Herved bekendtgøres lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1188 af 8. juni 2021.
Formålet med loven er at fremme dansk forskning, teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og tilskud til forskning af høj kvalitet.
Stk. 2. Loven fastlægger rammerne for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne lov forstås ved:
Anerkendte forskere: Personer, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau.
Forskningskyndige: Personer på ph.d.-niveau, som enten i en årrække på nationalt eller internationalt plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution, organisation eller virksomhed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministration, forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspolitik.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.
Stk. 2. Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende behov på området.
Stk. 3. Rådet giver rådgivning efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 4. Rådet formidler bredt sin rådgivning efter stk. 2 og 3.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal inddrage relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser i sin rådgivning. Rådgivningen skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning, teknologiudvikling og innovation.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fremlægger efter offentlig debat en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af den generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation, samt rådets anbefalinger på baggrund heraf.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af 1 formand og 8 øvrige medlemmer.
Stk. 2. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag.
Stk. 3. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond med bevillingskompetence.
Et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige.
Stk. 2. Rådet skal sammensættes sådan, at det samlet repræsenterer erfaring med
forskning, teknologiudvikling og innovation i offentligt regi, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde,
forskning, teknologiudvikling og innovation i privat regi, herunder i små og mellemstore virksomheder,
forskning, teknologiudvikling og innovation i internationalt regi og
anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater.
Medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 3 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder en forretningsorden, som offentliggøres på rådets hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.
Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i en statslig myndighed under ministeriet.
Danmarks Frie Forskningsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2. Fondens virksomhed finansieres ved en almindelig bevilling på de årlige bevillingslove. Fonden kan derudover tildeles særlige bevillinger på de årlige bevillingslove.
Stk. 3. Fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.
Danmarks Frie Forskningsfond har til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud inden for sin almindelige bevilling til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.
Stk. 2. Fondens tilskud efter stk. 1 skal gives til henholdsvis enkelte videnskabelige forskningsområder, tværvidenskabelig forskning og dansk forsknings internationale aktiviteter.
Stk. 3. Fonden skal udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forskningen.
Stk. 4. Fonden skal bidrage til at styrke formidlingen af forskningsresultater.
Danmarks Frie Forskningsfond giver tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.
Danmarks Frie Forskningsfond kan deltage i internationalt forskningssamarbejde, hvis samarbejdet vurderes at være til gavn for dansk forskning.
Stk. 2. Fonden kan som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte at fordele op til 20 pct. af fondens årlige almindelige bevilling til uddeling i internationale fora.
Danmarks Frie Forskningsfond giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder.
Stk. 2. Fonden giver rådgivning efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 3. Fonden bistår efter anmodning Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning.
Stk. 4. Fonden kan efter anmodning bistå andre offentlige og private institutioner med rådgivning om forskning. Anmodes fonden om bistand til vurdering af ansøgninger, som den offentlige eller private institution modtager, kan fonden yde rådgivningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden.
Danmarks Frie Forskningsfond ledes af en bestyrelse.
Bestyrelsen består af 1 formand og 8 øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond med bevillingskompetence.
Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, udformer hvert tredje år fondens strategi og afgiver en årlig beretning om fondens virke.
Stk. 2. Bestyrelsens forretningsorden, strategi og beretning, jf. stk. 1, skal offentliggøres på fondens hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.
Bestyrelsen nedsætter og navngiver efter egen vurdering op til seks stående udvalg til at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter § 16.
Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger grænserne mellem de stående udvalg, så udvalgene tilsammen dækker alle videnskabelige forskningsområder. Opdelingen mellem udvalgene tilpasses løbende den forskningsfaglige udvikling.
Stk. 3. Som et af de stående udvalg efter stk. 1 kan bestyrelsen nedsætte et tværfagligt udvalg, som kan bestå af medlemmer af de andre stående udvalg, til varetagelse af tværfaglige opgaver.
Stk. 4. Bestyrelsen kan nedsætte særlige ad hoc-udvalg til at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 14.
Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence.
Stk. 2. Bestyrelsen fordeler midler fra fondens almindelige bevilling til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, der inden for hver sit område tildeler bevillinger.
Stk. 3. Bestyrelsen kan mellem de stående udvalg fordele op til 20 pct. af midlerne efter stk. 2 til særlige initiativer, herunder tværfaglige og tværgående initiativer.
Stk. 4. Bestyrelsen fordeler særlige bevillinger til særlige ad hoc-udvalg, jf. § 21, stk. 4, eller til de stående udvalg.
Bestyrelsen udpeger op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.
Stk. 2. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, skal være anerkendte forskere.
Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, udpeges i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Der skal i det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning.
Stk. 4. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
Udvalgsmedlemmer, herunder formændene, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, udpeges for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
Bestyrelsen udpeger et begrænset antal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad hoc-udvalg, jf. § 21, stk. 4, og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.
Stk. 2. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, skal være anerkendte forskere.
Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, udpeges i deres personlige egenskab for en begrænset periode.
Udvalgene udarbejder en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen og offentliggøres på fondens hjemmeside.
Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Frie Forskningsfond varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en eller flere statslige myndigheder under ministeriet.
Danmarks Frie Forskningsfond skal tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og § 14 efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier. Ansøgningerne undergives en forskningsfaglig kvalitetsvurdering under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.
Stk. 2. Fondens bevillingsfunktion skal varetages efter ensartede retningslinjer og opslag, der er fastsat af bestyrelsen og offentliggjort på fondens hjemmeside.
Stk. 3. En bevilling tildeles en fysisk eller juridisk person efter fondens vurdering i forhold til det konkrete virkemiddel.
Danmarks Frie Forskningsfond kan alene fordele midler til tildeling i internationale fora efter § 15, stk. 2, hvis bevillingerne bliver tildelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion udøves i koordination med Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grundforskningsfond og andre relevante aktører.
Danmarks Frie Forskningsfond kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en karensperiode for en ansøger på op til 2 år i følgende tilfælde:
Ansøgeren har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning.
Ansøgeren er kendt videnskabeligt uredelig.
Stk. 2. Kriterierne for fastsættelse af en karensperiode efter stk. 1 skal være offentliggjort på forhånd.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion, herunder om følgende:
Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
Formkrav, herunder om digital kommunikation og om tidsfrister.
Mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav.
Økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling.
Adgang til at træffe afgørelse om en karensperiode, jf. § 31.
Vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør.
Bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtageren har misligholdt betingelserne for bevillingen.
Rammerne for vurdering af inhabilitet.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence, dog ikke vedrørende forhold af principiel karakter.
Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 og afgørelser om karensperioder efter § 31 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Danmarks Frie Forskningsfond. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter og fondens udtalelse om sagen til uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om frister, og hvilke dokumenter der skal indsendes.
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april 2014, ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd forbliver i kraft, indtil den ændres eller ophæves.
Stk. 4. Bemyndigelser udstedt til faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd eller til Det Frie Forskningsråds sekretariat i medfør af lov om forskningsrådgivning m.v. forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Stk. 5. Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fortsætter som medlemmer indtil udløbet af deres nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
Stk. 6. Medlemmer af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond indtil udløbet af deres nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
Stk. 7. De faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd fortsætter som stående udvalg efter denne lov, indtil bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond beslutter andet.
Stk. 8. Medlemmer af faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af de stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1188 af 8. juni 2021 (Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden og justering af bestyrelsens kompetencer m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Søren Langelund Klit
Kontorchef
/ Louise Kornmaaler
Lovens formål er efter stk. 1 at fremme dansk forskning, teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og tilskud til forskning af høj kvalitet. Den foreslåede bestemmelse indeholder som den nuværende lov en overordnet angivelse af de grundlæggende formål, som loven samlet varetager. Den overordnede formålsbestemmelse skal ses i sammenhæng med den nærmere beskrivelse af de formål og opgaver, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond skal varetage, jf. særligt forslagets § 4 og §§ 13-16. Der er ikke tilsigtet ændringer i hovedformålet for de to organer. Det bemærkes, at både Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil varetager rådgivningsopgaver, og at der ikke er tilsigtet ændringer i omfanget heraf.
Af stk. 2 fremgår, at loven fastlægger rammerne for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den gældende lovs § 2 med hensyn til definitionen af anerkendte forskere og forskningskyndige. Den gældende lov definerer yderligere rådgivning om forskning som rådgivning, der kan vedrøre alle aspekter af forskning, herunder politiske og faglige aspekter. Denne definition videreføres ikke, da det vurderes, at den ikke længere giver noget særligt fortolkningsbidrag til afgrænsningen af rådgivning om forskning. Definitionen blev indsat ved lovændringen i 2010 efter anbefaling fra det daværende evalueringspanel om at opgive den dagældende sondring mellem forskningsfaglig og forskningspolitisk rådgivning.
Med den nu foreslåede bestemmelse foreslås alene to centrale definitioner videreført.
Der foreslås i nr. 1 i definitionen af anerkendte forskere indlagt et minimumskrav i forhold til det forskningsmæssige niveau samt et krav om forskningsaktivitet. For at være en anerkendt forsker forudsættes som hidtil, at man i en årrække dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan, dels være blevet bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution. Det forudsættes som hidtil, at en person, som ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, vil kunne kvalificeres som anerkendt forsker, hvis vedkommende har en samlet videnskabelig aktivitet og produktion bag sig, som vil være på et tilsvarende niveau.
I nr. 2 foreslås der i definitionen af forskningskyndige indlagt et minimumskrav i forhold til det forskningsmæssige niveau samt et krav om forskningsaktivitet. For at kunne betegnes som forskningskyndig forudsættes det herefter som i dag, at man er på ph.d.-niveau og samtidig enten i en årrække på nationalt eller internationalt plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution, organisation eller virksomhed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministration, forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspolitik. De anførte kvalifikationer kan være erhvervet ved beskæftigelse på enten en offentlig institution m.v. eller privat virksomhed.
Bestemmelsen er udtryk for en lovfæstelse af gældende ret, da Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Der er tale om et uafhængigt organ uden for det almindelige administrative hierarki, og rådet er derved bl.a. ikke underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse. Det fremgår eksplicit af den gældende § 6, i lov om forskningsrådgivning m.v., at rådets udtalelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En sådan bestemmelse er fundet unødvendig at medtage i lovforslaget, da den manglende rekursadgang fra uafhængige organer følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Med uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning menes også, at rådet udgør en selvstændig offentlig myndighed. Heraf følger, at rådet i hele sin virksomhed som hidtil er underlagt de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene og Finansministeriets budgetvejledning.
