Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 33

Af § 16 i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at bestyrelsens og de faglige forskningsråds afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen indeholder dog bemyndigelse for uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den instans, som rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.

Uddannelses- og forskningsministeren har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 321 af 30. marts 2014 om adgang til at klage over de faglige forskningsråds afgørelser efter lov om forskningsrådgivning m.v. Her fremgår det, at den, som et fagligt forskningsråds afgørelse vedrører, kan klage til uddannelses- og forskningsministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Der er ikke uden særlig lovbestemmelse herom adgang til at indbringe Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser for anden forvaltningsmyndighed.

Med stk. 1 foreslås dette almindelige udgangspunkt fraveget, således at Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 samt afgørelser om karensperioder efter § 31 for så vidt angår retlige spørgsmål inden for en frist på fire uger skal kunne indbringes for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i klagebehandlingen alene kunne prøve retlige spørgsmål. Herved sikres en balance mellem på den ene side den enkelte parts retssikkerhed og på den anden side fondens faglige uafhængighed.

Forslaget er i overensstemmelse med gældende ret for Det Frie Forskningsråd. Med forslaget skrives klageadgangen dog direkte ind i loven, hvor klageadgangen i dag hviler på en bekendtgørelse.

I den nuværende vejledning nr. 9270 af 6. maj 2014 om behandling af klager over Det Frie Forskningsråds afgørelser anføres, at der med retlige spørgsmål eksempelvis menes, om der er truffet afgørelse efter de gældende regler i loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, forskningsrådets opslag og lignende, om regelgrundlaget er forstået korrekt, om et eller flere medlemmer eller en ekstern bedømmer har været inhabile i forbindelse med behandlingen af ansøgning om bevilling, om der har været inddraget usaglige hensyn eller ulovlige kriterier i forbindelse med behandlingen af ansøgning om bevilling, og om forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse for afslag og klagevejledning er overholdt.

At der kun kan klages over retlige spørgsmål medfører, at der ikke kan klages over faglige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet Danmarks Frie Forskningsfond. Som det fremgår af den nuværende vejledning kan der eksempelvis ikke klages over den fagligt baserede vurdering af ansøgninger, herunder vurderinger af f.eks. formuleringen i ansøgningen af problemformuleringer, forsøgsbeskrivelser og hypoteser.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at en klage over en afgørelse truffet af Danmarks Frie Forskningsfond skal fremsendes til fonden. Der indføres med forslaget en såkaldt remonstrationsordning, hvorefter fonden i forbindelse med en klage kan beslutte at genoptage den konkrete sag og træffe en ny afgørelse. Indførelsen af en remonstrationsordning vil generelt imødekomme hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehandling.

Med den foreslåede remonstrationsordning kan man forestille sig tre forskellige scenarier, der kan opstå, når Danmarks Frie Forskningsfond modtager en klage. For det første kan fonden vælge ikke at genoptage sagen. I dette tilfælde skal fonden snarest efter modtagelsen af klagen sende sagen videre til Uddannelses- og Forskningsministeriet. For det andet kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der nu giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde skal der ikke gøres videre i sagen. For det tredje kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der (stadig) ikke giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde kan parten vælge at klage over den nu nye afgørelse. En sådan klage skal igen i overensstemmelse med stk. 2 fremsendes til fonden senest 4 uger efter, at den nye afgørelse er meddelt den pågældende, jf. stk. 1. Når fonden genoptager en sag, skal dette ske i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder reglerne for tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Med bestemmelsen fastsættes, at når Danmarks Frie Forskningsfond sender en klagesag videre til Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen. Det vil således i almindelighed ikke være nødvendigt for ministeriet særskilt at indhente akter og udtalelse fra fonden. Fonden skal videresende sagen snarest efter modtagelsen af klagen. Heri ligger, at fonden skal ekspedere sagen med fornøden hurtighed. Normalt bør sagen blive videresendt inden for 4 uger efter modtagelsen af klagen. Herved gives der fonden rimelig tid til ud over at vurdere sagen i lyset af klagen at samle sagens dokumenter samt udarbejde udtalelsen.

Med stk. 3 vil uddannelses- og forskningsministeren få hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om frister og hvilke dokumenter, der skal indsendes. Der vil herved kunne fastsættes nærmere regler for klageprocessen inden for de rammer, der følger af de foreslåede stk. 1 og 2. Uddannelses- og forskningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte nærmere frister og hvilke dokumenter, der skal indsendes ved klage, herunder i det tilfælde, hvor fonden vælger at fastholde afgørelsen.