Herved bekendtgøres lov nr. 695 af 25. juni 2010 om Danske Spil A/S med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 686 af 8. juni 2017 og § 32 i lov nr. 1532 af 19. december 2017.
I tilfælde af Danske Spil A/S’ opløsning har aktionærerne kun krav på indløsning af deres aktier til parikurs og til eventuelt at få udbetalt udbytte for det løbende regnskabsår. Der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue.
Stk. 2. I tilfælde af salg af Danske Spil A/S’ datterselskaber tilfalder indtægten fra salget staten. Der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af indtægten.
Stk. 3. Det årlige udbytte udgør 6 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 2. Generalforsamlingen for Danske Spil A/S vælger indtil 8 medlemmer af bestyrelsen, herunder 1 formand og 1 næstformand, for en periode på 1 år med mulighed for genvalg.
Stk. 3. Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har, så længe de er aktionærer i Danske Spil A/S, ret til at indstille 1 kandidat hver til valg til bestyrelsen.
Overskud fra Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber
Overskud, der fremkommer ved udbud af lotteri her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.
Stk. 2. Overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med udbud af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil A/S.
Stk. 3. Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.
Finansministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 3 særskilt.
Stk. 3. Ved ikrafttræden af § 3 ophæves § 2, stk. 3, 3. pkt., og § 3, stk. 2 og 3, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009.
Stk. 4. Ved lovens ikrafttræden ophæves § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 3 i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgående kalenderår.
Lov nr. 686 af 8. juni 2017 (Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgående kalenderår.
Finansministeriet, den 25. maj 2021
Nicolai Wammen
/ Adrian Lübbert
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovændringen vedrører § 4, stk. 1-3.
Lovændringen vedrører §§ 1, stk. 1, og 4, stk. 1-2.
I forslaget til § 1, stk. 1, er angivet formålsbeskrivelse for Danske Spil A/S. Med formålsbeskrivelsen foreslås det, at Danske Spil A/S, evt. gennem datterselskaber, kan foranstalte lotterier, væddemål og spil generelt, herunder poker- og kasinospil på internettet. Anden virksomhed i forbindelse hermed kan bestå af drift af fritidsaktiviteter i nær tilknytning til foranstaltning af spil. Der henvises til kapitel 2 i forslaget til lov om spil for en nærmere definition af de enkelte spil. Formålsbeskrivelsen viderefører formålsbeskrivelsen for Danske Spil A/S, dog er begreberne justeret i overensstemmelse med begreberne i kapitel 2 i forslaget til lov om spil.
I stk. 2 foreslås det, at Danske Spils A/S og selskabets datterselskaber skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det medfører, at Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber skal drives på egne præmisser, ud fra hvad der tjener selskabet bedst i forhold til forretningsmæssig drift og værdiskabelse, jf. de almindelige bemærkninger. Der kan oprettes datterselskaber til overtagelse af opgaver, som det vurderes hensigtsmæssigt at udskille. Efter en delvis liberalisering vil der skulle ske en selskabsmæssig adskillelse mellem udbud af monopolomfattede spil, og spil der udbydes på et liberaliseret marked.
Den nuværende ejerskabsfordeling indebærer, at staten ejer 80 pct. af aktierne og Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger hver ejer 10 pct. Ejerskabsfordelingen medfører, at Danske Spil A/S i lighed med de nuværende regler vil være undergivet regler om statslige aktieselskaber. Det indebærer bl.a., at Danske Spil A/S er pålagt samme åbenhed over for offentligheden som selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, herunder at generalforsamlingerne er åbne for pressen.
I tips- og lottolovens § 3, stk. 1, er det angivet, at aktierne i Danske Spil A/S kun kan overdrages med godkendelse af selskabets bestyrelse. Med nærværende forslag udgår bestemmelsen. Det skal ses i lyset af, at bestyrelsen i henhold til lovforslaget fremover vælges af generalforsamlingen. Overdragelse af aktier vil således fremover være et ejerskabsanliggende frem for et anliggende for bestyrelsen.
I stk. 1, pkt. 1, foreslås det, at i tilfælde af selskabets opløsning har aktionærerne kun krav på indløsning af deres aktier til parikurs samt til eventuelt at få udbetalt udbytte for det løbende regnskabsår.
I pkt. 2 foreslås det, at der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue.
Forslagets stk. 1 er en videreførelse af § 3, stk. 4, i tips- og lottoloven.
I stk. 2 foreslås det, at i tilfælde af salg af Danske Spil A/S’ datterselskaber tilfalder indtægten staten. Sammen med stk. 1 er det en præcisering af, at selskabsværdien af Danske Spil A/S og dets datterselskaber, udover parikursen af mindretalsaktionærernes aktier samt eventuelt udbytte for det løbende regnskabsår, tilfalder staten.
I stk. 3 foreslås det, at udbyttet udgør seks pct. af aktiekapitalen. Det er en fortsættelse af gældende praksis i Danske Spil A/S.
I tips- og lottolovens § 3, stk. 1, fremgår det, at aktiekapitalen i selskabet skal være på mindst 500.000 kr. Bestemmelsen er ikke videreført i nærværende lovforslag, da kravet til aktiekapitalen er reguleret i selskabslovgivningen.
I forslagets stk. 1 er det anført, at Danske Spil A/S ledes af en bestyrelse.
I stk. 2 foreslås det, at generalforsamlingen for Danske Spil A/S vælger indtil otte medlemmer, herunder en formand og en næstformand, for en periode på et år med mulighed for genvalg. Medarbejderne har, jf. lovgivningen om aktieselskaber, ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal medlemmer, der vælges af generalforsamlingen eller udpeges af offentlige myndigheder eller andre. Af tips- og lottolovens § 3, stk. 2, fremgår det, at selskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af en formand og indtil 14 medlemmer inklusive fem medarbejderrepræsentanter. Det foreslås dermed, at det maksimale antal bestyrelsesmedlemmer i Danske Spil A/S reduceres.
Med forslaget foreslås det, at udpegningsretten for finansministeren, skatteministeren, undervisningsministeren, kulturministeren, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Boldspil Union, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og Friluftsrådet til ét medlem hver af bestyrelsen afskaffes. Vedrørende Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger henvises til bemærkningerne til stk. 3.
I tips- og lottolovens § 3, stk. 3, er det anført, at størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag fastsættes af finansministeren. Fremover skal disse forhold vedtages af selskabets generalforsamling. Endvidere skal vedtægterne for Danske Spil A/S og eventuelle ændringer heraf godkendes af generalforsamlingen efter reglerne i selskabslovgivningen.
Af tips- og lottolovens § 3, stk. 2, fremgår det, at af bestyrelsen, eksklusive formanden og de af medarbejderne udpegede medlemmer, afgår det ældst udnævnte (valgte) medlem hvert år, eventuelt efter lodtrækning. Der er i dag mulighed for genvalg. Det foreslås at ændre reglerne for valgperiodens længde samt princippet for stillingtagen til det enkelte bestyrelsesmedlem.
I tips- og lottolovens § 3, stk. 2, er det angivet, at i tilfælde af formandens eller et bestyrelsesmedlems afgang uden for tur foretages supplerende udnævnelse (valg). Da bestyrelsen efter nærværende forslag til § 3, stk. 1, vælges af generalforsamlingen, er den tidligere bestemmelse ikke længere relevant og er derfor ikke videreført.
Endvidere fremgår det af tips- og lottoloven, § 3, stk. 2, at hvis et af de af medarbejderne udpegede medlemmer afgår uden for tur, indtræder den valgte suppleant. Dette forhold er reguleret i lovgivningen om aktieselskaber og er derfor ikke videreført i nærværende lovforslag.