Tilsvarende skal rådets regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 og regler udstedt i henhold hertil.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, og § 3, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen fremhæver, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, og § 3, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at rådet har ansvar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende behov på området. Rådet formulerer – med afsæt i en forståelse af forsknings- og innovationsverdenens virkemåde – nye initiativer inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Uddannelses- og forskningsministeren er den primære modtager af rådgivningen, men Folketinget og øvrige ministre kan tilsvarende få rådgivning fra rådet.
Rådet forventes dermed som hidtil at rådgive aktivt og på overordnet niveau om, hvordan Danmark fremover skal navigere forsknings- og innovationspolitisk både på nationalt og internationalt niveau. Det forventes, at rådet dermed er med til at sætte den forsknings- og innovationspolitiske dagsorden. Det er som hidtil tanken, at rådet generelt giver rådgivning på overordnet niveau i modsætning til rådgivningen i regi af Danmarks Frie Forskningsfond, som forventes at være mere konkret i forhold til fondens ansvarsområder.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at rådets rådgivning som hidtil finder sted efter anmodning eller på rådets eget initiativ. Uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre kan således anmode rådet om rådgivning, men rådet kan også vælge at tage emner op, hvor rådet vurderer, at dette kan fremme de formål, som rådet skal varetage.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås en ny formulering i stedet for den gældende bestemmelse i § 3, stk. 5, hvorefter rådet har til opgave at styrke formidlingen af dansk politik inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Det foreslås, at det er rådets rådgivning efter stk. 2 og 3, som formidles, og at formidlingen forventes at ske til en bred kreds af modtagere.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. er en videreførelse af den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt., sidste led i lov om forskningsrådgivning m.v. Bestemmelsen fastslår, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd som hidtil skal inddrage relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser i sin rådgivning. En international tilgang er et grundlæggende princip i alle aspekter af rådets arbejde. Det er som hidtil tanken, at rådet i vidt omfang skal følge den internationale udvikling og tendenserne inden for forskning, teknologiudvikling og innovation, bl.a. med henblik på i god tid at opfange og rådgive om de aktuelle og kommende behov på området. Rådet har ligeledes ansvar for at give overordnet forsknings- og innovationspolitisk rådgivning om internationalisering af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation. Rådet har f.eks. i 2016 på baggrund af et større analysearbejde søgt at afdække, hvorfor dansk forskning har haft en så positiv udvikling i international sammenhæng, og hvad Danmark skal gøre for at bevare denne førerposition.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen fastslår, at rådets rådgivning som hidtil skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Rådet inddrager eksisterende analyser, statistik og data sammenholdt med de analyser, som rådet selv har fået udført. Rådet vil typisk inddrage flere typer data og analyser for at få kvalificeret viden forud for rådgivning om et område. Det forventes som hidtil, at rådets rådgivning primært skal baseres på dokumentation og analyser m.v. på et tværgående niveau, dvs. på tværs af de respektive organer og ordninger på forsknings- og innovationsområdet.
Ved bestemmelsen foreslås med sproglige justeringer en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, hvorefter Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fremlægger en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af den generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation samt rådets anbefalinger på baggrund heraf, samt at rådet gennemfører en høring over den årlige rapport.
Det er som hidtil hensigten, at rådets vurderinger og anbefalinger sker på basis af en vurdering af den generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation. Det forventes herved, at rådet analyserer og evaluerer de overordnede effekter af de samlede investeringer i forskning, teknologiudvikling og innovation på et tværgående niveau. Dette kan eksempelvis omfatte uafhængige brugerundersøgelser. Det er derimod ikke hensigten, at rådet skal foretage analyser og evalueringer på projektniveau.
Efter den gældende § 3, stk. 6, 2. pkt., gennemfører rådet en høring over den årlige rapport. Bestemmelsen foreslås nyformuleret, således at rådet fremlægger sin rapport, efter at rådets analyser m.v. har været gjort til genstand for offentlig debat. Bestemmelsen stiller ikke krav om en egentlig høring el. lign., men den offentlige debat kan gennemføres ved f.eks. en årlig konference, som det har været praksis hidtil. Baggrunden for forslaget er, at rådet kan bruge den viden og inspiration, rådet får ved den forudgående offentlige debat, i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, fastslår, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af en formand og otte øvrige medlemmer. Som det har været praksis hidtil, forudsættes det, at rådet har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 4. Bestemmelsen fastslår, at rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag. For at understøtte rådets uafhængighed, legitimitet og troværdighed anses det for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer parts- og særinteresser, men udpeges i deres personlige egenskab.
Som noget nyt foreslås den hidtidige praksis med udpegning efter åbent opslag lovfæstet. Inden udpegningen gennemføres således et åbent opslag med henblik på at give bred mulighed for at foreslå rådsmedlemmer, samt ad den vej eventuelt at henlede opmærksomheden på egnede kandidater, som uddannelses- og forskningsministeren ikke ellers ville være opmærksom på. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger rådsmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men har som i dag mulighed for at supplere de indkomne forslag, herunder med henblik på at sikre sammensætningen efter lovforslagets § 8, og for at sikre en sammensætning, hvor rådet bedst kan løfte sine opgaver.
Rådsmedlemmerne, herunder formand og eventuel næstformand, forventes honoreret efter de gældende rammer for honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at rådsmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond. Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem medlemmerne af de forskellige organer er begrundet i et ønske om at skabe en klar adskillelse mellem det organ, der skal rådgive om generelle forsknings- og innovationspolitiske emner, og de organer, som skal udmønte midler og rådgive ansøgere og andre interessenter om fondsnære og forskningsfaglige spørgsmål. Derved kan medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke samtidig sidde i disse organer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i§ 4, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige. For at bevare den videnstunge og forskningsmæssige tyngde i det samlede råd foreslås det fastholdt, at et flertal af rådets medlemmer fortsat skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige. Samtidig skal rådet sammensættes på en måde, så rådet samlet opfylder kravene efter den foreslåede § 8, stk. 2. Rådet behøver således ikke fuldt ud bestå af anerkendte forskere eller forskningskyndige, men forventes også at bestå af personer med anden baggrund fra såvel det offentlige som det private.
Bestemmelsen i stk. 2 er med en sproglig præcisering en videreførelse af den nugældende § 4, stk. 3. Ved bestemmelsen foreslås, at rådet sammensættes med fokus på de særlige kompetencer, som vurderes nødvendige for at kunne udføre rådets opgaver bedst muligt. Det findes således hensigtsmæssigt for rådets opgaveløsning, at der i rådet er personer med indgående viden om forskning, teknologiudvikling og innovation fra såvel det offentlige som det private, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde, erfaringer fra små og mellemstore virksomheder, internationale erfaringer samt viden om anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater. De beskrevne kompetencer er tænkt at modsvare rådets formål og opgaver.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at videreføre den samlede udpegningsperiode på 6 år for medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, men med en mere fleksibel model for udpegning end efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 4. Det foreslås således, at rådsmedlemmerne i første omgang udpeges for en periode på indtil 3 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. For at sikre en vis kontinuitet er der mulighed for genudpegning af rådsmedlemmerne. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle rådsmedlemmer fratræder samtidigt. Ved den løbende udskiftning af rådsmedlemmer er der således både mulighed for at ny- og genudpege rådsmedlemmer. Det foreslås, at 6 år er den højeste samlede periode for et rådsmedlem, herunder formanden, jf. dog nedenfor under stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der viderefører den gældende bestemmelse i § 40, fastslår, at uddannelses- og forskningsministeren undtagelsesvist kan forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er nævnt i stk. 1. Med begrænset periode menes en vis kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Med forslaget kan medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende opgaver, der anses for tæt på afslutning, færdigbehandle sådanne opgaver uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt varetage opgaverne som rådsmedlem og ikke kun bidrage i relation til den konkrete opgave.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis rådets mandat eller sammensætning vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Af § 4, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Med den foreslåede bestemmelse ændres formuleringen i forhold den gældende bestemmelse, så Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder en forretningsorden, som offentliggøres på rådets hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren. Rådets forretningsorden foreslås forelagt uddannelses- og forskningsministeren til orientering, så ministeren løbende får mulighed for at følge med i rådets virke. Samtidig foreslås det, at forretningsordenen offentliggøres via rådets hjemmeside for at sikre åbenhed om rådets virksomhed.
I forretningsordenen fastsættes generelle procesregler for rådets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldelse til møder i rådet, mødeledelse, om rådet inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig procedure (cirkulation) mellem rådets medlemmer og om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. rådets formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i rådet internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i rådet. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Af § 35, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sekretariatet for Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd har frem til den 31. december 2016 været varetaget af en særlig enhed i Styrelsen for Forskning og Innovation under ministeriet. Sekretariatsbetjeningen har været en integreret del af styrelsens almindelige virksomhed, og sekretariatet har gjort brug af bl.a. ministeriets/styrelsens økonomifunktion, bevillingsadministration, HR-afdeling og servicefunktion m.v. Sekretariatet har tilsvarende været omfattet af styrelsens CVR-nummer, regnskabspraksis og disponeringsregler m.v. Bevillingen til sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har været en integreret del af styrelsens bevilling på finansloven. Som følge heraf er sekretariatet indgået i styrelsens samlede årsregnskab og årsrapport. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder således udelukkende en faglig årsrapport. Pr. 1. januar 2017 er sekretariatsbetjeningen af rådet overgået til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, således at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i en statslig myndighed under ministeriet. Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end rådet. Sekretariatet betragtes dog funktionelt som en del af det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Baggrunden for forslaget er, at rådet bl.a. har ansvar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, hvorfor det politisk anses for ønskeligt som hidtil at præcisere direkte i loven, at rådet sekretariatsbetjenes af en særlig enhed i ministeriet. Dette betyder bl.a., at ministeriet skal sørge for, at medarbejderne i sekretariatet dedikeres til sekretariatsbetjeningen af rådet og som udgangspunkt ikke samtidig kan pålægges at løse andre opgaver for ministeriet.
Det foreslåede stk. 1 er udtryk for en lovfæstelse af gældende ret, da Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom Det Frie Forskningsråd i dag, vil være et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Der er således tale om et uafhængigt organ uden for det almindelige administrative hierarki, hvorfor fonden bl.a. ikke er underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse, ligesom fondens afgørelser ikke uden lovhjemmel kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det foreslås i § 33, at fondens afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål som hidtil kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren.
