Bekendtgørelse af lov om Danmarks Innovationsfond

Det foreslås at overlade det til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser at etablere Danmarks Innovationsfond som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, dvs. som en selvstændig offentlig myndighed. Fonden er ikke omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde. Der er således ikke tale om en selvejende institution, men et uafhængigt organ uden for det almindelige ministerielle hierarki.

Det foreslås i stk. 2, præciseret, at fondens virksomhed finansieres ved bevillinger på de årlige bevillingslove. Det svarer til situationen i dag for Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Det bestemmes samtidig, at fonden kan modtage tilskud og gaver fra tredjemand.

Ved stk. 3 foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udsteder et årligt bevillingsbrev til fonden på grundlag af de årlige bevillingslove. Der sigtes mod en orientering om de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Derved sikres fælles opfattelse af de politiske bindinger og klarhed over vilkårene for fondens udmøntning af tilskud inden for et givent år.

Det præciseres ved stk. 4, at fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten. Det følger af det forhold, at fonden modtager hele sin bevilling via de årlige bevillingslove samt af det forhold, at fonden er et organ inden for den statslige forvaltning. Heraf følger videre, at fonden i hele sin virksomhed skal følge de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v.

Bestemmelsen foreslår, at hovedformålet med Danmarks Innovationsfond er at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til en styrkelse af forskning på højt niveau og til innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse.

Bestemmelsen lægger vægt på fondens bevillingsfunktion, på arten af løsninger, som forventes tilvejebragt, og på retningen, dvs. at aktiviteterne skal være til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

I stk. 2 udfoldes formålet yderligere, idet det fremhæves, at fonden særligt skal understøtte konkrete samfundsudfordringer og små og mellemstore virksomheders behov for støtte til innovativ udvikling. Det lægges herved bl.a. til grund, at der er et stort potentiale for yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark, navnlig via tilskud til små og mellemstore virksomheders deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Samtidig lægges det til grund, at store virksomheder i højere grad end mindre virksomheder har mulighed for selv at finansiere satsninger på forsknings- og udviklingsaktiviteter uden statslig støtte. Det er ikke ved bestemmelsen præcist afgrænset, hvilke aktører der vil kunne søge om at få tilskud fra fonden, idet det vil afhænge af karakteren af de virkemidler, herunder de kommende samfundspartnerskaber, som fonden etablerer. Det forventes dog, at virkemidlerne generelt vil blive tilrettelagt sådan, at både private og offentlige aktører vil kunne søge om tilskud fra fonden enten alene eller sammen med andre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til de særlige bemærkninger til § 3, stk. 3, nr. 1, hvor forventningerne til de nye samfundspartnerskaber er nærmere udfoldet.

I bestemmelsen foreslås fondens formål nøjere fastlagt, herunder at fondens udmøntning af tilskud skal bidrage til flere innovative virksomheder, øgede private investeringer i forskning og udvikling samt ansættelse af flere højtuddannede i virksomheder. Det forventes, at fonden i sit virke bidrager til at nå overordnede målsætninger om, at Danmark skal være blandt de fem europæiske OECD-lande

– med flest innovative virksomheder, og

– med den højeste andel af højtuddannede i den private sektor.

Endvidere forventes, at fonden bidrager til at bringe Danmark blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som procent af BNP.

Med strategisk og udfordringsdrevet forskning forstås den forskning, der medvirker til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Det svarer til den gældende definition af strategisk forskning i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010.

Teknologi omhandler de fremgangsmåder og hjælpemidler, der anvendes til at bearbejde og udnytte råstoffer til færdige produkter.

Udvikling defineres som systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser, jf. OECD's Frascati-manual.

Teknologiudvikling forstås på den baggrund som udvikling inden for teknologiområder. I denne sammenhæng indbefatter teknologiudvikling også højteknologi, dvs. mere avanceret teknologianvendelse.

Innovation defineres efter OECD's Oslo-manual, hvoraf det fremgår, at innovation indebærer implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller serviceydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation drejer sig herved om at omsætte nytænkning til kommerciel værdi og til værdi for samfundet, f.eks. gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisationsformer m.v.

Med højtuddannede medarbejdere forstås medarbejdere med en kort, mellemlang eller lang videregående (tertiær) uddannelse.

I stk. 2 følger en listning af de fokuspunkter, som fonden yderligere forventes at have for øje under udmøntningen af tilskud.