I stk. 3 foreslås det, at Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har, så længe de er aktionærer i Danske Spil A/S, ret til at indstille én kandidat hver til valg til bestyrelsen.
Det er selskabsrettens udgangspunkt, at generalforsamlingen vælger samtlige bestyrelsesmedlemmer. Det medfører, at staten som flertalsaktionær i princippet kan vælge samtlige bestyrelsesmedlemmer. Det er dog som følge af bestemmelsens stk. 3 hensigten, at staten som flertalsaktionær vil stemme for valg af de indstillede kandidater fra henholdsvis Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, med mindre saglige hensyn taler imod. Det er således formålet med bestemmelsen, at Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i kraft af deres medejerskab af Danske Spil A/S også fremover vil have en repræsentant hver i bestyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Det omfatter Danske Spil A/S og eventuelt selskabets datterselskabers foranstaltning af spil, hvortil der i henhold til lov om spil kun kan gives tilladelse til ét selskab. Endvidere omfatter det kun overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet, og således ikke overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål i Grønland, på Færøerne eller udlandet. Dette overskud opgøres som overskuddet efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinster og udgifter til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt udbytte. Udbyttet udgør seks pct. af aktiekapitalen, jf. § 2, stk. 3.
I stk. 2 foreslås det, at overskud udover det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v., samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet, anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten. Dette overskud vedrører foranstaltning af spil på det liberaliserede marked samt spil uden for landet, herunder Grønland og Færøerne. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med de økonomiske konsekvenser af de øvrige lovforslag som led i den delvise liberalisering af spillemarkedet.
Vedrørende overskuddet fra Danske Spil A/S og selskabets datterselskabers foranstaltning af spil i Grønland skal der i samarbejde med Grønlands Selvstyre tages særskilt stilling til den konkrete ordning, jf. bemærkningerne til § 6. Vedrørende Danske Spil A/S og selskabets datterselskabers eventuelle foranstaltning af spil på Færøerne fastlægges Danske Spil A/S og selskabets datterselskabers eventuelle udgifter forbundet hermed i en særskilt aftale mellem Danske Spil A/S og/eller selskabets datterselskaber og det færøske spilleselskab Itróttarvedding, udover hvad der følger af øvrig lovgivning, jf. bemærkningerne til § 6.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.
I stk. 2 foreslås det dog, at tidspunktet for ikrafttræden af § 3 fastsættes af finansministeren. Ikrafttræden af § 3 skal dog ikke være senere end den 1. januar 2011. Herved opnås, at forberedelserne til den nødvendige tilpasning af bestyrelsen kan gennemføres inden loven træder i kraft. Som udgangspunkt er § 3 tiltænkt at skulle træde i kraft september 2010, og der vil i umiddelbar tilknytning til ikrafttrædelsestidspunktet skulle afholdes en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af bestyrelse og tilretning af vedtægter m.v.
I stk. 3 foreslås det, at de bestemmelser i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 512 af 12. juni 2009, der vedrører bestyrelsessammensætning, fastsættelse af størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag samt godkendelse af vedtægter og eventuelle ændringer i disse, ophæves ved ikrafttræden af § 3.
I stk. 4 foreslås det, at de bestemmelser i tips- og lottoloven, der i øvrigt vedrører organiseringen af Danske Spil A/S, reglerne for aktiekapital og anvendelse af selskabsværdien i tilfælde af selskabets opløsning, ophæves ved lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.
Det skal nævnes, at tips- og lottoloven er gældende for Grønland. Der skal i samarbejde med Grønlands Selvstyre tages særskilt stilling til den fremtidige form. Evt. særlovgivning vil blive fremsat i efteråret 2010, jf. bemærkningerne til det fremsatte forslag til lov om afgifter af spil.
Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber kan indgå aftale med det færøske spilleselskab Itróttarvedding om foranstaltning af spil på Færøerne.