Med uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning menes også, at fonden udgør en selvstændig offentlig myndighed. Heraf følger, at fonden i hele sin virksomhed som hidtil er underlagt de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene og Finansministeriets budgetvejledning.
Tilsvarende skal fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 og regler udstedt i henhold hertil.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, hvordan fondens virksomhed finansieres. Som hidtil finansieres fondens virksomhed ved en almindelig bevilling, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Fonden kan derudover modtage særlige bevillinger på de årlige bevillingslove. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1 og § 14. Inden for sin almindelige bevilling har fonden til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer, jf. § 13, stk. 1. Når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove giver fondene endvidere tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler, jf. § 14.
Med stk. 3 foreslås, at fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden siden end bevillingslovene. Bestemmelsen træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 37, hvor det fremgår, at Det Frie Forskningsråd kan modtage tilskud fra anden side end staten, og at ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige midler.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en sammenskrivning af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 4, og § 7, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen fremhæver, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil har til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.
Begrebet dansk forskning indebærer et geografisk tildelingskriterium, hvorefter den forskning, hvortil der gives støtte, skal gavne de danske forskningsmiljøer i bred forstand. Danske forskningsbevillinger skal anvendes til at understøtte dansk forskning ved, at bevillingerne bruges på aktiviteter, der gavner de danske forskningsmiljøer. Der stilles ikke krav til nationalitet, statsborgerskab, eller hvor forskningen skal udføres. I forhold til dansk deltagelse i internationale aktiviteter betyder det, at der skal være en sammenhæng mellem det danske engagement i internationale forskningssamarbejder og den mulige gevinst, der kan ligge i samarbejdet for de danske forskningsmiljøer.
Med konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer videreføres hovedprincippet om, at fonden har som helt primært fokus at give støtte til konkrete forskningsaktiviteter på baggrund af de ansøgende forskeres egne ideer – det såkaldte bottom up-princip.
Efter det foreslåede stk. 2, der med en sproglig justering viderefører den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, skal fondens tilskud gives til henholdsvis enkelte videnskabelige forskningsområder, tværvidenskabelig forskning og dansk forsknings internationale aktiviteter. Fonden skal således sørge for f.eks. via et passende valg af virkemidler, at der gives tilskud til aktiviteter inden for alle de nævnte områder. Som hidtil anses det ikke for hensigtsmæssigt direkte i loven at opregne eksempler på de aktiviteter, som forskningsbevillinger vil kunne anvendes til. Det vil således fortsat være fonden selv, som træffer beslutning herom, idet det dog som hidtil forventes, dels at større bevillingstyper prioriteres frem for mindre bevillingstyper, dels at hele forskningsprojekter prioriteres frem for enkeltaktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er med en mindre sproglig ændring en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden har ansvar for at udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forskningen. Bestemmelsen medfører således et ansvar for fonden til dels aktivt at udvikle det forskningsfaglige niveau, dels at prioritere mulighederne for nybrud i forskningen ved udmøntningen af bevillinger. Herved menes, at fonden i sin udmøntning af bevillinger skal belønne nybrud i forskningen. Fonden har ansvar for om nødvendigt aktivt at tilskynde forskere til øget nytænkning, også på tværs af de traditionelle videnskabelige forskningsområder, f.eks. gennem fondens valg af virkemidler.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, hvorefter Det Frie Forskningsråd i dag skal bidrage til at styrke formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater. Med bestemmelsen lægges der op til, at Danmarks Frie Forskningsfond (som hidtil i Det Frie Forskningsråd) skal bidrage til at styrke formidlingen af forskningsresultater. Det er dermed tanken, at fonden fortsat skal arbejde for, at både fonden selv og de enkelte bevillingsmodtagere formidler resultaterne af de finansierede forskningsaktiviteter offentligt.
Det Frie Forskningsråd har tilsluttet sig Open Access-politik for offentlige råd og fonde fra 2012, som har som mål, at alle videnskabelige artikler, som er kvalitetssikrede ved fagfællebedømmelse (peer review) og optaget i et videnskabeligt tidsskrift, skal kunne læses og distribueres uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner. Det betyder, at bevillingsmodtagere, hvis tidsskriftet tillader det, skal søge at gøre forskningsartikler som resultat af bevillingen frit tilgængelige i et digitalt arkiv senest 6 måneder efter publicering i et videnskabeligt tidsskrift, som minimum i fagfællebedømte tidsskrifter, men også til et bredere publikum. Der gælder endvidere særlige krav for visse af rådets virkemidler, hvor bevillingsmodtager skal være indstillet på at stå til rådighed for interviews og presseomtale.
Det Frie Forskningsråd bidrager endvidere selv til den populærvidenskabelige formidling af forskningsresultater gennem et samarbejde med Videnskab.dk.
Det forventes, at Danmarks Frie Forskningsfond fortsætter og videreudvikler arbejdet med Open Access i takt med den stadige udvikling, som finder sted i andre relevante nationale og internationale fora, herunder i regi af EU.
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås det at udvide muligheden for, at Danmarks Frie Forskningsfond kan give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på politisk fastsatte temaer eller virkemidler.
Danmarks Innovationsfond har efter lov om Danmarks Innovationsfond ansvaret for tematisk forskning, idet fonden overtog Det Strategiske Forskningsråds opgaver i 2014. Danmarks Innovationsfond har fokus rettet mod erhvervslivet, idet fonden skal give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, har Det Frie Forskningsråd mulighed for i særlige tilfælde at støtte politisk prioriterede virkemidler, hvor der er givet bevillingsmæssig hjemmel hertil. Eksempelvis hvor der fra politisk hold er afsat en øremærket bevilling til udmøntning via brede opslag rubriceret efter videnskabelige forskningsområder.
Der er derimod ikke adgang til, at rådet udmønter bevillinger, der er afgrænset til et specifikt forskningsområde, f.eks. sprog, litteratur, fysik eller kemi. Rådet kan heller ikke udmønte bevillinger, der er tematisk afgrænset, f.eks. til særlige programmer. Udmøntning af tematisk forskning skete tidligere i regi af det nu nedlagte Det Strategiske Forskningsråd. Det Strategiske Forskningsråd havde en række særligt nedsatte programkomiteer, der udmøntede sådanne bevillinger, eksempelvis programkomiteerne for Sundhed, fødevarer og velfærd, Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier, Individ, sygdom og samfund, Transport og infrastruktur og Fred og konflikt.
I det omfang, der er tale om temaer, som ikke ligger inden for Danmarks Innovationsfonds fokusområde, vurderes det, at Danmarks Frie Forskningsfond vil have bedre muligheder og forudsætninger end Danmarks Innovationsfond for at udmønte midler til tematisk forskning.
Det foreslås på den baggrund, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have mulighed for og pligt til at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove. Bestemmelsen medfører, at fonden kan støtte aktiviteter, der er afgrænset efter deres indhold, dvs. yde støtte til tematisk forskning med opslag, der er indholdsmæssigt fokuserede og fagligt snævrere end de videnskabelige forskningsområder.
Danmarks Frie Forskningsfonds hovedformål forudsættes som hidtil at være at udmønte tilskud til forskning baseret på forskernes egne initiativer. Fondens årlige almindelige bevilling på finansloven skal som hidtil gå til sådanne tilskud og andre aktiviteter i forbindelse med fondens almindelige virke, som det har været hidtidig praksis for Det Frie Forskningsråd. Den almindelige bevilling kan således ikke udmøntes til forskning i politisk fastsatte temaer eller virkemidler.
Der etableres med bestemmelsen hjemmel til, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil kan overføre bevillings- og beslutningskompetence til internationale fora, sådan at Danmarks Frie Forskningsfond i et passende omfang kan være repræsenteret i forskningssamarbejder i Norden, i EU og eventuelt også i andre sammenhænge.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er med en sproglig justering en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. Med forslaget fastslås, at Danmarks Frie Forskningsfond kan deltage i internationalt forskningssamarbejde, hvis samarbejdet af fonden vurderes at være til gavn for dansk forskning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er med en sproglig justering en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v. Efter forslaget kan fonden som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte at fordele op til 20 pct. af fondens årlige almindelige bevilling til uddeling i internationale fora. Danmarks Frie Forskningsfond har med bestemmelsen mulighed for at bidrage med midler til fælles internationale puljer, hvor kompetencen til at træffe afgørelse og udmønte midlerne henlægges til et internationalt forum.
Internationalt forskningssamarbejde organiseres ofte på en måde, hvor uddelingen er tematisk afgrænset. Bestemmelsen giver mulighed for at deltage i internationalt forskningssamarbejde, selvom forskningsaktiviteterne er afgrænset f.eks. til bestemte temaer.
Der fastsættes som hidtil et øvre kvantitativt loft på 20 pct. af fondens almindelige bevilling for omfanget af det internationale engagement. Det er en forudsætning, at forslagets § 29 overholdes. Denne bestemmelse medfører, at fonden som hidtil alene kan fordele midler til tildeling i internationale fora, hvis fonden har sikret sig, at bevillingerne vil blive tildelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov, idet det foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil skal rådgive om forskning, hvorved forstås både forskningspolitisk og forskningsfaglig rådgivning. Det er som hidtil tanken, at rådgivningen fra Danmarks Frie Forskningsfond skal ske konkret i forhold til fondens ansvarsområder i modsætning til rådgivningen i regi af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som forventes at give mere generel rådgivning på overordnet niveau. I praksis giver Det Frie Forskningsråd således i dag rådgivning i form af f.eks. høringssvar til relevante love m.v., besvarelse af forskningsfaglige spørgsmål, indstillinger og udpegninger til fonde, råd, nævn og udvalg og bistand til vurdering af ansøgninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører med enkelte sproglige justeringer den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Bestemmelsen fastsætter, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder.
Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 3. pkt., hvorefter rådets rådgivning sker efter anmodning eller på rådets eget initiativ.
Som hidtil forudsættes rådgivningsfunktionen forankret i bestyrelsen. Det påhviler dermed bestyrelsen at sikre en samordning af fondens rådgivning om forskning, herunder ved spørgsmål, som vedrører flere udvalg, sådan at der gives en konsistent og entydig rådgivning om forskning. I praksis vil en anmodning om rådgivning om forskning skulle stiles til bestyrelsen. Tilsvarende forudsættes det, at bestyrelsen formidler den rådgivning om forskning, som fonden på eget initiativ måtte give.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3, 2. pkt., og § 8, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden efter anmodning bistår Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd kan dermed ved varetagelse af sin opgave anmode Danmarks Frie Forskningsfond om rådgivning om forskning inden for fondens område, mens Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet tilsvarende har mulighed for at søge forskningsfaglig rådgivning i forbindelse med godkendelse af videregående uddannelsesinstitutioner, uddannelser og uddannelsesudbud.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås de gældende bestemmelser i § 8, stk. 2, 1. pkt. og § 8, stk. 3 og 4, videreført i en sproglig opdateret form.