I nr. 1 foreslås, at fonden særligt skal styrke koblingen mellem forskning og innovation, bl.a. gennem styrket samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. Det vurderes således vigtigt i højere grad end i forsknings- og innovationssystemet i dag, at fonden skal sikre medinddragelse af private aktører som led i udvikling af viden og teknologi, bl.a. fordi det ønskes at øge vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. I forlængelse heraf forventes fonden, hvor det er relevant, tillige at have fokus på medarbejderdrevet innovation, som er centralt for udbredelse af den praksisnære innovation.

Det foreslås i nr. 2, at fonden skal styrke dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning og udvikling. Der tænkes her særligt på samarbejde med stærke udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer. Det er herved vurderingen, at der er særlige fordele for vækst og beskæftigelse forbundet ved at fokusere på sådanne stærke udenlandske miljøer. Som led i nedlæggelsen af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation indtræder fonden i disse to råds rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til internationale aktiviteter. Det forventes, at fonden også fremadrettet skal have en stærk international profil, og at fonden derfor vil medfinansiere internationale programmer, herunder EU-programmer som f.eks. Joint Programming, ERA-NET og BONUS-programmet.

Ved nr. 3 foreslås videreført gældende forpligtelser for bl.a. Det Strategiske Forskningsråd til at styrke formidling og anvendelse af viden. Bestemmelsen ligger i tråd med både national og international politik om at sikre åben adgang til forskningsresultater (Open Science), der tilvejebringes med offentligt tilskud. Samtidig lægges vægt på omsætning og kommercialisering af de forskningsresultater m.v., som kommer ud af bl.a. fondens midler, herunder øget og mere målrettet brug af teknologioverførelse.

Ved bestemmelsen i stk. 3, nr. 1 foreslås det lovfæstet, at fonden får til opgave at udmønte tilskud til de kommende samfundspartnerskaber om innovation, som vil ske på baggrund af en politisk prioritering ved de årlige bevillingslove. Termen samfundspartnerskaber refererer til samfundspartnerskaber om innovation som beskrevet i regeringens innovationsstrategi Danmark løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne fra december 2012. Samfundspartnerskaber om innovation er forpligtende samarbejder mellem relevante parter (virksomheder, universiteter, fonde, offentlige myndigheder m.v.) om at løse en konkret udfordring inden for en kortere årsrække. Samfundspartnerskaberne etableres på områder, hvor Danmark har en særlig forsknings- eller erhvervsmæssig styrkeposition, og hvor der er et særligt innovationsbehov.

En del af fondens bevillinger forventes som i dag at være øremærket til særlige forskningstematiske prioriteringer. Sådanne midler tænkes anvendt til forskning inden for de politisk udpegede områder, men kan tillige indgå i finansieringen af samfundspartnerskaberne, hvis bestyrelsen vurderer, at det er relevant. Fonden kan dog højest anvende en tredjedel af sine samlede årlige bevillinger til udmøntning af tilskud til de kommende samfundspartnerskaber, medmindre Folketinget beslutter andet i forbindelse med vedtagelsen af de årlige bevillingslove. Der henvises til pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved nr. 2 foreslås fonden givet mulighed for inden for sit formål at udmønte tilskud i samarbejde med andre aktører i Danmark. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ønsket om at sikre større sammenhæng og derved mere gennemslagskraft i både offentlige og private investeringer i forskning, teknologi og innovation i Danmark.

Ved bestemmelsen i nr. 3 forudsættes fonden givet mulighed for at udmønte tilskud via internationale puljer af midler til forskning, teknologiudvikling og innovation. Forslaget skal ses i lyset af hidtidige erfaringer om, at navnlig det internationale samarbejde er vigtigt for at sikre højt niveau og effekt af de offentlige tilskud. Samtidig forudses det at vanskeliggøre og unødigt indskrænke fondens muligheder for at leve op til sit formål og de høje ambitioner om at udvikle aktiviteterne i takt med tiden, hvis fonden ikke får mulighed for at anvende sine midler også til udmøntning af tilskud via internationale fora, dog under den forudsætning at sådanne andre aktiviteter vedrører udviklingen af fondens bevillingsfunktion, som er eksistensgrundlaget for fonden. Bestemmelsen svarer til gældende hjemmel for Det Strategiske Forskningsråd og for Rådet for Teknologi og Innovation.

Ved nr. 4 søges der hjemmel til, at fonden som led i sin bevillingsfunktion har mulighed for at deltage i internationalt samarbejde for derved at udvikle og koordinere sin bevillingsfunktion også med relevante internationale programmer og puljer.

