætninger ikke ændrer sig væsentligt i negativ retning, anses fortsat for uddannelsesparate i 9. klasse, og det samme gælder i 10. klasse.

Ud over at være vurderet uddannelsesparat skal en ansøger have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse. Derudover er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter har aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at en ansøger, som søger om optagelse på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen direkte efter 10. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Reglerne om rettidig ansøgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Efter den gældende bekendtgørelse skal ansøgerens ønske om optagelse senest den 1. marts i det år, hvor ansøgeren forlader 10. klasse, sendes til den institution, som ansøgeren har angivet som sin første prioritet.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 skal ansøgeren ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedvurderingen findes i lov om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Det forslås i følgelovforslaget, at de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser skal skærpes, så eleverne fremadrettet skal have mindst 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3 skal ansøgeren have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, indgår 2. fremmedsprog i folkeskolens fagrække på 5.-9. klassetrin. 2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4 skal ansøgeren have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. De obligatoriske 9.-klasseprøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, består i dag af skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt to udtræksprøver blandt fagene engelsk (skriftlig), kristendomskundskab (praktisk/mundtlig), historie (praktisk/mundtlig), samfundsfag (praktisk/mundtlig), matematik (mundtlig), geografi, biologi, fysik/kemi (skriftlig), idræt (praktisk/mundtlig) og tysk eller fransk (skriftlig). Reglerne om prøverne, herunder prøveformen, fremgår af prøvebekendtgørelsen.

Efter bestemmelsen stk. 1, nr. 5 skal ansøgeren i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter have aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag.

Efter bestemmelsen stk. 1, nr. 6 skal ansøgeren have bestået folkeskolens afgangseksamen. I følgelovforslagets § 13, nr. 5 (nyt § 14, stk. 3 og 4 i folkeskoleloven) er det foreslået, at elever for at bestå folkeskolens afgangseksamen mindst skal have opnået karakteren 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske 9.-klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til følgelovforslagets § 13, nr. 5.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7 skal ansøgeren ved resultaterne fra de prøver fra folkeskolens afgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, jf. foran om det foreslåede stk. 1, nr. 2. De lovbundne prøver omfatter skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. folkeskolelovens § 14, som er omtalt foran om det foreslåede stk. 1, nr. 4.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 8, vil en ansøger have krav på optagelse på den ønskede uddannelse, selvom ansøgeren ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver, hvis karaktergennemsnittet er på mindst 3,0, og ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 9, skal ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, og som har et karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver på mindst 2,0, men under 3,0, kunne gennemføre en vejledningssamtale med lederen af den institution, som ansøgeren ønsker at blive optaget på.

Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannelse, som den pågældende ønsker. Det forudsætter, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 10, vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver i folkeskolens afgangseksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 vil der ved vurderingen af, om ansøgeren ved prøveresultaterne i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, og om ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, skulle indgå karakterer fra 10. klasse i de samme fag i stedet for karaktererne fra 9. klasse, hvis det er til fordel for ansøgeren. Hvis f.eks. ansøgeren har fået 2,0 i dansk i 9. klasse, og ansøgeren får 4,0 i dansk i 10. klasse, så vil karakteren 4,0 indgå i beregningen af, om ansøgeren opfylder dette krav.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om proceduren for optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 10. klasse herunder om frister m.v. samt om vejledningssamtalen. Der kan efter bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om frister, angivelse og behandling af uddannelsesønsker m.v. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om indhold og form af den vejledningssamtale, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler om optagelse på den toårige hf-uddannelse fremgår af § 6 i hf-loven og bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Reglerne om optagelse på de gymnasiale uddannelser skal ses i tæt sammenhæng med bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, der er udstedt med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Efter de gældende regler har ansøgere, som opfylder en række betingelser, retskrav på at blive optaget på den toårige hf-uddannelse. Retskrav er bl.a. betinget af, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasial uddannelse, hvilket forudsætter, at ansøgeren er blevet vurderet uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Det fremgår af den gældende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakter fra 8. klasse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat på det tidspunkt. Elever, hvis faglige niveau ikke falder, og for hvem de personlige eller sociale forudsætninger ikke ændrer sig væsentligt i negativ retning, anses fortsat for uddannelsesparate i 9. klasse, og det samme gælder i 10. klasse.

Ud over at være vurderet uddannelsesparat skal en ansøger have afsluttet 10. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse, have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve i dansk, engelsk, matematik, have aflagt 9. - eller 10. klasseprøver i fysik/kemi og have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til mindst 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt prøve i tysk eller fransk i 9. eller 10. klasse, medmindre prøven ikke blev udtrukket for eleven efter 9. klasse.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at en ansøger, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 skal ansøgeren rettidigt have søgt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Reglerne om rettidig ansøgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Efter den gældende bekendtgørelse skal ansøgerens ønske om optagelse senest den 1. marts i det år, hvor ansøgeren forlader 10. klasse, sendes til den institution, som ansøgeren har angivet som sin første prioritet.

Efter bestemmelsens stk., 1, nr. 2 skal ansøgeren ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Det foreslås i følgelovforslaget, at elever, for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til den toårige uddannelse til hf-eksamen, fremadrettet skal have mindst 4,0 i gennemsnit i afsluttende standpunktskarakterer.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3 skal ansøgeren have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens 9. klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, hvis prøven er udtrukket for ansøgeren, eller 10. klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgere, som har aflagt prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10. klasseprøve og skal have aflagt både mundtlig og skriftlig prøve. 2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.

Børn, som ikke har gået i folkeskole, men som har modtaget undervisning i tysk eller fransk, der står mål med den undervisning, der normalt kræves efter reglerne i folkeskoleloven, kan således opnå retskrav på optagelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det kan fx være ved undervisning i en fri grundskole, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4 skal ansøgeren i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter have aflagt folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk, engelsk og matematik. Det er en betingelse, at eleven har aflagt både den mundtlige og den skriftlige prøve i alle tre fag.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5 skal ansøgeren have aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin eller 10.-klasseprøve i fysik/kemi ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Begge prøver er praktisk/mundtlige.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 6 skal ansøgeren have opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik 10.-klasseprøverne. Det er således - i modsætning til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 5 - ikke en forudsætning, at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.

Kravet om, at ansøgeren skal have opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik i resultater fra prøver aflagt ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, er nyt. Beregningen af gennemsnittet omfatter prøvekaraktererne i både de mundtlige og de skriftlige prøver i de to fag.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7 vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved vurderingen af, om ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, indgå karakterer fra 10. klasse i de samme fag i stedet for karaktererne fra 9. klasse, hvis det er til fordel for ansøgeren.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om proceduren for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, herunder om frister m.v. Der kan efter bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om frister, angivelse og behandling af uddannelsesønsker m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter reglerne i kapitel fem i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser kan ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, som ikke har retskrav på optagelse, optages på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering af bl.a. ansøgerens standpunktskarakterer, prøvekarakterer, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer m.v. Hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, skal den pågældende for at kunne blive optaget efter en konkret vurdering aflægge en obligatorisk optagelsesprøve. Der er ikke tale om en centralt stillet prøve, men derimod en prøve, som stilles lokalt af den pågældende institution.

Med baggrund i aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 foreslås det i bestemmelsens stk. 1, at ansøgere, som ikke efter de foreslåede regler i § 7 eller §§ 9-10 vil have krav på optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 9. eller 10. klasse eller på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse, og som fastholder ønsket om optagelse på uddannelsen, vil blive konkret vurderet af den institution, ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker.

Til brug for vurderingen skal institutionen dels anvende en centralt stillet optagelsesprøve og dels gennemføre en samtale med ansøgeren. Den centralt stillede optagelsesprøve, som vil blive udviklet til formålet, vil have fokus på at afdække ansøgerens faglige niveau. Samtalen skal bl.a. være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Ansøgeren vil være optagelsesberettiget, hvis institutionens leder på baggrund af optagelsesprøven og samtalen som helhed vurderer, at ansøgeren har faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse.

Det klare udgangspunkt er, at ansøgeren ikke vil være optagelsesberettiget, hvis optagelsesprøven viser, at ansøgeren ikke har de faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det skal således kun i helt særlige tilfælde være muligt at blive optaget alene på bagrund af en positiv samtale. Det vil dog kunne være tilfældet for f.eks. elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed m.v. Den gymnasiale institutions leder vil således kunne beslutte at optage en ansøger, der ikke består optagelsesprøven pga. f.eks. ordblindhed, hvis det på trods heraf fremgår af besvarelsen og eventuelt samtalen, at ansøgeren i øvrigt har gode faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Ansøgere, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse, og som ikke opfylder de i § 8 foreslåede betingelser for optagelse, vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 ikke have tilsvarende mulighed for at blive optaget efter en konkret vurdering baseret på en optagelsesprøve og en samtale.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om den centralt stillede optagelsesprøve og samtale, herunder om frister for afholdelse af prøven, prøvens faglige indhold, niveau og omfang, bedømmelseskriterier samt om samtalens omfang og karakter. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvornår optagelsesprøven skal afholdes, hvilket fagligt indhold optagelsesprøven skal have, og hvordan elevernes prøveresultater skal vurderes, samt regler om, hvordan samtalen skal forløbe, og hvilke elementer der skal indgå i samtalen. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, hvor mange gange den enkelte ansøger har adgang til at blive vurderet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter reglerne i kapitel fem i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser kan ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, som ikke har retskrav på optagelse, optages på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering af bl.a. ansøgerens standpunktskarakterer, prøvekarakterer, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer m.v. Hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, skal den pågældende for at kunne blive optaget efter en konkret vurdering aflægge en obligatorisk optagelsesprøve. Der er ikke tale om en centralt stillet prøve, men derimod en prøve, som stilles lokalt af den pågældende institution.

Efter § 9 i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser har en ansøger, som søger på baggrund af en almen forberedelseseksamen, jf. § 16 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), endvidere retskrav på at blive optaget på den toårige hf-uddannelse, hvis ansøgeren søger om optagelse i førstkommende termin efter, at ansøgeren har bestået alle prøver i fagene dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik på D-niveau, naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk på mindst G-niveau. Hvis et fag indeholder flere prøver, skal hver af prøverne være bestået.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastslår, at ansøgere til de treårige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, som ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil skulle vurderes konkret efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i § 11. Ansøgerne vil således ikke have retskrav på at blive optaget men vil i stedet skulle vurderes af den højst prioriterede institution på bagrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11.

Efter bestemmelsens stk. 2 vil ansøgere, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen på baggrund af en almen forberedelseseksamen efter bestemmelserne i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), have retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren søger om optagelse i førstkommende termin efter, at den sidste af de prøver, som indgår i almen forberedelseseksamen, er bestået. Efter den gældende bestemmelse i § 16 i avu-loven skal ansøgeren have bestået alle prøver i fagene dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik på D-niveau, naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk på mindst G-niveau. Hvis et fag indeholder flere prøver, skal hver af prøverne være bestået.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, jf. hf-lovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse på baggrund af en almen forberedelseseksamen efter avu-loven, kunne optages efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Den standardiserede vurdering foretages af lederen på den institution, som ansøgeren søger om optagelse på.

Det vil bl.a. indgå som et led i den standardiserede vurdering, om ansøgeren kan dokumentere eller godtgøre, at ansøgeren – hvis pågældende havde søgt om optagelse umiddelbart i forlængelse af 9. eller 10. klasse – i øvrigt ville have haft krav på optagelse. Herudover vil det indgå i vurderingen, hvilke uddannelsesaktiviteter m.v. ansøgeren har deltaget i efter 9. eller 10. klasse, og på hvilken måde disse aktiviteter har kunnet udvikle den pågældendes forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om den standardiserede vurdering, herunder om på hvilket grundlag og i hvilket omfang, der skal foretages en vurdering af ansøgerens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvilken betydning det skal have for vurderingen, hvis ansøgeren kan godtgøre, at pågældende ville have haft krav på optagelse på uddannelsen, hvis pågældende havde søgt direkte efter 9. - eller 10. klasse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det skal indgå i vurderingen, om ansøgeren efter afslutningen af 9. - eller 10. klasse har deltaget i uddannelses- eller andre aktiviteter, som har kunnet udvikle ansøgerens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om optagelse af ansøgere til pre-IB, til særligt tilrettelagte forløb for visse ansøgere og om optagelse af ansøgere med særlige krav om optagelse, herunder ansøgere fra andre lande. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler, som i modificeret form viderefører gældende regler i kapitel 4 og 7 i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Det drejer sig om regler om optagelse af ansøgere fra Færøerne og Grønland, ansøgere fra Europaskoler, ansøgere fra Finland, Island, Norge og Sverige, ansøgere fra andre lande, samt om optagelse af ansøgere til pre-IB og optagelse på særligt tilrettelagte forløb for elever med Aspergers syndrom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 5, stk. 3 i den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6, stk. 3 i den gældende gymnasielov, og § 6, stk. 3 i den gældende hf-lov kan elever eller kursister, der efter at have gennemført første eller andet år af et treårigt uddannelsesforløb eller første år af et toårigt uddannelsesforløb, afbryder undervisningen i indtil ét år efter aftale med institutionens leder, ved starten af det følgende skoleår fortsætte på andet eller tredje år på den institution, hvor eleven eller kursisten allerede er optaget, eller på en anden institution. En elev eller kursist, der afbryder undervisningen i mere end ét år, skal optages på ny.

Den foreslåede bestemmelse, som i al væsentlighed er en videreførelse af gældende ret, giver mulighed for, at en elev efter at have gennemført første år af et toårigt uddannelsesforløb eller første eller andet år af et treårig uddannelsesforløb efter aftale med institutionens leder skal kunne have indtil et års fravær fra undervisningen med henblik på f.eks. at tage på et privat studieophold i udlandet, tage fri i forbindelse med barsel eller lignende, uden at fortabe retten til at kunne fortsætte undervisningen efter endt fravær.

Det skal ikke kunne aftales, at eleven kan vende tilbage til uddannelsen, hvis eleven er fraværende fra uddannelsen i mere end et år. Ved fravær på mere end et år, skal den pågældende søge om optagelse på uddannelsen på ny efter de generelle regler om optagelse.

Bestemmelsen regulerer mulighederne for, at elever kan skifte mellem gymnasiale uddannelser uden tab af tid; det vil sige uden at skiftet betragtes som frafald af den uddannelse, som eleven først er påbegyndt.

Den foreslåede bestemmelse øger mulighederne for at skifte mellem de gymnasiale uddannelser i forhold til i dag, jf. de gældende bestemmelser i § 6 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og gymnasielovens § 7.

I dag er der mulighed for, at en elev fra en af de treårige uddannelser til htx, hhx eller stx kan skifte til en anden af disse uddannelser uden tab af tid senest ved afslutningen af det halvårlige grundforløb. Et sådant uddannelsesskift sker ved, at eleverne på sædvanlig måde får merit for de fag, der er fælles (dansk, matematik og engelsk indgår i alle gymnasiale grundforløb), og merit ved substitution for den øvrige del af det gennemførte grundforløb.

Der er ikke i dag mulighed for skift mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og den toårige hf-uddannelse, ligesom der ikke er mulighed for at skifte institution inden for de treårige uddannelser.

Nogle elever finder i løbet af den første tid i deres ungdomsuddannelsesforløb ud af, at deres faglige forudsætninger og interesser ikke passer med den valgte uddannelse. For at give eleverne gode muligheder for at tage stilling til, om de er kommet ”på rette hylde”, og at de ikke falder ud af uddannelsessystemet, foreslås det at udvide mulighederne for at vælge en anden uddannelse eller institution, så der bliver tale om et omvalg i stedet for frafald.

Samtidig ønsker regeringen at sikre, at de elever, som skifter uddannelse, ikke via skiftet kan opnå adgang til en uddannelse, som eleven ikke i øvrigt opfyldte betingelserne for at få adgang til. Skiftemulighederne skal således ikke kunne bruges til at omgå optagelseskravene til de gymnasiale uddannelser.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 kan en elev indtil afslutningen af grundforløbet i en treårig gymnasial ungdomsuddannelse skifte til anden institution eller til en anden treårig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den toårige uddannelse til hf-eksamen, og elever fra den toårige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, samt elever fra eux-forløb, som skifter til en treårig gymnasial uddannelse eller til den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Bestemmelsen viderefører de gældende regler om skifte mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og udvider skiftemuligheden, så der også bliver mulighed for at skifte til en anden institution og dér fortsætte den samme uddannelse. Skiftet vil indebære, at eleven skal optages på en ny uddannelse og eventuelt på en ny institution.

Elever, der skifter mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser inden for de tre måneder, som grundforløbet varer, vil derfor have ret til optagelse på den ny uddannelse eller institution. Optagelse vil dog forudsætte, at der er plads på den nye uddannelse eller institution. Eleven vil ikke have krav på at få plads på en bestemt institution eller at få en bestemt studieretning. Optagelse vil ske på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det allerede gennemførte forløb.

Som noget nyt vil elever fra en treårig gymnasial ungdomsuddannelse på samme måde kunne skifte til den toårige uddannelse til hf-eksamen, og elever fra den toårige uddannelse til hf-eksamen vil kunne skifte til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse.

I dag er der efter mindst et halvt år (20 uger) af en erhvervsuddannelse mulighed for at skifte fra en erhvervsuddannelse til studieretningsforløbet på htx- eller hhx-uddannelsen efter samme principper som ved skift mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Adgangen forudsætter, at eleven opfylder de objektive optagelseskriterier for at have retskrav på optagelse på de erhvervsgymnasiale uddannelser, og at den ansøgte institutions leder finder, at eleven i tilstrækkeligt omfang har gennemført undervisning på gymnasialt niveau i dansk, matematik og engelsk, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.

Den nævnte skiftemulighed foreslås videreført i bestemmelsens stk. 1 i en ny form, hvorefter skiftemuligheden begrænses til eux-elever. Det skyldes, at det i praksis er erhvervsuddannelseselever, der følger et eux-forløb, som modtager undervisning på gymnasialt niveau i et omfang, der kan begrunde merit ved substitution.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at elever fra eux-forløb kan skifte til en af de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser eller til den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 er skift efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 7 eller 8, hvis vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse.

Efter de foreslåede regler i § 7, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2 og § 10, stk. 1, nr. 2, er det en forudsætning for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat.

Det kan forekomme, at en elev, som ønsker at skifte uddannelse som ovenfor beskrevet, ikke er vurderet i forhold til, om vedkommende er uddannelsesparat til den uddannelse, som vedkommende nu ønsker at skifte til. I disse tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at lederen af den institution, som vedkommende ønsker at skifte til, undersøger, om eleven ville have opfyldt de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til den pågældende uddannelse, hvis vedkommende havde søgt om optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse. De personlige og sociale forudsætninger, som er en del af helhedsvurderingen i uddannelsesparathedsvurderingen, er således allerede vurderet opfyldt i forbindelse med optagelse på den uddannelse, som eleven nu ønsker at skifte fra.

Elever, som opfylder de foreslåede forudsætninger for at skifte, vil have ret til at skifte, men retten til at skifte vil være under forudsætning af, at det sker inden for de tre første måneder af uddannelsen, hvilket svarer til den periode, som grundforløbet i de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser varer.

Det vil endvidere være under forudsætning af, at der er plads på den nye uddannelse og institution. Eleverne vil således ikke have krav på at få plads på en bestemt institution eller – for de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser – på en bestemt studieretning.

Efter bestemmelsens stk. 3 vil elever, der skifter, fortsat blive optaget på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Merit ved substitution indebærer bl.a., at forskellige fag eller forløb, der er gennemført inden uddannelsen, kan træde i stedet for fag eller forløb i uddannelsen, når institutionens leder vurderer, at fagene eller forløbene ligeværdigt bidrager til opfyldelse af uddannelsens formål. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 18.

Uddannelsesskift, der bygger på merit ved substitution, kan indebære, at eleven i større eller mindre omfang kan komme til at mangle en del af det konkrete faglige fundament for at fortsætte undervisningen i et eller flere fag. For at et uddannelsesskift skal lykkes, kan der derfor være behov for, at eleven gør en særlig indsats for at sikre den nødvendige faglige sammenhæng, og at eleven er blevet vejledt om konsekvenserne af et uddannelsesskift.

Det er ikke hensigten, at der skal tilrettelægges særlige uddannelsesforløb for elever, der skifter uddannelse i løbet af de tre første måneder. Disse elever skal således indgå i det uddannelsesforløb, som allerede er i gang. Efter bestemmelsens stk. 4 vil eleven selv have ansvaret for den særlige indsats, der ofte er nødvendig i forbindelse med skiftet. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 13 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser, idet det dog er tilføjet, at både lederen af den afgivende og den modtagende institution har ansvar for at vejlede eleven om skiftet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I dag kan elever, som ønsker at skifte uddannelse, og som ikke har krav på at skifte uddannelse i medfør af §§ 11 eller 12 i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser, optages på baggrund af en konkret vurdering i medfør af reglerne i kapitel fem i den gældende optagelsesbekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15 fastsætter, at det ud over de tilfælde, hvor eleven har ret til at blive optaget inde i et uddannelsesforløb, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 13 og 14, vil være op til institutionens leder konkret at vurdere, om en ansøger skal optages. I den forbindelse vil institutionens leder vurdere ansøgerens forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse, og i hvilket omfang eleven kan opnå merit.

Efter § 8, stk. 1 i den gældende gymnasielov kan optagelse til et toårigt forløb på studenterkursus tidligst finde sted et år efter, at ansøgerne har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kursusstedet afgør ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger kan optages. Med lovforslagets § 2, stk. 3 vil studenterkursus fremadrettet blive benævnt den toårige uddannelse til almen studentereksamen.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen tidligst skal kunne ske et år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Institutionens leder vil ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt afgøre, om en ansøger kan optages.

Denne grundlæggende betingelse skal ses i sammenhæng med, at den toårige uddannelse til almen studentereksamen efter lovforslagets § 2, stk. 3 er målrettet mod både unge og voksne. Baggrunden for, at ansøgere til den toårige uddannelse til almen studentereksamen – i modsætning til den treårige uddannelse eller de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser – ikke skal kunne optages på denne uddannelse direkte fra grundskolen, er for at opretholde en klar sondring mellem ungdomsuddannelserne og dette tilbud.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 1, i gymnasieloven, idet det dog er præciseret, at institutionens leder ud over ansøgerens kvalifikationer også skal inddrage ansøgerens øvrige forudsætninger, som kunne have betydning for, om ansøgeren skal optages på uddannelsen, i vurderingen.

Præciseringen tydeliggør, at institutionens leder ud over de faglige forudsætninger også vil skulle inddrage ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Den toårige uddannelse til almen studentereksamen er en komprimeret uddannelse med samme mål som den treårige uddannelse, og den forudsætter derfor ud over de nødvendige faglige forudsætninger en vis modenhed af eleverne, hvoraf en del altså vil være noget ældre, end tilfældet normalt er på de gymnasiale uddannelser.

Efter § 7, stk. 1 i den gældende hf-lov kan ansøgere til hf-enkeltfag tidligst optages et år efter, at de pågældende har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 kan optagelse på hf-enkeltfag tidligst finde sted et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages et år efter, at de er udskrevet af 10. klasse. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Denne grundlæggende betingelse skal ses i sammenhæng med, at hf-enkeltfag efter lovforslagets § 2, stk. 4 er målrettet mod voksne. Betingelsen om, at man i modsætning til ungdomsuddannelserne ikke skal kunne optages på hf-enkeltfag direkte fra grundskolen eller 10. klasse, er for at opretholde en klar sondring mellem ungdomsuddannelserne og voksenundervisning.

Institutionens leder skal ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt afgøre, om en ansøger kan optages. Bestemmelsen indeholder en præcisering af, at institutionerne ved vurderingen af, om ansøgere skal optages, ud over de faglige kvalifikationer også skal lægge vægt på ansøgernes øvrige forudsætninger for at gennemføre undervisningen. Præciseringen tydeliggør, at institutionens leder ud over de faglige forudsætninger også vil skulle inddrage ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre undervisningsforløbet.

Institutionen vil f.eks. kunne inddrage eventuel viden om, hvis ansøgeren flere gange før forgæves har forsøgt at gennemføre undervisning i det pågældende fag eller eventuelt i andre fag, eller viden om at ansøgeren tidligere har været kursist på institutionen og i den forbindelse tilsidesatte studie- og ordensreglerne gentagne gange eller i alvorlig grad.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal ansøgere, som optages på uddannelsen, kunne optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand, hvilket normalt er højst én times transporttid til uddannelsesstedet. Som noget nyt foreslås det, at ansøgere ikke kan optages og følge undervisningen i samme fag og niveau mere end to gange, medmindre institutionens leder i helt særlige tilfælde tillader en tredje gang. Helt særlige tilfælde kan foreligge, hvis det kan godtgøres, at ansøgeren uforskyldt er blevet forhindret i at gennemføre og på en rimelig måde at afslutte et fag. Dette skal sikre, at en kursist ikke bliver ved at melde sig til samme fag flere gange, f.eks. fordi kursisten ikke har aflagt prøve i faget, eller fordi kursisten gerne vil forbedre resultatet af en tidligere prøve i faget.

Der eksisterer ikke en samlet central opgørelse over, hvilke hf-enkeltfag en kursist måtte have gennemført eller forsøgt gennemført. Forslaget pålægger således ikke institutionerne en pligt til at undersøge, om en ansøger tidligere har været optaget på et enkeltfag uden at gennemføre faget. Men i det omfang, institutionen er bekendt med noget sådant, kan institutionen med den foreslåede bestemmelse undlade at optage ansøgeren på det pågældende fag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler om merit er fastsat i § 19 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 20 i gymnasieloven og § 16 i hf-loven. Efter disse regler kan institutioner efter ansøgning give elever merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleverne inden optagelse på uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Institutionen kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, når forløbet efter institutionens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen. Elever, som opnår merit, bliver i et eller andet omfang fritaget for dele af den pågældende uddannelse, og institutionerne kan derfor tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.

Den gældende bekendtgørelse nr. 130 af 21. februar 2011 om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen) fastsætter nærmere regler om meritgivende fag og forløb, konsekvenser af merit, procedure for tildeling af merit, merit i den samlede eksamen og merit i forbindelse med gymnasiale supplering.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 viderefører de gældende regler om merit i de love, som er nævnt ovenfor. Efter bestemmelsens stk. 1 skal en elev efter ansøgning kunne opnå merit for fag, som eleven inden optagelse på uddannelsen har afsluttet på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Eleven skal anses for at have afsluttet et fag, når den pågældende har gennemført det samlede undervisningsforløb, har fået årskarakter i faget, hvor dette gives, og har aflagt prøve i faget, hvis undervisningen afsluttes med en prøve. Hvis eleven opnår merit, indebærer det, at der er visse elementer af uddannelsen, som eleven ikke skal gennemføre.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal institutionens leder endvidere efter ansøgning kunne give en elev merit for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelse på uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at der skal kunne gives merit ved substitution, dvs. at forskellige fag eller forløb, der er gennemført inden uddannelsen, kan træde i stedet for fag eller forløb i uddannelsen, når institutionens leder vurderer, at fagene eller forløbene ligeværdigt bidrager til opfyldelse af uddannelsens formål eller til grundlaget for at fortsætte et fag på et højere niveau. Merit ved substitution bygger på anerkendelse af fælles kompetencemål frem for fælles, konkret indhold.

Der kan f.eks. blive tale om merit ved substitution, hvis eleven har gennemført dele af et gymnasialt fag i en tidligere uddannelse, eller hvis eleven har gennemført uddannelse i udlandet inden optagelsen på den danske uddannelse. Et andet eksempel er, at eleven har erhvervet relevant realkompetence, f.eks. i et fremmedsprog gennem længerevarende ophold i et andet land uden nødvendigvis at have modtaget undervisning. En afklaring af realkompetencen kan evt. ske ved en intern prøve.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal institutionens leder kunne tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb, for de elever, som får merit efter stk. 1 eller 2. Elever, der opnår merit for et enkelt fag eller anden form for begrænset merit, vil f.eks. kunne anvende den tid, som meritten frigiver, til at kunne tage et ekstra valgfag. Elever, der opnår mere omfattende merit, f.eks. ved både at kunne opnå merit efter stk. 1 og 2 eller ved at have gennemført omfattende gymnasial uddannelse i udlandet, vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 kunne gennemføre et afkortet, særligt tilrettelagt gymnasialt forløb.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastslår, at reglerne i stk. 1 og 2 om merit, herunder ved substitution, også skal gælde for kursister på hf-enkeltfag. Merit kan f.eks. være relevant for den kursist, som ønsker at sammenstykke en højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, og som tidligere har afsluttet gymnasiale fag eller som på anden måde har opnået kompetencer, som kan træde i stedet for ét eller flere fag eller dele af fag. Merit kan f.eks. også være relevant for en kursist, som ønsker optagelse på et hf-enkeltfag, og som tidligere har gennemført forløb eller opnået kompetencer, som kan træde i stedet for dele af undervisningen i faget.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om merit, herunder om procedure for tildeling af merit, kriterier for elevers og kursisters fritagelse for en del af en gymnasial uddannelses undervisnings- og fordybelsestid samt prøver før deres optagelse på uddannelsen eller i tilfælde af, at de går et skoleår om eller genoptages. Ministeren kan bl.a. fastlægge kriterier for vurdering af erhvervede faglige kvalifikationer, hvilke fag, der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen. Det er hensigten at videreføre de gældende regler i meritbekendtgørelsen, dog tilpasset i lyset af bestemmelserne i dette lovforslag.

