LBK nr 152 af 13/02/2025
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 32
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion, herunder om følgende:
-
Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
-
Formkrav, herunder om digital kommunikation og om tidsfrister.
-
Mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav.
-
Økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling.
-
Adgang til at træffe afgørelse om en karensperiode, jf. § 31.
-
Vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør.
-
Bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtageren har misligholdt betingelserne for bevillingen.
-
Rammerne for vurdering af inhabilitet.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence, dog ikke vedrørende forhold af principiel karakter.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 32
RetsinformationAf § 15 i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for Det Frie Forskningsråds generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med bevillingsfunktionen, rådets regnskabsaflæggelse, rådets indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, rådets sagsbehandling i forbindelse med bevillingsfunktionen, herunder at der i et nærmere bestemt omfang skal inddrages eksterne eksperter ved bedømmelsen af ansøgninger, rådets tildeling af stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse samt rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte formkrav, herunder om elektronisk kommunikation og tidsfrister, og bestemme, at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan afvises. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd.
Det foreslås med visse ændringer at videreføre gældende ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler dels om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion (stk. 1), dels om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence (stk. 2).
Det medvirker samtidig til at øge transparens om de rettigheder og forpligtelser, som retter sig mod ansøgere og bevillingsmodtagere. Opregningen i stk. 1, nr. 1-8, der ikke er udtømmende, knytter sig til fondens bevillingsfunktion, dvs. aktiviteter, der er knyttet til tildeling af forskningsmidler. Stk. 2 dækker et bredere område, idet den ikke er begrænset til bevillingsfunktionen og dermed omfatter fondens adgang til delegation inden for hele fondens virke.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
Med hjemlen kan uddannelses- og forskningsministeren som hidtil fastsætte regler for, hvordan Danmarks Frie Forskningsfonds indkaldelse af ansøgninger skal foregå, og hvilke formkrav der kan stilles som led i de enkelte tildelingsrunder. I forhold til regler om indkaldelse af ansøgninger kan det f.eks. fastsættes, at det i det enkelte opslag skal oplyses, hvilke virkemidler der kan søges om tilskud til. Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at der kan stilles krav til ansøgers videnskabelige og andre kvalifikationer, krav om et maksimum for ansøgningers, herunder ansøgningsbilags, omfang samt krav om beløbsramme for ansøgninger. Der vil endvidere kunne fastsættes krav om, at ansøgninger, som skal til ekstern bedømmelse, eller som er over en vis beløbsramme, eller hvor andre særlige forhold taler for det, skal udformes på et andet sprog end dansk. Der vil desuden kunne fastsættes krav til den nærmere udformning af ansøgninger, herunder krav om underskrift eller elektronisk signatur, bilag, f.eks. projektbeskrivelse, CV, erklæringer og underskrifter fra institutioner, krav til indholdet af projektbeskrivelser samt krav til indhold og udformning af CV og publikationslister og krav til budgetspecifikationer i ansøgninger.
Med stk. 1, nr. 2, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om formkrav, herunder om krav til digital kommunikation og om tidsfrister. Forslaget giver som hidtil uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om krav til digital kommunikation og om tidsfrister i forbindelse med ansøgninger om forskningsmidler. Som eksempler herpå kan nævnes krav om anvendelse af ansøgningsskema eller digital blanket eller krav om digital kommunikation, herunder om digital indsendelse af ansøgninger og om formatet herfor samt krav om, at ansøgninger med bilag skal være modtaget ved udløbet af en ansøgningsfrist.
Formålet med hjemlen til at kræve digital kommunikation er primært at give Danmarks Frie Forskningsfond mulighed for som hidtil at stille krav om digital indgivelse af ansøgninger. Dette sker i dag via et ansøgningssystem betegnet e-grant. Formuleringen åbner endvidere mulighed for, at fonden som hidtil kan stille krav om, at ansøger kan modtage meddelelser vedrørende ansøgningen elektronisk. Dette forventes fortsat at bidrage til en professionel og gennemsigtig administration, der øger mulighederne for analyse og statistik om ansøgere, ansøgningsdata m.v.
Det forudsættes, at formkrav og tidsfrister skal fremgå af opslaget. Hvis manglende overholdelse af et formkrav eller af en tidsfrist kan medføre, at en ansøgning afvises uden realitetsbehandling, skal dette ligeledes fremgå af opslaget.