Der henvises til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I stk. 4 foreslås fonden givet særlig hjemmel til at kræve medfinansiering fra ansøgere. Medfinansiering fra ansøgere er bl.a. i et vist omfang et krav for at give mulighed for at give tilskud til private virksomheder og organisationer. Fonden kan således alene give tilskud til juridiske enheder oprettet på privatretligt grundlag i det omfang, det følger af EU's til enhver tid gældende statsstøtteregler. I det omfang der på den anden side efter andet regelsæt eller politisk aftale er særlige begrænsninger for fonden med hensyn til at stille krav om medfinansiering, f.eks. i form af et loft for krav om medfinansiering for universiteter, skal fonden dog samtidig respektere sådanne begrænsninger og indrette sine virkemidler på en sådan måde, at alle krav vil kunne opfyldes.

Ved bestemmelsen foreslås fastsat de overordnede rammer for fondens udmøntning af tilskud.

Der foreslås fonden givet principiel frihed til selv at fastlægge sine virkemidler, dvs. støtteformer, inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Hensynet bag den store frihed er båret af en respekt for fondens professionelle og faglige indsigt i forskning, teknologiudvikling og innovation parret med erhvervsmæssig indsigt. Det vurderes således mest hensigtsmæssigt at give fonden størst mulig frihed til ud fra forholdene selv at tilrettelægge sine virkemidler. Udviklingen af virkemidlerne skal selvsagt finde sted under respekt af gældende regler, herunder de til enhver til gældende statsstøtteregler, jf. ovenfor pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forventes, at fonden ved etableringen overtager og viderefører de virkemidler, som hidtil har været anvendt af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i det omfang, sådanne hidtidige virkemidler ikke videreføres i regi af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Samtidig er det et krav, at antallet af virkemidler holdes på et begrænset niveau. I forhold til i dag forudsættes det, at der vil kunne ske en væsentlig reduktion i antallet af virkemidler bl.a. ved at se på, om der er uhensigtsmæssige overlap mellem f.eks. innovationskonsortier og højteknologiprojekter eller mellem højteknologiske platforme og strategiske forskningscentre m.v.

Fonden ønskes samlet at bidrage til en mere sammenhængende innovationsindsats med færre og mere efterspørgsels- og udfordringsdrevne virkemidler. Den efterspørgsels- og udfordringsdrevne tilgang er samtidig i overensstemmelse med de tiltag, der er taget i EU i forbindelse med det nye Horizon 2020-program. En forenkling af fondens virkemidler skal derfor samtidig bidrage til at understøtte et øget hjemtag af midler fra EU til forskning, teknologiudvikling og innovation.

Ved bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at fonden ligesom Det Strategiske Forskningsråd i dag bistår med faglige vurderinger af andre ministeriers procedurer for uddeling af statslige bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Der lægges vægt på, at der med bestemmelsen videreføres en pligt for andre ministerier til at forelægge fonden forslag til uddeling af sådanne bevillinger, uanset om bevillingens formål ligger inden for fondens formål. Dette skal endvidere ses som en videreførelse af den nuværende bestemmelse i § 1, stk. 6, i lov om forskningsrådgivning m.v., hvor det er præciseret, at alle organer, der er tillagt opgaver knyttet til støtte af forskning, tilsammen skal sikre, at alle statslige forskningsbevillinger, der er ikke er basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner, skal uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Dette er således en grundpræmis i det nuværende rådssystems virke og dermed også i den ændrede organisatoriske struktur.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er et begreb indført i universitetsloven den 1. januar 2007 efter en sammenlægning af ni sektorforskningsinstitutioner med universiteter. Begrebet er et udtryk for de forsknings- og rådgivningsmæssige aktiviteter, som universiteterne varetager for relevante fagministerier, efter universitetslovens § 2, stk. 4.

Indtil 2009 blev et fagministeriums bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for et område anvendt fuldt og helt til indkøb på det universitet, hvor den tidligere sektorforskningsinstitution blev indfusioneret. I 2009 blev der imidlertid åbnet op for, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening kan udsættes for konkurrence således at fagministeriet på baggrund af en samlet afvejning kan vælge at indkøbe myndighedsbetjening andetsteds.

Undtagelsen gælder derfor ikke blot for basisbevillinger til en bestemt institution, men også bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Det foreslås i stk. 2, at fonden inden for sit formål har mulighed for at bistå andre offentlige eller private institutioner med tilsvarende forskningsfaglige vurderinger. Det svarer til den gældende bestemmelse for Det Strategiske Forskningsråd. Der lægges vægt på, at det ikke er en pligt for fonden, men en mulighed. Der tænkes herved bl.a. på, at omfanget af sådan bistand ikke må vokse sig så stort, at det kan få indflydelse på fondens opfyldelse af sit hovedformål, nemlig tilskudsfunktionen.