Efter gældende ret, jf. kapitel to i de gældende bekendtgørelser om henholdsvis uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til almen studentereksamen (stx), er det samlede timetal for hhx- og stx-uddannelserne ca. 3.100 timer og for htx-uddannelsen ca. 3.400 timer. Timerne opdeles i uddannelsestid, som omfatter undervisning og andre lærerstyrede aktiviteter, og i elevtid, som eleven bl.a. bruger på skriftligt arbejde. Hhx- og stx-uddannelserne består af knapt 2.500 timer uddannelsestid og godt 600 timer elevtid og htx-uddannelsen af godt 2.600 timer uddannelsestid og knap 800 timer elevtid. Det samlede timetal og fordelingen mellem uddannelsestid og elevtid varierer dog lidt mellem de tre treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, ligesom valg af studieretning og valgfag har betydning for det endelige timetal for den enkelte elev. Størstedelen af omfanget af uddannelserne beregnes i blokke, og for hver uddannelse er der fastsat et antal blokke, som uddannelsen maksimalt kan omfatte. En blok svarer i omfang til et fag på C-niveau eller et løft af et fag fra C-niveau til B-niveau eller fra B-niveau til A-niveau.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, herunder den toårige uddannelse til almen studentereksamen, sondres mellem undervisningstid og fordybelsestid.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil undervisningstiden omfatte den samlede lærerstyrede elevaktivitet, det vil sige den tid, hvor eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fagene. Det omfatter bl.a. faglig metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Begrebet undervisningstid svarer til det hidtidige begreb uddannelsestid.

Efter bestemmelsens stk. 2 opgøres omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst muligt kan understøtte de aktiviteter, som indgår i undervisningstiden. Fordybelsestiden vil ikke omfatte elevens egen tid til almindelig forberedelse (”lektielæsning”) m.v. Fordybelsestiden skal beregnes i forhold til en bestemt opgave som den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af opgaven. Begrebet fordybelsestid svarer til det hidtidige begreb elevtid.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 vil undervisningstiden og fordybelsestiden blive opgjort i timer a 60 minutter, det vil sige klokketimer.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 er undervisningstiden for den enkelte elev i uddannelsen til teknisk studentereksamen mindst 2.770 timer og overstiger normalt ikke 2.820 timer. Fordybelsestiden er mindst 630 timer for den enkelte elev.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 er undervisningstiden for den enkelte elev i uddannelsen til merkantil studentereksamen mindst 2.605 timer og overstiger normalt ikke 2.655 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 6 er undervisningstiden for den enkelte elev i uddannelsen til almen studentereksamen mindst 2.600 timer og overstiger normalt ikke 2.650 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev.

Efter bestemmelsens stk. 7 er undervisningstiden for den enkelte elev i den toårige uddannelse til almen studentereksamen mindst 1.845 timer og overstiger normalt ikke 1.895 timer. Fordybelsestiden er mindst 390 timer for den enkelte elev.

De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 22, stk. 2, hvori det foreslås fastsat, hvor mange fag eleverne mindst skal have på A-niveau ved afslutningen af studieretningsforløbet i de enkelte uddannelser. Omfanget af uddannelserne vil således ikke som i dag blive beregnet i såkaldte blokke, men derimod ved kravene til det samlede undervisningstimetal, kravene til obligatoriske fag, studieretningernes indhold og valgfag samt minimumskravet til fag på A-niveau.

Efter bestemmelsens stk. 8 vil hovedparten af undervisningstiden i uddannelserne være fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet.

Ud over minimumstallet for undervisningstimer i de tre uddannelser, som foreslået i bestemmelsens stk. 4-6, vil i undervisningstiden indgå en pulje på 130 timer for den enkelte elev i de treårige uddannelser til almen og merkantil studentereksamen, og en pulje på 150 timer for den enkelte elev i uddannelsen til teknisk studentereksamen. I den toårige uddannelse til almen studentereksamen vil der ud over minimumstallet for undervisningstid, som foreslået i bestemmelsens stk. 7, indgå en pulje på 100 timer for den enkelte elev.

Institutionens leder vil kunne fordele timerne i puljen til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer. Foruden skriftlig træning vil puljen kunne f.eks. bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter.

Efter bestemmelsens stk. 9 vil hovedparten af fordybelsestiden blive forhåndstildelt til de enkelte fag med skriftligt arbejde og til studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Resten af fordybelsestiden vil blive fordelt af institutionens leder. Den del af fordybelsestiden, som skal fordeles af institutionens leder, vil skulle tildeles fag, hvor institutionens leder vurderer, at yderligere fordybelsestid vil bidrage til bedre opfyldelse af fagets mål. Tildeling af flere timer i et fag vil skulle tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.

Efter bestemmelsens stk. 10 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fordeling af undervisningstid og fordybelsestid mellem de enkelte fag og om omfanget af tid, der kan fordeles af institutionens leder. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om antallet af timer for undervisningstid i de enkelte fag henholdsvis løft af niveauet af fag og forløb og om antallet af timer for fordybelsestid, der er forhåndstildelt til de enkelte fag med skriftligt arbejde og til de faste elementer studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Antallet af timer til fordybelsestid skal bl.a. anvendes til styrkelse af elevernes skriftlige forudsætninger, herunder opøvelsen af basale skrivekompetencer og faglig formidling.

Bemyndigelsen vil herudover bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om institutionernes muligheder for i øvrigt at anvende fordybelsestiden og regler om, i hvilket omfang undervisningstiden kan afvikles som såkaldt virtuel undervisning, det vil sige undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret organiseres uddannelserne i et grundforløb på et halvt år, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på to et halvt år, som vælges af den enkelte elev, jf. § 7, stk. 2 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), og § 9, stk. 1 i gymnasieloven.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at grundforløbet i de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen skal kortes ned til 3 måneder.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen helt grundlæggende organiseres i et grundforløb, der skal være fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb, som skal vælges af den enkelte elev.

Grundforløbet skal vare tre måneder og afsluttes første uge i november – modsat i dag, hvor det varer et halvt år. Ved afslutningen af grundforløbet skal eleverne vælge studieretning blandt de studieretninger, som institutionen udbyder.

Det foreslås, at det som i dag bliver institutionens leder, der skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev vil have krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vælger elever på den toårige uddannelse til almen studentereksamen studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til grundforløbet overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrettelæggelse over to år.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende gymnasielovs § 21, stk. 1. Den toårige uddannelse til almen studentereksamen er en komprimeret uddannelse med samme mål som den treårige uddannelse. Reglerne for den toårige uddannelse skal derfor følge mål og principper for den treårige uddannelse, idet der foretages de tilpasninger i bl.a. fagrække og undervisningstid, som nødvendiggøres af det komprimerede toårige forløb og den særlige målgruppe. Det er hensigten, at disse tilpasninger vil komme til at svare til de gældende regler for toårigt studenterkursus, således at den toårige uddannelse vil rumme enten religion eller oldtidskundskab på C-niveau som obligatorisk fag og ikke vil rumme idræt og et kunstnerisk fag på C-niveau som obligatorisk fag.

Institutionerne skal udbyde og oprette studieretninger og valgfag svarende til ordningen for den treårige uddannelse. På den toårige uddannelse skal studieretningsforløbet dog starte allerede ved starten af første år. Eleverne vil således – i modsætning til eleverne på den treårige uddannelse til almen studentereksamen – ikke få et grundforløb som indledning til uddannelsesforløbet. Kravene til grundforløbet i den treårige uddannelse vil blive overført til den toårige uddannelse i en tilpasset form. Det er hensigten, at denne tilpasning vil komme til at svare til de gældende regler for toårigt studenterkursus, således at uddannelsen vil bestå af et studieretningsforløb uden et egentlig grundforløb, men dog i lighed med den treårige uddannelse vil rumme naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet og om kravene til almen studentereksamen i den toårige uddannelse. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække i forhold til den treårige uddannelse, med henblik på at uddannelsen kan komprimeres tilstrækkeligt. Der kan f.eks. også blive fastsat regler om, at undervisningstiden til fag i den toårige uddannelse fastlægges til færre timer end i de øvrige gymnasiale uddannelser under hensyntagen til den særligt motiverede og modne målgruppe, som typisk vælger uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler om grundforløbet er i § 8 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og i § 10 i gymnasieloven. Efter disse bestemmelser har grundforløbet til formål dels at kvalificere elevernes endelige valg af studieretning, og dels at kvalificere elevernes mulighed for at gennemføre den endeligt valgte studieretning. Grundforløbet skal give eleverne specifik faglig indsigt i fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, grundlæggende faglig indsigt og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder og grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer mv.

Grundforløbet på de tre uddannelser består i dag af en række nærmere definerede fag. Derudover består grundforløbet på stx-uddannelsen af almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb og grundforløbene på hhx-og htx-uddannelserne af studieområdet, som for hhx-uddannelsen omfatter erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer, og som for htx-uddannelsen omfatter teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer.

Almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb på stx-uddannelsen afsluttes med en evaluering eller eventuelt en intern prøve. Studieområdet i hhx-uddannelsen afsluttes med en intern prøve senest ved afslutningen af første år og i htx-uddannelsen med en intern prøve ved grundforløbets afslutning. Disse interne prøver og evalueringer tæller ikke med på karaktergennemsnittet på eksamensbeviset.

I forbindelse med ansøgning om optagelse på htx-, hhx- eller stx-uddannelsen skal ansøgeren forhåndstilkendegive, hvilken studieretning ansøgeren ønsker. Klasserne sammensættes på baggrund af ansøgernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. Det endelige valg af studieretning sker ved afslutningen af grundforløbet, hvorefter studieretningsklasserne oprettes.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser fremover skal gøres kortere og mere målrettet for at give eleverne en bedre start i gymnasiet, hvor afklaring af faglige interesser og forudsætninger med henblik på valg af studieretning er i fokus.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal grundforløbet danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at grundforløbet skal bestå af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag, samt i nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder. Undervisningen i studieretningsfagene skal understøtte elevernes valg af studieretning, og den skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene.

Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 1 skal grundforløbet i uddannelsen til teknisk studentereksamen udover de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, tillige bestå af undervisning i naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling, der giver en faglig og metodisk introduktion til uddannelsernes faglige hovedområder. Der indgår i dag lignende introducerende forløb inden for rammerne af studieområdet. Det er hensigten, at der som noget nyt skal fastsættes særskilte læreplaner og faglige mål for disse forløb.

Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 2 skal grundforløbet i uddannelsen til merkantil studentereksamen udover de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, tillige bestå af undervisning i almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb. Der indgår i dag lignende introducerende forløb inden for rammerne af studieområdet. Det er hensigten, at der som noget nyt skal fastsættes særskilte læreplaner og faglige mål for disse forløb.

Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 3 skal grundforløbet i uddannelsen til almen studentereksamen udover de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, tillige bestå af undervisning i almen sprogforståelse og et naturvidenskabeligt grundforløb. Det naturvidenskabelige grundforløb skal gentænkes i forhold til det nuværende forløb – forløbet skal fortsat fungere som introduktion til naturvidenskabelig tankegang og metode, men med mere vægt på naturvidenskabelig dannelse. I almen sprogforståelse vil der som noget nyt blive fastsat en nærmere ramme for omfanget af latinundervisningen.

Indholdet i det naturvidenskabelige grundforløb i henholdsvis uddannelsen til teknisk og uddannelsen til almen studentereksamen vil blive tilpasset til den enkelte uddannelse. Det samme vil indholdet af almen sprogforståelse i uddannelserne til henholdsvis merkantil og almen studentereksamen. Således vil indholdet af naturvidenskabeligt grundforløb på uddannelsen til teknisk studentereksamen omfatte arbejde med både naturvidenskabelige og tekniske problemstillinger, og indholdet af almen sprogforståelse på uddannelsen til merkantil studentereksamen vil omfatte både almensproglige og erhvervssproglige emner.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastsætter, at institutionens leder kan beslutte, at der i grundforløbet skal indgå undervisning i andre obligatoriske fag, end dem, som er nævnt i den foreslåede bestemmelses stk. 2. Der kan således blive tale om undervisning i andre obligatoriske fag end dansk, engelsk, matematik og samfundsfag.

For at sikre, at eleverne vil få mest udbytte af grundforløbet, fremgår det af den foreslåede bestemmelses stk. 5, at naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen studentereksamen skal afsluttes med interne prøver. De interne prøver skal dække de faglige mål og det faglige indhold i forløbene og afvikles lokalt på det enkelte gymnasium som enten mundtlige eller skriftlige prøver eller som en kombination af disse i henhold til læreplanernes bestemmelser herom. Resultatet fra prøverne skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Det samme skal gælde for almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen og naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med bestemmelsen foreslås endvidere, at der skal foretages en skriftlig screening i matematik i løbet af grundforløbet. Den skriftlige screening afvikles lokalt på det enkelte gymnasium i henhold til bestemmelserne herom i læreplanerne i matematik. Screeningen skal afdække elevens matematikniveau for at sikre, at eleverne har det faglige fundament på plads, og screeningen kan anvendes i forbindelse med evalueringssamtalen. Resultatet af screeningen skal ikke tælle ikke med i det samlede eksamensresultat. Hvis screeningen viser, at eleven har udfordringer, skal der kunne anvendes timer fra timepuljen i lovforslagets § 19, stk. 8, til at iværksætte relevante tiltag.

Efter bestemmelsens stk. 6 skal eleven i løbet af grundforløbet have en obligatorisk evalueringssamtale, og eleven skal først vælge studieretning efter evalueringssamtalen i slutningen af grundforløbet. Evalueringssamtalen skal være med til at afdække elevens faglige niveau og ønsker til videre uddannelse og understøtte, at eleverne vælger den rigtige studieretning. Evalueringssamtalen skal således gennemføres i nær tilknytning til den faglige undervisning i grundforløbet, herunder undervisningen i nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, og skal gennemføres før, men i sammenhæng med elevernes valg af studieretning i slutningen af grundforløbet.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 7 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om grundforløbet. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om grundforløbets forskellige forløb i de tre uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret skal studieretningsforløbet give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag, jf. § 9 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og gymnasielovens § 11. På htx-uddannelsen skal eleverne have mindst tre A-niveau fag, mindst tre B-niveau fag og mindst et C-niveau fag, på hhx-uddannelsen skal eleverne have mindst fire A-niveau fag, mindst tre B-niveau fag og mindst et C-niveau fag, og på stx-uddannelsen skal eleverne have mindst fire A-niveau fag, normalt tre B-niveau fag og normalt syv C-niveau fag.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at studieretningsforløbet skal bestå af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden. Studieretningsforløbet omfatter uddannelsesforløbet fra grundforløbets afslutning og frem til uddannelsens afslutning, og det skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. I studieretningsforløbet har eleverne ud over de obligatoriske fag og niveauer, der hører til uddannelsen, de fag og niveauer, der indgår i den pågældende studieretning, samt valgfag.

Efter bestemmelsens stk. 2 forbliver det antal fag på A-niveau, som uddannelserne mindst skal indeholde, uændret i forhold til det nuværende niveau. Uddannelsen til teknisk studentereksamen skal fortsat indeholde mindst tre fag på A-niveau og uddannelserne til merkantil og almen studentereksamen skal fortsat omfatte mindst fire fag på A-niveau.

Som konsekvens af, at der med lovforslaget vil blive færre centralt fastsatte studieretninger, og at disse studieretninger i højere grad end i dag er egnet til at sikre, at eleverne opnår adgangsgivende kompetence til relevante videregående uddannelser, vil der ikke længere være behov for at fastlægge et bestemt niveau for hvor mange fag, eleverne skal gennemføre på B- og C-niveau.

Der henvises i øvrigt til afsnittene 2.1.3.2.1 og 2.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 11 i den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), hvilke fag der er obligatoriske i htx-uddannelsen i dag.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på uddannelsen til teknisk studentereksamen:

Fag på A-niveau: Dansk og teknikfag.

Fag på B-niveau: Engelsk, idehistorie, matematik, fysik, kemi og teknologi.

Fag på C-niveau: Kommunikation og it eller informatik, samfundsfag og biologi.

Idéhistorie skal som noget nyt indføres som obligatorisk fag på uddannelsen. Faget, som skal erstatte teknologihistorie, får et teknologihistorisk, et idéhistorisk og et almenhistorisk indhold, så indholdet dels styrker elevernes almendannelse og dels understøtter uddannelsens teknologiske fag.

Informatik er et nyt fag, som skal afløse en række af de nuværende it-fag. Institutionen kan for den enkelte studieretning vælge mellem kommunikation og it eller informatik som obligatorisk fag.

Efter bestemmelsens stk. 2 vil elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet faget biologi på B-niveau. Det betyder, at uddannelsen til teknisk studentereksamen ikke både kan indeholde faget bioteknologi på A-niveau og faget biologi på B- eller C-niveau, og derfor træder bioteknologi på A-niveau i stedet for obligatorisk biologi på C-niveau for de pågældende elever. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, vil anses for at have afsluttet faget fysik på B-niveau. Det betyder, at uddannelsen til teknisk studentereksamen ikke både kan indeholde faget geovidenskab på A-niveau og faget fysik på B-niveau, og derfor træder geovidenskab på A-niveau i stedet for det obligatoriske fysik på B-niveau for de pågældende elever. Geovidenskab på A-niveau vil herudover svare til naturgeografi på B-niveau, som ikke indgår i uddannelsen til teknisk studentereksamen som obligatorisk fag.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. faglige mål, fagligt kernestof og prøveformer i læreplaner for de enkelte fag og niveauer samt regler om fagenes timetal.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 10 i den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), hvilke fag der er obligatoriske i hhx-uddannelsen i dag.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på uddannelsen til merkantil studentereksamen:

A-niveau: Dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, hvis det er begyndersprog.

B-niveau: 2. fremmedsprog, hvis det er et fortsættersprog, historie, afsætning, international økonomi, virksomhedsøkonomi, matematik (elever med tre fremmedsprog skal dog kun have matematik på C-niveau).

C-niveau: Erhvervsjura, samfundsfag, informatik.

Historie er et nyt fag på uddannelsen, som skal erstatte det nuværende fag samtidshistorie. Faget skal som noget nyt også dække ældre historiske perioder og skal således være med til at styrke almendannelsen i uddannelsen.

Erhvervsjura er et nyt fag, som skal erstatte det nuværende fag erhvervsret. Ændringen vil understøtte uddannelsens erhvervsrettede profil.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal elever, der afslutter faget it på A-niveau, anses for at have afsluttet faget informatik på B-niveau. Det betyder, at uddannelsen til merkantil studentereksamen ikke både kan indeholde faget it på A-niveau og faget informatik på B- eller C-niveau, og derfor træder it på A-niveau i stedet for det obligatoriske informatik på C-niveau for de pågældende elever.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. faglige mål, fagligt kernestof og prøveformer i læreplaner for de enkelte fag og niveauer samt regler om fagenes timetal.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 12 i den gældende gymnasielov, hvilke fag der er obligatoriske i stx-uddannelsen i dag.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på uddannelsen til almen studentereksamen:

A-niveau: Dansk, historie, 2. fremmedsprog, hvis det er begyndersprog.

B-niveau: Engelsk, 2. fremmedsprog, hvis det er et fortsættersprog, matematik (elever med flere end tre fremmedsprog eller med tre fremmedsprog på mindst A-, A- og B-niveau, skal dog kun have matematik på C-niveau).

C-niveau: Fysik, idræt, et kunstnerisk fag, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og to af fagene biologi, kemi, naturgeografi eller informatik.

Institutionen kan for den enkelte studieretning vælge, hvilke af fagene biologi, kemi, naturgeografi eller informatik, der skal indgå som obligatoriske fag.

Kunstneriske fag kan være følgende fag: Billedkunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik.

Det er foreslået i bestemmelsens stk. 2, at elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet ”Naturvidenskab”, skal afslutte mindst ét af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, på mindst B-niveau. Kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau gælder dog ikke for elever med mindst tre fremmedsprog. De naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12 er biologi, fysik, informatik, kemi eller naturgeografi.

Det er foreslået i bestemmelsens stk. 3, at elever, som ikke følger en studieretning inden for hovedområdet ”Naturvidenskab”, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter ét af disse fag på mindst B-niveau og faget fysik på mindst B-niveau. Elever, der har mindst tre fremmedsprog, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter ét af disse fag eller faget fysik på mindst B-niveau. De naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12 er biologi, informatik, kemi eller naturgeografi.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal det endvidere gælde for elever, som følger en naturvidenskabelig studieretning, jf. bilag 1, at de kun kan fritages fra kravet om tre ud af de fire fag biologi, kemi, naturgeografi eller informatik, hvis de tre øvrige naturvidenskabelige fag, som eleven har, herunder fysik, alle er på mindst B-niveau eller på A-, B- og C-niveau.

Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, skal anses for at have afsluttet fagene biologi og kemi på B-niveau. Det betyder, at uddannelsen til almen studentereksamen ikke både kan indeholde faget bioteknologi på A-niveau og fagene biologi eller kemi på B- eller C-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, skal anses for at have afsluttet fagene fysik og naturgeografi på B-niveau. Det betyder, at uddannelsen til almen studentereksamen ikke både kan indeholde faget geovidenskab på A-niveau og fagene fysik eller naturgeografi på B- eller C-niveau, og derfor træder geovidenskab på A-niveau i stedet for det obligatoriske fysik på C-niveau for de pågældende elever.

Efter bestemmelsens stk. 5 skal det endvidere gælde det for elever, som følger en sproglig studieretning, jf. bilag 1, at ét af fagene biologi, informatik, kemi eller naturgeografi kan udskiftes med latin.

Efter bestemmelsens stk. 6 skal elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, anses for at have afsluttet faget oldtidskundskab på C-niveau. Det betyder, at uddannelsen til almen studentereksamen ikke både kan indeholde faget græsk på A-niveau og faget oldtidskundskab, og derfor træder græsk på A-niveau i stedet for det obligatoriske oldtidskundskab på C-niveau for de pågældende elever.

Efter bestemmelsens stk. 7 skal de private gymnasieinstitutioner som noget nyt have mulighed for profilering i en bestemt faglig retning ved at kunne erstatte visse obligatoriske fag på C-niveau, med andre fag og niveauer fra den gymnasiale fagrække. Fagene matematik, fysik, samfundsfag eller religion vil dog ikke kunne udskiftes, hverken med andre fag eller med løft af andre fag til et højere niveau.

De private gymnasieinstitutioner skal endvidere som noget nyt have mulighed for at fastlægge undervisningen i idræt og i det kunstneriske fag, så fagene indholdsmæssigt står mål med, men ikke nødvendigvis er magen til fagene i fagrækken. Der er tale om, at institutionerne ved tilrettelæggelse af undervisningen kan fravige krav i læreplanerne (se straks nedenfor) vedr. indhold og omfang. Eleverne vil imidlertid fortsat skulle til prøve efter og bedømmes ud fra de faglige mål i læreplanen for fagene, så det kan sikres, at undervisningen har stået mål hermed.

Efter bestemmelsens stk. 8 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. faglige mål, fagligt kernestof og prøveformer i læreplaner for de enkelte fag og niveauer samt regler om fagenes timetal.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret sammensætter den enkelte institution selv de studieretninger, som institutionen ønsker at udbyde og oprette, inden for de rammer, som følger af §§ 12 og 13 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og §§ 13 og 14 i gymnasieloven, samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Hver studieretning indeholder som udgangspunkt tre studieretningsfag på enten AAA- AAB-, AAC, ABB eller ABC-niveau. På hhx- og stx-uddannelsen kan studieretningen eventuelt indeholde kun to studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et fremmedsprog på A-niveau som 3. fremmedsprog. Institutionerne skal sammensætte studieretningsfagene således, at de har naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der er i kapitel 3 i bekendtgørelserne om uddannelserne til henholdsvis højere teknisk eksamen, højere handelseksamen og almen studentereksamen fastsat visse bindinger mellem nogle af studieretningsfagene.

Udgangspunktet om, at en studieretning indeholder tre studieretningsfag, indebærer, at institutionerne har mulighed for at udbyde flere hundrede forskellige studieretninger på htx-, hhx- og stx-uddannelserne.

Institutioner, som udbyder htx- eller hhx-uddannelsen, skal udbyde et antal studieretninger, der står i passende forhold til antallet af grundforløbshold, dog mindst to forskellige.

Institutioner, som udbyder stx-uddannelsen, skal – medmindre der er tale om et privat gymnasium – udbyde mindst fire forskellige studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Hver institution skal som minimum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at det skal være overskueligt for eleverne at vælge studieretning, der skal være intern sammenhæng mellem fagene i hver enkelt retning, og studieretningerne skal pege tydeligt frem mod de videreuddannelsesmuligheder, de forbereder til.

På baggrund af den politiske aftale foreslås det med bestemmelsens stk. 1, at institutionernes mulighed for at sammensætte studieretninger skal begrænses i forhold til de muligheder, som institutionerne har efter de gældende regler.

Der bliver i det foreslåede bilag 1 til loven fastsat en række centralt fastlagte studieretninger, som institutionerne kan udbyde og oprette. I bilag 1 bliver det således fastsat, hvilke studieretninger, der kan udbydes i de enkelte uddannelser, og hvilke fag og niveauer, der indgår i de enkelte studieretninger. I nogle studieretninger har institutionen valgfrihed mellem flere fag og niveauer, hvilket ligeledes fremgår af bilag 1. Studieretningerne vil være grupperet inden for de faglige hovedområder, der findes i den pågældende uddannelse. For uddannelsen til teknisk studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: Anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik, for uddannelsen til merkantil studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: Økonomi og marked, økonomi og sprog og sprog, og for uddannelsen til almen studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: Naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst, Studieretningerne på de enkelte uddannelser vil have en tydelig faglig profil og være målrettet mod de videregående uddannelser inden for det pågældende fagområde.

Der vil som udgangspunkt indgå to centralt fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et fag på B-niveau i hver studieretning. Dette er med til at skabe et ensartet fagligt niveau på tværs af studieretningerne.

Enkelte studieretninger på uddannelsen til almen studentereksamen vil dog have tre centralt fastsatte studieretningsfag. Det drejer sig om nogle naturvidenskabelige studieretninger, hvor tre studieretningsfag er nødvendige for at opnå adgang til de relevante videregående uddannelser. Det drejer sig endvidere om nogle sproglige studieretninger, hvor man vil sikre mindst to sprogfag på A-niveau for at styrke den faglige fordybelse i fagene. Derudover vil faget idræt på B-niveau kunne indgå som tredje studieretningsfag i visse studieretninger i uddannelsen til almen studentereksamen. Disse studieretninger med idræt på B-niveau vil være forbeholdt elever under Team Danmark-ordningen.

Et mere målrettet udbud med færre studieretninger og studieretningsfag vil også betyde, at der gives bedre plads til, at obligatoriske fag og valgfag kan indgå i fagligt samspil på lige fod med studieretningsfag.

Det foreslås, at der ikke skal fastsættes nærmere regler for, hvor mange og hvilke studieretninger institutionerne skal udbyde og oprette. For uddannelsen til almen studentereksamen er der tale om en lempelse og regelforenkling, fordi der i de gældende regler er krav om, at institutioner, som udbyder stx-uddannelsen, skal udbyde mindst fire nærmere definerede studieretninger og oprette mindst to nærmere definerede studieretninger.

Det foreslås imidlertid, at institutionen fremadrettet skal udbyde et antal studieretninger, som skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen på institutionen. Dette er en videreførelse af gældende regler for htx- og hhx-uddannelserne. Kravet om udbud af et antal studieretninger, som står i rimeligt forhold til antallet af forventede nye elever på institutionen skal sikre, at en institution ikke udbyder langt flere studieretninger, end det vil være realistisk at kunne oprette henset til institutionens kapacitet til at optage nye elever.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at institutionens leder kan beslutte, at elever fra to eller flere studieretninger, der ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en blandet studieretningsklasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist samlet i de fleste fag. Herved opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille søgning, og samtidig fastholdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de har det meste af deres undervisning.

Institutionens leder vil have det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studieretningsklasser – og omfanget af fag, der samlæses – skal derfor bygge på en konkret faglig vurdering.