Efter stk. 4, 1. pkt., kan fonden efter anmodning bistå andre offentlige og private institutioner med rådgivning om forskning. Hermed tænkes eksempelvis på forskningsfaglig rådgivning, f.eks. i forbindelse med høringer, evalueringer og udarbejdelse af strategiplaner.
Efter stk. 4, 2. pkt., kan fonden i tilfælde, hvor der anmodes om bistand til vurdering af ansøgninger, som den offentlige eller private institution modtager, som hidtil yde rådgivningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden. Danmarks Frie Forskningsfond har dermed mulighed for at løfte visse rådgivningsopgaver ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden, der kan varetage den forskningsfaglige vurdering. Det drejer sig om de rådgivningssager, hvor en offentlig eller privat institution henvender sig til fonden for at få en forskningsfaglig vurdering af ansøgninger, der er indgivet til den pågældende institution – de såkaldte »kvasifondssager«. Arbejdsbyrden fra disse sager kan være betragtelig. I situationer, hvor Danmarks Frie Forskningsfond modtager store mængder af disse sager samtidig med egne uddelinger, kan der være behov for at kunne henvise rådgivningsopgaver til andre anerkendte forskere end medlemmerne af Danmarks Frie Forskningsfond, der er fagligt kvalificeret til at foretage den forskningsfaglige vurdering. Hvordan anvisningen i praksis skal foregå, vil være op til fonden. Det er imidlertid op til den, der rekvirerer rådgivningen, selv at rette henvendelse til de anviste forskere, ligesom rekvirenten selv vil skulle betale rådgivningshonorar til disse. Det er hensigten, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil skal kunne bruge bestemmelsen, når fonden skønner det påkrævet f.eks. på grund af arbejdsmæssig belastning, høringsfrister m.v.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastsætter, at Danmarks Frie Forskningsfond ledes af en bestyrelse. Dette tydeliggør, at det som hidtil er bestyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at fonden lever op til sit formål.
Udadtil betyder det, at det er bestyrelsen, der tegner fonden, eksempelvis i forhold til aftale- og samarbejdspartnere. Som hidtil er fondens rådgivningsfunktion også forankret hos bestyrelsen, hvorfor det er op til bestyrelsen at sikre en samordning af fondens rådgivning om forskning. Det er også bestyrelsens ansvar løbende hvert tredje år at udforme fondens strategi og afgive en årlig beretning om fondens virke.
Indadtil medfører ledelsesretten for bestyrelsen, at bestyrelsen over for de underliggende udvalg og sekretariatet har en egentlig instruktionsbeføjelse i forhold til fondens opgaveløsning.
Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at fonden træffer afgørelse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på de årlige bevillingslove, at bevillinger tildeles efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering, og at der tildeles bevillinger til internationalt samarbejde. Det er ligeledes bestyrelsens ansvar at sikre, at fondens bevillingsfunktion varetages efter ensartede retningslinjer og opslag. Bestyrelsen kan herunder beslutte, hvilke virkemidler de underliggende udvalg kan udmønte bevillinger til, herunder størrelsen af bevillingerne samt om de enkelte virkemidler skal tildeles en fysisk eller juridisk person. Bestyrelsen vil tilsvarende kunne beslutte udvalgenes anvendelse af eksterne bedømmere i ansøgningsbehandlingen. Bestyrelsen kan derudover fastlægge nærmere retningslinjer for fastsættelse af karensperioder.
Som det fremgår af § 22, stk. 1, udstrækkes bestyrelsens instruktionsbeføjelse ikke til den konkrete afgørelse om bevilling. Som hidtil er det således udvalgenes ansvar at udøve den konkrete bevillingskompetence og træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning imødekommes eller ikke.
Ved bestemmelsen i stk. 1, der viderefører den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at fondens bestyrelse består af en formand og otte øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere. At bestyrelsen som hidtil foreslås sammensat af anerkendte forskere, skal bl.a. sikre den forskningsfaglige kvalitet i bestyrelsens arbejde samt dialogen mellem bestyrelsen og de underliggende udvalg. Det forudsættes, at bestyrelsen som hidtil efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører med en mindre sproglig ændring den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer parts- eller særinteresser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Inden udpegningen gennemføres et åbent opslag med henblik på at give bred mulighed for at foreslå bestyrelsesmedlemmer, samt ad den vej eventuelt at henlede opmærksomheden på egnede kandidater, som ministeren ikke ellers ville være opmærksom på. Herved kan fås et bredere grundlag for at sammensætte en bestyrelse, der bedst muligt kan varetage sine opgaver. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men har mulighed for at supplere de indkomne forslag, herunder med henblik på at sikre en sammensætning, hvor bestyrelsen bedst kan løfte sine opgaver.
Bestyrelsen, herunder formand og eventuel næstformand, forventes honoreret efter de gældende rammer for honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Ved bestemmelsen i stk. 3, der træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.
Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de nævnte organer er som hidtil begrundet i et ønsket om at sikre en klar ledelsesstruktur, hvor der er personadskillelse mellem de personer, der leder fonden og træffer beslutning om fordeling af midler, og de personer, der udmønter midlerne. Det er endvidere hensigten at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som skal udmønte midler og rådgive mere konkret om forskning, og det organ, som skal rådgive om forskning på overordnet niveau uden hensyn til de bevillingsmæssige rammer.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at videreføre den samlede udpegningsperiode på 6 år for medlemmer af bestyrelsen, men med en mere fleksibel model for udpegning end efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3. Det foreslås således, at bestyrelsesmedlemmerne i første omgang udpeges for en periode på indtil 4 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. For at sikre en vis kontinuitet er der mulighed for genudpegning af bestyrelsesmedlemmerne. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer fratræder samtidigt. Ved den løbende udskiftning af bestyrelsesmedlemmer er der således både mulighed for at ny- og genudpege bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at 6 år er den højeste samlede periode for fondens bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, jf. dog nedenfor under stk. 2.
Med bestemmelsen i stk. 2, der viderefører den gældende bestemmelse i § 40, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1. Med begrænset periode menes en vis kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Med forslaget kan medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt varetage opgaverne som bestyrelsesmedlem og ikke kun bidrage i relation til den konkrete sag.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis fondens mandat eller sammensætning af bestyrelsen m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Ved stk. 1 foreslås det med henblik på at sikre gennemsigtighed i fondens virke og offentlig indsigt, at bestyrelsen udarbejder en forretningsorden samt løbende hvert tredje år udformer fondens strategi og afgiver en årlig beretning om fondens virke. Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af de gældende bestemmelser § 8, stk. 5, og § 10, stk. 4. Med den foreslåede ordlyd vil bestyrelsen skulle udarbejde en årlig beretning i stedet for årsrapport og en strategi i stedet for plan, uden at det herved er tanken, at der skal ske særlige indholdsmæssige ændringer. Det forventes, at bestyrelsen i strategien bl.a. beskriver, hvordan fonden fremadrettet vil arbejde med at opfylde fondens formål og opgaver, mens den årlige beretning forventes at indeholde en redegørelse for årets gang i fonden. Som noget nyt foreslås det lovfæstet, at fondens strategi skal udarbejdes løbende hvert tredje år og ikke som hidtil for de kommende år.
I forretningsordenen fastsættes generelle procesregler for bestyrelsens virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldelse til møder i bestyrelsen, mødeledelse, om bestyrelsen inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig procedure (cirkulation) mellem bestyrelsesmedlemmerne og om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. bestyrelsens formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i bestyrelsen internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et gennemsigtigt grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i bestyrelsen. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Med stk. 2 foreslås det samtidig, at den hidtidige praksis med offentliggørelse af dokumenterne på fondens hjemmeside lovfæstes. Det vil derudover være op til bestyrelsen at beslutte, hvilke øvrige tiltag fonden vil iværksætte for at sikre gennemsigtighed i fondens virke, eksempelvis afholdelse af konferencer m.v. Som det har været praksis hidtil, foreslås det lovfæstet, at de nævnte dokumenter forelægges uddannelses- og forskningsministeren til orientering, sådan at ministeren som tilsynsførende løbende får mulighed for at følge med i fondens virke.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 sammenskrives de gældende bestemmelser i § 11, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, og § 13, stk. 4. Som følge af forslaget om navneændring til Danmarks Frie Forskningsfond foreslås det, at de underliggende organer, der i dag i loven benævnes faglige forskningsråd, benævnes stående udvalg. Som hidtil nedsætter og navngiver bestyrelsen efter egen vurdering op til seks stående udvalg. De stående udvalg har til opgave at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter den foreslåede § 13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter den foreslåede § 16.
Som hidtil forudsættes det, at de valgte navne til udvalgene kommer til at afspejle det videnskabelige felt, som det pågældende udvalg skal dække, samt at navngivningen tilsammen kommer til at fremme en ensartet forståelse af hele det videnskabelige spektrum, som dækkes af Danmarks Frie Forskningsfond.
Med stk. 2 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, videreført. Da bestyrelsen har kompetence til at fastlægge grænserne mellem de stående udvalg, har bestyrelsen også kompetencen til at afgøre, i hvilket eller hvilke udvalg en given ansøgning eller sag skal behandles. Som hidtil forudsættes det, at bestyrelsen udøver kompetencen på baggrund af en faglig behovsvurdering. Med udgangspunkt i faglige kriterier har bestyrelsen løbende mulighed for at tilpasse organiseringen af de stående udvalg i forhold til den forskningsfaglige udvikling. I den forbindelse skal bestyrelsen sikre, at udvalgene tilsammen afspejler det danske forskningssamfunds faglige sammensætning.
Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, 2. pkt., videreført, sådan at bestyrelsen som ét af de stående udvalg kan nedsætte et tværfagligt udvalg, som består af medlemmer af de andre stående udvalg, til varetagelse af tværfaglige opgaver, eksempelvis behandling af tværfaglige ansøgninger. Et sådant tværfagligt udvalg vil i høj grad kunne have gavn af at trække på ekspertise og erfaring fra medlemmer af de øvrige udvalg, hvorfor medlemmer af et udvalg tillige kan være medlem af et tværfagligt udvalg. Det bemærkes, at Det Frie Forskningsråd hidtil har varetaget tværfaglige ansøgninger i et samarbejde mellem de faglige forskningsråd og koordineret af et tværrådsligt udvalg nedsat af bestyrelsen.
Med bestemmelsen i stk. 4, der er ny, foreslås, at bestyrelsen kan nedsætte særlige ad hoc-udvalg til at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter den foreslåede § 14. Med bestemmelsen har bestyrelsen mulighed at nedsætte særlige ad hoc-udvalg til at udmønte politisk prioriterede bevillinger til tematisk forskning. Den primære baggrund for forslaget om, at særlige bevillinger kan udmøntes af særlige ad hoc-udvalg, er, at de stående udvalg som hidtil skal have fokus på at udmønte bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. Det ønskes således ikke, at udmøntning af særlige bevillinger unødigt skal fjerne de stående udvalgs fokus herpå. Et andet hensyn er, at sådanne særlige tematiske bevillinger kan forudsætte en sådan særlig fagkundskab, som medlemmer af de stående udvalg, der skal dække alle videnskabelige forskningsområder, ikke nødvendigvis ligger inde med. Det forudsættes dog, at bestyrelsen inden nedsættelse af et særligt ad hoc-udvalg foretager en konkret vurdering af behovet herfor, herunder vurderer, om et af de stående udvalg kan varetage den pågældende opgave. Det forventes, at bestyrelsen vil begrænse antallet af særlige ad hoc-udvalg til et relevant og nødvendigt niveau. Bestyrelsen forventes således f.eks. at have for øje, at et nedsat særligt ad hoc-udvalg ophører, når dets opgave er løst.
Med stk. 1 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, 1. led, videreført. Bestyrelsen har således fortsat ikke selv bevillingskompetence, dvs. at bestyrelsen ikke har mulighed for at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås de gældende bestemmelser i § 11, stk. 3, 2. led, og § 13, stk. 1, videreført. Som hidtil skal bestyrelsen fordele midler fra den almindelige bevilling til de stående udvalg, der inden for hvert sit område tildeler bevillingerne.
Med stk. 3 foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4 og 5, videreført med en sproglig ændring. Bestyrelsen kan som hidtil mellem de stående udvalg fordele op til 20 pct. af midlerne efter stk. 1 til særlige initiativer, herunder tværfaglige og tværgående initiativer som f.eks. det såkaldte Sapere Aude-virkemiddel, der i dag går på tværs af de faglige forskningsråd, og som fremover tilsvarende forventes at gå på tværs af de stående udvalg.
Med bestemmelsen i stk. 4, der er ny, foreslås det, at bestyrelsen fordeler særlige bevillinger til særlige ad hoc-udvalg, jf. § 21, stk. 4, eller til de stående udvalg. Det er dermed op til bestyrelsen at vurdere om de særlige bevillinger skal udmøntes af de stående udvalg eller af særlige ad hoc-udvalg.
Det følger af § 14, stk. 1 og 2, i lov om forskningsrådgivning m.v., at samtlige medlemmer af de faglige forskningsråd skal være anerkendte forskere, og at uddannelses- og forskningsministeren udpeger op til 75 medlemmer til de faglige forskningsråd. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås bred faglig dækning inden for rådets virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning.
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at det er bestyrelsen, og ikke uddannelses- og forskningsministeren, der udpeger op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, og i den forbindelse skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning. Den foreslåede ændring giver bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond en mere markant profil og større tyngde i forhold til bestyrelsens ledelse af fondens aktiviteter og medvirker samtidig til en større autonomi for Danmarks Frie Forskningsfond som en samlet fond. Forslaget medvirker endvidere til at skabe klarere linjer og øget gennemsigtighed ved at placere kandidatvurdering og beslutningskompetence vedrørende udpegningen af medlemmer til de stående udvalg i et og samme organ. Det maksimale antal medlemmer i de stående udvalg fastholdes på 75. Formålet med at begrænse antallet af medlemmer i de stående udvalg er bl.a. at reducere risikoen for inhabilitet. Som det har været praksis hidtil, forudsættes det, at de stående udvalg har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Med forslaget om, at det fremover skal være bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond og ikke uddannelses- og forskningsministeren, der udpeger medlemmer af de stående udvalg, vil udpegningen af medlemmer ikke som hidtil uden videre være omfattet af lov om ligestilling af kvinder og mænd, idet disse regler gælder for udvalg, kommissioner og lignende nedsat af en minister. Med forslaget sikres, at bestyrelsen fortsat skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning ved udpegningen af medlemmer til de stående udvalg.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der viderefører den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, fastslår, at de stående udvalg kvalitativt skal sammensættes af anerkendte forskere. Hensynet er som hidtil at sikre den forskningsfaglige kvalitet ved løsning af udvalgenes opgaver, særligt udvalgenes udmøntning af bevillinger til konkrete forskningsprojekter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, som hidtil udpeges i deres personlige egenskab. Der skal som hidtil i det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer parts- eller særinteresser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Som en lovfæstelse af hidtidig praksis foreslås, at der inden udpegningen gennemføres et åbent opslag med henblik på at give bred mulighed for at foreslå udvalgsmedlemmer. Bestyrelsen udpeger udvalgsmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag. Bestyrelsen har mulighed for at supplere de indkomne forslag, herunder med henblik på at sikre en sammensætning, hvor der i det enkelte stående udvalg er bred faglig dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning.
Medlemmer af de stående udvalg, herunder formænd og eventuelle næstformænd, forventes honoreret efter de gældende rammer for honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 4, der træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de nævnte organer er som hidtil begrundet i et ønsket om at sikre en klar ledelsesstruktur, hvor der er personadskillelse mellem de personer, der leder fonden og træffer beslutning om fordeling af midler, og de personer, der udmønter midlerne. Det er endvidere hensigten at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som skal udmønte midler og rådgive mere konkret om forskning, og det organ, som skal rådgive om forskning på overordnet niveau uden hensyn til de bevillingsmæssige rammer.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at videreføre den samlede udpegningsperiode på 6 år for udvalgsmedlemmerne i det stående udvalg, men med en mere fleksibel model for udpegning end efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 3, i lov om forskningsrådgivning m.v. Det foreslås således, at udvalgsmedlemmerne i første omgang udpeges for en periode på indtil 4 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. For at sikre en vis kontinuitet er der mulighed for genudpegning af udvalgsmedlemmerne. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle udvalgsmedlemmer fratræder samtidigt. Ved den løbende udskiftning af udvalgsmedlemmer er der således både mulighed for at ny- og genudpege udvalgsmedlemmerne. Det foreslås, at 6 år er den højeste samlede periode for udvalgsmedlemmer, herunder formænd, i de stående udvalg, jf. dog nedenfor under stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 foreslås, at bestyrelsen – som uddannelses- og forskningsministeren i dag – undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1. Med begrænset periode menes en vis kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Med forslaget kan medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt varetage opgaverne som udvalgsmedlem og ikke kun bidrage i relation til den konkrete sag.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis fondens mandat eller sammensætning af udvalgene m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Da der efter den gældende lov om forskningsrådgivning m.v. ikke er hjemmel til at nedsætte særlige ad hoc-udvalg, er den foreslåede bestemmelse ny.
Det foreslås med stk. 1, at bestyrelsen udpeger et begrænset antal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad hoc-udvalg og i den forbindelse skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning. Med forslaget sikres, at bestyrelsen fortsat skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning ved udpegningen af medlemmer til de særlige ad hoc-udvalg på samme måde som ved udpegning af medlemmer til de stående udvalg. Det forudsættes, at de særlige ad hoc-udvalg har mulighed for selv at vælge en næstformand. Det forudsættes, at bestyrelsen påser, at antallet af medlemmer til sådanne særlige ad hoc-udvalg holdes på det lavest mulige niveau, og at medlemmerne afbeskikkes, når deres opgave er fuldført.
Med stk. 2 foreslås, at de særlige ad hoc-udvalg, ligesom de stående udvalg, kvalitativt skal sammensættes af anerkendte forskere. Hensynet er også her at sikre den forskningsfaglige kvalitet ved udmøntning af bevillinger til konkrete forskningsprojekter.
Efter stk. 3 udpeges medlemmer af de særlige ad hoc-udvalg i deres personlige egenskab for en begrænset periode. Der kan ske udpegning uden åbent opslag. Bestyrelsen kan dermed selv afgøre, om der er behov for at indhente forslag ved et åbent opslag eller ej.
Medlemmer af de særlige ad hoc-udvalg, herunder formænd og eventuelle næstformænd, honoreres på tilsvarende vis som medlemmer af de stående udvalg, dvs. efter Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer inden for de statslige rammer for honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Det sker for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Bestemmelsen forbyder ikke personsammenfald med andre organer, bl.a. under hensyn til, at der er tale om udvalg nedsat for en begrænset periode, som skal kunne sammensættes med medlemmer med forskningsfaglig indsigt på et specifikt område.
Af § 14, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at hvert af de faglige forskningsråd udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd.
Med bestemmelsen foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse, så både de stående udvalg og særlige ad hoc-udvalg udarbejder en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen. Kravet om bestyrelsens godkendelse er med til at styrke bestyrelsens ledelsesret og indseende med de enkelte udvalg, ligesom det giver bedre mulighed for at sikre ensartet ansøgningsbehandling på tværs af udvalgene.
I de enkelte forretningsordener fastsættes antallet af medlemmer i det pågældende udvalg samt generelle procesregler for udvalgets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldelse til møder i udvalget, mødeledelse, om udvalget inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig procedure (cirkulation) mellem udvalgets medlemmer og om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. udvalgets formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i udvalget internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i udvalget. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Baggrunden for forslaget er som hidtil at sikre, at udvalgene har en ensartet praksis for disse forhold. Som det har været praksis, og for at sikre åbenhed om udvalgets arbejde, foreslås det også lovfæstet, at forretningsordenerne efter bestyrelsens godkendelse offentliggøres på fondens hjemmeside.
Af § 35, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sekretariatet for Det Frie Forskningsråd varetages af Styrelsen for Forskning og Uddannelse under ministeriet.
Sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd er en integreret del af styrelsens almindelige virksomhed, og sekretariatet gør således brug af bl.a. ministeriets/styrelsens økonomifunktion, bevillingsadministration, HR-afdeling og servicefunktion m.v. Det indebærer også, at sekretariatet er omfattet af styrelsens CVR-nummer, regnskabspraksis og disponeringsregler m.v.
Bevillingen til sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd er en integreret del af styrelsens bevilling på finansloven. Som følge heraf indgår sekretariatet i styrelsens samlede årsregnskab og årsrapport. Det Frie Forskningsråd udarbejder således udelukkende en faglig årsrapport.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, således at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Frie Forskningsfond varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en eller flere statslige myndigheder under ministeriet. Som hidtil kan sekretariatsfunktionerne dermed organisatorisk varetages af en anden myndighed end fonden. Sekretariatet betragtes funktionelt som en del af det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Danmarks Frie Forskningsfond. Når det drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktionen som sekretariat, anses sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del af fonden, eksempelvis i forhold til afgørelser om afvisning af ansøgninger fra realitetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering. Bestemmelsen giver mulighed for, at de enkelte sekretariatsopgaver håndteres i fællesskab mellem to myndigheder uden for fonden, sådan at f.eks. sekretariatsbistand til udarbejdelse af opslag og vurderinger af ansøgninger m.v. vil kunne varetages af en styrelse, mens f.eks. bistand til digital håndtering af ansøgninger og efterfølgende administration af tildelte bevillinger vil kunne varetages af en anden styrelse.
Det er forventningen, at det som hidtil vil være en eller flere styrelser under ministeriet, der skal varetage sekretariatsfunktionen.
Det følger af § 7, stk. 1 og 3, i lov om forskningsrådgivning m.v., at Det Frie Forskningsråd har til formål at støtte dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer, og at rådet skal sikre, at bevillinger tildeles efter ansøgning på baggrund af offentliggjorte kriterier. Af § 9 a, stk. 2, fremgår, at bestyrelsen skal sikre, at bevillinger til forskningsformål tildeles efter retningslinjer, der er bindende for alle faglige forskningsråd, herunder at den faglige bedømmelse af ansøgninger varetages under relevant inddragelse af eksterne bedømmere. Endelig følger det af § 13, stk. 2, at en bevilling tildeles personligt til hovedansøgeren. Hovedansøgeren er ansvarlig for bevillingen. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 192 som fremsat, side 14, at der er tale om lovregulering af hidtidig praksis om at udstede bevillinger til hovedansøgeren personligt, og at overhead til administration vil tilfalde den eller de institutioner el.lign., som i bevillingsperioden er berettigede dertil efter de til enhver tid gældende regler.
Med forslaget i stk. 1 skal Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier. Hermed menes bl.a., at ansøgerne er i konkurrence med hinanden om at få del i midlerne samt at ansøgning sker på baggrund af offentlige opslag med angivelse af de nærmere kriterier. Det gælder både bevillinger baseret på forskernes egne initiativer og bevillinger til politisk fastsatte temaer eller virkemidler. Med henblik på til stadighed at sikre, at forskningsfaglige vurderinger foretages kompetent og uvildigt, foreslås det endvidere præciseret som hidtil, at ansøgninger til forskningsaktiviteter undergives en forskningsfaglig kvalitetsvurdering under relevant inddragelse af eksterne bedømmere. Med eksterne bedømmere forstås eksterne fagkyndige, dvs. personer uden for Danmarks Frie Forskningsfond, hvis bedømmelse inddrages ved ansøgningsbehandlingen i fonden. Det vil normalt fremgå af opslaget, i hvilket omfang fonden vil anvende eksterne bedømmere i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne.
Efter stk. 2 skal fondens bevillingsfunktion som hidtil varetages efter ensartede retningslinjer og opslag, der er fastsat af bestyrelsen og offentliggjort på fondens hjemmeside. Med fondens bevillingsfunktion menes de aktiviteter, der er knyttet til udmøntning af forskningsmidler. Med bestemmelsen vil bestyrelsen som en del af ledelsesopgaven have ansvar for, at fondens bevillingsfunktion varetages efter ensartede retningslinjer og opslag. Bestyrelsen skal dermed sikre, at Danmarks Frie Forskningsfonds opslag som hidtil indeholder oplysninger om de virkemidler, der kan søges om tilskud til som led i de enkelte uddelingsrunder, samt at opslaget ligeledes fastlægger de faglige, økonomiske og organisatoriske kriterier, herunder vurderingskriterier, for bedømmelse af ansøgninger.
Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for bl.a. indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, sagsbehandling i forbindelse med fondens bevillingsfunktion m.v. Hensynet bag er at give bestyrelsen adgang til at sikre ensartet praksis og opgavevaretagelse på tværs af fonden. Bestyrelsen vil eksempelvis kunne beslutte, hvilke virkemidler de underliggende udvalg kan udmønte bevillinger til, herunder størrelsen af bevillingerne, samt om de enkelte typer bevilling skal tildeles en fysisk eller juridisk person. Bestyrelsen vil tilsvarende kunne træffe nærmere beslutninger om udvalgenes anvendelse af eksterne bedømmere i ansøgningsbehandlingen. Det er tanken, at retningslinjerne vil kunne indgå som en integreret del af fondens løbende opslag, der efter den foreslåede bestemmelse i forlængelse af hidtidig praksis forudsættes godkendt af bestyrelsen.
Retningslinjer og opslag, herunder de enkelte regler og vilkår, skal holde sig inden for rammerne af gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Med forslaget i § 32, stk. 1, sikres der hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan udstede en bekendtgørelse med nærmere regler om fondens bevillingsfunktion.
Som noget nyt foreslås det med stk. 3, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have adgang til at udstede bevillinger til en fysisk eller juridisk person efter fondens vurdering i forhold til det konkrete virkemiddel. Baggrunden for forslaget om at give fonden større fleksibilitet er, at det vurderes at være hensigtsmæssigt, at fonden ved eventuelle større eller længerevarende bevillinger får mulighed for at tildele bevillinger både til fysiske og juridiske personer. Dette må først og fremmest vurderes på baggrund af det konkrete virkemiddel, herunder de forventede økonomiske rammer for de enkelte forskningsprojekter, projekternes kompleksitet og tidshorisonten for de enkelte bevillinger.
Behovet for at tildele bevillinger til juridiske personer vurderes at kunne vokse med udviklingen af det samlede ansvar for bevillingen, idet det bl.a. forventes at stille større krav til de institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, administration m.v. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurdering på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden offentliggørelse af de respektive opslag, idet det vil give ansøgerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse under det enkelte opslag. Ved tildeling af bevilling til en juridisk person vil fonden som vilkår for bevillingen kunne fastsætte, at en bestemt forsker (hovedansøger) deltager i forskningsprojektet, eller at en bestemt enhed, eksempelvis et institut, skal være vært for projektet.
Med bestemmelsen foreslås, at den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 3, videreføres med en sproglig justering. Bestemmelsen medfører, at fonden alene kan fordele midler til tildeling i internationale fora, hvis fonden har sikret sig, at bevillingerne vil blive tildelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Deltagelse i sådanne internationale fora fordrer dermed som hidtil, at bevillingerne uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering, som det er gældende for fondens øvrige bevillinger, jf. forslagets § 28, stk. 1. Det forudsættes fortsat, at overførsel alene sker til internationale fora i offentligt regi. Der lægges som hidtil op til at påse, at sådanne fora kun uddeler støtte til samme modtagergruppe, som efter den nuværende lov kan få støtte i nationalt regi. Det forudsættes videre, at Danmarks Frie Forskningsfond påser, at rammerne for det internationale forum er pålidelige i retlig, økonomisk og regnskabsmæssig henseende.
Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4, videreføres ikke. Efter den bestemmelse forudsætter fordelingen af midler til internationale fora godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår de retlige rammer for det internationale forums fordeling af midlerne, dets generelle bevillingsforudsætninger og dets regnskabsaflæggelse. Baggrunden for den gældende bestemmelse er at skabe sikkerhed for, at danske bevillinger overført til udlandet i retlig, økonomisk og regnskabsmæssig henseende administreres på en måde, der svarer til de krav, der i dag stilles til den nationale administration. Det har i praksis vist sig ikke at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at henlægge en sådan godkendelsesbeføjelse til uddannelses- og forskningsministeren, idet Det Frie Forskningsråd på betryggende vis selv forud for fordeling af midler til internationale fora påser, at rammerne for det internationale forum er pålidelige i enhver henseende.
Det følger af § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om forskningsrådgivning m.v., at Det Frie Forskningsråd har ansvar for at udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal sikre mulighederne for nybrud i forskningen i koordination med det øvrige forskningssystem. Af § 9 a, stk. 3, følger, at bestyrelsen har ansvar for, at rådets virksomhed udøves i koordination med Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem, særlig for så vidt angår aktiviteter, som retter sig mod det internationale samarbejde. Efter § 30 a, stk. 5, skal bestyrelsen sikre en løbende koordination af arbejdet i de internationale fora med Danmarks Innovationsfond.
Den foreslåede bestemmelse er med sproglige justeringer en sammenskrivning af de gældende bestemmelser. Bestemmelsen er udtryk for, at Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion i relevant omfang skal koordineres med Danmarks Innovationsfond, Danmarks Grundforskningsfond og andre relevante aktører, f.eks. universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
Fondens koordineringsforpligtelse forudsættes gennemført bl.a. med henblik på at undgå overlappende bevillinger med andre bevillingsmyndigheder, for at understøtte udviklingen af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning samt for at sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmønter tilskud til forskning.
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås det at give Danmarks Frie Forskningsfond mulighed for i særlige situationer at træffe afgørelse om en karensperiode for en ansøger med den virkning, at ansøgeren i en periode på op til 2 år vil være afskåret fra at ansøge om bevilling. Det bemærkes, at en karensperiode udelukkende vedrører ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond og dermed ikke gælder ansøgninger til andre bevillingsgivende organer. Endvidere bemærkes, at fastsættelse af karensperiode for en given ansøger ikke betyder, at ansøgeren ikke kan deltage i en anden ansøgers projekt. Endelig bemærkes, at der kan træffes afgørelse om en karensperiode for enkelte forskere og ikke for juridiske personer, eksempelvis et universitet.
Ved bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond gives adgang til efter en konkret vurdering af den enkelte ansøgning at fastsætte en karensperiode for en ansøger, som har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt vurderes til at ligge langt fra at komme i betragtning til en bevilling. Det er med den foreslåede bestemmelse ikke hensigten, at en ansøger skal miste muligheden for at genansøge, blot fordi den konkrete ansøgning ikke umiddelbart er kommet i betragtning til en bevilling. Bestemmelsen er tiltænkt særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om gentagne ansøgninger, der kvalitetsmæssigt ligger i den laveste ende af feltet, og hvor det kan have betydning, at ansøgers videnskabelige kvalifikationer i øvrigt ikke vurderes at være på et tilstrækkeligt niveau.
Karensperiodens længde fastsættes efter de konkrete omstændigheder, men må ikke overstige 2 år fra tidspunktet for afgørelsen om karensperioden. Perioden vurderes at være passende til, at den pågældende ansøger vil kunne nå at dygtiggøre sig og opnå tilstrækkelig erfaring til at indgive ansøgninger på et tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau.
Ved bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond endvidere gives adgang til efter en konkret vurdering at træffe afgørelse om karensperiode for ansøgere, som er kendt videnskabeligt uredelige efter lovgivningen herom, og hvor det vil være vanskeligt at argumentere for at give ansøgeren mulighed for at opnå offentlig finansiering umiddelbart efter. Karensperiodens længde fastsættes efter de konkrete omstændigheder, herunder sagens grovhed, men må ikke overstige 2 år fra tidspunktet for afgørelsen om videnskabelig uredelighed.
For at gøre det muligt for ansøgere at gøre sig bekendt med kriterierne for fastsættelse af en karensperiode, inden ansøgning indsendes, foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at kriterierne skal være offentliggjort på forhånd. Bestyrelsen har ansvaret for, at der i fonden fastlægges ensartede retningslinjer for fastsættelse af karensperioder.
Af § 15 i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for Det Frie Forskningsråds generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med bevillingsfunktionen, rådets regnskabsaflæggelse, rådets indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, rådets sagsbehandling i forbindelse med bevillingsfunktionen, herunder at der i et nærmere bestemt omfang skal inddrages eksterne eksperter ved bedømmelsen af ansøgninger, rådets tildeling af stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse samt rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte formkrav, herunder om elektronisk kommunikation og tidsfrister, og bestemme, at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan afvises. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd.
Det foreslås med visse ændringer at videreføre gældende ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler dels om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion (stk. 1), dels om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence (stk. 2).
Det medvirker samtidig til at øge transparens om de rettigheder og forpligtelser, som retter sig mod ansøgere og bevillingsmodtagere. Opregningen i stk. 1, nr. 1-8, der ikke er udtømmende, knytter sig til fondens bevillingsfunktion, dvs. aktiviteter, der er knyttet til tildeling af forskningsmidler. Stk. 2 dækker et bredere område, idet den ikke er begrænset til bevillingsfunktionen og dermed omfatter fondens adgang til delegation inden for hele fondens virke.
Med stk. 1, nr. 1, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
Med hjemlen kan uddannelses- og forskningsministeren som hidtil fastsætte regler for, hvordan Danmarks Frie Forskningsfonds indkaldelse af ansøgninger skal foregå, og hvilke formkrav der kan stilles som led i de enkelte tildelingsrunder. I forhold til regler om indkaldelse af ansøgninger kan det f.eks. fastsættes, at det i det enkelte opslag skal oplyses, hvilke virkemidler der kan søges om tilskud til. Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at der kan stilles krav til ansøgers videnskabelige og andre kvalifikationer, krav om et maksimum for ansøgningers, herunder ansøgningsbilags, omfang samt krav om beløbsramme for ansøgninger. Der vil endvidere kunne fastsættes krav om, at ansøgninger, som skal til ekstern bedømmelse, eller som er over en vis beløbsramme, eller hvor andre særlige forhold taler for det, skal udformes på et andet sprog end dansk. Der vil desuden kunne fastsættes krav til den nærmere udformning af ansøgninger, herunder krav om underskrift eller elektronisk signatur, bilag, f.eks. projektbeskrivelse, CV, erklæringer og underskrifter fra institutioner, krav til indholdet af projektbeskrivelser samt krav til indhold og udformning af CV og publikationslister og krav til budgetspecifikationer i ansøgninger.
Med stk. 1, nr. 2, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om formkrav, herunder om krav til digital kommunikation og om tidsfrister. Forslaget giver som hidtil uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om krav til digital kommunikation og om tidsfrister i forbindelse med ansøgninger om forskningsmidler. Som eksempler herpå kan nævnes krav om anvendelse af ansøgningsskema eller digital blanket eller krav om digital kommunikation, herunder om digital indsendelse af ansøgninger og om formatet herfor samt krav om, at ansøgninger med bilag skal være modtaget ved udløbet af en ansøgningsfrist.
Formålet med hjemlen til at kræve digital kommunikation er primært at give Danmarks Frie Forskningsfond mulighed for som hidtil at stille krav om digital indgivelse af ansøgninger. Dette sker i dag via et ansøgningssystem betegnet e-grant. Formuleringen åbner endvidere mulighed for, at fonden som hidtil kan stille krav om, at ansøger kan modtage meddelelser vedrørende ansøgningen elektronisk. Dette forventes fortsat at bidrage til en professionel og gennemsigtig administration, der øger mulighederne for analyse og statistik om ansøgere, ansøgningsdata m.v.
Det forudsættes, at formkrav og tidsfrister skal fremgå af opslaget. Hvis manglende overholdelse af et formkrav eller af en tidsfrist kan medføre, at en ansøgning afvises uden realitetsbehandling, skal dette ligeledes fremgå af opslaget.
Med stk. 1, nr. 3, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav. Det Frie Forskningsråd har i dag mulighed for i opslag at fastsætte formkrav m.v. til ansøgninger, hvor en manglende overholdelse heraf kan indebære, at en ansøgning bliver afvist uden realitetsbehandling.
Som hidtil forudsættes dog, at den generelle adgang til fastsættelse af formkrav m.v. ikke fritager Danmarks Frie Forskningsfond fra pligten til i særlige situationer at foretage en konkret vurdering af, om en ansøgning på trods af ansøgers manglende overholdelse af et sådant krav bør underkastes en realitetsbehandling. Et eksempel kunne være, hvor manglende rettidighed ved indgivelse af ansøgningen beror på en dokumenterbar fejl i ansøgningssystemet.
Med stk. 1, nr. 4, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling. Der kan f.eks. fastsættes nærmere regler om bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse og faglige afrapportering samt fondens mulighed for at fravige sådanne krav.
Med stk. 1, nr. 5, foreslås som noget nyt, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for Danmarks Frie Forskningsfonds adgang til at træffe afgørelse om en karensperiode. Dette skal ske inden for rammerne af lovforslagets § 31 med tilhørende bemærkninger. Der kan således fastsættes regler om rammerne for at træffe afgørelse om karensperioder, herunder om de kriterier, der ligger til grund for sådanne afgørelser.
Med stk. 1, nr. 6, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør. Med bestemmelsen kan der bl.a. fastsættes regler om, at fælles vilkår for bevillinger på Uddannelses- og Forskningsministeriets område skal anvendes.
Med stk. 1, nr. 7, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtager har misligholdt betingelserne for bevillingen, inden for de almindelige rammer herfor.
Med stk. 1, nr. 8, foreslås som noget nyt, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for vurdering af inhabilitet i forbindelse med fondens bevillingsfunktion. Det er med forslaget tanken, at ministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om inhabilitetsvurderingen i Danmarks Frie Forskningsfond.
Danmarks Frie Forskningsfond vil ligesom Det Frie Forskningsråd være omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Med hjemlen til at fastsætte regler om rammerne for vurdering af inhabilitet vil der kunne fastsættes snævrere og mere præcise rammer, end hvad der ville gælde i medfør af almindelige inhabilitetsregler. Hensigten er herved at supplere de almindelige inhabilitetsregler. Derved er der mulighed for i bekendtgørelsesform at videreføre f.eks. de bindende retningslinjer vedrørende inhabilitet, som oprindeligt blev etableret af det såkaldte Koordinationsudvalg, der blev nedlagt ved en ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. i 2010. Det Frie Forskningsråd har hidtil fulgt Koordinationsudvalgets bindende retningslinjer, som bl.a. har medvirket til at strømline og ensrette inhabilitetsvurderinger på tværs af de faglige forskningsråd, som i dag tildeler bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning.
Med stk. 2 foreslås, som en videreførelse af gældende ret, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence. Som hidtil vil der med bestemmelsen kunne fastsættes nærmere regler om delegation inden for fonden i sager, som ikke har principiel karakter, herunder ikke er praksisdannende eller -brydende.
Selvom sekretariatsfunktionerne organisatorisk varetages af en anden myndighed end fonden, betragtes sekretariatet funktionelt som en del af det organ, det betjener. Når det drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktionen som sekretariat, anses sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del af fonden. Når sekretariatet inden for de rammer, der måtte være fastsat i lov, bekendtgørelse og forretningsordener m.v., træffer afgørelser på vegne af Danmarks Frie Forskningsfond, vil sekretariatets afgørelser dermed være at anse som afgørelser truffet af fonden efter almindelige bestemmelser om intern delegation. Ved delegation af afgørelseskompetence til sekretariatet vil der dermed heller ikke være klageadgang til fonden.
Også i forhold til fondens delegation til sekretariatet vil uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kunne fastsætte nærmere regler, herunder videreføre regler om at det alene er muligt at delegere kompetence til sekretariatet i sager, der ikke kræver forskningsfaglig indsigt. Som eksempel på sådanne sager tænkes som hidtil på afgørelser om afvisning af ansøgninger fra realitetsbehandling som følge af manglende overholdelse af formkrav, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering.
Der henvises i det hele til afsnit 3.3.6.2 i de almindelige bemærkninger.
Af § 16 i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at bestyrelsens og de faglige forskningsråds afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen indeholder dog bemyndigelse for uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den instans, som rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 321 af 30. marts 2014 om adgang til at klage over de faglige forskningsråds afgørelser efter lov om forskningsrådgivning m.v. Her fremgår det, at den, som et fagligt forskningsråds afgørelse vedrører, kan klage til uddannelses- og forskningsministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Der er ikke uden særlig lovbestemmelse herom adgang til at indbringe Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser for anden forvaltningsmyndighed.
Med stk. 1 foreslås dette almindelige udgangspunkt fraveget, således at Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 samt afgørelser om karensperioder efter § 31 for så vidt angår retlige spørgsmål inden for en frist på fire uger skal kunne indbringes for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i klagebehandlingen alene kunne prøve retlige spørgsmål. Herved sikres en balance mellem på den ene side den enkelte parts retssikkerhed og på den anden side fondens faglige uafhængighed.