Med stk. 1, nr. 3, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav. Det Frie Forskningsråd har i dag mulighed for i opslag at fastsætte formkrav m.v. til ansøgninger, hvor en manglende overholdelse heraf kan indebære, at en ansøgning bliver afvist uden realitetsbehandling.
Som hidtil forudsættes dog, at den generelle adgang til fastsættelse af formkrav m.v. ikke fritager Danmarks Frie Forskningsfond fra pligten til i særlige situationer at foretage en konkret vurdering af, om en ansøgning på trods af ansøgers manglende overholdelse af et sådant krav bør underkastes en realitetsbehandling. Et eksempel kunne være, hvor manglende rettidighed ved indgivelse af ansøgningen beror på en dokumenterbar fejl i ansøgningssystemet.
Med stk. 1, nr. 4, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling. Der kan f.eks. fastsættes nærmere regler om bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse og faglige afrapportering samt fondens mulighed for at fravige sådanne krav.
Med stk. 1, nr. 5, foreslås som noget nyt, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for Danmarks Frie Forskningsfonds adgang til at træffe afgørelse om en karensperiode. Dette skal ske inden for rammerne af lovforslagets § 31 med tilhørende bemærkninger. Der kan således fastsættes regler om rammerne for at træffe afgørelse om karensperioder, herunder om de kriterier, der ligger til grund for sådanne afgørelser.
Med stk. 1, nr. 6, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør. Med bestemmelsen kan der bl.a. fastsættes regler om, at fælles vilkår for bevillinger på Uddannelses- og Forskningsministeriets område skal anvendes.
Med stk. 1, nr. 7, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtager har misligholdt betingelserne for bevillingen, inden for de almindelige rammer herfor.
Med stk. 1, nr. 8, foreslås som noget nyt, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for vurdering af inhabilitet i forbindelse med fondens bevillingsfunktion. Det er med forslaget tanken, at ministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om inhabilitetsvurderingen i Danmarks Frie Forskningsfond.
Danmarks Frie Forskningsfond vil ligesom Det Frie Forskningsråd være omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Med hjemlen til at fastsætte regler om rammerne for vurdering af inhabilitet vil der kunne fastsættes snævrere og mere præcise rammer, end hvad der ville gælde i medfør af almindelige inhabilitetsregler. Hensigten er herved at supplere de almindelige inhabilitetsregler. Derved er der mulighed for i bekendtgørelsesform at videreføre f.eks. de bindende retningslinjer vedrørende inhabilitet, som oprindeligt blev etableret af det såkaldte Koordinationsudvalg, der blev nedlagt ved en ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. i 2010. Det Frie Forskningsråd har hidtil fulgt Koordinationsudvalgets bindende retningslinjer, som bl.a. har medvirket til at strømline og ensrette inhabilitetsvurderinger på tværs af de faglige forskningsråd, som i dag tildeler bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning.
Med stk. 2 foreslås, som en videreførelse af gældende ret, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence. Som hidtil vil der med bestemmelsen kunne fastsættes nærmere regler om delegation inden for fonden i sager, som ikke har principiel karakter, herunder ikke er praksisdannende eller -brydende.
Selvom sekretariatsfunktionerne organisatorisk varetages af en anden myndighed end fonden, betragtes sekretariatet funktionelt som en del af det organ, det betjener. Når det drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktionen som sekretariat, anses sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del af fonden. Når sekretariatet inden for de rammer, der måtte være fastsat i lov, bekendtgørelse og forretningsordener m.v., træffer afgørelser på vegne af Danmarks Frie Forskningsfond, vil sekretariatets afgørelser dermed være at anse som afgørelser truffet af fonden efter almindelige bestemmelser om intern delegation. Ved delegation af afgørelseskompetence til sekretariatet vil der dermed heller ikke være klageadgang til fonden.
Også i forhold til fondens delegation til sekretariatet vil uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kunne fastsætte nærmere regler, herunder videreføre regler om at det alene er muligt at delegere kompetence til sekretariatet i sager, der ikke kræver forskningsfaglig indsigt. Som eksempel på sådanne sager tænkes som hidtil på afgørelser om afvisning af ansøgninger fra realitetsbehandling som følge af manglende overholdelse af formkrav, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering.
Der henvises i det hele til afsnit 3.3.6.2 i de almindelige bemærkninger.