For at tilgodese, at der på enkelte institutioner findes et helt særligt fagligt miljø, foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling får adgang til at godkende, at en institution med et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise, som er særligt for netop denne institution, kan udbyde en lokal studieretning, som ikke er omfattet af de centralt fastsatte studieretninger.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at institutionerne nu gennem konkret godkendelse skal have mulighed for alligevel at udbyde de mange studieretninger, som de udbyder i dag, men som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Der vil kun undtagelsesvist kunne gives godkendelse til enkeltinstitutioner til udbud af en studieretning, som omfatter en af de fagkombinationer, som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Bestemmelsen forudsættes således anvendt i relation til udvikling af særlige lokale styrkepositioner eller studieretninger, der er så specialiserede, at de ikke bør udbydes bredt, men udelukkende et eller få steder i landet.

Det er en betingelse for godkendelse, at den ansøgte studieretning lever op til de samme principper, som de centralt fastsatte studieretninger. Det indebærer, at studieretningsfagene har gode muligheder for fagligt samspil, og at studieretningen giver direkte adgang til videregående uddannelser inden for det faglige område, som den retter sig mod.

Det indebærer også som altovervejende hovedregel, at en lokal studieretning kun kan blive godkendt, hvis den indeholder to fag på mindst A- og B-niveau i uddannelsen til teknisk studentereksamen og to fag på A-niveau i uddannelsen til merkantil studentereksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen. Herved sikres det, at kravene om henholdsvis fire og tre fag på A-niveau i de tre uddannelser opfyldes gennem kombinationen af obligatoriske fag og studieretningsfag, og det sikres, at studieretningerne har et ensartet og højt fagligt niveau.

I visse af de centralt fastsatte studieretninger fraviges princippet for at fremme andre hensyn. F.eks. vil der i uddannelsen til merkantil studentereksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen indgå studieretningsfag på B-niveau, som enten er adgangsgivende fag, eller som betragtes som centrale for den pågældende uddannelses profil.

For at kunne opnå godkendelse skal institutionen endvidere kunne dokumentere et helt særligt fagligt miljø, som ikke findes eller umiddelbart vil kunne etableres på andre institutioner, og som vil give særligt gode muligheder for at udfolde den fagkombination, der ansøges om. En godkendelse vil typisk forudsætte, at institutionen har undervisere med særlige kompetencer inden for det fagområde, der søges om godkendelse til. En særlig faglig profil vil til dels, men ikke udelukkende, kunne tilvejebringes gennem samarbejder med virksomheder, kulturinstitutioner eller andre samarbejdspartnere i ind- og udland.

Der vil ikke kunne opnås godkendelse alene med henvisning til at rekruttere elever, eller fordi der er efterspørgsel efter bestemte fag.

Alle institutioner har gode muligheder for at etablere et særligt fagligt miljø i forbindelse med udbud af bestemte valgfag. Endvidere vil der være mulighed for at opnå tilladelse til at udbyde forsøgsvalgfag efter reglerne om forsøg i lovforslagets § 69, stk. 1. En eventuel ansøgning om en særlig studieretning vil derfor skulle indeholde væsentlige argumenter for, at det pågældende fag ønskes udbudt i en særlig studieretning.

For at sikre de forskellige gymnasiale uddannelsers faglige profiler vil en institution ikke – medmindre helt særlige lokale forhold gør sig gældende – kunne opnå godkendelse til at oprette en studieretning med et profilstudieretningsfag fra en anden uddannelse. Institutionerne vil fortsat kunne udbyde disse fag som valgfag. Dette er en videreførelse af de gældende regler. Helt særlige lokale forhold vil eksempelvis være, at det ikke er muligt gennem samarbejder mellem gymnasiale institutioner at etablere udbud af den pågældende anden uddannelsesprofil, og at afstanden til øvrige andre uddannelsesudbud er stor.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan gøre godkendelsen betinget af, at institutionen opfylder visse betingelser, som fastsættes nærmere i godkendelsen. Institutionen skal ansøge om godkendelsen, og studieretningen kan først udbydes, når ministeren har godkendt ansøgningen. Godkendelsen gives som udgangspunkt tidsbegrænset og kan eventuelt forlænges efter fornyet ansøgning.

Efter bestemmelsens stk. 4 vil institutionens leder for elever, som i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller institution, som går om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit, kunne tillade, at et eller flere studieretningsfag afviger fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Bestemmelsen er en modificeret videreførelse af de gældende bestemmelser i § 19, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen, § 22, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen og § 25, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelsen til almen studentereksamen.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om godkendelse af lokale studieretninger. Bestemmelsen kan bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om proceduren for at søge og behandle ansøgninger om godkendelse, kriterier for godkendelsen, varigheden af godkendelsen, muligheder for forlængelse af en godkendelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnittene 2.1.3.2.3 og 2.1.3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret skal de gymnasiale institutioner udbyde en række valgfag på A-, B- og C-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Reglerne om valgfag, herunder bindinger mellem forskellige fag, er fastsat i § 14 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 15 i gymnasieloven, samt i kapitel 3 i bekendtgørelserne om uddannelserne til henholdsvis højere teknisk eksamen, højere handelseksamen og studentereksamen.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil den enkelte institution skulle udbyde en række valgfag således, at der udbydes fag på både A-, B- og C-niveau. Alle elever skal have mulighed for at vælge mellem flere valgfag, men institutionen kan vælge at målrette valgfagsudbuddet til bestemte studieretninger, så eleverne ikke kan vælge mellem samtlige udbudte valgfag. For nogle studieretninger i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen vil kravet om fire fag på A-niveau kun kunne opfyldes ved, at eleverne vælger et fag på A-niveau som valgfag, hvorfor dette valg er bundet for eleverne.

Ud over obligatoriske fag skal de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser også indeholde valgfag på A-, B- eller C-niveau. Ved valgfag forstås også løft af niveau i obligatoriske fag eller studieretningsfag. Sammensætningen af de centralt fastsatte studieretninger på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen vil indebære, at alle elever får tid til mindst ét valgfag, og de fleste elever får tid til mere end ét valgfag.

Eleverne skal som udgangspunkt frit kunne vælge valgfag inden for de timerammer, som er til rådighed, jf. afsnit 2.1.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der kan dog i nogle tilfælde være behov for at fastsætte bindinger mellem fagene, f.eks. så elever kun har mulighed for som valgfag at vælge fysik eller samfundsfag på A-niveau, hvis de har matematik på mindst B-niveau.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal den enkelte institution som udgangspunkt selv beslutte, hvilke valgfag den ønsker at udbyde og oprette. Dog foreslås det, at institutionerne skal have pligt til at oprette valgfag, som de har udbudt, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig faget. Hvis institutionen udbyder uddannelsen på flere forskellige uddannelsessteder, det vil sige på forskellige geografiske lokaliteter, gælder denne forpligtelse til at oprette valgfag for hvert af disse uddannelsessteder.

Forpligtelsen til at oprette valgfag, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, er ny for uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen. For uddannelsen til almen studentereksamen vil bestemmelsen være en forenkling af de gældende regler, idet der i dag er pligt til at oprette et udbudt valgfag, hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og hvis ti eleverne på institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om valgfagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om valgfagenes faglige mål, faglige kernestof og prøveformer i læreplaner for de enkelte fag og niveauer samt regler om valgfagenes timetal.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag og hvilke bindinger, der er mellem fagene. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at nærmere definerede fag skal indgå i institutionens udbud af valgfag, og om at fysik eller samfundsfag på A-niveau kun kan vælges som valgfag af elever med matematik på mindst B-niveau. Der kan også fastsættes regler om bindinger mellem andre fag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 1 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), i gymnasieloven og i hf-loven, skal de gymnasiale uddannelser forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Det fremgår endvidere af § 18 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), i § 19 i gymnasieloven og i § 15 i hf-loven, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og at undervisningen løbende skal evalueres.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så elevernes almendannelse og studiekompetence opnås på et styrket fundament af kundskaber og viden i de enkelte fag. Målene for almendannelse og studiekompetence opfyldes gennem uddannelsernes kombination af fagrækkens faglige bredde og mulighed for fordybelse i enkelte fag og gennem større projektforløb og samspillet mellem fagene i løbet af det samlede uddannelsesforløb.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal institutionens leder sikre, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og så alle elever, uanset social baggrund, bliver så dygtige som muligt. Dette skal bl.a. ske gennem en variation i de faglige aktiviteter, så eleverne udfordres på deres faglige styrker og udfordringer. En varieret tilrettelæggelse af undervisningen skal bl.a. sikres gennem brug af studieplanen, som er en plan for den enkelte klasse, der sikrer sammenhæng og kontinuitet for enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. Studieplanen omfatter alle klassens fag og justeres løbende i dialog med eleverne og er udgangspunkt for fælles planlægning mellem klassens lærere.

Institutionen skal endvidere ved tilrettelæggelse af undervisningen sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter. Det kan f.eks. være iværksættelse af indsatser for elever, som er særligt udfordret i et eller flere fag eller som har særlige udfordringer med skriftlige opgaver eller lignende.

Efter de gældende regler skal elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende evalueres, så lærere og elever informeres om elevernes faglige progression. Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal styrkes. Det foreslås på den baggrund med bestemmelsens stk. 3, at eleverne systematisk skal inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.

Kravene til den løbende evaluering skal skærpes i forhold til i dag, så der bliver mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering. Det kan f.eks. være i form af, at eleven ikke kun modtager en karakter som evaluering på en opgave, men også får klare anvisninger på, hvordan det er muligt at forbedre sig.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal eleverne – ud over interne prøver i forløbene almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen, i naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen, og i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen studentereksamen – i løbet af deres uddannelse til i alt mindst fem skriftlige eller mundtlige interne prøver.

Disse interne prøver skal omfatte mindst én obligatorisk årsprøve i et studieretningsfag, dansk på A-niveau, og matematik på B- eller A-niveau Hvis de nævnte interne prøver ikke samlet udgør mindst fem interne prøver, skal der afholdes yderligere en intern prøve i et fag, som institutionen selv vælger.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Den interne evaluering omfatter både den løbende evaluering af elevens faglige standpunkt og den løbende evaluering af undervisningen. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at evalueringen i fagene skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre sig, samt om brug af standpunktskarakterer (årskarakterer).

Der henvises i øvrigt til afsnittene 2.1.3.2.1 og 2.1.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. § 2 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), i gymnasieloven og i hf-loven, skal eleverne tilegne sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1, fastslår, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb. Dette indebærer, at undervisningen i de treårige gymnasiale uddannelser overordnet vil skulle tilrettelægges sådan, at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Klassens lærere koordinerer gennem studieplanen de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastslår, at undervisningen i relevant omfang skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå erfaringer med fagenes anvendelse udenfor institutionen. Gennem konkrete erfaringer med fagets muligheder, modner eleverne deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studiekarriere perspektiv og personligt perspektiv. Klassens lærere sikrer en koordinering af faglige forløb med et karrierefokus og studiefokus, så eleverne opnår et perspektiv på studie- og karrieremuligheder i de enkelte fag og studieretninger. Behovet for faglige aktiviteter med studie- og karrierefokus drøftes løbende med eleverne.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal eleverne opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.

Bestemmelsen skal imødekomme et behov for en større indsats omkring skriftligheden i overgangen til de gymnasiale uddannelser og at udvikle en progression for træningen af de skriftlige kompetencer henover de tre år, så det sikres at eleverne opnår stærke skriftlige kompetencer.

Den skriftlige formidling vil i højere grad blive inddraget som en del af den faglige vurdering i alle fag, og arbejdet med sprogtræning og faglig formidling skal indgå løbende i undervisningen i alle fag. Bl.a. studieretningsprojektet i uddannelsen til almen studentereksamen og studieområdeprojektet i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil blive tilrettelagt, så de bidrager til at styrke og træne elevernes skriftlige kompetencer.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal undervisningen indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt med fagene. Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer.

Det er hensigten at indarbejde innovative kompetencer i de gymnasiale fags læreplaner. Innovative kompetencer skal i relation til læreplanerne forstås som elevens evne til at anvende fagets viden og metode til at løse problemer, de ikke har mødt før. Vægten er ikke på at skabe nyt i absolut forstand, men i stedet på nyt i sammenhængen, og den relevans faget får i konkrete løsningsforslag.

Efter bestemmelsens stk. 5 skal undervisningen tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger.

Efter bestemmelsens stk. 6 skal eleverne endvidere opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber. Eleverne skal bl.a. lære at søge information og udøve kildekritik, at lave selvstændige, digitale produktioner og at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Det er hensigten, at dette skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer.

Den viden og de kundskaber og kompetencer, som eleverne skal udvikle efter den foreslåede bestemmelse, herunder skriftlige kompetencer, vil blive indarbejdet i de enkelte fags læreplaner i relevant omfang. Det kan både være i form af kompetencerne i det enkelte fag og kompetencer, som gælder generelt eller for flere fag. Derudover er det hensigten at udarbejde vejledende materiale, som nærmere beskriver de enkelte kundskaber og kompetencer og institutionernes arbejde hermed.

Efter gældende ret, jf. §§ 8 og 9 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), skal eleverne i såvel grundforløbet som i studieretningsforløbet arbejde med faglige temaer og samspil mellem fagene inden for en timeramme benævnt studieområdet. I bekendtgørelsen om uddannelsen til højere handelseksamen er det fastlagt, at studieområdet omfatter tre dele, herunder som del to en erhvervscase. Efter § 10 a og § 11 i gymnasieloven skal eleverne i såvel grundforløbet som i studieretningsforløbet arbejde med almen studieforberedelse samt med obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden. Efter § 9 i hf-loven er der i uddannelsen to faggrupper, en kultur- og samfundsfaggruppe og en naturvidenskabelig faggruppe. I bekendtgørelsen om uddannelsen til toårigt hf fastlægges det i læreplanerne for de to faggrupper, at fagene skal indgå i samspil.

Efter gældende ret, jf. § 24 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 26 i gymnasieloven, omfatter elevernes eksamen et studieretningsprojekt. Efter § 9 og § 22 i hf-loven, skal kursisterne udarbejde en større skriftlig opgave, som skal bedømmes.

Efter gældende ret, jf. § 8 a i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), indgår der i det samlede forløb frem til eksamen aktiviteter, hvor elever får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastslår, at der i uddannelsen til almen studentereksamen løbende i gymnasietiden skal indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode, i et omfang på minimum 20 timer, og der skal kunne spørges ind til det i den mundtlige prøve i studieretningsprojektet. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod studieretningsprojektet.

Rammerne for vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet skal forbedres, og en del af den tid, som afsættes til at gennemføre projektet, skal gennemføres med tilstedeværelse af en lærer. Der skal indarbejdes løbende produktkrav i vejledningsfasen, f.eks. i form af at eleven afleverer mindre tekstuddrag, udfoldede opgavedispositioner eller mindre synopsis.

Studieretningsprojektet skal som hovedregel skrives i to fag, men det vil ikke være udelukket at skrive i ét fag, hvis læreren vurderer, at det valgte emne egner sig bedst til et étfagligt projekt.

For at styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger foreslås det, at studieretningsprojektet skal afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Den mundtlige prøve er medvirkende til at dokumentere elevens egen selvstændige præstation i udarbejdelsen af studieretningsprojektet. I dag afsluttes studieretningsprojektet kun med en vurdering af den skriftlige besvarelse, og den indeholder ikke en mundtlig eksamination.

Det foreslås, at resultatet af den mundtlige prøve i studieretningsprojektet skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 45.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at der i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen skal indgå et studieområde, der skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdets forskellige flerfaglige forløb skal desuden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne. Det skal afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år.

Studieområdet er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af den enkelte uddannelses faglige hovedområder. I studieområdet arbejder eleverne med komplekse problemstillinger i en række flerfaglige forløb. Forløbene i studieområdet skal desuden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.

Studieområdet i uddannelserne bibeholdes med lovforslaget, men med et forenklet indhold og struktur i forhold til i dag, så uddannelsernes erhvervsrettede profiler i højere grad skal understøttes, og så det bliver nemmere for institutionerne at omsætte det til konkret undervisning. Studieområdets forløb skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed.

I de nuværende htx og hhx- uddannelser indgår et studieretningsprojekt. Dette foreslås afskaffet og i stedet foreslås indført et studieområdeprojekt som led i en nytænkning af studieområdet. I uddannelsen til teknisk studentereksamen vil der blive tilført yderligere timer til studieområdeprojektet, i forhold til det der i dag er afsat til studieretningsprojektet. Dette vil sikre det samme antal timer til studieretningsprojektet og studieområdeprojektet – og dermed lige vilkår for eleverne – på de tre treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

For at styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger foreslås det, at studieområdeprojektet skal afsluttes med både en skriftlig besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Den mundtlige prøve er medvirkende til at dokumentere elevens egen selvstændige præstation i udarbejdelsen af studieområdeprojektet. Det foreslås, at resultatet af den mundtlige prøve i studieområdeprojektet skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Der henvises til lovforslagets § 45.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal der i uddannelsen til merkantil studentereksamen indgå en erhvervscase, hvor eleverne arbejder med en autentisk case. Arbejdet med erhvervscase skal udvikle elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekterende til informationer om en virksomheds interne og eksterne forhold. Erhvervscase indgår i dag som en del af studieområdet på hhx-uddannelsen, men foreslås fremover som et særskilt og obligatorisk fagligt samspil mellem fagene virksomhedsøkonomi og afsætning, som munder ud i en særskilt flerfaglig prøve.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastsætter, at der i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen i det samlede forløb frem til eksamen skal indgå aktiviteter, hvor elever får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed. For uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil der – ud over de obligatoriske fag på A-, B- eller C-niveau – som i dag blive afsat et mindre antal timer til fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen af fysisk udfoldelse.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om samspil mellem fagene, studieområdet, studieretnings- og studieområdeprojektet, erhvervscase samt fysisk aktivitet. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af det faglige samspil mellem fagene, større projektforløb og vejledning i opgaveprocesserne, herunder regler om, at der som led i de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer.

Der henvises i øvrigt til afsnittene 2.1.3.2.5 og 2.1.3.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 5 i bekendtgørelsen om uddannelsen til højere teknisk eksamen, i bekendtgørelsen om uddannelsen til højere handelseksamen og i bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen samt i kapitel 4 i bekendtgørelsen om uddannelsen til toårigt hf, fastlægger uddannelsesinstitutionen rammerne for oprettelse af klasser og hold. I uddannelserne til højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og til studentereksamen (stx) bliver eleverne i grundforløbet inddelt i klasser på baggrund af deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse. Fremadrettet skal eleverne ikke længere forhåndstilkendegive ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter på den baggrund, at klassedannelse i studieretningsklasser fremadrettet skal ske i forbindelse med, at eleverne vælger studieretning ved afslutning af grundforløbet.

Klassedannelsen i studieretningsklasser skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den studieretning, de har valgt. Klassedannelsen skal være så fleksibel, at elevers ønsker om bestemte studieretninger og fag i høj grad kan imødekommes.

Det foreslås derfor, at institutionens leder kan beslutte, at elever fra to eller flere studieretninger, der ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en blandet studieretningsklasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist samlet i de fleste fag. Herved opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille søgning, og samtidig fastholdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de har det meste af deres undervisning.

Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studieretningsklasser og samlæsende hold i øvrigt vil derfor skulle følges op af en konkret overvejelse om, hvordan man fagligt og pædagogisk vil sikre toningen.

Elever fra forskellige uddannelser skal også kunne samlæses i visse fag, når fagene på grund af lille søgning ikke kan oprettes i hver uddannelse. I dag er denne mulighed med visse undtagelser begrænset til valgfag. For eksempel skal det være muligt at samlæse elever i fremmedsprog, uanset om eleverne har det pågældende sprogfag som studieretningsfag, som obligatorisk 2. fremmedsprog eller som valgfag. Det skal også være muligt i et vist omfang at oprette særskilte hold på tværs af studieretninger og uddannelser for at tilgodese elever med en særlig profil, f.eks. eliteidrætsudøvere, særlige talenter eller elever med særlige udfordringer.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om kriterier for holddannelse i grundforløbet, hvor eleverne ikke længere skal inddeles efter en forhåndstilkendegivelse om studieretning, og i studieretningsforløbet, herunder betingelserne for at kunne samlæse fag, hvilke læreplaner der kan følges på samlæsende hold m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er i gældende ret ikke krav om, at der afvikles uddannelsestid eller elevtid i eksamensperioden, men heller ikke bestemmelser om, at det ikke må finde sted.

For at fremme en mere hensigtsmæssig udnyttelse af eksamensperioden, foreslås det som noget nyt, at institutionens leder skal påse, at der også afvikles undervisningstid og fordybelsestid i prøve- og eksamensperioden. Af hensyn til elevernes eksamensforberedelse gælder kravet dog ikke ubetinget i sidste eksamenssemester. Det er institutionens leder, som vurderer, hvilke aktiviteter der skal foregå i eksamensperioden, og i hvilket omfang.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. § 3 og § 56 i bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf, er det samlede timetal for uddannelsen ca. 2.000 timer. Timerne opdeles i uddannelsestid, som omfatter undervisning og andre lærerstyrede aktiviteter, og i kursisttid, som kursisterne bl.a. bruger på skriftligt arbejde. Hf-uddannelsen består af mindst 1.625 timer uddannelsestid og 360-460 timer kursisttid. Det samlede timetal kan variere lidt afhængigt af kursistens valg af valgfag, herunder valg af fag på A- og B-niveau med mere eller mindre skriftligt arbejde.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der sondres mellem undervisningstid og fordybelsestid. Efter bestemmelsens stk. 1 vil undervisningstiden omfatte den samlede lærerstyrede elevaktivitet, det vil sige den tid, hvor eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fagene. Det omfatter bl.a. faglig metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Begrebet undervisningstid svarer til det hidtidige begreb uddannelsestid.

Efter bestemmelsens stk. 2 opgøres omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst muligt kan understøtte de aktiviteter, som indgår i undervisningstiden. Fordybelsestiden vil ikke omfatte elevens egen tid til almindelig forberedelse (”lektielæsning”) m.v. Fordybelsestiden skal beregnes i forhold til en bestemt opgave som den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af opgaven. Begrebet fordybelsestid svarer til det hidtidige begreb kursisttid.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 vil undervisningstiden og fordybelsestiden blive opgjort i timer a 60 minutter, det vil sige klokketimer.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 skal undervisningstiden for den enkelte elev i den toårige uddannelse til hf-eksamen udgøre mindst 1.705 timer, og den skal normalt ikke overstige 1.755 timer. Fordybelsestiden for den enkelte elev foreslås at udgøre mindst 300 timer.

For elever med udvidede fagpakker, jf. § 37, stk. 3, skal undervisningstiden for den enkelte elev øges med 250 timer og fordybelsestiden for den enkelte elev øges med mindst 100 timer.

Efter bestemmelsens stk. 5 skal hovedparten af undervisningstiden i uddannelserne være fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder både obligatoriske fag og faggrupper, valgfag og fag i fagpakker samt den større skriftlige opgave.

Ud over minimumstallet for undervisningstimer i uddannelsen skal i undervisningstiden indgå en pulje på 80 timer for den enkelte elev, som institutionens leder kan fordele til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer. Foruden skriftlig træning kan puljen f.eks. bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter.

Efter bestemmelsens stk. 6 bliver hovedparten af fordybelsestiden forhåndstildelt til de enkelte fag med skriftligt arbejde og til den større skriftlige opgave, svarende til at hovedparten af den hidtidige elevtid er blevet forhåndstildelt på fag med skriftligt arbejde. Resten af fordybelsestiden fordeles af institutionens leder på de fag, hvori lederen vurderer, at forskellige elevgrupper har behov for mere tid til skriftligt arbejde.

Efter bestemmelsens stk. 7 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fordeling af undervisningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om antallet af timer for undervisningstid i de enkelte fag henholdsvis løft af niveauet af fag og forløb og om antallet af timer for fordybelsestid, der er forhåndstildelt til de enkelte fag med skriftligt arbejde og til den større skriftlige opgave.

Bemyndigelsen vil herudover bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om institutionernes muligheder for i øvrigt at anvende fordybelsestiden og regler om, i hvilket omfang undervisningstiden kan afvikles som såkaldt virtuel undervisning, det vil sige undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. § 30 i bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf, fastlægger hf-kurset rammerne for oprettelse af klasser og hold under hensyntagen til bestemmelsen i § 35 om oprettelse af valghold i samme bekendtgørelse. Kursets leder skal træffe beslutning om fordeling af kursisterne på de enkelte klasser og hold. Ved fordeling af kursisterne i klasser skal kursets leder i videst muligt omfang tage hensyn til kursisternes forhåndstilkendegivelser om valg af praktisk/musisk fag og valgfag.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at undervisningen i den toårige uddannelse til hf-eksamen skal organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Det første år er fastlagt fagmæssigt, så eleverne oplever et fagligt og socialt stabilt klassefællesskab.

Efter afslutningen af andet semester kan der dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af elever efter fagpakke. Institutionens leder kan i den forbindelse oprette klasser med elever med forskellige fagpakker. Institutionens leder kan også vælge at fortsætte klassedannelsen fra andet semester, så eleverne læser fagpakkerne på hold.

Klassedannelsen skal, uanset hvordan den tilrettelægges, understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold eller på tværs af gymnasiale uddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at kunne samlæse fag, herunder hvilke læreplaner, der kan følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der i øvrigt skal iagttages for at sikre, at alle elever kan få det optimale faglige udbytte på samlæsende hold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 3 i hf-loven, skal uddannelsen organiseres enkeltfagligt og i faggrupper samt i et antal tværfaglige og enkeltfaglige projektperioder. Undervisningen tilrettelægges, så den giver kursisterne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng. Endvidere skal undervisningen tilrettelægges, så kursisterne gennem hele uddannelsesforløbet møder variation og progression i arbejdsformerne. Undervisningen skal løbende evalueres, så kursister og lærere informeres om kursisternes udbytte af undervisningen. I §§ 63 og 64 i bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf er det fastlagt, at kursister skal modtage evaluering af alle større projekter samt af deres standpunkt i hvert fag to gange årligt, men der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer, ligesom det er op til kurset, om der anvendes karakterer i den øvrige evaluering af kursisterne.

Med henblik på at støtte elevens faglige udvikling foreslås det i bestemmelsens stk. 1 at opdele uddannelsen i fire semestre, hvori der undervises i fag, herunder obligatoriske fag og faggrupper samt fagpakker og valgfag, og der indgår et antal faglige projekt- og praktikforløb.

Eleven skal i forløbet gradvist afklares om valg af fagpakke, valgfag og videre uddannelse via projekt- og praktikforløb, der knytter sig til fag og faggrupper i de første to semestre og på andet år af uddannelsen til den fagpakke, eleven vælger.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal institutionens leder sikre, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, således at alle elever udfordres fagligt, med henblik på at de kan blive så dygtige som muligt. Institutionen skal i den forbindelse sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter.

Undervisningen, herunder i fagpakken, skal medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal styrkes. Det foreslås derfor i bestemmelsens stk. 3, at elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende skal evalueres, så elever og lærere informeres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Ved løbende eller formativ evaluering forstås den jævnlige tilbagemelding fra lærer til elev om elevens indsats og udbytte, og i forlængelse heraf deres dialog om, hvordan eleven kan forbedre sin indsats i og udbytte af undervisningen. Formativ evaluering har således til formål fremadrettet at forbedre elevens indlæring.

Dette indebærer, at der i uddannelsen fremover skal ske formativ evaluering i endnu højere grad end i dag, og institutionen skal sikre regelmæssig feedback fra lærerne til den enkelte elev.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastsætter derfor, at der senest ved afslutningen af første semester sker en afdækning af elevens foreløbige kompetenceudvikling, herunder i dansk, engelsk og matematik. Afdækningen skal indgå som en del af grundlaget for en vejledning af eleven i forhold til videre valg af fagpakker og valgfag. Afrapportering af projekt- og praktikforløb og eventuelle interne prøver skal også indgå i vejledningen af og drøftelser med eleven om fagvalg og videre uddannelsesvalg. Institutionen skal endvidere yde faglig vejledning i forbindelse med elevens arbejde med den større skriftlige opgave.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. krav til elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteter m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 3 i hf-loven, organiseres uddannelsen i dag enkeltfagligt og i faggrupper samt i et antal tværfaglige og enkeltfaglige projektperioder. Undervisningen tilrettelægges, så den giver kursisterne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng.

