Bekendtgørelse af lov om Danmarks Innovationsfond § 3

I bestemmelsen foreslås fondens formål nøjere fastlagt, herunder at fondens udmøntning af tilskud skal bidrage til flere innovative virksomheder, øgede private investeringer i forskning og udvikling samt ansættelse af flere højtuddannede i virksomheder. Det forventes, at fonden i sit virke bidrager til at nå overordnede målsætninger om, at Danmark skal være blandt de fem europæiske OECD-lande

– med flest innovative virksomheder, og

– med den højeste andel af højtuddannede i den private sektor.

Endvidere forventes, at fonden bidrager til at bringe Danmark blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som procent af BNP.

Med strategisk og udfordringsdrevet forskning forstås den forskning, der medvirker til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Det svarer til den gældende definition af strategisk forskning i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010.

Teknologi omhandler de fremgangsmåder og hjælpemidler, der anvendes til at bearbejde og udnytte råstoffer til færdige produkter.

Udvikling defineres som systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser, jf. OECD's Frascati-manual.

Teknologiudvikling forstås på den baggrund som udvikling inden for teknologiområder. I denne sammenhæng indbefatter teknologiudvikling også højteknologi, dvs. mere avanceret teknologianvendelse.

Innovation defineres efter OECD's Oslo-manual, hvoraf det fremgår, at innovation indebærer implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller serviceydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation drejer sig herved om at omsætte nytænkning til kommerciel værdi og til værdi for samfundet, f.eks. gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisationsformer m.v.

Med højtuddannede medarbejdere forstås medarbejdere med en kort, mellemlang eller lang videregående (tertiær) uddannelse.

I stk. 2 følger en listning af de fokuspunkter, som fonden yderligere forventes at have for øje under udmøntningen af tilskud.

I nr. 1 foreslås, at fonden særligt skal styrke koblingen mellem forskning og innovation, bl.a. gennem styrket samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. Det vurderes således vigtigt i højere grad end i forsknings- og innovationssystemet i dag, at fonden skal sikre medinddragelse af private aktører som led i udvikling af viden og teknologi, bl.a. fordi det ønskes at øge vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. I forlængelse heraf forventes fonden, hvor det er relevant, tillige at have fokus på medarbejderdrevet innovation, som er centralt for udbredelse af den praksisnære innovation.

Det foreslås i nr. 2, at fonden skal styrke dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning og udvikling. Der tænkes her særligt på samarbejde med stærke udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer. Det er herved vurderingen, at der er særlige fordele for vækst og beskæftigelse forbundet ved at fokusere på sådanne stærke udenlandske miljøer. Som led i nedlæggelsen af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation indtræder fonden i disse to råds rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til internationale aktiviteter. Det forventes, at fonden også fremadrettet skal have en stærk international profil, og at fonden derfor vil medfinansiere internationale programmer, herunder EU-programmer som f.eks. Joint Programming, ERA-NET og BONUS-programmet.

Ved nr. 3 foreslås videreført gældende forpligtelser for bl.a. Det Strategiske Forskningsråd til at styrke formidling og anvendelse af viden. Bestemmelsen ligger i tråd med både national og international politik om at sikre åben adgang til forskningsresultater (Open Science), der tilvejebringes med offentligt tilskud. Samtidig lægges vægt på omsætning og kommercialisering af de forskningsresultater m.v., som kommer ud af bl.a. fondens midler, herunder øget og mere målrettet brug af teknologioverførelse.

Ved bestemmelsen i stk. 3, nr. 1 foreslås det lovfæstet, at fonden får til opgave at udmønte tilskud til de kommende samfundspartnerskaber om innovation, som vil ske på baggrund af en politisk prioritering ved de årlige bevillingslove. Termen samfundspartnerskaber refererer til samfundspartnerskaber om innovation som beskrevet i regeringens innovationsstrategi Danmark løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne fra december 2012. Samfundspartnerskaber om innovation er forpligtende samarbejder mellem relevante parter (virksomheder, universiteter, fonde, offentlige myndigheder m.v.) om at løse en konkret udfordring inden for en kortere årsrække. Samfundspartnerskaberne etableres på områder, hvor Danmark har en særlig forsknings- eller erhvervsmæssig styrkeposition, og hvor der er et særligt innovationsbehov.

En del af fondens bevillinger forventes som i dag at være øremærket til særlige forskningstematiske prioriteringer. Sådanne midler tænkes anvendt til forskning inden for de politisk udpegede områder, men kan tillige indgå i finansieringen af samfundspartnerskaberne, hvis bestyrelsen vurderer, at det er relevant. Fonden kan dog højest anvende en tredjedel af sine samlede årlige bevillinger til udmøntning af tilskud til de kommende samfundspartnerskaber, medmindre Folketinget beslutter andet i forbindelse med vedtagelsen af de årlige bevillingslove. Der henvises til pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved nr. 2 foreslås fonden givet mulighed for inden for sit formål at udmønte tilskud i samarbejde med andre aktører i Danmark. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ønsket om at sikre større sammenhæng og derved mere gennemslagskraft i både offentlige og private investeringer i forskning, teknologi og innovation i Danmark.

Ved bestemmelsen i nr. 3 forudsættes fonden givet mulighed for at udmønte tilskud via internationale puljer af midler til forskning, teknologiudvikling og innovation. Forslaget skal ses i lyset af hidtidige erfaringer om, at navnlig det internationale samarbejde er vigtigt for at sikre højt niveau og effekt af de offentlige tilskud. Samtidig forudses det at vanskeliggøre og unødigt indskrænke fondens muligheder for at leve op til sit formål og de høje ambitioner om at udvikle aktiviteterne i takt med tiden, hvis fonden ikke får mulighed for at anvende sine midler også til udmøntning af tilskud via internationale fora, dog under den forudsætning at sådanne andre aktiviteter vedrører udviklingen af fondens bevillingsfunktion, som er eksistensgrundlaget for fonden. Bestemmelsen svarer til gældende hjemmel for Det Strategiske Forskningsråd og for Rådet for Teknologi og Innovation.

Ved nr. 4 søges der hjemmel til, at fonden som led i sin bevillingsfunktion har mulighed for at deltage i internationalt samarbejde for derved at udvikle og koordinere sin bevillingsfunktion også med relevante internationale programmer og puljer.

Der henvises til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I stk. 4 foreslås fonden givet særlig hjemmel til at kræve medfinansiering fra ansøgere. Medfinansiering fra ansøgere er bl.a. i et vist omfang et krav for at give mulighed for at give tilskud til private virksomheder og organisationer. Fonden kan således alene give tilskud til juridiske enheder oprettet på privatretligt grundlag i det omfang, det følger af EU's til enhver tid gældende statsstøtteregler. I det omfang der på den anden side efter andet regelsæt eller politisk aftale er særlige begrænsninger for fonden med hensyn til at stille krav om medfinansiering, f.eks. i form af et loft for krav om medfinansiering for universiteter, skal fonden dog samtidig respektere sådanne begrænsninger og indrette sine virkemidler på en sådan måde, at alle krav vil kunne opfyldes.