Bestemmelsen foreslår, at fonden ledes af en bestyrelse, som får ansvar for at virkeliggøre fondens formål, ligesom bestyrelsen får kompetence til at træffe alle beslutninger, herunder bevillingskompetence, dvs. kompetence til at træffe forvaltningsretlige afgørelser om, hvilke ansøgninger der skal tildeles bevilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at fondens bestyrelse består af en formand og otte medlemmer. Det svarer til gældende ret i Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Ved stk. 2 foreslås, at formanden og bestyrelsesmedlemmerne udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer særinteresser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men ministeren er ikke bundet af de forslag til medlemmer, som foreslås på baggrund af opslaget, dvs. ministeren har mulighed for at udpege medlemmer, som ikke foreslås på baggrund af det åbne opslag. Det anses således for hensigtsmæssigt at sikre ministeren muligheden for at supplere det åbne opslag i situationer, hvor de bedst egnede kandidater muligvis ikke har meldt sig i forbindelse med opslaget.

Medlemmer af fondens bestyrelse honoreres efter Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers gældende retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.

Ved bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen sammensættes med fokus på de særlige erfaringer, som vurderes nødvendige for at kunne udføre bestyrelsens opgaver bedst muligt.

Ved stk. 1 foreslås det fastsat, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Forslaget skal ses som en udmøntning af formålsbestemmelsen, der fokuserer på vækst og beskæftigelse i Danmark. Det samtidige krav om, at flertallet af medlemmer skal være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige tænkes opfyldt ved, at flere medlemmer kan være f.eks. både forskningskyndige og have erfaringer fra det private erhvervsliv.

Stk. 2 indeholder forslag om de erfaringer, som bestyrelsen tilsammen skal repræsentere. De listede erfaringer er tænkt at matche formålsbeskrivelsen i kapitel 1 uden decideret at gentage formålsbeskrivelsen ord for ord. Selv om det ikke indgår som en del af fondens foreslåede formål at sikre tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling, anses det alligevel for vigtigt, at en sådan indsigt er til stede i bestyrelsen for derved at sikre bestyrelsens indsigt i innovations- og forskningsfinansiering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at bestyrelsesmedlemmerne i første omgang udpeges for en begrænset periode på indtil 3 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. Samtidig foreslås, at der ved genudpegning er mulighed for at sikre en vis kontinuitet. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer fratræder samtidigt. Det foreslås, at 6 år er den samlede periode for et bestyrelsesmedlem af fonden, herunder formanden.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det at regulere den gældende administrative praksis, som i dag finder anvendelse i regi af de eksisterende råd, hvorefter ministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioden for medlemmer ud over de normale udpegningsperioder, som er angivet i de respektive love.

Forslaget tager navnlig sigte på, at medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer, f.eks. i forbindelse med en større tildelingsrunde, vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede.

Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis fondens mandat eller sammensætning af bestyrelsen m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemsskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.

Ved bestemmelsen foreslås bestyrelsen givet adgang til i nærmere bestemt omfang at delegere sin beslutningskompetence til udvalg, til sekretariat og til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Med forslaget om bestyrelsens adgang til at delegere kompetence til udvalg, jf. nr. 1, og adgangen til at delegere kompetence til fondens sekretariat, jf. nr. 2, fastsættes bestyrelsens mulighed for at tilrettelægge sine aktiviteter smidigt sådan, at beslutninger træffes der, hvor det findes mest hensigtsmæssigt. Det forudsættes, at bestyrelsen bevarer det overordnede ansvar for alle beslutninger for fonden, også for de beslutninger, som er uddelegeret, hvorfor det påhviler bestyrelsen at sikre, at delegation alene finder sted til udvalg m.v., der har de nødvendige kvalifikationer til at træffe beslutning i det fastsatte omfang.

Adgangen i forslagets nr. 3 til at delegere kompetence til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller en statslig forvaltningsmyndighed under ministeriet tager højde for den situation, hvor fonden træffer aftale med ministeriet eller en myndighed om at udføre opgaver, som indebærer mulighed for at træffe forvaltningsretlige afgørelser, f.eks. i forbindelse med økonomisk administration af de bevillinger, som fonden tildeler, eller i forbindelse med udøvelse af personaleadministration el.lign.

For at sikre gennemsigtighed og offentlig indsigt foreslås i stk. 2, at bestyrelsen pålægges en pligt til at offentliggøre de nærmere rammer for de delegerede beføjelser på fondens hjemmeside.