Der foreslås som noget nyt indført fagpakker som en del af den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 37, stk. 2, og bemærkningerne til den pågældende bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at fagpakkerne i samspil med de obligatoriske fag, faggruppe og projekt- og praktikforløbene skal understøtte uddannelsens professionsorientering, således at der såvel i fagpakkernes fag som i de obligatoriske fag og faggruppe blandt andet arbejdes med faglige problemstillinger, der har relation til de videregående studier og de efterfølgende mulige professioner, som en given fagpakke er orienteret imod. Sådanne faglige problemstillinger kan blive yderligere uddybet og konkretiseret gennem projektforløb eller praktikforløb, der ligeledes relaterer sig til de videregående studier og de efterfølgende mulige professioner, som den givne fagpakke er orienteret imod. Dermed gives eleverne mulighed for en professionsorienteret faglig fordybelse. Undervisningen skal medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder lovforslagets § 29 om undervisningens sigte også for den toårige uddannelse til hf-eksamen. Der henvises til bemærkningerne til § 29.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om det faglige samspil mellem obligatoriske fag og faggrupper samt fag i fagpakker, valgfag og projekt- og praktikforløb. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om fagligt samspil mellem fagpakkerne, de obligatoriske fag og projekt- og praktikforløbene i læreplanerne for fagene, således at uddannelsens professionsorientering understøttes.

Efter gældende ret, jf. kapitel 3 i hf-loven, er den toårige hf-uddannelse sammensat af en række enkeltfag, en kultur- og samfundsfaggruppe, en naturvidenskabelig faggruppe, samt et antal tværfaglige og enkeltfaglige projektperioder.

Uddannelsen består af ét obligatorisk fag på A-niveau (dansk), to obligatoriske fag på B-niveau (engelsk og historie) samt otte obligatoriske fag på mindst C-niveau (biologi, geografi, idræt, matematik, kemi, religion og samfundsfag samt et praktisk-musisk fag). Kursisten skal ved optagelsen tilkendegive ønske om valg af praktisk-musisk fag. Ud over de obligatoriske fag skal kursisten inden for visse rammer vælge to til fire valgfag på i alt mindst 250 timer.

Kursusstedet skal udbyde mindst to praktisk-musiske fag. Kursusstedet skal endvidere indgå i et forpligtende samarbejde med andre kurser inden for et nærmere afgrænset geografisk område, og skal sikre, at der inden for det geografiske område, som det forpligtende samarbejde dækker, udbydes et bredt udvalg af valgfag inden for hovedområderne humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Ud over obligatoriske enkeltfag og faggrupper indgår introduktionsforløb, værkstedsundervisning og projektperioder som enkeltfaglige eller tværfaglige elementer i uddannelsen. Introduktionsforløbet, som er placeret i starten af første semester af uddannelsen, giver kursisterne indføring i de fag og arbejdsmetoder, som er karakteristiske for uddannelsen. Værkstedsundervisningen, som forløber over hele uddannelsesperioden, indeholder bl.a. træning i anvendelse af erhvervede kvalifikationer, træning af skrivekompetencer m.v. Projektperioder består bl.a. af et eksamensprojekt i fjerde semester i kultur- og samfundsfagsgruppen.

Aftalekredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at den toårige uddannelse til hf-eksamen skal have en ny og klar profil ved at målrette uddannelsen mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og samtidig sikre en fleksibilitet i forhold til at sikre den enkeltes videre uddannelsesmuligheder.

På den baggrund skal der efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, være følgende obligatoriske fag på den toårige uddannelse til hf-eksamen:

Fag på A-niveau: Dansk.

Fag på B-niveau: Engelsk, historie (historie indgår i en kultur- og samfundsfaggruppe med religion og samfundsfag).

Fag på C-niveau: Matematik, religion, samfundsfag (religion og samfundsfag indgår i en kultur- og samfundsfaggruppe sammen med historie), biologi, geografi, kemi (biologi, geografi og kemi indgår i en naturvidenskabelig faggruppe), enten idræt eller ét af følgende kunstneriske fag: billedkunst, dans, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik.

De foreslåede obligatoriske fag indebærer, at elever, som i dag både har idræt og et praktisk-musisk fag, fremadrettet skal vælge ét af disse fag.

Der bliver samlet set færre fag, men det vil bl.a. gennem fagenes indhold blive sikret, at uddannelsens almendannende sigte bevares. Det indebærer, at eleven får bedre mulighed for faglig fordybelse og øvelse i grundlæggende færdigheder.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vil institutionerne skulle udbyde et antal fagpakker, som hver består af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målrettet et bredt videregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker uden overbygning).

Institutionerne vil via fagpakkerne kunne målrette uddannelsen mod professionsbacheloruddannelser inden for områder som f.eks. sundhed og undervisning/pædagogik og erhvervsakademiuddannelser inden for områder som f.eks. it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi, således at fagpakkerne rummer relevante fag og niveauer. De obligatoriske fag skal indgå i et fagligt samspil med fagpakken for at understøtte professionsorienteringen.

Fagpakker vil skulle bestå af to fag, som har et naturligt fagligt samspil. Fagene skal enten være på BB-niveau eller på BC-niveau. Fagene i fagpakken kan enten være to nye fag på henholdsvis B- og C-niveau, løft af to fag fra C- til B- niveau eller et løft af et fag fra C- til B-niveau samt et nyt fag på C-niveau. Fagpakker, som sammensættes af to nye fag på henholdsvis B- og C-niveau, forudsætter anvendelse af 25 af de timer, som udgør intervallet mellem minimumstimetallet og det antal undervisningstimer, som normalt ikke skal overstiges.

Institutioner, som kun har én eller to klasser pr. årgang, vil dog kunne udbyde fagpakker, som indeholder to fag på C-niveau. Dermed får disse institutioner større rum for valgfag, der eventuelt kan samlæses med andre gymnasiale institutioner.

Samlet set vil de foreslåede obligatoriske fag og fagpakker indebære, at eleverne får en styrket faglighed, idet de får flere fag på B-niveau og færre fag på C-niveau. Eleverne vil fortsat få ét fag på A-niveau.

Med henblik på at sikre at den toårige uddannelse til hf-eksamen bliver fleksibel i forhold til at sikre elevernes videre uddannelsesmuligheder, er forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser enig om, at den toårige uddannelse til hf-eksamen skal kunne suppleres, så den også kan give adgang til universitetsuddannelser. Adgangen til universitetsuddannelserne forudsætter, at eleverne bliver fagligt bedre rustet, end de er i dag.

Det foreslås derfor i bestemmelsens stk. 3, at institutionen også skal kunne udbyde udvidede fagpakker, der er målrettet et bredt videregående uddannelsesområde på universiteter (fagpakker med overbygning).

Det er institutionen, som skal vælge, om den ud over fagpakker uden overbygning vil udbyde udvidede fagpakker. De udvidede fagpakker skal både rumme uddannelsens brede almendannelse og faglighed, samtidig med at der gives en mulighed for faglig fordybelse i et omfang, som uddannelsen med den normale timeramme ikke kan rumme. De udvidede fagpakker skal rumme 250 timer undervisningstid oven i den normale timeramme, hvilket giver en samlet undervisningstid på mindst 1.955 timer.

Den udvidede fagpakke vil skulle sammensættes, så den - ud over de løft, som er indeholdt i fagpakken – består af to eller tre yderligere løft, heraf ét til to løft til A-niveau. Det betyder, at den samlede uddannelse vil indeholde i alt to eller tre fag på A-niveau. Der vil i nogle tilfælde være behov for at fastsætte bindinger mellem fagene for de elever, som vælger en udvidet fagpakke, f.eks. så eleverne kun kan få udvidede fagpakker med fysik eller samfundsfag på A-niveau, hvis de har matematik på mindst B-niveau.

Elever, som ønsker en udvidet fagpakke, skal kunne vælge dette ved afslutningen af andet semester. Fagene i den udvidede fagpakke skal gennemføres i tredje og fjerde semester af uddannelsen. Elever, som ønsker en udvidet fagpakke, og som har under 3,0 i gennemsnit af de prøver, herunder interne prøver, som er aflagt i første og andet semester, skal ved afslutningen af andet semester gennemføre en faglig screening i relevante fag og en vejledningssamtale. Screeningen og vejledningssamtalen skal være med til at sikre, at elever, som vælger en udvidet fagpakke, er fagligt klædt på til at gennemføre forløbet. Det vil efterfølgende være eleven selv, som beslutter, om pågældende vil vælge en udvidet fagpakke.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 skal institutionens leder oprette konkrete fagpakker og kan i forbindelse med dannelsen af fagpakkeklasser, oprette klasser med elever med forskellige fagpakker. Dannelse af nye klasser i forbindelse med elevernes valg af fagpakke skal i givet fald ske efter afslutningen af andet semester. Som omtalt i forbindelse med den foreslåede § 34, stk. 1 kan institutionens leder også vælge at fortsætte klassedannelsen fra andet semester og læse fagpakkerne på hold under hensyntagen til kravet om at sikre fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag.

Ud over obligatoriske fag skal den toårige uddannelse til hf-eksamen (uden overbygning) også indeholde valgfag på B- og C-niveau. Efter bestemmelsens stk. 5 vil eleverne have mindst ét valgfag ud over den valgte fagpakke, således at eleven præger sin uddannelses sammensætning både gennem sit valg af fagpakke og valg af valgfag. Elever på en udvidet fagpakke med et tredje yderligere løft har dog ikke nødvendigvis et valgfag. Et valgfag består af ét nyt fag på C-niveau eller et løft af niveau i et fag.

Efter bestemmelsens stk. 6 vil de private hf-institutioner – modsat statsligt selvejende hf-institutioner, der vil have pligt til at udbyde mindst én fagpakke uden overbygning – få mulighed for at begrænse institutionens fagpakkeudbud til udvidede fagpakker (fagpakker med overbygning). Herved øges disse institutioners mulighed for at skabe en særlig profil som supplement til det øvrige udbud af uddannelsen.

De private hf-institutioner vil endvidere som noget nyt få mulighed for at fastlægge undervisningen i idræt og i det kunstneriske fag, så fagene indholdsmæssigt står mål med, men ikke nødvendigvis er magen til fagene i fagrækken. Der er således tale om, at institutionerne ved tilrettelæggelse af undervisningen kan fravige krav i læreplanerne (se straks nedenfor) vedr. indhold og omfang. Disse særlige frihedsgrader vil imidlertid forudsætte, at eleverne går til prøve efter og bedømmes ud fra de faglige mål i læreplanen for fagene, så det kan sikres, at undervisningen har stået mål hermed.

Efter bestemmelsens stk. 7 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om bl.a. fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er f.eks. hensigten at fastsætte regler om, at de obligatoriske fag dansk og matematik tildeles flere timer end i dag.

Der vil endvidere blive fastsat regler, som sikrer, at alle fag får en praksisorienteret toning, og at fagenes faglige mål og kernestof justeres. Det skal som led i dette sikres, at elevernes personlige modning, dømmekraft, handlekraft og afklaring, herunder evnen til at træffe valg og tage ansvar, samt at elevernes dannelse til aktiv demokratisk deltagelse styrkes.

Der vil endvidere blive fastsat regler, som sikrer, at de tre fag, som indgår i henholdsvis kultur- og samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe, dels får tydeliggjort kernefagligheden og dels hver især skal indeholde det samme antal timer, som svarer til fagenes timetal, hvis fagene gennemføres enkeltvis i stedet for gennem en faggruppe.

Efter bestemmelsens stk. 8 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i udvidede fagpakker og om bindinger mellem fagene. Det er f.eks. hensigten at fastsætte regler om, at udvidede fagpakker, som indeholder fysik eller samfundsfag på A-niveau, kun kan vælges af elever med matematik på mindst B-niveau, fordi matematik på B-niveau er en faglig forudsætning for, at eleverne kan tilegne sig de pågældende fag på A-niveau. Dette svarer til bindinger efter gældende ret. Der vil også på tilsvarende vis kunne fastsættes regler om bindinger mellem andre fag.

Der henvises i øvrigt til afsnittene 2.1.4.2.1 og 2.1.8.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 3 i hf-loven, skal der i første semester indgå et introduktionskursus og i fjerde semester en større skriftlig opgave. Derudover organiseres uddannelsen i dag enkeltfagligt og i faggrupper samt i et antal tværfaglige og enkeltfaglige projektperioder, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 36. I bekendtgørelsen om uddannelse til toårigt hf er der fastsat nærmere bestemmelser om placeringen af fag, faggrupper m.v. på semestrene.

For at støtte elevens faglige udvikling, foreslås det med bestemmelsen at opdele uddannelsen i fire semestre. Eleven vil i den forbindelse gradvist skulle afklares om valg af fagpakke, valgfag og videre uddannelse via projekt- og praktikforløb, der knytter sig til fag og faggrupper i de første to semestre og på andet år af uddannelsen til den fagpakke, eleven vælger.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter, at første og andet semester skal bestå af undervisning i de obligatoriske fag og faggrupper. Dog kan engelsk på B-niveau eventuelt først påbegyndes i andet semester. Af hensyn til en jævn fordeling af undervisningstiden på de fire semestre, kan valgfag eventuelt påbegyndes fra andet semester. Dette kan muliggøre en tilrettelæggelse, hvor eksempelvis matematik på C-niveau afsluttes efter første semester, hvorefter eleverne kan påbegynde valghold i matematik på B-niveau i andet semester.

I hvert af de to semestre skal gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til mindst ét fag eller én faggruppe.

Projekt- eller praktikforløbet i første semester skal understøtte elevens afklaring af faglige hovedinteresser og -evner, herunder eventuelt valg af valgfag allerede fra andet semester. Projekt- eller praktikforløbet i andet semester skal understøtte elevens videre afklaring af faglige interesser og eventuelt videreuddannelsesperspektiv med henblik på valg af fagpakke.

Efter første semester skal afsluttes mindst ét fag, medmindre eleven vælger at hæve faget til B-niveau. Efter andet semester afsluttes den naturvidenskabelige faggruppe samt matematik, idræt eller kunstnerisk fag på C-niveau i det omfang disse fag ikke er afsluttet efter første semester.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal tredje semester bestå af undervisning i dansk, engelsk og kultur- og samfundsfaggruppen, fag fra en fagpakke, samt eventuelt valgfag. Kultur- og samfundsfaggruppen skal afsluttes efter tredje semester. Fjerde semester skal bestå af undervisning i dansk, eventuelt engelsk, fag fra fagpakken og eventuelt valgfag. Derudover skal eleven udarbejde en større skriftlig opgave.

I mindst ét af disse semestre vil eleven skulle gennemføre et projekt- og praktikforløb i tilknytning til fagpakken. Projekt- eller praktikforløbet i tredje eller fjerde semester skal understøtte elevens valg af videregående uddannelse.

Organisering i semestre med gradvis afvikling af fag, så eleverne hvert halve år afslutter en del af uddannelsen vil betyde, at elever, der eventuelt forlader uddannelsen for at fortsætte på enkeltfags-hf, på en anden gymnasial uddannelse eller på en erhvervsuddannelse, kan få prøvebeviser med sig og dermed evt. undgå tab af uddannelsestid.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan private hf-institutioner selv beslutte, på hvilke semestre de ønsker at undervise i henholdsvis obligatoriske fag, faggrupper og valgfag. Disse institutioner er således ikke bundet af, at undervisningen i bestemte fag skal afvikles på bestemte tidspunkter i løbet af uddannelsen. Det er alene den tidsmæssige placering af fagene, som de private institutioner har mulighed for at beslutte. De skal således stadig påse, at uddannelsen indeholder alle påkrævede elementer, og at fagene indholdsmæssigt står mål med fagene i fagrækken, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 37.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om organisering og indhold af den toårige uddannelse til hf-eksamen, herunder om semesterinddeling, projekt- og praktikforløbenes funktion og tilrettelæggelse samt øvrig organisering af uddannelsen, der understøtter elevernes indlæring, motivation og afklaring i forhold til videre uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Eftergældende ret, jf. kapitel 3 i hf-loven, skal kurset udbyde en række valgfag på B- og C-niveau (og eventuelt A-niveau). Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i udbuddet. Kurset kan beslutte at udbyde valgfag i grupper med et overordnet emne. Kursisterne skal vælge valgfag inden for nærmere fastsatte krav til niveauer. Et valghold skal oprettes, hvis der på et kursus med mere end 400 kursister er mindst ti tilmeldte kursister, eller hvis der på et kursus med højst 400 kursister er mindst syv tilmeldte kursister.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal institutionen udbyde en række valgfag på B- og C-niveau, som alle elever kan vælge imellem. Eleverne vil som udgangspunkt frit kunne vælge valgfag, inden for de timerammer, som er til rådighed. Derudover kan institutionen udbyde valgfag på A-niveau, som elever, der har valgt en udvidet fagpakke, frit kan vælge imellem.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal den enkelte institution som udgangspunkt selv beslutte, hvilke valgfag den ønsker at udbyde og oprette. Dog foreslås det, at institutionerne har pligt til at oprette valgfag, som de har udbudt, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig faget. Hvis institutionen udbyder uddannelsen på flere forskellige uddannelsessteder, det vil sige på forskellige geografiske lokaliteter, vil denne forpligtelse til at oprette valgfag gælde for hvert af disse uddannelsessteder.

Forpligtelsen til at oprette valgfag, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, vil være en forenkling af de gældende regler på stx- og hf-uddannelserne, idet der i dag på disse uddannelser er pligt til at oprette et udbudt valgfag, hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og hvis ti eleverne på institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget. Som et led i at skabe mere ligeværdighed mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser, foreslås en sådan bestemmelse for alle de treårige ungdomsuddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. valgfagenes faglige mål, faglige kernestof og prøveformer i læreplaner for de enkelte fag samt regler om valgfagenes timetal.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at nærmere definerede fag skal indgå i institutionens udbud af valgfag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er i gældende ret ikke krav om, at der afvikles uddannelsestid eller elevtid i eksamensperioden, men heller ikke bestemmelser om, at det ikke må finde sted.

Efter den foreslåede bestemmelse skal bestemmelsen i lovforslagets § 32 om afvikling af undervisningstid og fordybelsestid i prøve- og eksamensperioden gælde tilsvarende for den toårige uddannelse til hf-eksamen. For at fremme en mere hensigtsmæssig udnyttelse af eksamensperioden, foreslås det som noget nyt, at institutionens leder skal påse, at der også afvikles undervisningstid og fordybelsestid i prøve- og eksamensperioden. Af hensyn til elevernes eksamensforberedelse gælder kravet dog ikke ubetinget i sidste eksamenssemester. Det er institutionens leder, som vurderer, hvilke aktiviteter der skal foregå i eksamensperioden, og i hvilket omfang.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 1 i hf-loven, er hf-enkeltfag målrettet voksne, der ønsker at opnå viden og kompetencer, som grundlag for videre uddannelse eller øgede muligheder på arbejdsmarkedet. I henhold til kapitel 3 skal kurset i forlængelse heraf udbyde undervisning i fag og faggrupper på gymnasialt A-, B- og C-niveau, en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt. Endvidere skal der tilbydes værkstedsundervisning.

Hf-enkeltfag kan gennemføres som enkeltfag, hvis kursisten alene har brug for ét eller flere enkelte fag, eller kursisten kan sammenstykke enkeltfagene til en samlet hf-eksamen, hvis der er brug for en fuld gymnasial eksamen, og den pågældende ikke ønsker at gennemføre den toårige hf-uddannelse. En samlet hf-eksamen sammenstykket af enkeltfag giver generel studiekompetence og giver derfor adgang til videregående uddannelser i samme omfang, som den toårige hf-uddannelse.

Efter gældende ret, jf. § 43, stk. 2, og § 44, stk. 2, i gymnasieloven, skal der oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre, at elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse, og der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) for studerende, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk studentereksamen.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal hf-enkeltfag kunne følges af kursister, der ønsker at opnå kompetencer i konkrete fag eller fagelementer. Der kan være tale om personer, der for at styrke deres muligheder og kompetencer på arbejdsmarkedet, eller som blot af almindelig interesse ønsker at opnå kompetencer og viden på gymnasialt niveau.

Fagudbuddet kan omfatte elementer af fag fra fagrækken. Et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed og kan udgøre indtil halvdelen af det pågældende fags uddannelsestid. Institutionen skal for det enkelte fagelement forud for udbuddet udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden for det pågældende fags mål. Kursisterne skal gøres bekendt med indholdsbeskrivelsen.

Hf-enkeltfag skal efter stk. 2 endvidere kunne følges af kursister, der ønsker at opnå studiekompetence til bestemte videregående uddannelser, hvortil der ikke er krav om en fuld gymnasial eksamen. Der sigtes her til personer, der følger en forud defineret pakke af hf-enkeltfag, der i sig selv vil give adgang til at søge ind på uddannelsen til professionsbachelor som eksempelvis sygeplejerske, pædagog eller på politiskolen. Bestemmelsen angiver endvidere, at hf-enkeltfag kan anvendes til at supplere en gymnasial eksamen med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til bestemte videregående uddannelser, eksempelvis krav om fysik på B-niveau til en diplomingeniøruddannelse.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan hf-enkeltfag af personer uden en gymnasial eksamen sammenstykkes til en fuld højere forberedelseseksamen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en hf-eksamen fra den toårige uddannelse til hf-eksamen enten med en fagpakke, jf. lovforslagets § 37, stk. 2, (hf-eksamen uden overbygning) eller med en udvidet fagpakke, jf. lovforslagets § 37, stk. 3, (hf-eksamen med overbygning). En sådan eksamen, der efter sit indhold stort set svarer til en hf-eksamen, betegnes en ”højere forberedelseseksamen”.

Terminologisk vil der altså fremadrettet blive sondret mellem en ”hf-eksamen”, der opnås efter gennemførelsen af den toårige fuldtidsuddannelse, og en ”højere forberedelseseksamen”, der sammenstykkes af enkeltfag. På tilsvarende vis som for en hf-eksamen sondres mellem, om den højere forberedelseseksamen er ”uden overbygning”, hvorved den giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse, eller ”med overbygning”, hvorved den herudover giver adgang til universitetsbacheloruddannelse.

Efter den foreslåede bestemmelse skal den samlede undervisningstid mindst svare til undervisningstiden i den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovforslagets § 33, stk. 4. Som følge af at der foreslås fastsat et minimumstimetal for undervisningstid i den toårige uddannelse til hf-eksamen, foreslås det som noget nyt, at den samlede undervisningstid for den kursist, som ønsker at sammenstykke hf-enkeltfag til en højere forberedelseseksamen, mindst skal svare til undervisningstiden i den toårige uddannelse til hf-eksamen uden eller med overbygning. Institutionen skal således sikre, at den kursist, der lukker sin højere forberedelseseksamen, samlet set har modtaget undervisning svarende til mindst 1.705 timer (hf-eksamen uden overbygning) eller mindst yderligere 250 timer (hf-eksamen med overbygning). Dette kan enten ske ved, at uddannelsen til hf-enkeltfag rummer et ekstra fag eller gennem kursistens deltagelse i ekstratimer i fag eller andre faglige aktiviteter.

Det vil derimod ikke være et krav, at der i hf-enkeltfag, som sammenstykkes til en højere forberedelseseksamen, indgår en timepulje på 80 timer, sådan som det gælder for den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovforslagets § 33, stk. 5. Dette skyldes, at en sådan pulje er vanskelig at administrere i forhold til kursister, der som udgangspunkt kun ønsker at tage et enkelt eller to fag, men som senere gennemfører hvad der svarer til en fuld højere forberedelseseksamen.

Efter den foreslåede bestemmelse skal fagene, der i den toårige uddannelse til hf-eksamen indgår i faggrupper, jf. lovforslagets § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, følges som enkeltfag, uanset om de afsluttes på C-niveau eller på et højere niveau. Det drejer sig om fagene historie, religion, samfundsfag, biologi, geografi og kemi.

Kursister, der ønsker at sammenstykke en højere forberedelseseksamen, skal på institutionen have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og om individuelt eller i grupper at udarbejde et skriftligt eksamensprojekt. Eksamensprojektet er et særligt element i højere forberedelseseksamen, da der ikke indgår et sådant i den toårige uddannelse til hf-eksamen. Det skal ses i sammenhæng med, at de fag, der i den toårige uddannelse til hf-eksamen indgår i faggrupper af disse kursister følges som enkeltfag. Dette gælder, uanset om de afsluttes på det obligatoriske niveau (altså C-niveau, bortset fra faget historie, der er obligatorisk på B-niveau) eller på et højere niveau.

En person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, skal efter stk. 4 uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb efter lovforslagets § 65, stk. 3, kunne opnå en overbygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. Det er altså ikke nødvendigt at henvende sig til en gymnasial institution med den erklærede hensigt, at institutionen skal sammensætte et egentligt supplerende overbygningsforløb til én – det vil også være muligt blot på egen hånd at beslutte, hvilke ekstra fag/løft af niveau i fag man ønsker at tage for at opfylde kravene til en overbygning.

Fordelene ved at efterspørge et egentligt supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial supplering kan være, at man på denne måde får institutionens hjælp i forhold til at sammensætte et forløb, der fagligt set er hensigtsmæssigt set i relation til den eller de specifikke universitetsbacheloruddannelser, som man påregner at søge ind på, at et supplerende overbygningsforløb kan give adgang til SU, og at et supplerende overbygningsforløb under bestemte betingelser er vederlagsfrit.

For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, vil faget skulle bestås, da der ikke er tale om en samlet uddannelse med et eksamensresultat i form af et gennemsnit af prøvekarakterer. Hvis der indgår flere karakterer i faget, er kravet opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer samt om det skriftlige eksamensprojekt. Det er hensigten at fastsætte regler om fagenes identitet, formål, faglige mål, indhold, kernestof m.v. i form af læreplaner for de enkelte fag, ligesom det er hensigten at fastsætte regler om indhold, form, omfang m.v. af det skriftlige eksamensprojekt.

Efter bestemmelsens stk. 6 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. hvilke fag, institutionerne skal udbyde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvad angår optagelse på hf-enkeltfag, henvises der til lovforslagets § 17 og bemærkningerne hertil.

Efter gældende ret, jf. kapitel 4 i de gældende love om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og til studentereksamen (stx), samt kapitel 5 i hf-loven, har elever og kursister mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Institutionens leder er forpligtet til at gribe ind over for elevers og kursisters fravær.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 42 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 21 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 23 og hf-lovens § 18. Som led i sammenskrivningen præciseres det, at samme pligter påhviler kursister på hf-enkeltfag.

Eleverne og kursisterne har efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 både mødepligt og krav om aktiv deltagelse i undervisningen. I bekendtgørelse nr. 1220 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser er det uddybet, at der herved forstås en pligt til at møde frem til den del af undervisningen, der kræver tilstedeværelse på institutionen, og som varetages af en tilstedeværende lærer, rettidig aflevering af skriftlige opgaver, der kvalitativt og kvantitativt følger de krav, der er fastsat, deltagelse i interne prøver (terminsprøver, årsprøver og lignende), deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. døgn pr. deltager (1998-niveau), (beløbet er pr. 1. august 2014 reguleret til 80 kr.) og deltagelse i anden undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, der er planlagt som en del af undervisningen.

Mødepligten til de officielle prøver fremgår til gengæld af bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Når undervisning er tilrettelagt som fjernundervisning (virtuel undervisning), skal institutionerne sørge for, at der tages stilling til, hvordan det skal sikres, at eleverne/kursisterne overholder mødepligten og pligten til aktiv deltagelse.

Institutionens leder vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 have en forpligtelse til at gribe ind over for elevers og kursisters fravær. Dette skal sikre, at der reageres tidligt på elever og kursisters forsømmelser, og institutionens leder er forpligtet til at sikre, at eleverne og kursisterne får den nødvendige vejledning, herunder bliver gjort opmærksom på institutionens støttemuligheder. De nærmere regler om indgriben overfor elevers og kursisters fravær skal fremgå af institutionens studie- og ordensregler, der skal ligge inden for rammerne af den bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i § 43, stk. 3. I dag fremgår sådanne regler af bekendtgørelse nr. 1220 af 4. december 2006, jf. ovenfor.

Efter gældende ret, jf. kapitel 4 i de gældende love om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og studentereksamen (stx), kapitel 5 i hf-loven samt bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser, skal den enkelte institution fastsætte studie- og ordensregler, som skal indeholde institutionens regler for almindelig orden og samvær, en beskrivelse af elevernes pligt til aktivt at deltage i undervisningen, og hvilke foranstaltninger institutionens leder kan iværksætte over for elever, der ikke følger institutionens studie- og ordensregler. Reglerne skal desuden indeholde en procedure for institutionens håndtering af elevernes forsømmelser.

