LBK nr 152 af 13/02/2025
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 8
Et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige.
Stk. 2. Rådet skal sammensættes sådan, at det samlet repræsenterer erfaring med
-
forskning, teknologiudvikling og innovation i offentligt regi, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde,
-
forskning, teknologiudvikling og innovation i privat regi, herunder i små og mellemstore virksomheder,
-
forskning, teknologiudvikling og innovation i internationalt regi og
-
anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater.