LBK nr 152 af 13/02/2025
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 13
Danmarks Frie Forskningsfond har til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud inden for sin almindelige bevilling til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.
Stk. 2. Fondens tilskud efter stk. 1 skal gives til henholdsvis enkelte videnskabelige forskningsområder, tværvidenskabelig forskning og dansk forsknings internationale aktiviteter.
Stk. 3. Fonden skal udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forskningen.
Stk. 4. Fonden skal bidrage til at styrke formidlingen af forskningsresultater.