Eleverne skal gøres bekendt med studie- og ordensreglerne og med de følger, som en manglende overholdelse af reglerne kan indebære. Eleverne har pligt til at følge de lokalt fastsatte regler, og institutionens leder har kompetence til at iværksætte sanktioner over for elever, der ikke overholder reglerne. Efter bekendtgørelsen om studie- og ordensregler kan institutionens leder, hvis en pædagogisk tilrettevisning ikke er en tilstrækkelig reaktion, iværksætte følgende sanktioner over elever, der ikke følger reglerne: Advarsel, udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter, midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil ti dage på et skoleår, idet udelukkelsen registreres som fravær, henvisning til at aflægge prøve i alle fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin i det pågældende år, fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår eller bortvisning (udskrivning).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal institutionens leder fastsætte institutionens studie- og ordensregler, og gøre eleverne og kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne. ”Studie-” refererer til, at reglerne kan angå de forpligtelser, som eleverne er underlagt i relation til selve de gymnasiale uddannelsesforløb, især mødepligten og pligten til aktiv deltagelse, herunder procedurer for institutionens håndtering af elevernes forsømmelser. ”Ordens-” refererer til, at reglerne kan angå krav til eleverne i forhold til almindelig orden og samvær på institutionen i bred forstand, dvs. ikke alene i forhold til den gymnasiale undervisning. Eleverne skal gøres bekendt med studie- og ordensreglerne og med de følger, som en manglende overholdelse af reglerne kan indebære.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vil eleverne og kursisterne ligesom efter gældende ret have pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Institutionens leder skal træffe afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger institutionens studie- og ordensregler.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om institutionernes studie- og ordensregler. Institutionens leder skal fastsætte studie- og ordensreglerne inden for de rammer, som udstikkes ved en kommende bekendtgørelse.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen i lighed med den gældende bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at den enkelte institution skal fastsætte studie- og ordensregler, som skal indeholde institutionens regler for almindelig orden og samvær, en beskrivelse af elevernes pligt til aktivt at deltage i undervisningen, og hvilke foranstaltninger institutionens leder kan iværksætte over for elever, der ikke følger institutionens studie- og ordensregler, samt en procedure for institutionens håndtering af elevernes forsømmelser.

Det er endvidere hensigten, at bekendtgørelsen skal angive mulige sanktionsformer over for elever, der ikke overholder reglerne. Det er hensigten at videreføre sanktionsmulighederne fra den gældende bekendtgørelse om studie- og ordensregler i form af advarsel, udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter, midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil ti dage på et skoleår, idet udelukkelsen registreres som fravær, henvisning til at aflægge prøve i alle fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin i det pågældende år, fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår eller bortvisning (udskrivning).

Det vil endvidere blive overvejet, om det nuværende sanktionskatalog med fordel kan udvides, men den mest indgribende sanktion vil som i dag være bortvisning fra uddannelsesforløbet på institutionen. Alle sanktioner skal som i dag stå i rimeligt forhold til de begåede overtrædelser af studie- og ordensreglerne og kan kun pålægges efter en konkret vurdering, jf. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Efter forslaget udvides og præciseres bemyndigelsen i forhold til de gældende love, idet bemyndigelsesbestemmelsen i lighed med § 52 i lov om folkeskolen vil give mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører. Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om elevernes frivillige medvirken i institutionens test for rusmidler.

Herved sikres der bl.a. udtrykkelig hjemmel til at fastsætte, at de i bekendtgørelsen anførte reaktionsmuligheder vil kunne anvendes ikke blot i anledning af en elevs opførsel i forbindelse med benyttelsen af institutionens tilbud, men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis adfærden, selv om den er udvist uden for institutionen, har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, herunder på respektfulde relationer mellem institutionens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Det vil i sammenhæng hermed blive tydeliggjort i bekendtgørelsen, at institutionens leder endvidere kan fastsætte ordensregler herom.

At institutionerne i deres studie- og ordensregler kan fastsætte regler, der omfatter elevernes adfærd både i uddannelsestiden på institutionen og uden for institutionen, f.eks. på ekskursioner, samt i et vist omfang i elevernes fritid, er allerede antaget i vejledning til bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddanner, (vejledning nr. 92 af 4. december 2006).

Det fremgår dér, at institutionens studie- og ordensregler som udgangspunkt ikke gælder elevernes adfærd i fritiden, men at reglerne dog kan bringes i anvendelse, hvis elevens konkrete adfærd er foregået på skolen eller i umiddelbar tilknytning til skolen, herunder til arrangementer, der er relateret til skolen, eller hvis den pågældende adfærd i øvrigt skønnes at kunne eller vil have betydning for forhold på skolen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt, at bemyndigelsesbestemmelsen på det gymnasiale uddannelsesområde udtrykkeligt harmoniseres med folkeskoleområdet.

Den præciserede bemyndigelse vil tydeliggøre institutionsledernes adgang til at gribe ind over for f.eks. elevers mobning af hinanden eller af deres lærere på de sociale medier, selvom adfærden måtte foregå i fritiden og uden for institutionens område, hvilket kan have stor betydning for at kunne opretholde et godt og respektfuldt undervisnings- og læringsmiljø.

Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at institutionernes ledere er særlig varsomme, når de påtænker at iværksætte foranstaltninger på baggrund af elevadfærd, der udvises uden for institutionen.

Der vil endvidere med udgangspunkt i den udvidede bemyndigelse blive indarbejdet en udtrykkelig regel om adgangen til at tilbageholde medbragte genstande, eksempelvis mobiltelefoner og til at opretholde tilbageholdelsen ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører. Herved får en institution adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over institutionstiden, men det er under hensyn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud over institutionstiden endvidere har hjemmel i de studie- og ordensregler, som institutionens leder har fastsat.

Det vil tillige være en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. En pædagogisk grund kan være, at det er nødvendigt at opretholde tilbageholdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har konsekvenser for den pågældende at tilsidesætte studie- og ordensreglerne. Tilbageholdelsen kan under alle omstændigheder ikke opretholdes længere, end hvad hensynet til den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske eller pædagogiske grunde tilsiger, jf. proportionalitetsprincippet. Tilbageholdelse af genstande, f.eks. mobiltelefoner, vil således normalt ikke kunne opretholdes længere end ét døgn, hvilket indebærer, at en elev eller kursist, som har fået frataget sin mobiltelefon i løbet af skoledagen, normalt vil skulle have udleveret telefonen igen senest den efterfølgende skoledag. Der vil normalt ikke være grundlag for at tilbageholde telefonen hen over en weekend.

Det følger af god forvaltningsskik i forhold til ikke-myndige elever, at hjemmet orienteres om, at en genstand er tilbageholdt, og hvornår den vil kunne afhentes igen.

I forbindelse med udarbejdelse af en kommende bekendtgørelse vil de regler, der fremgår af den gældende bekendtgørelse, blive gennemgået med henblik på en vurdering af, hvorvidt de er hensigtsmæssigt udformede. Efter § 14 i den gældende bekendtgørelse om studie- og ordensregler kan en klage over en institutionsleders afgørelse om en sanktion indgives til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling af eleven eller forældremyndighedsindehaveren, hvis eleven er undergivet forældremyndighed, inden to uger fra afgørelsens meddelelse. Klagen indgives skriftligt til institutionens leder, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens leder give klageren lejlighed til inden for én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet. Klage over en sanktion har ikke opsættende virkning, medmindre institutionens leder henholdsvis ministeriet i særlige tilfælde træffer beslutning herom.

I forbindelse med udformning af en ny bekendtgørelse vil det bl.a. blive vurderet, om klageproceduren med fordel kan tilpasses, så Styrelsen for Undervisning og Kvalitet modtager klager hurtigere, end det er tilfældet i dag, og om det kan præciseres, hvornår det kan være relevant at tillægge en klage opsættende virkning. Der vil også blive set på, om reglerne for inddragelse og orientering af eleverne og forældremyndighedens indehaver kan forbedres, og om kravene til institutionernes sagsbehandling kan tydeliggøres.

Det vil bl.a. kunne præciseres, at iværksættelsen af en konkret sanktion vil forudsætte dels at sanktionen falder inden for de rammer, som bekendtgørelsen fastsætter, dels at den også skal fremgå af institutionens egne studie- og ordensregler. Derudover vil der kunne blive fastsat regler om, at iværksættelsen af en sådan sanktion normalt vil forudsætte, at der er foretaget en forudgående partshøring, men at institutionerne i situationer, hvor den almindelige retsbevidsthed på institutionen tilsiger det, f.eks. hvor en elev efter alt at dømme har foretaget en voldelig handling, kan beslutte midlertidigt at sende eleven hjem, mens sagen undersøges nærmere.

Der vil i bekendtgørelsen blive indarbejdet et tydeligere krav om, at studie- og ordensreglerne skal danne grundlag for en målrettet indsats for at imødegå snyd med elevernes skriftlige arbejde, ligesom der vil blive fastsat regler, der giver institutionerne adgang til at fastsætte regler om rusmiddeltestning af eleverne i situationer, hvor der foreligger en formodning om, at en elev har tilsidesat et eventuelt forbud mod indtagelse af rusmidler. Regler om elevers medvirken i institutioners test for rusmidler vil forudsætte, at eleverne frivilligt deltager i testen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. kapitel 4 i de gældende love om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og almen studentereksamen (stx) og kapitel 5 i hf-loven, kan institutionens leder i særlige tilfælde nægte en elev eller kursists oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at vedkommende ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 2,0 i gennemsnit.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 om institutionens leders adgang til i særlige tilfælde at nægte en elev oprykning til næste klassetrin i de sammenhængende gymnasiale uddannelser er en videreførelse fra de gældende love (§ 23 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 25 og hf-lovens § 20).

Bestemmelsen vil indebære, at elevens oprykning til næste klassetrin betinges af et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. For at sikre et seriøst engagement fra elevernes side og for at sikre det faglige miljø har institutionens leder kompetence til i særlige tilfælde at nægte oprykning, hvis en elevs gennemsnit er mindre end 2,0 af de opnåede karakterer, eleven har opnået ved skoleårets afslutning.

Det vil således være en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af oprykning, at eleven har under 2,0 i gennemsnit. Derudover vil det være en forudsætning, at lederen også konkret vurderer, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Lederen vil som led i denne vurdering bl.a. kunne inddrage erfaringer fra den løbende evaluering af og dialog med eleven, som der foreslås styrket med lovforslaget, jf. bl.a. bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan med bestemmelsens stk. 2 fastsætte regler om institutionens leders adgang til at nægte en elev oprykning. Bemyndigelsen vil som i dag bl.a. blive benyttet til at fastsætte regler om beregningen af det angivne gennemsnit, der skal være under 2,0, hvis adgangen til at nægte oprykning skal kunne benyttes. Det er endvidere hensigten bl.a. at fastsætte regler om, hvornår vurderingen om oprykning skal foretages, og om muligheder for at gå et klassetrin om.

Efter gældende ret, jf. §§ 24 og 25 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og §§ 26 og 27 i gymnasieloven (stx), indeholder den samlede eksamen i disse uddannelser mindst ni prøver, herunder et studieretningsprojekt. Eksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelserne, for højere teknisk eksamen og højere handelseksamen dog undtaget fag fra andre gymnasiale uddannelser, hvori der ikke er prøve, og for studentereksamen undtaget prøve i faget idræt på C-niveau.

Efter § 24, stk. 2 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 26, stk. 2 i gymnasieloven kan de respektive eksamener i dag endvidere sammenstykkes som enkeltfagseksamen. Som led i regelforenkling foreslås det med lovforslaget, at det fremover kun skal være en højere forberedelseseksamen, der udelukkende skal kunne sammenstykkes som enkeltfagseksamen. For at imødekomme behovet for, at tidligere elever fra uddannelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, som har forladt uddannelsesforløbet uden en fuld eksamen, kan afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen som et alternativ til at blive genoptaget på et nyt fuldtidsforløb, foreslås der med lovforslaget § 45, stk. 3, jf. nærmere nedenfor, fastsat en særlig hjemmel, der netop tager sigte på personer, som falder fra uddannelsesforløbet på sidste år.

Med lovforslaget foreslås eksamen i de tre uddannelser alle benævnt studentereksamen – henholdsvis teknisk, merkantil og almen studentereksamen. En studentereksamen vil også fremadrettet være en samlet eksamen bestående af karakterer i de fag, som eleven har haft. Der gives afsluttende standpunktskarakterer i fagene, der medregnes i eksamensresultatet. Der gives endvidere prøvekarakterer i de fag, hvor der aflægges prøve.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, skal hver elev aflægge ti prøver, hvilket er en øgning af det gældende antal på ni. Blandt disse ti prøver vil der være en obligatorisk mundtlig prøve med udgangspunkt i et studieområdeprojekt for uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen og i et studieretningsprojekt for uddannelsen til almen studentereksamen, ligesom der for uddannelsen til teknisk studentereksamen vil være en prøve i teknikfag på A-niveau. Hertil kommer en obligatorisk skriftlig prøve i dansk på A-niveau i alle uddannelserne. I dag er den skriftlige prøve i dansk på A-niveau ikke obligatorisk.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 21, stk. 5, at resultaterne af interne prøver i de forløb, som indgår i uddannelsernes grundforløb, jf. lovforslagets § 21, stk. 3, også skal tælle med i elevens samlede eksamensresultat.

De resterende prøver afholdes på baggrund af et prøvefagsudtræk, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet principper for, så der sikres uforudsigelighed, så elever ikke må kunne forudse, at der er fag, de ikke kan komme til prøve i.

Alle elever skal således aflægge ti prøver. Elever, der vælger et eller flere fag på A-niveau udover det antal, som kræves i uddannelserne, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, vil desuden skulle aflægge et tilsvarende antal ekstra prøver.

Prøven i studieområdeprojektet i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen og i studieretningsprojektet i uddannelsen til almen studentereksamen vil som noget nyt skulle omfatte både en skriftlig besvarelse og en mundtlig eksamination (der er tale om én samlet prøve).

Efter bestemmelsens stk. 2 skal ministeren for børn, undervisning og ligestilling hvert år udtrække, hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve i, og institutionens leder gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag de skal aflægge prøve. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører udtræk af prøvefag centralt, og ministeriet udsteder herudover for hver prøvetermin en prøveplan over, hvornår de centralt stillede skriftlige prøver skal finde sted, og inden for hvilken tidsramme de mundtlige prøver skal finde sted. Ministeriet fastsætter samtidig tidspunktet for, hvornår prøveplanen må offentliggøres. Institutionerne fastsætter selv det konkrete tidspunkt for afholdelse af mundtlige prøver og meddeler herefter eleverne, hvilke prøver de skal aflægge og hvornår.

Det foreslås med stk. 3, at en elev i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, der på sidste år af uddannelsesforløbet forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, skal kunne afslutte sin studentereksamen som enkeltfagseksamen som selvstuderende eller gennem enkeltfag. Dette kan i en række tilfælde være et godt alternativ til, at den pågældende i det næstfølgende skoleår eller på et senere tidspunkt skal gå klassetrinnet om eller genoptages på uddannelsen på ny.

Muligheden kan bl.a. være relevant for den person, som bortvises fra uddannelsesforløbet på institutionen på grund af overtrædelse af institutionens studie- og ordensregler. Den pågældende vil så, således som det også forekommer i dag, kunne aflægge prøve i uafsluttede fag som selvstuderende og på den måde kunne afslutte sin eksamen som enkeltfagseksamen.

Det kan også være relevant for en elev, der på grund af resultaterne i de sidste prøver ikke har kunnet bestå sin eksamen. I disse situationer kan det dog eventuelt være mere relevant, at institutionens leder i stedet giver den pågældende mulighed for at gå hele skoleåret om.

I forhold til elever, der undlader at aflægge sidste prøve, fordi de ikke ønsker at ”lukke” deres eksamen med et i deres øjne utilfredsstillende eksamensresultat, vil det ofte være bedre, at de henvises til at afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen, end at tilbyde dem at tage endnu et år som elev på uddannelsen som omgænger. De manglende fag kan den pågældende eventuelt tage som hf-enkeltfag eller på den måde, at den pågældende optages på et eksisterende hold, der indgår i den uddannelse, som han eller hun har forladt. Sidstnævnte kan især være relevant, hvis der er tale om et profilfag fra uddannelsen, som sjældent eller aldrig udbydes som hf-enkeltfag.

En studentereksamen som enkeltfagseksamen vil skulle opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag som en eksamen opnået efter det sammenhængende uddannelsesforløb, herunder en mundtlig prøve i et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt. De kommende regler om studieretningsprojektet og studieområdeprojektet vil i forhold til disse personer skulle anvendes med de fornødne tilpasninger som følge af, at den pågældende på tidspunktet for udarbejdelsen heraf eventuelt ikke længere er i gang med uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2 og afsnit 2.1.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 22 i den gældende hf-lov omfatter en samlet hf-eksamen efter et toårigt kursusforløb prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i ét af fagene billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag eller musik på C-niveau, en samlet mundtlig prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet mundtlig prøve i den naturvidenskabelige faggruppe, prøve i to til fire valgfag, et fag på A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og et fag på C-niveau eller engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau eller to fag på C-niveau og endelig en bedømmelse af den større skriftlige opgave.

Hf-eksamen vil også efter lovforslaget som udgangspunkt indeholde prøver i alle fag.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 1 vil en hf-eksamen omfatte prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik og idræt eller et kunstnerisk fag (billedkunst, dans, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik).

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2 indgår der endvidere en mundtlig prøve i ét af de fag, der indgår i kultur- og samfundsfaggruppen, og i ét af de fag, der indgår i den naturvidenskabelige faggruppe, begge efter udtræk, samt én individuel, intern mundtlig prøve i hver af de to faggrupper, som både har et enkeltfagligt og et flerfagligt indhold.

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at eksamensformen for kultur- og samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe skal ændres, så eleverne udtrækkes til prøve i ét af de fag, der indgår i faggruppen, umiddelbart inden eksamensperioden.

I dag aflægger eleven én samlet prøve i hver af de to faggrupper, og prøven omfatter alle de tre fag, som indgår i faggruppen. Det foreslås, at der fremadrettet skal udtrækkes ét af de tre fag i hver af faggrupperne, som eleven skal til prøve i, umiddelbart inden eksamensperioden. For at sikre at eleven bliver bedømt i de to fag, som ikke bliver udtrukket til eksamen, og i fagenes samspil i faggruppen, foreslås der endvidere indført en intern mundtlig, individuel prøve med én medtællende karakter i hver af de to faggrupper.

Den interne prøve skal udformes, så den giver mulighed for både en flerfaglig- og enkeltfaglig vurdering af elevens behandling af et centralt emne for hver af de to faggrupper. Grundlaget for prøven er et kortere skriftligt produkt, som omhandler den stillede opgave. Prøven skal have det fællesfaglige perspektiv som udgangspunkt, og skal samtidig inddrage hvert af de tre fags bidrag til belysning af den fællesfaglige problemstilling. Den interne, mundtlige prøve formes som en samtale mellem den enkelte elev og holdets faglærere, samt en fagperson på skolen, som ikke har undervist de pågældende elever.

Eleven vil således få i alt to karakterer i hver af de to faggrupper. De to karakterer i hver af faggrupperne vil komme til at tælle lige meget.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 3 indeholder hf-eksamen endvidere prøve i hvert af fagene i en fagpakke (med eller uden overbygning).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 4 indeholder hf-eksamen derudover prøve i valgfag.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 5 indeholder hf-eksamen endelig en bedømmelse af den større skriftlige opgave.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at hvis eleven allerede har aflagt prøve i faget på det laveste niveau, vil det alene være prøven i faget på det højeste niveau, som tæller med i det samlede eksamensresultat. Hvis f.eks. en elev, som har afsluttet matematik på C-niveau efter første semester, vælger matematik på B-niveau som led i fagpakken efter andet semester, vil det være resultatet af eksamen i matematik på B-niveau, som tæller med i det samlede eksamensresultat. Det samme gør sig gældende for fagene i en eventuel udvidet fagpakke.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 23 i den gældende hf-lov omfatter en samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen prøve i fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau, en samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet prøve i den naturvidenskabelige faggruppe (prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau og i enkeltfagene biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau), prøve i to til fem valgfag, en bedømmelse af den større skriftlige opgave og et skriftligt eksamensprojekt. Hvis kursisten aflægger en samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe, gælder kravet om et skriftligt eksamensprojekt dog ikke.

Efter den foreslåede bestemmelse gælder lovforslagets § 46 tilsvarende, når en højere forberedelseseksamen sammenstykkes af hf-enkeltfag, idet der dog i stedet for prøver i kultur- og samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe, som er nævnt i lovforslagets § 46, stk. 1, nr. 2, indgår prøvekarakterer i alle fagene nævnt i lovforslagets § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, og idet der indgår en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt.

Der indgår således følgende prøver i en højere forberedelseseksamen, der sammenstykkes af hf-enkeltfag: prøve i fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik på C-niveau, idræt eller et kunstnerisk fag på C-niveau (billedkunst, dans, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik), prøve i historie på B-niveau, prøve i religion, samfundsfag, biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau, prøve i hvert af fagene i en fagpakke (med eller uden overbygning), prøve i valgfag, bedømmelse af den større skriftlige opgave samt en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, jf. §§ 25 og 26 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og §§ 27 og 28 i gymnasieloven, fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Det følger af de nævnte regler, at den enkelte institution bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Ministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve, og institutionen gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve. Institutionen afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen. Prøverne er individuelle for hver elev. Dette gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev bedømmes individuelt.

Efter den gældende hf-lovs § 24, stk. 1 og 2, afholder kursets leder prøver. Prøverne er individuelle for hver kursist, dette gælder dog ikke prøver, hvor flere kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver kursist bedømmes individuelt.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Institutionens leder bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte institution inden for terminer, som er fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udsteder hvert år for hver prøvetermin en prøveplan over, hvornår de centralt stillede skriftlige prøver skal finde sted, og inden for hvilken tidsramme de mundtlige prøver skal finde sted. Ministeriet fastsætter samtidig tidspunktet for, hvornår planen må offentliggøres. Institutionerne fastsætter selv det konkrete tidspunkt for afholdelse af mundtlige prøver og meddeler herefter eleverne, hvilke prøver de skal aflægge og hvornår. Derudover udtrækker ministeriet hvert år, hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve i, det vil sige, at der skal gennemføres et prøvefagsudtræk fra centralt hold. Ministeriet har udarbejdet principper for prøvefagsudtrækket, som sikrer dets uforudsigelighed, og som dermed fastholder, at elever ikke må kunne forudse, at der er fag, de ikke kan komme til prøve i.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 afholder institutionens leder prøverne. Det er således institutionens leder, som bestemmer, hvornår øvrige prøver ud over prøver med centralt stillede opgaver skal afholdes. Prøverne skal dog afholdes inden for terminer, som bliver fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 er prøverne individuelle for hver elev eller kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers eller kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev eller kursist skal bedømmes individuelt. I nogle fag er det efter læreplanerne en forudsætning, at der deltager flere elever eller kursister i prøven. I så fald aflægger eleverne prøven samlet, men eleverne skal også i disse tilfælde bedømmes individuelt.

Gældende regler om udstedelse af eksamensbeviser for de gymnasiale uddannelser er i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse). Gældende regler om udstedelse af bevis for gymnasialt indslusningskursus for flygtninge og indvandrere (GIF) er i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen). Eksamensbeviser udstedes i dag af den enkelte institution. Skolens pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven.

Den foreslåedes bestemmelses stk. 1 fastsætter, at der skal udstedes et digitalt eksamensbevis, når elever har bestået eksamen i den toårige uddannelse til almen studentereksamen, de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen samt den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal eksamensbeviset for studentereksamen og hf-eksamen indeholde prøvekarakterer og i relevant omfang afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). Karaktererne vil indgå med forskellig vægt i eksamensresultatet. Vægtningen af de forskellige karakterer vil fremadrettet – på samme måde som det er tilfældet i dag – blive fastsat i bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 52.

Efter bestemmelsens stk. 3 vil personer, som har aflagt alle de krævede prøver i et gymnasialt indslusningskursus for flygtninge og indvandrere (GIF) efter den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 4, få udfærdiget et digitalt bevis for GIF, hvis gennemsnittet af prøverne er på mindst 2,0. Karaktererne på beviset vil indgå med forskellig vægt.

Efter bestemmelsens stk. 4 vil en kursist på hf-enkeltfag kunne anmode om at få udfærdiget et digitalt eksamensbevis for en sammenstykket højere forberedelseseksamen, når betingelserne herfor er opfyldt. Det samme gælder en person, der ønsker at afslutte en studentereksamen som enkeltfagseksamen efter den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 3.

Karaktererne på eksamensbeviset vil indgå med forskellig vægt i eksamensresultatet. De nærmere regler om beståkravet og vægtningen af de forskellige karakterer vil fremadrettet – på samme måde, som det er tilfældet i dag – blive fastsat i bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 52.

Det er nyt, at eksamensbeviserne efter stk. 1, 3 og 4 digitaliseres. Eksamensbeviser efter bestået eksamen vil således skulle udfærdiges digitalt, og prøvekarakterer og standpunktskaraktererne (årskaraktererne) vil derfor blive registreret elektronisk. De nærmere regler herom vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 52. Elever og kursister skal vederlagsfrit kunne anmode om at modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.

Med hensyn til digital udstedelse af eksamensbevis bemærkes, at det fremover vil være det digitale eksamensbevis, der er det originale bevis. De nærmere regler om digitalt eksamensbevis vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 52.

Karaktererne i Eksamensdatabasen lægges til grund for og får virkning i forhold til optagelse på videregående uddannelse.

Institutionerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven have pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede digitalt bevis. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 54. Institutionerne vil endvidere fortsat have ansvaret for udlevering af beviser, og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes e-boks. Institutionen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som institutionen skal registrere i Eksamensdatabasen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende regler om udstedelse af prøvebeviser for de gymnasiale uddannelser er i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse). Prøvebeviser udstedes i dag af den enkelte institution. Skolens pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven.

Efter bestemmelsen i stk. 1 vil en kursist på enkeltfagsundervisning, der er omfattet af loven, som noget nyt kunne anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for det enkelte fag, når den pågældende har aflagt prøve. Hvis der indgår flere prøver i faget, skal alle prøver være aflagt, før der kan udstedes prøvebevis. Resultaterne fra prøverne vil blive indberettet til den nationale eksamensdatabase, men der udfærdiges først et digitalt prøvebevis, hvis kursisten anmoder om det.

Bestemmelsen gælder for hf-enkeltfag, jf. lovforslagets § 41, gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lovforslagets § 65, stk. 2, de enkelte fag på supplerende overbygningsforløb, jf. lovforslagets § 65, stk. 3, og de enkelte fag på gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF), jf. § 65, stk. 4. Selvom GIF er enkeltfagsundervisning i fagpakker, dokumenteres forløbene også med et samlet bevis, jf. lovforslagets § 49, stk. 3.

Tilsvarende vil elever i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og uddannelsen til den toårige hf-eksamen, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, efter stk. 2 kunne anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for de aflagte prøver i afsluttede fag. Hvis der er givet afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget, anføres de opnåede karakterer på prøvebeviset.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal kursisten eller den tidligere elev efter anmodning vederlagsfrit modtage en bekræftet udskrift af det digitale prøvebevis og GIF-bevis.

Med hensyn til digital udstedelse af prøvebevis bemærkes, at det fremover vil være det digitale prøvebevis, der er det originale bevis. De nærmere regler om digitalt bevis vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 52.

Karaktererne i Eksamensdatabasen lægges til grund for og får virkning i forhold til optagelse på videregående uddannelse.

Institutionerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven have pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede digitalt bevis. Der henvises til bemærkninger til § 54. Institutionerne vil endvidere fortsat have ansvaret for udlevering af beviser, og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes e-boks. Institutionen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som institutionen skal registrere i Eksamensdatabasen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende regler om udstedelse af deltagerbeviser for de gymnasiale treårige uddannelser er i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse). Deltagerbeviser udstedes i dag af den enkelte institution. Skolens pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven.

Med bestemmelsens stk. 1 foreslås der indført en bestemmelse om digitale deltagerbeviser i loven, så elever på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, som forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan anmode om at få udfærdiget et deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke er udtrukket til prøve. Det vil være en forudsætning, at eleven har afsluttet faget, der ikke er udtrukket til prøve, det vil sige har fuldført undervisningen i faget og fået afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). Der vil således ikke kunne udfærdiges deltagerbevis, hvis eleven selv har undladt at gå op til prøve i et fag, som var udtrukket til prøve, idet faget således ikke kan anses for afsluttet. De afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) vil blive anført på deltagerbeviset.

Det foreslås endvidere som noget nyt, at deltagerbeviser skal være digitale, og standpunktskaraktererne (årskaraktererne) vil derfor blive registreret elektronisk. Digitale deltagerbeviser for afsluttede fag vil blive udfærdiget, når kravene til at opnå et deltagerbevis, er opfyldt, og den tidligere elev anmoder om det.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, kan den tidligere elev anmode om at modtage en bekræftet udskrift af det digitale deltagerbevis. Modtagelse af den bekræftede udskrift af deltagerbeviset skal ske vederlagsfrit.

Med hensyn til digital udstedelse af deltagerbevis bemærkes, at det fremover vil være det digitale deltagerbevis, der er det originale bevis. De nærmere regler om digitalt bevis vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 52.

Institutionerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven have pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede digitalt bevis. Der henvises til bemærkninger til § 54. Institutionerne vil endvidere fortsat have ansvaret for udlevering af beviser, og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes e-boks. Institutionen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som institutionen skal registrere i Eksamensdatabasen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med bestemmelsen får ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndigelse til at fastsætte regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af digitalt eksamens-, prøve- og deltagerbevis samt bevis for GIF. Lignende bemyndigelsesbestemmelser i de gældende love er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse) og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.

Det vil også efter lovforslaget være gældende, at prøverne dels er mundtlige, dels skriftlige, jf. nærmere straks nedenfor. Ministeren vil som i dag stille opgaverne til de skriftlige prøver. De mundtlige prøver vil være offentlige. Ministeren beskikker censorer til såvel skriftlig som mundtlig eksamen. Klassens eller holdets lærere vil eksaminere ved de mundtlige prøver og stille spørgsmålene, som skal godkendes af censor.

Prøveformerne vil som i dag blive centralt fastsat. Den nærmere udformning vil blive udmøntet i læreplaner for de enkelte fag, der fastsættes i bekendtgørelsesform.

Den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser indeholder en række initiativer i forhold til prøverne, der vil blive udmøntet dels i de enkelte læreplaner, dels i en fælles eksamensbekendtgørelse.

Partierne bag reformen er enige om at forenkle og forny prøverne. Prøverne skal opdateres i overensstemmelse med de ændringer af fagenes indhold og mål, der i øvrigt gennemføres, så det sikres, at der i alle fag er en klar sammenhæng mellem, hvad eleverne skal kunne, og hvad eleverne bliver evalueret på ved prøverne. Nyere prøveformer vil blive indført, hvor det er fagligt relevant, herunder kan prøver med portfolio overvejes. I valget af prøveformer vil der skulle tages højde for de enkelte gymnasiale uddannelsers faglige profil.

Der skal udvikles nye prøveformer, der er velegnet til at måle opfyldelse af kravene til elevernes digitale viden og færdigheder.

Der skal etableres ændrede krav vedr. bonus A-ordningen, så det sikres, at eleverne på de forskellige gymnasiale uddannelser stilles mere lige i forhold til muligheden for at opnå bonus A.

De traditionelle skriftlige prøver på papir vil blive udfaset, og nye digitale skriftlige prøver vil blive udviklet og indfaset i stedet. De digitale prøver skal bidrage til en faglig og pædagogisk forbedring af prøverne, og de må ikke forsimple indholdet af prøverne. Ved mundtlige prøver, der i dag har to prøveformer, som institutionens leder kan vælge imellem, vil den ene blive fjernet. Der er i dag et meget stort antal 24-timers prøver. Antallet skal nedsættes under hensyntagen til, at 24-timers prøver bevares, hvor de er fagligt velbegrundede, hvilket bl.a. gør sig gældende i fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Principperne for prøveudtrækket vil blive justeret med henblik på, at langt hovedparten af eleverne højst skal aflægge to prøver i fag på C-niveau.

Snyd ved prøverne skal fremover kunne resultere i tildelingen af den laveste karakter (- 3).

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler, som i modificeret form viderefører bestemmelserne i den gældende almene eksamensbekendtgørelse og bekendtgørelse om karakterskala, herunder f.eks. regler om beståkrav, vægtning af karakterer m.v.

Med hensyn til de digitale beviser forventes der fastsat regler om indberetning af prøveresultater til Eksamensdatabasen og om, hvilke øvrige oplysninger i tilknytning til en elevs digitale bevis, der vil skulle registreres i Eksamensdatabasen. Digitaliseringen vil således indebære, at karakterer, dvs. prøvekarakterer og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), i det omfang disse gives, og andre former for dokumentation for afsluttede fag, der kan indgå på et eksamensbevis, herunder deltagerbeviser og realkompetencebeviser, vil kunne registreres i Eksamensdatabasen. Eksamensdatabasen vil endvidere kunne indeholde anden form for dokumentation for baggrunden for tildeling af merit og eventuel anden relevant faglig dokumentation, der skal foreligge, før et eksamensbevis kan udstedes. Der pågår et arbejde med henblik på endeligt at fastlægge præcist, hvilke data der skal registreres i Eksamensdatabasen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1, som fastslår, at andre end elever på de gymnasiale uddannelser kan indstille sig til prøve som selvstuderende, er en justeret videreførelse fra de gældende love, jf. § 28 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 30 og hf-lovens § 26.

Elever, der bortvises fra uddannelsesforløbet, vil på lige fod med andre, som ikke er optaget på uddannelsen, kunne indstille sig til prøve som selvstuderende.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler herom. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om den selvstuderendes pligt til at dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er tilstede, den selvstuderendes adgang til vejledning m.v.

Bestemmelsen om genberegning af det adgangsgivende karaktergennemsnit er ny.

De gymnasiale suppleringsfag kan i dag, hvor karakterer fra fagene ikke får indflydelse på karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen, give incitament til karakterspekulation. Der kan således være et incitament til, at en elev på en gymnasial uddannelse – fremfor at vælge den studieretning og de fag, som er relevante i forhold til elevens ønsker til videregående uddannelse – udskyder visse fag til efterfølgende enkeltfagsundervisning i forventning om at kunne opnå et højere karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen.

Efter bestemmelsens stk. 1 vil karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med henblik på at blive optaget på en bestemt videregående uddannelse, skulle indregnes i det karaktergennemsnit, som skal bruges til at søge om optagelse på den pågældende videregående uddannelse. Karaktererne fra suppleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergennemsnit, i det omfang det trækker det oprindelige karaktergennemsnit ned.

Bestemmelsen omfatter kun suppleringsfag, som gennemføres med det formål at søge ind på en eller flere konkrete videregående uddannelser, enten fordi den pågældende mangler faget på det niveau, som er krævet for at blive optaget på den videregående uddannelse, eller fordi den pågældende skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at kunne komme ind på den konkrete uddannelse. Suppleringsfag, som en person med en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning gennemfører med det formål at styrke den pågældendes generelle studiekompetence, vil således ikke skulle danne grundlag for en genberegning.

Det foreslås, at den karakter, som er opnået i et suppleringsfag, skal indregnes i karaktergennemsnittet i alle de tilfælde, hvor pågældende søger om optagelse på en videregående uddannelse, hvor det pågældende suppleringsfag er en forudsætning for at blive optaget.

Karakterer fra suppleringsfag vil blive medregnet, uanset hvor lang tid der er forløbet fra studenten har fået suppleringskarakteren, og til den pågældende søger om optagelse på en videregående uddannelse.

Genberegning af karaktergennemsnittet vil ikke bevirke, at der udstedes nye eksamensbeviser. Der vil således alene være tale om en teknisk genberegning i forhold til optagelse.

Forslaget omfatter både suppleringsfag, som udbydes som gymnasiale suppleringskurser (GSK), hf-enkeltfag, enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne og enkeltfag på gymnasialt niveau fra erhvervsuddannelserne. Endvidere vil det gælde fag, der indgår i et supplerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3.

Genberegning af gennemsnittet vil alene skulle ske for personer, som søger om optagelse på baggrund af en dansk gymnasial eksamen og dermed har deres bevis registreret i den nationale eksamensdatabase. Det vil være en forudsætning for genberegningen af gennemsnittet, at oplysningerne i eksamensdatabasen er korrekte og fyldestgørende, da det er disse oplysninger, der skal ligge til grund for den digitale genberegning. Dette forudsætter, at eksamensdatabasen gøres autoritativ. Det foreslås således flere steder i lovforslagets §§ 49-51 at skrive ind i loven, at eksamens-, prøve- og deltagerbeviser fremover vil skulle udstedes digitalt. Digitaliseringen vil indebære, at karakterer, dvs. prøvekarakterer, og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), i det omfang disse gives, og andre former for dokumentation for afsluttede fag, der kan indgå på et eksamensbevis, herunder deltagerbeviser og realkompetencebeviser, vil kunne registreres i Eksamensdatabasen. Eksamensdatabasen vil endvidere kunne indeholde anden for dokumentation for baggrunden for tildeling af merit og eventuel anden relevant faglig dokumentation, der skal foreligge, før et eksamensbevis kan udstedes. Der pågår et arbejde med henblik på endeligt at fastlægge præcist, hvilke data der skal registreres i Eksamensdatabasen. De nærmere regler om digitalt bevis vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 52.

Karaktererne i Eksamensdatabasen lægges til grund for og får retsvirkning i forhold til optagelse på videregående uddannelse.

Genberegning af gennemsnit vil derfor først kunne foretages for de studenterårgange, der er indberettet til eksamensdatabasen, efter at denne er gjort autoritativ. Ansøgere med danske gymnasiale eksaminer fra før dette tidspunkt vil ikke kunne få genberegnet deres gennemsnit, ligesom genberegningen heller ikke vil kunne finde anvendelse for ansøgere med udenlandske, gymnasiale eksaminer, da der ikke findes en international, autoritativ eksamensdatabase, der kan danne grundlag for en sådan genberegning. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter, fra hvilket tidspunkt genberegning af det adgangsgivende karaktergennemsnit skal finde sted, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74, stk. 7.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling – efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren – fastsætte regler om genberegningen, herunder om i hvilke situationer, der skal ske genberegning, og om at der ikke skal ske genberegning for visse uddannelser. Bestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastlægge, hvordan genberegningen teknisk skal gennemføres.

Efter gældende ret, jf. § 29 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 31 i gymnasieloven og § 27 i hf-loven, skal lærere, der underviser i disse uddannelser, have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.

Efter den foreslåede bestemmelse vil undervisningskompetence kunne opnås, når kandidaten opfylder fagets mindstekrav og har gennemført pædagogikum for de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum gennemføres i forbindelse med det første år af en fastansættelse på en gymnasial institution. I pædagogikum indgår teoretiske kurser og undervisning på egne hold og uddannelsen har som formål at give pædagogiske kompetencer til at undervise i de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum skal gennemføres i alle de fag, hvor kandidaten opfylder de faglige mindstekrav. Kravet om pædagogikum gælder kun for fastansatte lærere.

Efter gældende ret, jf. § 30 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 32 i gymnasieloven og § 28 i hf-loven, skal lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser have en eksamen på et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet.

I stx- og hf-uddannelserne er faglig kompetence betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Ved sideordnede fag i en tofagskombinationsuddannelse skal begge fag være inden for hf’s eller gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for uddannelsen.

I htx- og hhx-uddannelserne kan lærerne have erhvervet deres faglige kompetencer gennem en uddannelse fra handelshøjskole eller universitet, hvis den pågældende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Det er i bestemmelserne for disse uddannelser desuden angivet, at læreren i de enkelte undervisningsfag skal have et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet eller en tilsvarende institution og af et omfang på 90 ECTS-point, samt at lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring

Lærere, der tildeles faglig og pædagogisk kompetence i én af de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan anvende den opnåede gymnasiale undervisningskompetence også på andre gymnasiale uddannelser, som de efterfølgende måtte skifte til.

Institutionens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 fastslår, at faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for de gymnasiale uddannelser.

Det gældende regelgrundlag for institutionernes vurdering af faglige kompetencer fremgår af bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 23. februar 2015, og retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav) (vejledning nr. 5 af 18. januar 2006).

Bestemmelsens fremhævelse af henholdsvis faglig og metodisk bredde og dybde relaterer sig til de gældende krav formuleret i de faglige mindstekrav og er en videreførelse fra den gældende gymnasielovs § 32, stk. 1, og den gældende hf-lovs § 28, stk. 1, dog med udeladelse af et krav om, at begge fag skal være inden for hf’s eller gymnasiets fagrække ved sideordnede fag i en tofagskombinationsuddannelse. Dette krav vurderes at være unødvendigt.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 er i udgangspunktet en videreførelse fra den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 30, stk. 2, som den er udmøntet i § 5, stk. 1, i pædagogikumbekendtgørelsen. Som led i sammenskrivningen er denne bestemmelse medtaget, dog med visse skærpelser.

Det vurderes således for det første ikke, at professionsbachelorniveauet i praksis kan give et tilstrækkeligt grundlag for at kunne honorere kravet til faglig kompetence i det enkelte fag uden yderligere formel uddannelse. Det er for det andet erfaringen fra de erhvervsgymnasiale institutioner, at fagligt kvalificerende beskæftigelse er svært oversættelig i forhold til ECTS-point. Disse forhold begrunder begge en skærpelse af bestemmelsens ordlyd i forhold til i dag, så det sikres, at lærerne besidder tilstrækkelig teoretisk kompetence, hvilket er en præmis for en høj kvalitet i undervisningen og et højt fagligt niveau.

Det er derfor i forhold til den gældende bestemmelse indskrevet, at fagligt kvalificerende beskæftigelse ikke kan stå alene i forhold til at løfte et professionsbachelorniveau til et kandidatniveau – der bliver et krav om efterfølgende videre- og efteruddannelse. Det er endvidere præciseret, at dén fagligt kvalificerende beskæftigelse, der sammen med videre- og efteruddannelse kan bidrage til at løfte det teoretiske niveau fra professionsbachelorniveau til et niveau svarende til kandidatniveau, skal være relevant.

Bestemmelsen i § 56, stk. 2, tager udgangspunkt i de særlige profiler på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor det faglige niveau i nærmere bestemte fag kan nås ad flere veje, jf. uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamens særlige profiler.

Visse typer af fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter således i særlig grad et anvendelsesaspekt eller et erhvervsrelateret indhold, som gør det naturligt at inddrage erhvervs- og virkelighedsnære forhold i undervisningen. I disse fag vil kravet om kandidatniveau kunne opfyldes gennem en kombination af en professionsbacheloruddannelse i kombination med relevant videre- og efteruddannelse og eventuelt relevant efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse, som samlet set skal svare til niveauet i en kandidateksamen.

De fag, der er særligt profilbærende i de erhvervsgymnasiale uddannelser, er de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag. Inden for disse fag er der muligheder for at opbygge en faglig kompetence på andre måder end gennem en sædvanlig kandidateksamen, f.eks. ved at supplere en diplom- eller civilingeniøruddannelse med særlige områder, som ikke er opfyldt i forhold til de faglige mindstekrav.

Det skal præciseres, at relevant fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse i stk. 2 forstås som beskæftigelse, hvor der er et tydeligt sammenfald imellem beskæftigelsens hovedindhold og de gældende faglige mindstekrav i det pågældende fag. Det vil således være et krav, at beskæftigelsen rummer tydelig anvendelse af viden og kompetencer erhvervet fra videregående uddannelse samtidigt med faglig fordybelse og videreudvikling i en erhvervsmæssig kontekst. I de tilfælde, hvor fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse ikke eller kun meget svært lader sig oversætte i forhold til indholdet i de faglige mindstekrav og et ECTS-omfang, bør altovervejende kun relevant videre- og efteruddannelse lægges til grund ved vurdering af den faglige kompetence.

Selvom § 56, stk. 2, er en videreførelse af en ordning fra de erhvervsgymnasiale uddannelser, vil bestemmelsen med sammenskrivningen også komme til at gælde i de almengymnasiale uddannelser inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag, i det omfang de udbydes på skolen. I dag er situationen dén, at undervisere i disse fag kan tildeles faglig kompetence og opnå undervisningskompetence på en erhvervsgymnasial institution med udgangspunkt i reglen og så siden benytte den opnåede gymnasiale undervisningskompetence på almengymnasiale institutioner også. Men lederen af en almengymnasial institution kan i dag ikke selv tildele en underviser faglig kompetence med udgangspunkt i reglen, hvilket er vanskeligt at begrunde.

Efter bestemmelsens stk. 3 vil lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skulle have mindst to års relevant erhvervserfaring. Dette krav gælder uafhængigt af, hvorledes den pågældende underviser har opnået sin faglige kompetence. Dette krav skal endvidere forstås i forhold til de særlige profiler på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor visse typer af fag i særlig grad omfatter et anvendelsesaspekt eller et erhvervsrelateret indhold, som gør det naturligt og nødvendigt at inddrage erhvervs- og virkelighedsnære forhold i undervisningen, hvorfor der stilles krav om to års relevant erhvervserfaring hos lærerne. Som erhvervsrelaterede fag i den gældende fagrække anses teknikfag, teknologi, afsætning, virksomhedsøkonomi, finansiering, organisation, innovation og markedskommunikation.

Efter bestemmelsens stk. 4 vil faglig kompetence i det enkelte fag være betinget af et fagligt niveau, der i det væsentlige er erhvervet gennem et universitet og af et omfang på 120 ECTS-point, der lever op til de faglige mindstekrav. Bestemmelsen skal forstås med udgangspunkt i de gældende regler for sammensætningen af kandidatuddannelser, der tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser.

Efter bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) gælder i dag, at kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser, og som tilrettelægges med henblik på, at studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af henholdsvis det centrale fag og et sidefag. I uddannelsen udgør det centrale fag hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag eller fagelementer på både bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point. I de tilfælde hvor sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag, forlænges kandidatuddannelser med 30 ECTS-point, der knyttes til sidefaget.

Det følger heraf, at der i en kandidats centrale fag stilles krav om 120 ECTS-point, og i de tilfælde, hvor faglig kompetence erhverves i et sidefag, er kravet 90 ECTS-point, hvis faget er placeret i samme fakultet som i det centrale fag, og i alle andre tilfælde er kravet 120 ECTS-point. Tilsvarende principper må lægges til grund ved vurdering af faglig kompetence, der i overensstemmelse med § 56, stk. 2, erhverves ad anden vej end gennem en kandidateksamen.

Efter bestemmelsens stk. 5 vil det være institutionens leder, som tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på institutionen.

Efter bestemmelsens stk. 6 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen eller en anden tilstrækkelig uddannelse, jf. stk. 1 og 2.

Efter bestemmelsens stk. 7 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har faglig kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter denne lov. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvor længe en person, som ikke har tilstrækkelig undervisningskompetence, kan være ansat og om muligheden for eventuelt at forlænge en sådan ansættelse m.m.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af de gældende regler i § 31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 33 i gymnasieloven og § 29 i hf-loven.

Lærere, der underviser på de gymnasiale uddannelser, skal have undervisningskompetence, der opnås, når kandidaten har henholdsvis faglig og pædagogisk kompetence i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum er en teoretisk og praktisk uddannelse, der skal give nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) den nødvendige pædagogiske kompetence til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse. Lærere med faglig kompetence, jf. den foreslåede bestemmelse i § 56, ansættes i udgangspunktet i en fast stilling og skal som hovedregel gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen, og fastansættelsen er således betinget af, at læreren består pædagogikum.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil institutionens leder have det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning, prøver og eksamen over for ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Efter bestemmelsens stk. 2 vil institutionens leder træffe alle konkrete afgørelser vedrørende institutionens elever og kursister, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen er en justeret videreførelse af bestemmelserne i de gældende love i § 33 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 35 og hf-lovens § 31. Dog foreslås de nugældende bestemmelser fra gymnasielovens § 35, stk. 2, hvorefter rektor er skolens daglige leder, som leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem skolens ansatte, henholdsvis hf-lovens § 31, stk. 2, hvorefter lederen af kurset leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem kursets ansatte, ikke taget med i bestemmelsen, da de må antages at være overflødige ved siden af stk. 1 og de institutionelle love på området, som fastlægger rammerne for ansvarsforholdene på institutionen, herunder for bestyrelsen og institutionens leder. Det betyder, at institutionens leder udøver sine beføjelser efter lovforslaget på institutionens vegne, og at det sker under ansvar over for institutionens bestyrelse.

Tilsvarende bestemmelser blev indsat i § 17 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), i gymnasielovens § 18 og hf-lovens § 14 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.).

Bestemmelsen er en justeret videreførelse af disse bestemmelser. Bestemmelsen fastlægger institutionslederens ansvar for at sikre et sundt læringsmiljø som et led i at sikre elevernes trivsel og fastholdelse i uddannelsen. Det er bl.a. blevet tilføjet, at institutionen eventuelt også i samarbejde med Studievalg skal yde bistand til de elever, som har behov for det. Studievalg kan bidrage med den rådgivning om muligheder for videreuddannelse, som det er Studievalgs opgave at foretage i forhold til elever på de gymnasiale uddannelser, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse.

Med bestemmelsen i stk. 1 vil institutionerne have frihed til at vælge redskaber til at fastholde elever i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses til vilkårene på den enkelte institution og målrettes mod elever, som på grund af risiko for frafald har behov for at blive fastholdt i uddannelse. Bestemmelsen skal sikre, at elever, der er frafaldstruede, vil få den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse. Som noget nyt er det i forhold til i dag understreget, at fastholdelsesarbejdet hænger nært sammen med, at der på institutionen er et sundt læringsmiljø, så eleverne trives fagligt.

Institutionerne har efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 en forpligtelse til at udarbejde retningslinjer for, hvorledes der arbejdes med fastholdelse af eleverne i uddannelse på institutionen med henblik på nedbringelse af frafald. Herudover skal retningslinjerne rumme procedurer for hvordan elever, der ikke fastholdes, kan vejledes videre til valg af anden uddannelse (omvalg). Bestemmelsen har et udtrykkeligt fokus på elevernes trivsel på institutionen.

Det er fortsat hensigten, at der bør bringes flere fagligheder i spil i forhold til fastholdelsesarbejdet. Det forudsættes derfor, at personalegrupper, der anvendes i fastholdelsesarbejdet, har en relevant uddannelsesbaggrund, herunder psykologer, socialrådgivere etc.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om årlige målinger af elevernes trivsel på de enkelte institutioner.

Den foreslåede bestemmelse om, at dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v., er en videreførelse fra de gældende love, jf. § 15 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 16 og hf-lovens § 12.

Undervisningen vil således som hidtil kunne tilrettelægges som ekskursioner m.v. Udtrykket omfatter en- eller flerdagsaktiviteter i ind- eller udland, der er tilrettelagt for alle elever i en klasse eller på et hold, og som har et sigte i forhold til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fagene m.v.

Bestemmelserne i den institutionelle lovgivning på ungdomsuddannelsesområdet om betaling for deltagelse i ekskursioner foreslås der ikke ændret ved, jf. § 46, stk. 3-6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016). Elever vil have mødepligt til ekskursioner m.v. med begrænset deltagerbetaling, dvs. hvor betaling kun dækker udgifterne til forplejning. Eleverne vil ikke kunne udelukkes fra deltagelse, selvom de ikke har erlagt den fastsatte betaling.

Ekskursioner med en højere deltagerbetaling vil være frivillige for eleverne, og deltagelsen kan betinges af, at eleven har erlagt betaling for arrangementet. For elever, der undlader at deltage i sådanne ekskursioner, vil institutionen skulle tilbyde alternativ undervisning, der modsvarer det udbytte, der er forudsat i forbindelse med arrangementet.

Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser i de gældende love, jf. § 40 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 40 og hf-lovens § 36.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil elever og kursister med nedsat funktionsevne, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skulle have tilbud herom. Undervisningen eller anden form for bistand skal gives efter en konkret vurdering af den enkelte elevs behov. Det vil som i dag være institutionens leder, der på baggrund af sagkyndige udtalelser skal træffe beslutning om iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Der kan efter bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. tildeles særlige tilskud til dækning af institutionens udgifter til visse støtteformer til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Det drejer sig om hjælpemidler og instruktion i brug heraf, personlig assistance og sekretærhjælp, støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, særligt udformede undervisningsmaterialer og tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

De støtteformer, der er tilskudsberettigende for institutionen i henhold til den nævnte bekendtgørelse, er dog ikke en udtømmende opregning af mulige støtteformer i henhold til den foreslåede lovbestemmelse, og institutionens forpligtelse over for eleven eller kursisten til at udbyde specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand vil ikke nødvendigvis være begrænset til den støtte, som skolen kan få dækket udgifterne til i henhold til bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan institutionen i helt særlige tilfælde tilrettelægge toårige uddannelsesforløb over en treårig periode og treårige uddannelsesforløb over en fireårig periode for elever, der på grund af nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Det vil være institutionens leder, der har kompetencen til at beslutte at udstrække forløbet til fire år for elever, der på grund af deres handicap eller indlæringsvanskeligheder ikke har mulighed for at følge et ordinært treårigt forløb. Det forudsættes, at undervisningen skal foregå på eksisterende hold.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne. Ved udmøntning af bemyndigelsen vil det bl.a. blive sikret, at institutionen får kompetence til inden for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløbet i overensstemmelse med de samme principper, som gælder ved den ordinære eksamen, herunder antallet af prøver for den enkelte elev og prøveudtrækket.

Ændringer i prøveformer, der udelukkende kompenserer for elevens handicap, vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af de gældende love, jf. § 41 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 41 og hf-lovens § 37. Regler om sygeundervisning findes i dag i stx-bekendtgørelsens kapitel 15, hhx-bekendtgørelsens kapitel 13, htx-bekendtgørelsens kapitel 14, hf-bekendtgørelsens kapitel 9 og hf-enkeltfagsbekendtgørelsens kapitel 10.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal elever og kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, have tilbud om sygeundervisning. Efter de gældende regler om sygeundervisning i ovennævnte bekendtgørelser skal institutionen senest to uger efter, at eleven senest har deltaget i undervisningen, rette henvendelse til eleven med henblik på at iværksætte sygeundervisning. Iværksættelse skal ske efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver.

Institutionens leder vil efter stk. 2 have mulighed for i helt særlige tilfælde at udstrække undervisningen over fire år for elever, der på grund af langvarig sygdom ikke kan følge den ordinære undervisning. Muligheden for en særlig tilrettelæggelse over fire år vedrører syge elever, der ikke umiddelbart har udsigt til helbredelse, og for hvem det kan være en forudsætning, at omfanget af undervisningen begrænses periodevist eller dagligt. Det forudsættes, at sygdommen og behovet skal dokumenteres ved lægeerklæring.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om sygeundervisning, herunder om institutionens pligt til at rette henvendelse til eleven. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvornår institutionen skal rette henvendelse til eleven, hvor længe sygeundervisning normalt kan vare m.v. Ved udmøntning af bemyndigelsen vil det endvidere blive sikret, institutionen får kompetence til inden for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløbet i overensstemmelse med de samme principper, som gælder ved den ordinære eksamen.

Den foreslåede bestemmelse er til dels en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i gældende love, jf. § 46, stk. 1-2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 46, stk. 1-2 og hf-lovens § 41, stk. 2.

Efter de gældende bestemmelser har institutionerne kunnet tilbyde eliteidrætsudøvere godkendt af Team Danmark og elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller et tilsvarende kursus i billedkunst, at kunne udstrække deres gymnasiale uddannelse med et år, dvs. til et fireårigt forløb for elever på et i udgangspunktet treårigt forløb (uddannelserne til htx, hhx og stx) og til et treårigt forløb for kursister på et i udgangspunktet toårigt forløb (den toårige hf-uddannelse og studenterkursus). Hensigten har været, at de pågældende elever/kursister har tid til både at gennemføre den nødvendige trænings- eller øvelsesindsats og tid til konkurrencedeltagelse samtidig med at de følger deres skoleundervisning.

Afgrænsningen af ordningen til ”Musikalsk Grundkursus” og ”tilsvarende kursus i billedkunst” afspejler, at Musikalsk Grundkursus i perioden op til 2003-04, hvor den gældende bestemmelse blev vedtaget, var et veletableret tilbud på de kommunale musikskoler, mens der var lignende tilbud under etablering inden for billedkunst. Musikalsk Grundkursus findes den dag i dag som et veletableret og udbredt tilbud rundt i landet, mens grundkursusformen alligevel ikke for alvor har dannet skole på det billedkunstneriske område.

De seneste år har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtaget flere ansøgninger, hvor gymnasiale institutioner har ønsket, at lignende uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik og billedkunst (herunder ballet og anden dans, teater og forfatterskab) på tilsvarende vis skulle give grundlag for et udstrakt forløb. Dette er der konkret givet tilladelse til i et par tilfælde, efter at Kulturministeriet har været inddraget i forhold til en vurdering af det konkrete kunstneriske uddannelsestilbud. Pga. lovbestemmelsens affattelse har det dog været nødvendigt at give tilladelserne ud fra gymnasielovens forsøgsparagraf, jf. § 45 i den gældende gymnasielov.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres institutionens leders adgang til selv at beslutte, om det gymnasiale uddannelsesforløb skal udstrækkes med et år, for Team Danmark-elever og for elever, der samtidig er optaget på et Musikalsk Grundkursus.

I dag fremstår det af lovbestemmelserne, som om det er ministeren, der godkender udstrækningen i det enkelte tilfælde, men den konkrete beslutningskompetence er ved de gymnasiale uddannelsesbekendtgørelser delegeret videre til institutionens leder. Denne kompetencefordeling tydeliggøres med forslaget, hvor det nu allerede af stk. 1’s affattelse følger, at lederen har beslutningskompetencen.