For at sikre gennemsigtighed i fondens virke og offentlig indsigt med effekt og resultater foreslås ved bestemmelsen at pålægge fonden at udarbejde en forretningsorden samt løbende hvert tredje år at udarbejde overordnede strategier med effektmål og faglige beretninger om fondens virke. Det forudsættes, at målene designes sådan, at de illustrerer effekten af fondens bevillinger, herunder den værdiskabelse i form af f.eks. arbejdspladser, som bevillingerne resulterer i.

Alle de nævnte dokumenter foreslås forelagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til orientering sådan, at ministeren som tilsynsførende løbende får mulighed for at følge med i fondens virke.

Samtidig foreslås i stk. 2, at dokumenterne offentliggøres via fondens hjemmeside for at sikre offentlig tilgængelighed.

Det foreslås, at bestyrelsen får adgang til at nedsætte et begrænset antal udvalg til at bistå med en virkeliggørelse af fondens formål. Forslaget skal medvirke til at give bestyrelsen bedst mulig adgang til at organisere arbejdet i fonden hensigtsmæssigt, men med øje for, at der ikke sker en uhensigtsmæssig, unødig og omkostningstung udvidelse af fondens organisation. Det svarer til de gældende begrænsninger for Det Strategiske Forskningsråd.

Bestemmelsen i stk. 1 er inspireret af Det Strategiske Forskningsråds gældende adgang til at nedsætte programkomiteer med bevillingskompetence. Der er ved forslaget lagt vægt på at sikre størst mulig effektivitet og forenkling ved at fastholde antallet af udvalg lavt og sikre, at alle udvalg nedlægges, når deres opgaver er fuldført.

Ved stk. 2 foreslås bestyrelsen tillagt beføjelse til at udpege formænd og medlemmer af udvalgene, og ved stk. 3 er der lagt op til at sikre den relevante sammensætning af udvalgene. Det foreslås således, at medlemmer af udvalg, der skal vurdere ansøgninger om tilskud, tilsammen skal have kompetence til at vurdere kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne. I den sammenhæng lægges vægt på forskningsfaglig-, teknologisk- og innovationsfaglig kvalitet, på samfundsmæssig og erhvervsmæssig effekt og på relevans for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det forslås ligeledes i stil med bemærkningerne til § 7, at medlemmer af udvalgene honoreres efter Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers gældende retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.

Ved bestemmelsen foreslås bestyrelsen givet kompetence til at træffe nærmere beslutning om fondens sekretariatsfunktioner, herunder etablering af eget sekretariat.

Ved forslaget til bestemmelsen i stk. 1 præciseres, at sekretariatet er underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse. Det anses for vigtigt, at bestyrelsen på denne måde sikres mulighed for at varetage sit overordnede ansvar også for de beslutninger, som træffes af sekretariatet.

Ved stk. 2 præciseres, at sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter. Der tages navnlig sigte på, at sekretariatet skal sikre, at der foretages en professionel udførelse af fondens bevillingsfunktion, herunder opfølgning på bevillinger, jf. bemærkningerne til § 20 nedenfor.

Ved etableringen af fonden forudsættes sekretariatet at bestå af medarbejdere, som i dag varetager sekretariatsfunktioner for Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Der henvises til pkt. 4.2.2 til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved forslaget til stk. 3 forudses, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan få gavn af at få opgaver løst af fonden sådan, som det f.eks. er muligt i forhold til sekretariatet for Danmarks Grundforskningsfond. Sådanne eventuelle opgaver forudses i givet fald løst efter nærmere aftale.

Ved stk. 1 foreslås givet hjemmel til, at nogle af fondens rent administrative funktioner vil kunne udøves af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der er herved mulighed for fonden til efter bestyrelsens beslutning at træffe aftale med ministeriet om at få løst nærmere bestemte administrative funktioner. Sammenholdt med forslaget til § 10, stk. 1, nr. 3, vil det give mulighed for, at ministeriet f.eks. kan træffe forvaltningsretlige afgørelser i rent administrative spørgsmål på fondens vegne, herunder i en overgangsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforlagets almindelige bemærkninger.

Ved bestemmelsen foreslås det præciseret, at fonden selv afholder omkostninger til sekretariatsfunktionerne inden for de rammer, der er afsat hertil på de årlige bevillingslove. Endvidere foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter bestyrelsens indstilling skal godkende omkostningernes omfang og sekretariatets ledelse og placering m.v. Det svarer til gældende regler, for så vidt angår Højteknologifonden, og tjener til at sikre offentlig indsigt med fondens forbrug af midler som en naturlig forlængelse af eller forløber for ministerens tilsynsforpligtelse, jf. bemærkningerne til forslaget til § 26. For så vidt angår ministerens godkendelse af sekretariatets ledelse, er alene tænkt på den aflønningsmæssige indplacering af lederen af sekretariatet, idet det skal sikres, at lønniveauet ikke adskiller sig fra statens normale lønniveau.

Forslaget til bestemmelsen fastlægger de overordnede rammer for fondens udøvelse af sin bevillingsfunktion.

Ved stk. 1 foreslås, at afgørelser om tilskud træffes ved udstedelse af bevillinger på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier. Se endvidere de særlige bemærkninger til § 13, stk. 3.

Det forventes, at fonden så vidt muligt viderefører det kendte princip om, at tilskud udmøntes i åben konkurrence, dvs. bottom-up, efter en faglig vurdering med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans. Det tilføjes dog, at udmøntningen skal ske inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, dvs. efter en politisk prioritering, hvor der vil være mulighed for i særlige tilfælde at finjustere og fravige dette overordnede princip, f.eks. i forhold til virkemidlerne erhvervsPhD og videnpilot, som i dag.

Ved stk. 2 søges det lovfæstet, at fondens bevillingsfunktion i overensstemmelse med god forvaltningsskik skal varetages efter ensartede retningslinjer fastsat af bestyrelsen for at sikre ensartet praksis og opgavevaretagelse på tværs af både bestyrelsen og udvalgene. Med henblik på til stadighed at sikre, at forskningsfaglige vurderinger foretages kompetent og uvildigt, foreslås det særligt præciseret, at ansøgninger til forskningsaktiviteter vurderes af anerkendte forskere under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.

Ved forslaget til stk. 3 gives der bestyrelsen adgang til at udstede bevillinger til en person eller en juridisk enhed efter fondens vurdering afstemt i forhold til det konkrete virkemiddel. Det ligger i forlængelse af den forskelligartede praksis, der i dag finder sted i Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden. Det forventes således, at fonden vil kunne have behov for at tildele bevillinger både til personer og til juridiske enheder afhængig af først og fremmest det konkrete virkemiddel, herunder de forventede økonomiske rammer for de enkelte projekter, projekternes kompleksitet og tidshorisonten for de enkelte bevillinger. Behovet for at tildele bevillinger til juridiske enheder vurderes således at vokse med udviklingen af det samlede ansvar for bevillingen, idet det bl.a. forventes at stille større krav til de institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, administration m.v. Omvendt forekommer det mindre hensigtsmæssigt at give personer individuelt ansvar for større, komplekse og længerevarende projekter. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurdering på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden offentliggørelse af de respektive opslag, idet det vil give ansøgerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse under det enkelte opslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget afspejler det gennemgående krav om enkelhed, fleksibilitet og proportionalitet ved udmøntningen af fondens tilskudsmidler. Det forventes her, at fonden ved tilrettelæggelsen af sine ansøgningsprocedurer tilpasser sine krav til kompleksiteten af det enkelte virkemiddel, f.eks. ved at indføre tofasede ansøgningsprocedurer, hvor det findes hensigtsmæssigt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 21.

Der lægges vægt på, at fondens opfølgning og evaluering af igangsatte projekter er enkel, fleksibel og sikrer nærhed, fremdrift og effekt af projekterne. Højteknologifondens model for opfølgning på tildelte bevillinger bygger på et såkaldt SPOC-koncept (Single Point of Contact). Det forudsættes, at den nye fond vil fortsætte og videreudvikle modellen sådan, at opfølgningen medvirker til at sikre effektiv implementering af tildelte bevillinger. Samtidig forventes, at opfølgningen vil blive tilpasset den konkrete situation og afstemt i forhold til det enkelte projekts kompleksitet og bevillingsstørrelse, dvs. forskellige modeller kan anvendes på forskellige typer af bevillinger og virkemidler.

Ved forslaget fastsættes en lovbestemt forpligtelse for fonden til at koordinere sin bevillingsfunktion med andre offentlige og private bevillingsmyndigheder. Der er tale om videreførelse af det ansvar, som Det Strategiske Forskning i dag har for, at rådets virksomhed udøves i koordination med bl.a. Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem.