Stk. 1 begrænses – ud over til Team Danmark-elever – til elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus, idet grundkursusformen som nævnt ikke for alvor har dannet skole på det billedkunstneriske område.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gives ministeren for børn, undervisning og ligestilling til gengæld kompetence til at godkende, at bestemmelsen i stk. 1 også kan bringes i anvendelse over for elever, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik – herunder også billedkunst. En sådan tilladelse vil kunne gives på baggrund af en konkret vurdering af, om det konkrete kunstneriske uddannelsestilbud med rimelighed bør sidestilles med et Musikalsk Grundkursus.

Til brug for ministerens stillingtagen til en sådan ansøgning fra en gymnasial institution vil der blive indhentet en sagkyndig udtalelse fra Kulturministeriet. Med bestemmelsen formaliseres den ovenfor omtalte praksis for, at ministeren kan tillade, at også andre typer af kunstneriske uddannelsesforløb kan danne grundlag for, at et gymnasialt uddannelsesforløb udstrækkes over et ekstra år. De kunstneriske udtryksformer, der kan være tale om, er – ud over billedkunst – arkitektur, design, film, forfatterskab og scenekunst (dvs. dans og teater, herunder også ballet).

Den foreslåede bestemmelses stk. 3 er en justeret videreførelse af bestemmelsen i den nugældende hf-lovs § 41, stk. 1. Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med gymnasiereformen i 2005 på baggrund af en række forsøg med treårige forløb, hvor den toårige hf-uddannelse var blevet gennemført i kombination med søfartsuddannelse (såkaldt ”blå hf”) og landbrugsuddannelse (såkaldt ”grøn hf”). Som led i reformaftalen blev der indført en hjemmel til, at den toårige hf-uddannelse kunne udstrækkes over tre år med henblik på at give hf'erne en supplerende kompetence ved at kombinere uddannelsen med søfartsuddannelse og landbrugsuddannelse. De pågældende ordninger blev således gjort permanente, og institutionerne fik kompetence til selv at administrere ordningerne.

Af den gældende hf-bekendtgørelse fremgår det, at et kursus efter ministeriets godkendelse kan udbyde en hf-uddannelse i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse med en samlet varighed af tre år. Uddannelsestiden for hf-delen er den samme som for et ordinært forløb på to år. Siden da har anvendelsen af hjemlen til at etablere de to tilbud varieret noget.

Den ”grønne hf” fremstår helt ureguleret, og der er p.t. ingen kursister på dette tilbud på nogen institution. Den ”blå hf” er derimod blevet reguleret nærmere, hvad angår de dele af forløbet, som ligger ud over den toårige hf-uddannelse, nemlig i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 787 af 20. juni 2014 om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v. Af den fremgår det, at personer, der sideløbende med en hf-uddannelse også er optaget på skibsassistentuddannelsens grundmodul, skal deltage i valgfag svarende til 30 ECTS-point ud over den almindelige studietid for skibsassistentuddannelsens grundmodul. De pågældende kan vælge såvel maritime valgfag som valgfag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC, jf. et særligt bilag til bekendtgørelsen. Tilbuddet findes i dag på tre institutioner.

I den foreslåede bestemmelse er referencen til ”søfartsuddannelsen” ændret til ”en maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser” for tydeligere at vise, at der ikke er tale om en enkelt søfartsuddannelse, men et særligt tilrettelagt forløb, hvor den maritime del gennemføres i henhold til lov om maritime uddannelser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med følgelovforslagets bestemmelse om ændring af lov om maritime uddannelser.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om de særligt tilrettelagte tre- eller fireårige forløb i henhold til stk. 1-3. Sådanne regler er i dag fastsat i stx-bekendtgørelsens kapitel 8, hhx-bekendtgørelsens kapitel 7 og htx-bekendtgørelsens kapitel 7 og hf-bekendtgørelsens §§ 77-78. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om fravigelse af visse fag i fagrækken, herunder f.eks. så kunstneriske fag ikke indgår i fagrækken.

Ved udmøntning af bemyndigelsen vil det bl.a. blive sikret, at institutionen får kompetence til inden for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløbet i overensstemmelse med de samme principper, som gælder ved den ordinære eksamen, herunder antallet af prøver for den enkelte elev og prøveudtrækket.

Bestemmelsen om frivillig undervisning er en justeret videreførelse af bestemmelser i de gældende love, jf. § 42 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 42 og hf-lovens § 38.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 har institutionen en pligt til at tilbyde eleverne frivillig undervisning. Det kan f.eks. være frivillig undervisning i billedkunst, idræt og musik, i et vist omfang. Institutionen har endvidere mulighed for at oprette studiekredse. De nævnte fritidsaktiviteter er gratis for eleverne.

I dag er det alene de almengymnasiale institutioner, der har en egentlig pligt til at tilbyde frivillig undervisning, mens det på de erhvervsgymnasiale institutioner alene er en mulighed. Ændringen skal ses som et led i bestræbelserne på at skabe en øget ligestilling mellem uddannelser og institutioner.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om frivillig undervisning. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at den frivillige undervisning ikke kan omfatte prøverelateret undervisning, og at deltagelse ikke kan gøres til en betingelse for den enkelte elevs mulighed for f.eks. valg af studieretning, valgfag m.v.

Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af bestemmelserne om gymnasial supplering i de gældende love, jf. § 43 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens §§ 43-44 og hf-lovens § 39, som i dag er udmøntet i bekendtgørelse nr. 914 af 7. juli 2010 om gymnasiale suppleringskurser (GS-bekendtgørelsen). Tilbuddene på gymnasial supplering koordineres af et antal GS-koordinatorer (typisk fem personer), som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udpeget til opgaven. Undervisningen foregår på institutioner med gymnasial uddannelse, dvs. voksenuddannelsescentre (VUC’er), almene gymnasieskoler, hf-kurser og studenterkurser samt institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

I dag består gymnasial supplering dels af gymnasiale suppleringskurser (GSK), dels gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF). Af GS-bekendtgørelsen fremgår det, at der derudover findes et tilbud, fagpakke hhx, der har til formål gennem supplering i enkelte fag at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med en stx-eksamen, en hf-eksamen eller en htx-eksamen som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik, samt et tilbud, fagpakke hf (hf+), der har til formål at styrke den generelle studiekompetence for ansøgere med højere forberedelseseksamen gennem supplering i udvalgte fag på A-niveau. Fagpakke hhx har imidlertid ikke været udbudt, siden statstilskuddet til tilbuddet faldt væk på finansloven fra og med andet halvår 2014, og fagpakke hf (hf+) har aldrig i praksis været udbudt og påtænkes heller ikke udbudt.

Fremover vil gymnasial supplering bestå af tre forskellige tilbud, som alle helt overordnet skal tjene til at give personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse mulighed for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret videregående uddannelse, jf. bestemmelsens stk. 1. Tilbuddene fremgår af stk. 2-4 og er henholdsvis gymnasiale suppleringskurser (GSK), supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).

Efter bestemmelsens stk. 2 vil GSK-systemet være et sammenhængende gymnasialt suppleringssystem, der skal sikre studenter fra de gymnasiale uddannelser mulighed for at kunne opfylde specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser. Optagelsesberettigede på GSK vil således i første række være personer, der har en gymnasial eksamen, men som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret videregående uddannelse. GSK vil fortsat skulle være gratis for deltagerne. Det vil dog være en forudsætning herfor, at GSK-forløbet skal være påbegyndt senest den 1. oktober to år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen.

Efter bestemmelsens stk. 3 vil supplerende overbygningsforløb være et tilbud til personer, som har afsluttet den toårige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning, eller som har ”lukket” en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Disse kan, hvis de efterfølgende skifter interesse i forhold til videregående uddannelse, via et supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial supplering opnå en overbygning, som giver adgang til universitetsbacheloruddannelser.

I et supplerende overbygningsforløb skal kunne indgå undervisning på hold fra GSK eller fra hf-enkeltfag – eller begge dele. Indholdet af det supplerende overbygningsforløb, herunder fag og niveauer, vil blive fastlagt i et samarbejde mellem institutionen og kursisten. Forløbet vil skulle sammensættes, så det rummer mindst 250 timer, svarende til mindst to løft, heraf mindst ét løft til A-niveau, jf. lovforslagets § 33, stk. 4, om udvidede fagpakker i den toårige uddannelse til hf-eksamen. Forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år.

Den supplerende overbygning vil give mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse. De supplerende overbygningsforløb vil kunne give adgang til statens uddannelsesstøtte (SU). Der henvises i øvrigt til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. Kursisten vil være fritaget for betaling, selvom der i forløbet indgår undervisning på hold fra hf-enkeltfag, hvis forløbet påbegyndes inden to år fra den dato, hvor kursisten er dimitteret med sin hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen.

For at et givet fag fra det supplerende overbygningsforløb skal kunne indgå i en overbygning, som giver adgang til universitetsbacheloruddannelser, skal faget bestås. Hvis der indgår flere karakterer i faget, f.eks. karakterer fra både en mundtlig og en skriftlig prøve, vil faget anses som bestået, hvis gennemsnittet af karaktererne er mindst 2,0. Krav til gennemsnittet kan ikke opfyldes ved oprunding. Hvis et eller flere af fagene i det supplerende overbygningsforløb udgør et specifikt adgangskrav som forudsætning for at blive optaget på en bestemt universitetsbacheloruddannelse, så vil prøvekarakteren fra faget kunne forringe det samlede eksamensgennemsnit, jf. lovforslagets § 54.

Efter bestemmelsens stk. 4 har gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) til formål at give ansøgere adgang til at sidestille en gymnasial eksamen, aflagt i hjemlandet, med en dansk studentereksamen dermed adgang til optagelse på en dansk videregående uddannelse, herunder universitetsbacheloruddannelser, i kvote 1 gennem supplering i fagpakker. Tilbuddet er rettet mod flygtninge og indvandrere, der har opholdstilladelse i Danmark, og består af bestemte fagpakker af ét års varighed. For at kunne modtage tilbuddet skal den pågældende i sit hjemland have gennemført mindst 12 års skolegang og aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk studentereksamen, om end ikke umiddelbart omregnelig. For kursister på GIF vil undervisningen være gratis.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om gymnasial supplering, herunder om anvendelse af GSK til andre formål end de i stk. 2 nævnte. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte, at GSK, som det er tilfældet i dag, kan anvendes af personer, som har en gymnasial eksamen, og som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge adgang til de enkelte undervisningsfag i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Der vil også blive fastsat regler om muligheden for, at erhvervsuddannede benytter GSK, jf. § 33 b i lov om erhvervsuddannelser og § 8 i eux-loven. Herudover vil der bl.a. blive fastsat regler om GIF, herunder om specifikke krav til kursisternes faglige kvalifikationer og det nærmere indhold i forløbene.

Det foreslås, at lov om arbejdsskadesikring skal finde tilsvarende anvendelse ved elevers skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Bestemmelsen er en videreførelse af den enslydende bestemmelse i § 44 i den gældende lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Efter bestemmelsen har eleverne adgang til erstatning for eventuelle skader, der indtræffer i forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold. Især i htx-uddannelsen gennemføres der risikobetonet undervisning med farlige maskiner, kemikalier m.v. Den økonomiske risiko påhviler staten i henhold til statens selvforsikring på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område. Der findes en tilsvarende bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser for elever, der ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Som led i ligestillingen mellem de gymnasiale uddannelser foreslås det, at bestemmelsen udbredes til at omfatte elever i uddannelsen til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen. Det kan især være relevant i visse af de naturvidenskabelige fag.

Med bestemmelsen vil elever, som kommer til skade under uddannelserne i forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold, kunne søge om erstatning direkte hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde, om betingelsen ”undervisning under arbejdspladslignende forhold” er opfyldt. Primært vedrører det skader i forbindelse med praktisk undervisning, som f.eks. undervisning i fysiklokalet. Skader i forbindelse med teoretisk undervisning, idrætsundervisning og skader, som opstår i pauser, opfylder ikke betingelser for at være opstået i forbindelse med ”undervisning under arbejdspladslignende forhold”. Yderligere er det en betingelse, at skaden skyldes eller er en følge af selve undervisningen, hvorfor skader på grund af for eksempel slagsmål og lignende mellem eleverne ikke er omfattet.

Det er desuden en forudsætning, at ulykken eller sygdommen skyldes undervisningen eller forhold i forbindelse med undervisningen. De skadevoldende kræfter skal således udspringe af undervisningsaktiviteten eller undervisningsforholdene. Forskellen mellem ulykke og sygdom er, at ulykker som regel kan fastlægges umiddelbart, det vil sige uden lægelig viden og på almindeligt erfaringsgrundlag, mens det ved sygdomme kun kan fastlægges på baggrund af lægelig viden og erfaringer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser i gældende love, jf. § 16 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 17, og hf-lovens § 13. Baggrunden for bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov nr. 301 af 30. april 2003, hvor der blev indført mulighed for at etablere internationale hold på visse nærmere betingelser. Bestemmelserne om betaling for deltagelse for elever på offentlige institutioner i undervisning i udlandet videreføres ligeledes uændret.

Efter bestemmelsens stk. 1 vil dele af undervisningen i de gymnasiale uddannelser kunne foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen vil kunne være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling i op til et år.

Det følger af stk. 2, at institutionen vil skulle sørge for, eleverne uden forsinkelse kan fortsætte den ordinære uddannelse på den institution, hvor eleven allerede er optaget, eller på en anden institution, hvis eleven trods tilmelding ikke deltager i udlandsopholdet.

Der findes i dag seks institutioner, der alle bekender sig til Rudolf Steiners pædagogiske tanker og i henhold til friskolelovgivningen udbyder grundskoleundervisning med tilskud fra staten, som også tilbyder undervisning på et 11.-12. skoleår.

Undervisningen understøttes ikke ved tilskud fra staten og er derfor fuldt ud deltagerbetalt. Elever over 18 år kan ikke modtage SU. De enkelte Steinerinstitutioner er uafhængige selvejende institutioner, men institutionerne har et udbygget pædagogisk samarbejde og har igennem en længere årrække i fællesskab arbejdet politisk med henblik på at opnå en statsanerkendelse af deres tilbud rettet mod unge ud over grundskolen/10. skoleår med henblik på at kunne opnå dels statstilskud til driften, dels adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den toårige uddannelse til hf-eksamen under bestemte betingelser kunne udbydes med udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogiske tanker, således at der ikke vil være krav om afholdelse af prøver og dokumentation for uddannelsen gennem eksamensbevis, men derimod gennem et afsluttende vidnesbyrd. Den institutionelle ramme er lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der fremover bliver lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. følgelovforslaget. Steiner-institutionerne vil således skulle anmelde og opnå godkendelse i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling som privat hf-kursus efter dette regelgrundlag.

Forudsat, at de seks eksisterende Steinerinstitutioner med 11.-12. skoleår vil kunne opnå godkendelse som privat hf-kursus, vil de som udgangspunkt i forbindelse med den institutionelle godkendelse også kunne godkendes til den foreslåede særlige ordning. Hvis andre institutioner ønsker at blive omfattet af den særlige ordning, vil dette ligeledes skulle godkendes i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Institutionerne vil skulle opfylde alle krav til uddannelsen til hf-eksamen, bortset fra krav om afholdelse af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis, og være omfattet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings almindelige tilsyn. Der er i lovbekendtgørelse nr. 891 af 29. juni 2016 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) mulighed for at tilbagekalde en godkendelse til et privat gymnasium, studenterkursus eller hf-kursus, hvis institutionen ikke overholder fastsatte regler.

Institutionerne vil således skulle dokumentere elevernes gennemførte uddannelsesforløb ikke gennem et eksamensbevis med et udregnet eksamensresultat, men gennem et ”vidnesbyrd for uddannelsen til hf-eksamen”. Vidnesbyrdet skal henvise til den foreslåede bestemmelse.

Steinerinstitutioner, der måtte ønske at anmelde oprettelse af en privat hf-institution, vil skulle sørge for, at de lærere, der skal undervise på den gymnasiale uddannelse, har eller opnår de nødvendige faglige kompetencer og snarest muligt tager det gymnasiale pædagogikum. Det må forudsættes, at institutionens leder lægger en plan, der sikrer, at den samlede lærergruppe kan komme til tage pædagogikum inden for en tidshorisont af to til fire år.

Uddannelsen til hf-eksamen omfatter institutionernes 11.-12. skoleår. Institutionernes 10. skoleår modtager således tilskud i henhold til friskolelovgivningen. I det omfang undervisning på dette år forestås af lærere, der lever op til kravene til gymnasiale lærerkompetencer, vil en Steinerinstitutions leder efter omstændighederne kunne give eleverne merit for undervisning fra 10. skoleår efter reglerne herom i forhold til de gymnasiale fag på 11. og 12. år.

Med den særlige ordning vil institutionerne kunne opnå statstilskud til driften af uddannelsen og adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU.

Den særlige ordning vil ikke give studenter fra uddannelsen til hf-eksamen på Steinerinstitutionerne mulighed for optagelse på videregående uddannelse gennem kvote 1. Personer med et vidnesbyrd for uddannelsen til hf-eksamen på en sådan institution vil derfor fortsat skulle søge om optagelse via kvote 2 og gennem at indgive dispensationsansøgning i det enkelte tilfælde.

Dette vil også gælde, når de på f.eks. et VUC har suppleret uddannelsen via et supplerende overbygningsforløb, jf. lovforslagets § 65, stk. 3 med henblik på også at opnå adgang til universitetsbacheloruddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.8.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling i særlige tilfælde gøre undtagelser fra de gymnasiale love, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. de gældende bestemmelser i § 45, stk. 1, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 45, stk. 1 i gymnasieloven, og § 40, stk. 1 i hf-loven. Det fremgår endvidere af gældende ret, at det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende. I § 126 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), § 126 i bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx), § 152 i bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen og § 81, stk. 1 i bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf er der enslydende regler omhandlende muligheden for på tilsvarende måde at fravige regler på bekendtgørelsesniveau.

Institutionerne kan således ikke iværksætte forsøg, der indebærer fravigelser af de gymnasiale love, uden at der foreligger en godkendelse heraf fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling. De gældende bestemmelser om fravigelse af de gymnasiale love som led i forsøg har bl.a. været brugt til at tillade forsøg med udvikling af nye fag og nye prøveformer inden for eksisterende fag samt til forsøg med tilrettelæggelsen af undervisningen. Det har i praksis været forudsat, at der alene kan godkendes fravigelser af lovene som led i forsøg, hvis gennemførelsen af de pågældende forsøg sker med henblik på en politisk stillingtagen til, om reglerne i givet fald skal søges ændret til gavn for alle institutioner og elever eller i form af øgede frihedsgrader, som kan være relevante for enkelte institutioner og elever i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i særlige tilfælde for en tidsbegrænset periode kan fravige loven. Fravigelse efter 1. pkt. kan ikke omfatte bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 2, og kapitel 2, bortset fra §§ 16 og 17, bestemmelserne i § 29 og § 42, samt bestemmelserne i kapitel 7 og kapitel 8. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes eller kursisternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale eksamen som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 1 er en modificeret videreførelse af gældende ret, idet det som noget nyt bliver fastsat, hvilke bestemmelser i loven, der ikke vil kunne fraviges som led i forsøg. Præciseringen heraf supplerer grundbetingelsen om, at forsøg ikke må forringe elevernes eller kursisternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale eksamen som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende, for at ministeren vil kunne godkende en fravigelse som led i et forsøg.

Det vil endvidere blive skrevet ind i loven, at fravigelser af loven som led i forsøg kun kan ske for en begrænset periode, jf. nærmere nedenfor.

Forsøgsbestemmelsen vil give mulighed for, at institutionerne – med ministerens godkendelse - kan afprøve nye veje til styrket faglighed og almendannelse. Det vil gælde i forhold til udbud af gymnasiale uddannelser både på institutioner efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der fremover bliver til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. det samtidig fremsatte følgelovforslag. Konkrete forsøg vil kunne være initieret af bestemte institutioner, ligesom Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil kunne udmelde såkaldte rammeforsøg, som institutioner kan vælge at deltage i. Der henvises endvidere til principperne i ”Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet” (udateret publikation).

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kun i særlige tilfælde kan fravige loven. Dette indebærer, at fravigelse af loven kun kan ske undtagelsesvist, hvilket svarer til den måde, de gældende bestemmelser har været administreret på.

Som nævnt foreslås det, at forsøgsgodkendelser vil blive givet for en tidsbegrænset periode. Normalt gentages et forsøg højst tre gange med nye årgange eller elevgrupper, hvorefter forsøgene skal evalueres, så der kan tages stilling politisk til, om de elementer, der er afprøvet, giver anledning til at ændre reglerne. Af denne årsag er det en forudsætning, at forsøg skal have en generel relevans for den pågældende uddannelse, så de – hvis forsøgene falder positivt ud – kan danne grundlag for en eventuel permanent regelændring, som medfører en ny, forbedret faglighed, pædagogisk praksis m.v. En permanent ændring af reglerne kan enten komme alle institutioner og elever til gode, eller den kan – i form af øgede frihedsgrader – være relevant for enkelte institutioner og elever i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Bestemmelsen tænkes således anvendt med henblik på den løbende udvikling af de gymnasiale uddannelser, idet den gør det muligt – via forsøg og udviklingsarbejde – at omsætte ny viden, forskning, evalueringsresultater, erfaringer fra institutionerne, aftagere mv. til ny undervisningspraksis i uddannelserne.

Det foreslås, at muligheden for at fravige loven som led i forsøg, ikke skal gælde for bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 2, kapitel 2, bortset fra §§ 16 og 17, § 29 og § 42, samt kapitel 7 og kapitel 8. Der vil således ikke være mulighed for at gøre undtagelser fra § 1, §§ 3-6, §§ 7-15, § 18, § 29 og § 42 samt §§ 55-59.

Baggrunden for, at det foreslås, at der ikke skal kunne gøres undtagelser fra regler om uddannelsernes formål, jf. lovforslagets § 1 og §§ 3-6, og fra bestemmelsen om de kundskaber og kompetencer, som eleverne skal opnå, jf. lovforslagets § 29, er, at hensigten med forsøg ikke er at ændre uddannelsernes formål eller niveau eller kravene til kundskaber og kompetencer. Hensigten med forsøgsbestemmelsen er, at der skal kunne gennemføres forsøg og udviklingsarbejde til løbende forbedring af de faglige og pædagogiske veje til at nå de fastsatte mål samt til at sikre tidssvarende uddannelsestilbud på gymnasieområdet, som matcher den faglige udvikling og samfundsudviklingen generelt.

Det foreslås, at der også fremadrettet bliver mulighed for at fravige reglerne i lovforslagets § 2 om de gymnasiale uddannelser. Det kan eventuelt være relevant med forsøg med mere komprimerede uddannelser, som gennemføres over en kortere periode, og som f.eks. tager sigte på særligt talentfulde elever. Det kunne f.eks. være forsøg med en af de erhvervsgymnasiale uddannelser tilrettelagt over en kortere periode end tre år. Der er også efter gældende regler givet godkendelse til lignende forsøg.

Muligheden for at fravige loven som led i forsøg foreslås heller ikke at skulle omfatte fravigelse af bestemmelserne i lovforslagets kapitel 2 om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Dog foreslås det, at der som led i forsøgs- og udviklingsarbejde skal kunne ske fravigelse af bestemmelsen om optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen, jf. lovforslagets § 16, og bestemmelsen om optagelse på hf-enkeltfag, jf. lovforslagets § 17. Der vil således f.eks. være mulighed for at kunne iværksætte forsøg med optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen direkte efter 9. klasse og om optagelse på hf-enkeltfag direkte efter 10. klasse og eventuelt direkte efter 9. klasse.

Elevers og kursisters pligt til at møde og at deltage aktivt i undervisningen er en grundlæggende forudsætning, der ikke er anledning til at skulle kunne fravige. Lovforslagets § 42 om elevers og kursisters mødepligt foreslås derfor undtaget fra muligheden for fravigelse som led i forsøg.

Da hensigten med bestemmelsen ikke er at kunne ændre uddannelsernes formål eller niveau, foreslås stk. 1 heller ikke at omfatte krav til lærernes kompetencer og uddannelse, jf. lovforslagets §§ 55-57, da disse krav er fastsat i overensstemmelse med uddannelsernes formål og niveau. Tilsvarende foreslås muligheden for forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde heller ikke at omfatte institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar, jf. lovforslagets §§ 58 og 59.

Forslaget om, at det desuden er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde skal gennemføres med henblik på, at der kan tages stilling til behov for lovændringer, skal ses i sammenhæng med, at formålet med ministerens mulighed for at fravige den nye lov som led i forsøg er, at det som led i arbejdet med at udvikle de gymnasiale uddannelser til gavn for elevernes læring og trivsel kan være relevant at give mulighed for i en tidsbegrænset periode at indhente erfaringer med nye måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. Erfaringerne fra forsøg har løbende inspireret til og dannet grundlag for en vurdering af, om reglerne skal ændres til gavn for alle institutioner og elever eller i form af øgede frihedsgrader, som kan være relevante for enkelte institutioner og elever i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Betingelsen indebærer ikke, at ministeren generelt kan dispensere fra loven. Bortset fra nogle enkelte specifikke områder er der alene hjemmel til at fravige den nye lovs bestemmelser som led i forsøg i en tidsbegrænset periode.

Der vil således ikke være hjemmel efter stk. 1 til at imødekomme ansøgninger, der – selvom de angiver sig som forsøgsansøgninger – ikke er begrundet i et reelt ønske om at indhøste erfaringer med nye måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ansøgningen er begrundet i andre hensyn, f.eks. en lokalt begrundet utilfredshed med en bestemmelse i den nye lov. Med forslaget lovfæstes ministeriets hidtidige administrative praksis, hvorefter det allerede er en betingelse for at opnå en forsøgsgodkendelse, at forsøg gennemføres med henblik på politisk stillingtagen til eventuel permanentgørelse. Hidtidig administrativ praksis vil således blive videreført under den nye lov.

Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelses stk. 2, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fravige lovens bestemmelser om tilrettelæggelsen af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International Baccalaureate (IB), hvis det sker for at sikre, at elever på uddannelserne efter første år har mulighed for at fortsætte på andet år af uddannelsen eller at fortsætte deres uddannelse på International Baccalaureate (IB), er en justeret videreførelse af § 45, stk. 2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der blev indsat ved lov nr. 289 af 15. april 2009 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og forskellige andre love (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)).

Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fravige bestemmelserne i loven om tilrettelæggelsen af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International Baccalaureate (IB).

Den skal give mulighed for at tilrettelægge de to uddannelsers første år, så eleverne bagefter kan fortsætte i den toårige (internationale) IB-uddannelse i stedet for i uddannelsernes andet og tredje år. Den særlige tilrettelæggelse vil blandt andet indebære, at det særlige pre-IB forløb skal tilrettelægges på en sådan måde, at elever, der alligevel ikke ønsker at fortsætte i IB-uddannelsen, kan fortsætte i uddannelsen til teknisk studentereksamen eller uddannelsen til almen studentereksamen, forudsat at de opfylder betingelserne for at blive optaget i denne uddannelse.

Bestemmelsen i stk. 3, hvorefter ministeren kan fravige loven for en enkelt elev eller kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, er ligeledes en justeret videreførelse af bestemmelser i de gældende gymnasiale love (§ 45, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 45, stk. 3, og hf-lovens § 40, stk. 3). I de enkelte uddannelsesbekendtgørelser er der enslydende regler omhandlende muligheden for på tilsvarende måde at fravige regler på bekendtgørelsesniveau.

Ansøgning kan indgives af eleven eller kursisten selv eller i forening med institutionen.

Bestemmelsen tænkes anvendt, hvor det på grund af en fejl fra institutionens side først ved afslutningen af en uddannelses sidste år konstateres, at en elevs uddannelsesforløb og aflagte prøver ikke fuldt ud lever op til kravene til den givne eksamen. I sådan et tilfælde påtegnes elevens eksamensbevis med journalnummeret på ministeriets sag om bevilling af den pågældende fravigelse af loven. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i et begrænset omfang og som hovedregel kun i de tilfælde, hvor de helt særlige forhold, som begrunder undtagelsen, ikke kan tilskrives elevens eller kursistens egne forhold.

Bestemmelsen er en justeret videreførelse fra de gældende love, jf. § 34 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 36 og hf-lovens § 32.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling have det overordnede ansvar for og skulle føre tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til den nye lov.

Stk. 1 indebærer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fortsat vil have det overordnede ansvar for de gymnasiale uddannelser. Forslaget skal ses på baggrund af, at de enkelte gymnasiale uddannelser efter de gældende love udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Det er ministeren for børn, undervisning og ligestilling, der gennem tilsynet sikre denne nationale standard for de gymnasiale uddannelser. Forslaget indebærer således, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling som hidtil vil have adgang - og pligt - til at føre tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser.

Som led i tilsynet skal der føres kontrol med, at de gymnasiale uddannelser gennemføres, så den nationale standard holdes og inden for rammerne i den ny lov og regler udstedt i medfør heraf. Tilsynet skal principielt udøves af egen drift, når der foreligger oplysninger for ministeren, der giver en vis sandsynlighed for, at der foreligger en situation, der nødvendiggør indgriben. Det vil ikke være en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning, at der er indgivet en klage. I modsætning hertil vil en klage være nødvendig for, at en sag kan rejses i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 72, hvorefter eleverne og kursisterne kan klage til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at ministeren skal kunne give påbud til institutionens leder i pædagogiske anliggender. Stk. 2 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 58 om varetagelse af det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning, prøver og eksamen. Der henvises til bemærkningerne til § 58. Påbud vil kunne komme på tale, hvor ministeren ved tilsynet konstaterer, at en institution ikke gennemfører gymnasiale uddannelser inden for rammerne af loven og regler udstedt i medfør heraf. Påbud bruges i de mindre grove tilfælde, hvor tilskudsmæssige sanktioner efter institutionslovene ikke straks bør bringes i anvendelse. Ved et påbud pålægges institutionen at ændre praksis, så den er i overensstemmelse med lovgivningen.

Manglende efterlevelse af et påbud efter stk. 2 kan efter omstændighederne sanktioneres i henhold til institutionslovgivningens bestemmelser om tilbageholdelse af tilskud, hel eller delvis bortfald af tilskud eller krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse eller § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der med det samtidigt fremsatte følgelovforslag fremover vil skulle hedde lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Med hensyn til institutioner for erhvervsrettet uddannelsesudbud af gymnasiale uddannelser (dvs. hovedsageligt uddannelse til teknisk studentereksamen (htx) og uddannelse til merkantil studentereksamen (hhx)) følger det af § 29, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at hvis ministeren for børn, undervisning og ligestilling finder, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til lovgivningen, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. Manglende efterlevelse af påbud efter nævnte § 29, stk. 2, vil kunne medføre de foran nævnte tilskudssanktioner efter § 30 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det bemærkes, at institutionens leder ansættes af institutionens bestyrelse. Som følge heraf vil bestyrelsen blive underrettet om, at ministeren har givet påbud til institutionens leder i et pædagogisk anliggende, så bestyrelsen som ansættende myndighed er bekendt med sagen.

Bestemmelsen er en justeret videreførelse fra de gældende love, jf. § 35 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 37 og hf-lovens § 33. Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal institutionens leder fastlægge et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen.

Bestemmelsen indebærer, at der fortsat som led i kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af uddannelsesområdet generelt skal påhvile den enkelte institution en pligt til at have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen. Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for selvevalueringer og løbende kvalitetsudvikling med henblik på f.eks. at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål, at der er sammenhæng med de aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser, og at lærernes kvalifikationer er ajourført fagligt og pædagogisk.

I overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 10. juni 2015, skal institutionen på sin hjemmeside informere om gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af institutionens undervisning. Undtaget herfra vil være oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene institutionens ansatte har medvirket.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler herom. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler for institutionernes selvevalueringer, herunder hvor ofte, de skal foretage selvevalueringer. På baggrund af selvevalueringerne skal institutionerne udarbejde opfølgningsplaner, som indeholder ændringsbehov og operationelle kvalitetsmål. Reglerne vil ikke fastlægge en bestemt metodik for selvevaluering og kvalitetsudvikling, men vil fastlægge nogle krav, som den metode, institutionen vælger, skal leve op til.

Efter gældende institutionslovgivning er institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. De selvejende institutioner er ikke en del af den statslige forvaltning (det statslige hierarki). Det betyder, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling ikke har en ulovbestemt instruktionsbeføjelse over for institutionerne. Ministeren kan følgelig ikke uden lovhjemmel gribe ind over for institutionernes afgørelser eller beslutninger, ændre disse eller give institutionen påbud om en bestemt sags løsning. Tilsvarende gælder i forhold til de selvejende institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvad enten disse er inden for den offentlige forvaltning eller ej. Det bemærkes, at de fleste institutioner for erhvervsrettet uddannelse i dag ikke er inden for den offentlige forvaltning. Med hensyn til de private gymnasier m.v. er de alle ikke inden for den offentlige forvaltning og indgår således ikke i den statslige forvaltning (det statslige hierarki).

Det foreslås med stk. 1, at en elev eller kursist kan klage til ministeren for børn, undervisning og ligestilling over institutionens afgørelser efter lovforslaget, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Med forslaget etableres der således lovhjemmel til, at institutionens afgørelser kan indbringes for ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Bestemmelsen om adgangen til at klage til ministeren for børn, undervisning og ligestilling er en justeret videreførelse fra de gældende love, jf. § 37 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 39 og hf-lovens § 35. Disse bestemmelser blev senest ændret ved lov nr. 613 af 12. juni 2013 om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering af klageadgang).

Af bemærkningerne til lov nr. 613 af 12. juni 2013 (Folketingstidende, 2012-13, tillæg A, L 171, som fremsat, side 8) fremgik det, at begrænsningen til retlige spørgsmål indebærer, at klageadgangen kan omfatte spørgsmål, hvor eleven/kursisten mener, at lederen i sin afgørelse ikke har fulgt reglerne for uddannelsen, ikke har overholdt reglerne i forvaltningsloven eller ikke har fulgt almindelige forvaltningsretlige principper. I sidstnævnte kategori indgår bl.a. proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Også f.eks. spørgsmål om, hvorvidt lederen i sjældne tilfælde skulle have lagt et usagligt kriterium til grund for sin afgørelse eller ikke skulle have inddraget alle relevante, lovlige kriterier, er retlige spørgsmål. Endelig kan ministeriet tage stilling til almene juridiske spørgsmål, som f.eks. uskrevne retsgrundsætninger om bindende forhåndsbesked om, hvordan en afgørelse vil falde ud, forbuddet mod at sætte skøn under regel m.v.

Det fremgik endvidere af bemærkningerne, at rent skønsmæssige forhold omvendt ikke er omfattet af klageadgangen. Det betyder f.eks., at klageadgangen ikke omfatter skolelederens konkrete skøn baseret på vurderinger af faktiske forhold ude på skolen, som ministeriet ikke har indseende i. Det kan f.eks. være en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter), der er givet til en elev/kursist. Klageadgangen omfatter heller ikke skolelederens valg mellem flere lovlige afgørelser.

Det fremgik desuden af bemærkningerne, at lovændringen ville blive fulgt op ved efterfølgende ændringer af de gymnasiale uddannelsesbekendtgørelsers kapitel om klageadgangen og af tilsvarende ændringer i den almene eksamensbekendtgørelses kapitel om adgangen til at klage over institutionens leders afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.

Af bemærkningerne fremgik endelig, at øvrige bekendtgørelser på det gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør af andre af de gymnasiale uddannelsesloves bemyndigelsesbestemmelser, tillige ville blive gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af klagereglerne under hensyntagen til eventuelle særlige synspunkter på det enkelte felt.

På baggrund af disse tilkendegivelser er der siden blevet foretaget en ændring i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser (udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i kapitel 2 i de tre gældende uddannelseslove), hvorefter en ansøger (kun) kan klage til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling over institutionens leders afgørelse om afslag på optagelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Øvrige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i andre bemyndigelsesbestemmelser i uddannelseslovene er ikke blevet ændret i forlængelse af den omtalte lovændring. Én af disse – bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser – indeholder dog allerede en regel om, at en elev kan klage til ministeriet over retlige forhold vedrørende institutionens leder afgørelser om merit inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven.

Med den justerede bestemmelse i stk. 1 fremgår det, at bestemmelsen om klageadgang for eleverne og kursisterne til ministeren for børn, undervisning og ligestilling over institutionens leders afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, skal gælde alle afgørelser, der træffes efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

I bestemmelsen tydeliggøres det, at der kan fastsættes regler om klageadgang på alle lovens afgørelsesområder, det være sig afgørelser om optagelse, merit, fordeling i klasse og på studieretning, uddannelsesforløbets indhold og tilrettelæggelse, iværksættelse af sanktioner, afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), prøver og eksamen eller andet. Til gengæld fremgår det, at bemyndigelsen vil omfatte en adgang til at fastsætte regler om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

At ministeren i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen kan fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, er en videreførelse af gældende ret, jf. lov nr. 140 af 9. februar 2010 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Behandling af klager over bedømmelse af prøver).

Bemyndigelsen vil som i dag kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, herunder at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasieloven eller hf-loven om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i forhold til lovreguleringen af de gymnasiale uddannelser, reguleres de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder f.eks. at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe den foreslåede ny lov om de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i en række love på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. det samtidig fremsatte følgelovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil loven skulle træde i kraft den 1. januar 2017.

Med det foreslåede stk. 2 vil lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016, lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 9. juni 2015, og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, samtidig blive ophævet, dvs. den 1. januar 2017.

I den foreslåede bestemmelses stk. 3 fastslås det, at loven ikke vil skulle finde anvendelse for undervisning af elever og kursister, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering, før den 1. august 2017, eller for undervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før 1. august 2018. Disse elever og kursister afslutter uddannelsesforløbet, aflægger prøver og opnår eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4-7 og § 75. For disse elever og kursister gælder dog de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter denne lovs § 43.

Forslagene til stk. 1-3 indebærer samlet set, at den nye lov og regler udstedt i medfør heraf vil skulle finde anvendelse fra og med skoleårene 2017-18, dvs. for undervisning af de elever, der påbegynder deres gymnasiale uddannelser den 1. august 2017 og efterfølgende årgange, samt for undervisning af kursister, der påbegynder på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering efter denne dato.

For den toårige uddannelse til almen studentereksamen (det hidtidige studenterkursus) vil loven dog først skulle have virkning fra og med skoleåret 2018-19, dvs. for de elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2018 og efterfølgende årgange. Baggrunden for, at den nye lov ikke skal have virkning for dén uddannelse før dette tidspunkt er, at disse elever skal aflægge de samme prøver, som eleverne i den treårige uddannelse til studentereksamen, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at tidspunktet for den første aflæggelse af fagenes skriftlige prøver sker samtidig i de to uddannelser.

Stk. 1-3 betyder således, at de tre hidtil gældende gymnasiale uddannelseslove med tilhørende administrative forskrifter har virkning for resten af skoleåret 2016-17 og for studenterkursus til og med skoleåret 2017-18. Det følger af forslagets øvrige bestemmelser om ikrafttræden og overgang, jf. nedenfor om stk. 4-8 og § 75, at de hidtil gældende love med tilhørende administrative forskrifter i visse tilfælde fortsat vil skulle finde anvendelse i yderligere nogle år.

Forslaget om, at loven skal træde i kraft pr. 1. januar 2007 giver mulighed for, at institutionernes bestyrelser og ledere i løbet af første halvår af 2017 kan træffe en række beslutninger i henhold til det nye lovgrundlag, inden det nye skoleår begynder – f.eks. træffe beslutning om dannelse af de kommende grundforløbsklasser, tilrettelæggelse af skoleåret m.v.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at det fremgår eksplicit af bestemmelsen i stk. 3, at sådanne elever og kursister vil være omfattet af de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter den nye lov. På den måde skal institutionen ikke opretholde og håndhæve forskellige studie- og ordensregler for forskellige elever og kursister.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 4, at lovens §§ 7-15 ikke skal finde anvendelse for optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleårene 2017-18 og 2018-19. I disse skoleår optages eleverne på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5 om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse.

Stk. 4 indebærer, at de nye bestemmelser i lovforslagets §§ 7-15 om optagelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser først vil skulle finde anvendelse i forbindelse med optagelse til skoleåret 2019-20, dvs. for optagelsesprocessen i foråret 2019, samt med henblik på optagelse til undervisning i senere skoleår.

Elever, som optages på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen til skoleårene 2017-18 og 2018-19, vil således skulle optages efter bestemmelserne i hidtil gældende § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasieloven og § 6 i hf-loven samt administrative forskrifter fastsat i medfør heraf (bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser).

Den foreslåede stk. 4 indebærer endvidere, at lovens §§ 14 og 15 ikke vil skulle finde anvendelse i skoleårene 2017-18 og 2018-19 i forhold til elevers skifte uden tab af tid mellem de gymnasiale uddannelser og fra eux-forløb til de gymnasiale uddannelser.

Elever og kursisters ønske om skifte uden tab af tid vil således i disse skoleår skulle behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i § 6, stk. 1 og 2, i lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 7, stk. 1, i gymnasieloven samt administrative forskrifter fastsat i tilknytning til de nævnte bestemmelser (§§ 11-13 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser).

Med bestemmelsens stk. 5 foreslås det, at en ansøger i skoleårene 2017-18 og 2018-19 uanset stk. 4 skal have retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse under nogle nærmere angivne adgangsforudsætninger.

Forslaget indebærer, at der allerede fra foråret 2017 vil være mulighed for at ansøge om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen med retskrav, selvom man søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse. Det har ikke været muligt efter de hidtil gældende regler.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 1-6, skal en række adgangsforudsætninger for optagelse i de to omhandlede skoleår på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse være opfyldte. Det drejer sig om, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 1 skal have afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 2 skal have ansøgt rettidigt om optagelse, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 3 er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 4, litra a har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 7.-9. klasse eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisningen i skoleåret 2017-18, og efter nr. 4, litra b at ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisningen i skoleåret 2018-19, at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 5 har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, og endelig at ansøgeren efter bestemmelsens nr. 6 har opnået mindst 4,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver blandt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver.

Stk. 5 svarer således i modificeret form til de adgangsforudsætninger, som findes i lovforslagets § 8, stk. 1. Forudsætningen i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 5, om at skulle have bestået folkeskolens afgangseksamen, vil eksempelvis ikke skulle være opfyldt for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse i skoleårene 2017-18 og 2018-19.

Efter det foreslåede stk. 6 vil loven ikke skulle finde anvendelse for undervisning af kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering eller af elever i sammenhængende uddannelsesforløb i fag med skriftlig prøve, som vil skulle afsluttes i en eksamenstermin, hvor der endnu ikke aflægges prøve efter lovforslaget eller regler fastsat i medfør heraf. I disse fag vil eleverne og kursisterne skulle følge undervisningsforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler.

Forslaget er begrundet i, at opgavekommissionernes arbejde med udarbejdelse af skriftlige eksamensopgaver forventes tilrettelagt med udgangspunkt i indfasningen af fuldtidsuddannelserne, og at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. en hf-enkeltfagskursist, som i løbet af skoleåret 2017-18 er blevet undervist i et nyudviklet matematikfag på B-niveau, i sommerterminen 2018 skal til skriftlig prøve efter den hidtil gældende læreplan, fordi en eksamensopgave med udgangspunkt i den nye fagbeskrivelse først vil være udarbejdet fra og med vinterterminen 2018/19 til brug for den toårige uddannelse til hf-eksamen. Derfor vil såvel tilrettelæggelse af undervisning som aflæggelse af prøve i disse tilfælde skulle foregå efter den hidtil gældende læreplan.

Forslaget tager sigte på den situation, at der på tilsvarende vis i et sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå fag med skriftlig prøve fra andre uddannelser med en senere indfasning. Det kan f.eks. være, hvis der i et forløb på den toårige uddannelse til hf-eksamen indgår et fag fra den treårige uddannelse til almen studentereksamen, og hvis faget afsluttes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er udarbejdet en skriftlig eksamensopgave til uddannelsen til almen studentereksamen med udgangspunkt i den nye fagbeskrivelse. Et andet eksempel kan være, hvis der i et merkantilt eux-forløb indgår et fag, der hentes fra den treårige uddannelse til merkantil studentereksamen, og hvis faget afsluttes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er udarbejdet en skriftlig eksamensopgave til uddannelsen til merkantil studentereksamen med udgangspunkt i den nye fagbeskrivelse. I begge disse situationer bør såvel undervisning som prøve foregå efter den hidtidige læreplan.

Det er hensigten, at der af hensyn til institutionerne og deres vejledning af elever og kursister om konsekvenserne af reformen vil blive offentliggjort en udrulningsplan fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som i forhold til hvert enkelt fag med skriftlig prøve beskriver præcist, til hvilken eksamenstermin der første gang forventes at blive udarbejdet skriftlige prøveopgaver med udgangspunkt i de nye fagbeskrivelser. På den måde kan institutionerne vide, fra hvornår det vil være muligt at tilrettelægge og gennemføre undervisning og afholde prøver efter de nye læreplaner i fag med skriftlig prøve.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 7, 1. og 2. pkt., vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling blive bemyndiget til at fastsætte, fra hvilket tidspunkt de i lovforslagets §§ 49-51 nævnte beviser udstedes digitalt. Indtil da finder de hidtil gældende regler om udstedelse af eksamens-, prøve- og deltagerbevis tilsvarende anvendelse.

Baggrunden for forslaget er at sikre, at de foreslåede bestemmelser om udstedelse af digitale eksamens-, prøve- og deltagerbeviser først får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse af de digitale eksamens-, prøve- og deltagerbeviser er på plads, dvs. at overgangen fra papirbårne til digitale beviser først sker, når der foreligger den nødvendige systemunderstøttelse i den nationale eksamensdatabase. Indtil bestemmelserne om digitale beviser sættes i kraft, vil institutionens leder skulle udstede eksamens-, prøve- og deltagerbeviserne fysisk på papir. Papirversionen vil i givet fald være det originale eksamensbevis.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 7, 3. pkt., at ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil skulle fastsætte, fra hvilket tidspunkt lovforslagets § 54 om genberegning af det adgangsgivende karaktergennemsnit skal sættes i kraft. Genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra fag fra efterfølgende gennemført gymnasial supplering, jf. lovforslagets § 65, eller anden enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregående uddannelse reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset, vil således også først blive sat i kraft, når der foreligger den nødvendige systemunderstøttelse i den nationale eksamensdatabase, og databasen er gjort autoritativ, jf. foran og i øvrigt afsnit 2.1.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ud over adgangsgivende eksamensresultater, der fremgår af beviser omfattet af dette lovforslags § 49, vil også adgangsgivende eksamensresultater, der fremgår af eux-beviser og beviser for eux 1. del, jf. det samtidig fremsatte følgelovforslag, i de angivne tilfælde skulle genberegnes.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 8, at regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af dette lovforslag. Det forventes, at der i nødvendigt omfang vil blive udstedt nye bekendtgørelser til afløsning af de hidtil gældende administrative forskrifter, som er udstedt med hjemmel i de tre hidtil gældende uddannelseslove (evt. i nødvendigt omfang at ændre i de gældende bekendtgørelser), i god tid inden begyndelsen af skoleåret 2017-18, hvor reformen træder i kraft. Også efter at der er udstedt nye bekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelser i lovforslaget, vil de tidligere bekendtgørelser efter lovforslagets § 75 i visse sammenhænge fortsat skulle finde anvendelse i yderligere nogle år, jf. foran.

Efter lovforslagets § 74, stk. 3, foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse for undervisning af elever og kursister, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering før den 1. august 2017, eller for undervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før 1. august 2018. Disse elever og kursister vil skulle afslutte deres uddannelsesforløb, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 1 fastslås det udtrykkeligt, at de elever og kursister, som har påbegyndt et sammenhængende uddannelsesforløb før den 1. august 2017, for studenterkursus før den 1. august 2018, har krav på at kunne afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, så længe de følger det ved påbegyndelsen planlagte uddannelsesforløb, jf. dog nedenfor om bestemmelsens stk. 4. Bestemmelsen omfatter årgangene frem til og med elever og kursister, der har påbegyndt uddannelsesforløbene i skoleåret 2016-17, for kursister på studenterkursus dog skoleåret 2017-18.

For disse elever og kursister gælder de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter denne lovs § 43, jf. lovforslagets § 74, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, at en elev eller kursist omfattet af stk. 1, som bliver forsinket i sit uddannelsesforløb, fordi vedkommende efter aftale med institutionens leder under forløbet afbryder undervisningen i op til højst et år, går et klassetrin om eller får udstrakt sit uddannelsesforløb over et ekstra år i medfør af de hidtil gældende regler, tilsvarende har krav på at afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog bestemmelsens stk. 4.

Det centrale i bestemmelsen er, at der er tale om situationer, hvor forsinkelsen sker efter aftale med institutionens leder, hvorfor lederen samtidig hermed kan tage stilling til, om institutionen i yderligere ét år skal have elever eller kursister på institutionen, der er omfattet af de hidtil gældende regler. Er dette ikke hensigtsmæssigt, ved eleven eller kursisten på forhånd, at hvis han eller hun ønsker at kunne færdiggøre uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, må den pågældende afstå fra forsinkelsen og altså fortsætte sit uddannelsesforløb, sådan som det var planlagt ved påbegyndelsen af uddannelsesforløbet. Også her vil det dog gælde, at institutionens leder, selvom lederen måtte have givet den efterspurgte tilladelse til at færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler, alligevel i visse fag kan bestemme, at eleven eller kursisten skal modtage undervisning og aflægge prøver efter den nye lov og regler fastsat med hjemmel heri, jf. nedenfor om bestemmelsens stk. 4.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 3, at en elev eller kursist, som er omfattet af stk. 1, og som ud over de situationer, som er nævnt i stk. 2, afbryder sit uddannelsesforløb, og som genoptages på en gymnasial uddannelse efter den 1. august 2017, vil skulle afslutte sit uddannelsesforløb efter dette lovforslag og regler fastsat i medfør heraf, medmindre institutionens leder i forbindelse med tildeling af merit tillader den pågældende at følge et uddannelsesforløb for andre elever og kursister, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen indebærer, at hvis elever eller kursister, som ud over de situationer, der er nævnt i stk. 2, afbryder sit uddannelsesforløb, og som efter den 1. august 2017 genoptages på en gymnasial uddannelse, vil som udgangspunkt være omfattet af den foreslåede nye lov og regler fastsat med hjemmel heri. Dette gælder ikke, hvis den pågældende i forbindelse med genoptagelse opnår merit i et omfang, der gør det muligt, at den pågældende kan nå at komme ind i en klasse og/eller på et hold af elever eller kursister, der i medfør af stk. 1 har krav på at afslutte det igangværende uddannelsesforløb efter de hidtil gældende regler.

En elev eller kursist, der efter de omhandlede bestemmelser vil have mulighed for at afslutte sit uddannelsesforløb, aflægge prøver og opnå sin eksamen efter de hidtil gældende regler, vil alt efter de konkrete omstændigheder af institutionens leder kunne tilbydes at afslutte eksamenen efter de nye regler, hvis den pågældende måtte have ønske herom. Hjemlen hertil findes i de almindelige bestemmelser om merit, jf. lovforslaget § 18.

Den foreslåede bestemmelses stk. 4 fastslår, at institutionens leder uanset stk. 1 vil, når det er hensigtsmæssigt, efter den 1. august 2017 kunne bestemme, at en elev eller kursist, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler, skal modtage undervisning og aflægge prøver i visse fag efter lovforslaget og regler fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde kan institutionens leder udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen vil indebære, at institutionens leder, når det er hensigtsmæssigt, vil kunne bestemme, at en elev eller kursist skal modtage undervisning og aflægge prøver i et eller flere fag efter den nye lov og regler fastsat med hjemmel heri. Et eksempel herpå er en elev på den nuværende stx-uddannelses tredje år i 2018-19, der som valgfag ønsker et fag, som også efterspørges af elever, der i dette år går på andet år af den ny, reformerede uddannelse til almen studentereksamen, hvor det derfor kan være hensigtsmæssigt for skolen at udbyde ét valghold, der følger den nye læreplan i faget.

En elev på f.eks. hhx-uddannelsen, der i skoleåret 2016-17 har påbegyndt et fireårigt uddannelsesforløb på grund af særlige behov, vil også i det fjerde år være omfattet af bestemmelsen i stk. 1, da udstrækningen af uddannelsesforløbet til fire år har været planlagt fra starten. I disse tilfælde kan institutionens leder udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) til og med den 20. september 2019 kan anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter de hidtil gældende regler, dog således at kravet i hf-lovens § 23, nr. 3, litra d, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, anses for opfyldt, hvis kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.

Hf-enkeltfagskursister, der ønsker at sammenstykke en fuld gymnasial eksamen ved hjælp af hf-enkeltfag, følger undertiden hf-enkeltfagsundervisning tilrettelagt på en sådan måde, at de i praksis har mulighed for at opnå deres enkeltfagseksamen lige så hurtigt eller næsten lige så hurtigt som en kursist på den toårige uddannelse til hf-eksamen. Et centralt element i enkeltfagstilbuddet er imidlertid, at forehavendet med at opnå en fuld eksamen netop kan strækkes over længere tid – efter omstændighederne over en række år – så undervisningen og det selvstændige skriftlige arbejde og den forberedelse, der er forbundet med undervisningen, er noget, som kursisterne kan magte ved siden af f.eks. erhvervsarbejde.

Som nævnt i bemærkningerne til § 74 skal den nye lov gælde for hf-enkeltfagskursister, der påbegynder et enkeltfag efter den 1. august 2017, og som udgangspunkt må enkeltfagskursister forvente, at det er de nye regler, der gælder, når de ønsker at ”lukke” en enkeltfagseksamen, hvad angår indhold af og retsvirkninger af den pågældende eksamen.

Lovforslagets bestemmelser om, at hf-eksamen og højere forberedelseseksamen fremover kan være enten uden eller med overbygning, og den deraf følgende forskel i, hvilke muligheder eksamenen giver for videre uddannelse, vil have væsentlig betydning for personer, der har taget enkeltfag med en intention om på et tidspunkt at kunne opnå en fuld hf-eksamen som enkeltfagseksamen.

Bestemmelsens stk. 5 tilsigter i et rimeligt omfang at tage hensyn til sådanne personer, idet det fremgår, at man også efter den 1. august 2017 – nemlig frem til og med den 20. september 2019 – skal kunne anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter § 23 i hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015. Dog vil kravet i § 23, nr. 3, litra d, anses for opfyldt, hvis kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau. Det vil sige, at en sådan enkeltfagseksamen ikke vil sondre mellem, om den er med eller uden overbygning, og at den altid vil give generel studiekompetence, herunder adgang til optagelse på universitetsbacheloruddannelser.

Den modifikation, som bestemmelsen angiver i forhold til den aktuelle ordlyd af § 23 i hf-loven, er begrundet i, at § 23, da den senest (ved lov nr. 614 af 12. juni 2013) blev ændret, uheldigvis kom til at indeholde en fejl i forhold til intentionen, der ellers var at tydeliggøre bestemmelsens hensigt. Det er således ikke velbegrundet at sidestille et fag på B-niveau og to fag på C-niveau med tre fag på C-niveau, og derfor ændres kravet til den kursist, der har engelsk eller historie på A-niveau, til at være enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.

Efter den 20. september 2019 vil en eksamen sammenstykket af hf-enkeltfag (en højere forberedelseseksamen) skulle opfylde kravene i lovforslagets § 47.

Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fremsætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2021/2022.

Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det, at reformen skal evalueres i 2021. Evalueringen vil omfatte de dele af loven, ved hvilke reformen udmøntes. Det drejer sig f.eks. om de gymnasiale uddannelsesinstitutioners revurdering af uddannelsesparathedsvurderinger, som det er aftalt at følge nøje i forbindelse med den evaluering, der i øvrigt tilknyttes reformen af de gymnasiale uddannelser.

Som ved andre uddannelsesreformer vil der blive etableret et følgeforsknings- og evalueringsprogram, som kan følge op på reformens fremdrift og resultater. Gymnasiereformen vil endvidere blive fulgt af en følgegruppe med de centrale parter på gymnasieområdet.

Evalueringen af reformen foretages af ministeren for børn, undervisning og ligestilling og forelægges for partierne bag loven om de gymnasiale uddannelser.

På baggrund heraf vil ministeren fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2021/2022 for så vidt angår de dele af loven, ved hvilke reformen udmøntes.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.

Bestemmelsen i den foreslåede § 77 angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Efter gældende § 49 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 49 i gymnasieloven, og § 44 i hf-loven gælder de tre love ikke Færøerne og Grønland, men lovene kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Grønlands Selvstyre har overtaget den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU) og de grønlandske uddannelser til højere handelseksamen (HHX) og højere tekniske eksamen (HTX). Selvstyret har i 2012 gennemført en reform af de grønlandske gymnasiale uddannelser, som nu betegnes som GUX. Reformen har bl.a. betydet, at de erhvervsgymnasiale uddannelser og uddannelsesforløb i dag findes som studieretninger i GUX.

Skolevæsenet, hvorunder falder de gymnasiale uddannelser, er betegnet som færøsk særanliggende og var allerede overgået til Færøernes Selvstyre, da de hidtidige gymnasiale love blev vedtaget.

Færøernes Hjemmestyre og Grønlands Selvstyre lovgiver således i dag om egne forhold i relation til de gymnasiale uddannelser i disse landsdele.

På den anførte baggrund foreslås det, at denne lov ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.