Det forventes, at bestyrelsen, ligesom i dag bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd, koordinerer fondens aktiviteter med øvrige forskningsråd og -fonde, udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er), Vækstfonden, Markedsmodningsfonden m.fl. Bestyrelsen forventes endvidere at etablere en tæt kobling til de regionale myndigheder samt sikre en regional tilstedeværelse. Endelig forventes det, at bestyrelsen tilsvarende koordinerer sin bevillingsfunktion med bevillingsgivende myndigheder og private fonde i udlandet.

Fondens koordineringsforpligtelse skal opfyldes med henblik på

1. at undgå overlappende bevillinger med andre bevillingsmyndigheder,

2. at sikre understøttelse af forskning, teknologiudvikling og innovation i alle faser fra idé til udvikling,

3. at sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmønter tilskud til forskning, teknologiudvikling og innovation, og

4. at understøtte udviklingen af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved bestemmelsen foreslås der tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndigelse til at udstede nærmere regler for fondens bevillingsfunktion. Bemyndigelsen forudsættes dog alene udnyttet efter forslag fra bestyrelsen.

Ved forslaget sikres der hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om fondens bevillingsfunktion. Herved bliver reglerne juridisk bindende på samme måde som ved lov. Det medvirker samtidig til at øge transparens om de rettigheder og forpligtelser, som retter sig mod ansøgere og bevillingsmodtagere.

Opregningen i bestemmelsens nr. 1-6 er ikke udtømmende.

Der lægges ved forslagets § 1, stk. 1, op til, at fonden etableres som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, dvs. der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at klage over fondens afgørelser til en højere administrativ myndighed. Det beskrives derfor i stk. 1, at dette er udgangspunktet.

Ved forslaget til stk. 2 indføres imidlertid adgang til at klage over retlige forhold ved afgørelser, der er truffet af fonden som led i fondens bevillingsfunktion, jf. § 18, stk. 1, Selv om klageadgangen er begrænset, er der tale om en udvidelse af klageadgangen i forhold til gældende ret, idet klageadgangen for afgørelser truffet af Rådet for Teknologi og Innovation er helt afskåret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved afgørelser om administrationen af tildelte bevillinger, som er truffet efter delegation fra bestyrelsen til en statslig myndighed, foreslås fuld klageadgang til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, bl.a. fordi en sådan statslig myndighed vil være underlagt det almindelige ministerielle og administrative hierarki, og fordi der ikke ses at være nogen begrundelse for at begrænse klageadgangen. Det lægges herved til grund, at en sådan statslig myndighed alene vil have mulighed for at træffe afgørelse om rent administrative forhold, jf. den begrænsede adgang til at foretage delegering efter § 10, stk. 1, hvorfor der ikke er tale om afgørelser, der f.eks. kræver særlig forskningsfaglig kompetence.

For at sikre en vis effektivitet og en hensigtsmæssig afvikling og fremdrift i bevillingsfunktionen foreslås indsat en klagefrist på 4 uger, fra afgørelserne er meddelt sagens parter.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fører tilsyn med fondens virke. Der tænkes herved på et sædvanligt sektortilsyn, dvs. tilsyn med fondens anvendelse af de tildelte bevillinger, såvel som et legalitetstilsyn, herunder tilsyn med, at fonden udøver sit virke lovligt.

I stk. 2 foreslås ministeren tillagt sædvanlige beføjelser med henblik på at sikre adgang til oplysninger og relevant dokumentation. Der er tale om almindelige bestemmelser om udøvelse af tilsyn med offentlige myndigheder, og bestemmelsen gengiver praksis for det tilsyn, som i dag udøves med Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Med henblik på at sikre fremadrettede muligheder for at inddrage fonden i evalueringer både vedrørende fondens egen virksomhed isoleret og i relation til andre offentlige og private bevillingsgivende myndigheder foreslås ved bestemmelsen i stk. 3 indsat en pligt for fonden til at deltage i de evalueringer, som ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser træffer bestemmelse om. Det forudsættes ved forslaget, at fonden selv afholder de omkostninger, der vil være forbundet med sådanne evalueringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til myndigheder under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter almindelige forvaltningsretlige regler. Beslutningen om, at en kompetence overlades mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, bør imidlertid af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.

Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er underordnet styrelser placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets ressort uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.

For at sikre, at ministeren, hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeriet, kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres, sådan at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i de respektive love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om klagefrister, men også om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne eller fra andre statslige myndigheder. Ministeren kan f.eks. således ikke blot afskære påklage til ministeren, men også påklage til styrelserne. Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Retstilstanden for borgeren vil i disse situationer være uændret. Borgeren har stadig mulighed for at klage over en afgørelse. Lovforslaget fjerner således ikke nogen klagemuligheder for borgeren. Der er alene tale om at flytte klagesagsbehandlingen fra en myndighed til en anden myndighed. Således vil ministeren ikke med denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.

Med stk. 3 får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt, fastsættelse af frister m.v.

Forslaget til bestemmelsen søger i videst muligt omfang at sikre klarhed, kontinuitet og fondens funktionsduelighed i forbindelse med omlægningen af den gældende struktur for udmøntning af midler til forskning, teknologiudvikling og innovation.

Ved stk. 1, foreslås fastlagt en ikrafttrædelsesdato for loven pr. den 1. april 2014. Det forudsættes herved, at fonden etableres pr. ikrafttrædelsesdatoen, hvor samtidig de tre nuværende organer, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation forventes nedlagt.

Forslaget til stk. 2 fastlægger, at ministeren udpeger en overgangsbestyrelse frem til den 1. januar 2015. For at sikre kontinuitet i forhold til de nuværende ordninger og bevillinger, og med henblik på at videreføre gode elementer og erfaringer fra de nuværende organer forventes i overensstemmelse med den politiske aftale en overgangsbestyrelse bestående af formændene fra de nuværende organer. Formanden for bestyrelsen forventes endvidere at være formanden for Højteknologifonden. Samtidig forventes, at ministeren udpeger seks nye medlemmer efter reglerne i kapitel 3, herunder bestyrelsens første næstformand. Disse seks medlemmer forventes at fortsætte som medlemmer efter den 1. januar 2015 med næstformanden som ny formand. Samtidig, dvs. pr. den 1. januar 2015, forventes ministeren at udpege tre nye medlemmer i stedet for de tidligere formænd fra de nuværende organer, som afbeskikkes.

For at tage højde for den situation, at overgangsbestyrelsen af praktiske grunde endnu ikke er udpeget pr. 1. den april 2014, foreslås ved stk. 3, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndiges til at træffe sædvanlige beslutninger om økonomiske og administrative forhold, indtil bestyrelsen måtte være udpeget. Ministeren tillægges ikke herved bemyndigelse til selvstændigt at træffe usædvanlige beslutninger i den eventuelle overgangsperiode. Det forventes, at de tre afgående bestyrelsesformænd for de nuværende organer i en sådan situation vil bistå ministeren i relevant omfang.

Ved forslaget til stk. 4 er der ligeledes lagt vægt på at sikre kontinuitet i forhold til de nuværende ordninger og bevillinger, og det foreslås derfor, at programkomitéer under Det Strategiske Forskningsråd og Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation fortsætter som bevillingsudvalg, indtil bestyrelsen bestemmer andet.

I forhold til stk. 5 er det i henhold til den politiske aftale forventningen, at bestyrelsen nedsætter to overordnede udvalg: Udvalg for Strategisk Forskning og Udvalg for Innovation, der kan bistå bestyrelsen, idet der er lagt vægt på at sikre bestyrelsen et operationelt set-up hurtigst muligt.

Særligt vedrørende Udvalg for Strategisk Forskning er det tanken, at dette overordnede udvalg skal have bevillingsudvalget bestående af programkomiteer fra Det Strategiske Forskningsråd, jf. stk. 4 som underudvalg, og at udvalget med reference til bestyrelsen skal sikre, at bevillinger til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder tildeles efter gældende retningslinjer, der forbliver i kraft, indtil der måtte blive truffet anden beslutning i overensstemmelse med forslaget til kapitel 5. Dette følger tillige af lovforslag nr. L 109 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Særligt vedrørende Udvalg for Innovation er det tanken, at dette overordnede udvalg skal have bevillingsudvalget bestående af Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation, jf. stk. 4, som underudvalg, herunder at udvalget skal udmønte tilskud til innovationsindsatsen i virksomheder. Udvalget foreslås, ligeledes med reference til bestyrelsen, inden for de områder, der fastlægges af bestyrelsen, og efter retningsliner godkendt af bestyrelsen at fungere som bevillingsudvalg og træffe bevillingsafgørelser inden for afgrænsede virkemidler m.v.

Udvalgsstrukturen kan til enhver tid ændres af bestyrelsen, jf. kapitel 3.

Det forudsættes, at programkomitéer under Det Strategiske Forskningsråd bevarer den bevillingskompetence, som de har i dag.

Forslaget til stk. 6 skal igen ses som udtryk for ønsket om at sikre kontinuitet.

Ved forslaget til stk. 7 er det præciseret, at fondens første beretning, jf. § 11, stk. 2, dækker perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2015.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.