Forslaget er i overensstemmelse med gældende ret for Det Frie Forskningsråd. Med forslaget skrives klageadgangen dog direkte ind i loven, hvor klageadgangen i dag hviler på en bekendtgørelse.
I den nuværende vejledning nr. 9270 af 6. maj 2014 om behandling af klager over Det Frie Forskningsråds afgørelser anføres, at der med retlige spørgsmål eksempelvis menes, om der er truffet afgørelse efter de gældende regler i loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, forskningsrådets opslag og lignende, om regelgrundlaget er forstået korrekt, om et eller flere medlemmer eller en ekstern bedømmer har været inhabile i forbindelse med behandlingen af ansøgning om bevilling, om der har været inddraget usaglige hensyn eller ulovlige kriterier i forbindelse med behandlingen af ansøgning om bevilling, og om forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse for afslag og klagevejledning er overholdt.
At der kun kan klages over retlige spørgsmål medfører, at der ikke kan klages over faglige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet Danmarks Frie Forskningsfond. Som det fremgår af den nuværende vejledning kan der eksempelvis ikke klages over den fagligt baserede vurdering af ansøgninger, herunder vurderinger af f.eks. formuleringen i ansøgningen af problemformuleringer, forsøgsbeskrivelser og hypoteser.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at en klage over en afgørelse truffet af Danmarks Frie Forskningsfond skal fremsendes til fonden. Der indføres med forslaget en såkaldt remonstrationsordning, hvorefter fonden i forbindelse med en klage kan beslutte at genoptage den konkrete sag og træffe en ny afgørelse. Indførelsen af en remonstrationsordning vil generelt imødekomme hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehandling.
Med den foreslåede remonstrationsordning kan man forestille sig tre forskellige scenarier, der kan opstå, når Danmarks Frie Forskningsfond modtager en klage. For det første kan fonden vælge ikke at genoptage sagen. I dette tilfælde skal fonden snarest efter modtagelsen af klagen sende sagen videre til Uddannelses- og Forskningsministeriet. For det andet kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der nu giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde skal der ikke gøres videre i sagen. For det tredje kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der (stadig) ikke giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde kan parten vælge at klage over den nu nye afgørelse. En sådan klage skal igen i overensstemmelse med stk. 2 fremsendes til fonden senest 4 uger efter, at den nye afgørelse er meddelt den pågældende, jf. stk. 1. Når fonden genoptager en sag, skal dette ske i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder reglerne for tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
Med bestemmelsen fastsættes, at når Danmarks Frie Forskningsfond sender en klagesag videre til Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen. Det vil således i almindelighed ikke være nødvendigt for ministeriet særskilt at indhente akter og udtalelse fra fonden. Fonden skal videresende sagen snarest efter modtagelsen af klagen. Heri ligger, at fonden skal ekspedere sagen med fornøden hurtighed. Normalt bør sagen blive videresendt inden for 4 uger efter modtagelsen af klagen. Herved gives der fonden rimelig tid til ud over at vurdere sagen i lyset af klagen at samle sagens dokumenter samt udarbejde udtalelsen.
Med stk. 3 vil uddannelses- og forskningsministeren få hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om frister og hvilke dokumenter, der skal indsendes. Der vil herved kunne fastsættes nærmere regler for klageprocessen inden for de rammer, der følger af de foreslåede stk. 1 og 2. Uddannelses- og forskningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte nærmere frister og hvilke dokumenter, der skal indsendes ved klage, herunder i det tilfælde, hvor fonden vælger at fastholde afgørelsen.
Efter § 35, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v. fører uddannelses- og forskningsministeren tilsyn med bevillingsanvendelsen og legaliteten i forbindelse med Det Frie Forskningsråds arbejde.
Med bestemmelsen foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Med en sproglig ændring lovfæstes gældende praksis. Uddannelses- og forskningsministeren fører således i dag tilsyn med begge organer uanset det forhold, at tilsynet med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke følger eksplicit af lov om forskningsrådgivning m.v., men alene finder sted efter almindelige regler.
Med tilsynet menes tilsyn med anvendelse af de tildelte bevillinger samt et legalitetstilsyn, herunder tilsyn med at rådet og fonden udøver sit virke lovligt.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at give uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren.
Det bemærkes, at en minister efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger på ulovbestemt grundlag kan delegere kompetence til myndigheder, der ligger i det administrative hierarki under ministeriet. Med bestemmelsen gives uddannelses- og forskningsministeren imidlertid mulighed for også at kunne delegere kompetence til en myndighed, der ligger i det administrative hierarki under en anden minister. Herved sikres det, at uddannelses- og forskningsministeren, hvis der f.eks. træffes beslutning om flytning af en myndighed under ministeriet, kan henlægge myndighedsopgaver efter loven til en sådan myndighed, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Delegation til en myndighed inden for et andet ministerområde vil alene kunne ske efter forhandling med den pågældende minister.
Med bestemmelsen i stk. 1 gives uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at kunne gennemføre en samlet regulering af spørgsmål om delegation og klageadgang, jf. nedenfor, efter loven, idet ministeren kan udstede en bekendtgørelse, der samlet regulerer disse forhold.
Efter bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at der gives uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen angår, jf. henvisningen i bestemmelsen til stk. 1, alene afgørelser, der træffes i henhold til en delegation af ministerens beføjelser efter dette lovforslag. Afgørelser, der træffes på andet grundlag, falder udenfor. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for f.eks. at fastsætte regler om klagefrister, klagevejledning og om prøvelsesbegrænsning i klageinstansen, men også til helt at afskære klageadgangen.
Med bestemmelsen i stk. 3 får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser efter lovforslaget til statslige myndigheder uden for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt og fastsættelse af frister.
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens ikrafttræden og overgangsbestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Med stk. 2 foreslås det, at lov om forskningsrådgivning m.v. ophæves ved lovens ikrafttræden. Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april 2014, regulerer i dag Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd sammen med Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Samtidig med dette lovforslag fremsættes forslag til ny hovedlov om videnskabelig uredelighed m.v., der sammen med dette lovforslag skal erstatte lov om forskningsrådgivning m.v.
I stk. 3 foreslås det, at bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd forbliver i kraft, indtil den ændres eller ophæves. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke ved lovens ikrafttræden mangler generelle tilskudsforudsætninger og vilkår for at opnå bevilling m.v. De øvrige bekendtgørelser med hjemmel i lov om forskningsrådgivning m.v. vil derimod falde bort.
Med stk. 4 foreslås det, at bemyndigelser udstedt til Det Frie Forskningsråds faglige forskningsråd eller til sekretariatet for Det Frie Forskningsråd forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves. Der er navnlig fastsat bemyndigelser i Det Frie Forskningsråds forretningsordener for de nuværende faglige forskningsråd. Derved søges Danmarks Frie Forskningsfonds funktionsdygtighed tilgodeset.
Det foreslås med stk. 5, at medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fortsætter som medlemmer indtil udløbet af deres nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler. Nuværende rådsmedlemmer vil dermed fortsætte som medlemmer med mulighed for genudpegning efter de nye regler, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Forslaget er begrundet i et ønske om at bevare kontinuitet i rådet.
Med stk. 6 foreslås det, at medlemmer af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond indtil udløbet af deres nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler. Nuværende medlemmer af bestyrelsen vil dermed fortsætte som medlemmer med mulighed for genudpegning efter de nye regler, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Dette forslag er ligeledes begrundet i et ønske om at bevare kontinuitet i bestyrelsen.
Med stk. 7 er der ligeledes lagt vægt på at sikre kontinuitet, og det foreslås derfor, at de nuværende faglige forskningsråd fortsætter som stående udvalg efter denne lov, indtil bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond beslutter andet.
I stk. 8. foreslås, det, at medlemmer af faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af de stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler. Nuværende medlemmer af faglige forskningsudvalg vil dermed fortsætte som medlemmer af de stående udvalg med mulighed for genudpegning efter de nye regler, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Forslaget er også her begrundet i et ønske om at bevare kontinuitet i de stående udvalg.
Endelig foreslås det i stk. 9, at klager over afgørelser truffet af faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd, som er indbragt før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler. Dette medfører, at klager frem til den 30. juni 2017 skal indbringes for klagemyndigheden, dvs. Uddannelses- og Forskningsministeriet og behandles efter de hidtil gældende regler, mens klager fra den 1. juli 2017 skal behandles efter de nye regler og indbringes for Danmarks Frie Forskningsfond som led i etableringen af en remonstrationsordning, jf. lovforslagets § 33.
Til nr. 1 og 2
I lov om Danmarks Grundforskningsfond henvises der i § 2, stk. 1, nr. 2, til Det Frie Forskningsråd og i § 5, 1. pkt., til Det Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 37, nr. 1 og 2, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond og lov om forskningsrådgivning m.v. erstattet med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om Danmarks Grundforskningsfond.
I lov om Danmarks Innovationsfond henvises der i § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt., til lov om forskningsrådgivning m.v. Med den foreslåede bestemmelse i § 38, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at lov om forskningsrådgivning m.v. erstattes med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om Danmarks Innovationsfond.
Til nr. 1 og 2
I lov om sektorforskningsinstitutioner henvises der i § 1, stk. 3, § 3, stk. 2 og § 4, stk. 7, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd og i § 5, 1. pkt., til Det Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 39, nr. 1 og 2, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond og lov om forskningsrådgivning m.v. erstattet med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om sektorforskningsinstitutioner.
I lov om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland henvises der i § 10, stk. 2, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 40, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd henvises der i § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 41, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
I lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. henvises der i § 4, stk. 2, 1. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 42, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.
I lov om folkeoplysningsloven henvises der i § 47, stk. 2, nr. 1, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 43, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i folkeoplysningsloven.
I fiskeriloven henvises der i § 104, stk. 1, 5. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 44, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i fiskeriloven.
I landbrugsstøtteloven henvises der i § 8, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 45, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i landbrugsstøtteloven.
I lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter henvises der i § 38, stk. 1, nr. 2, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 46, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
I kildeskatteloven henvises der i § 48 E, stk. 4, til Det Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 47, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond og lov om forskningsrådgivning m.v. erstattet med det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i kildeskatteloven.
I ligningsloven henvises der i § 8 H, stk. 2, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 48, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i ligningsloven.
I lov om Dansk Institut for Internationale Studier henvises der i § 3, stk. 2, nr. 1, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 49, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om Dansk Institut for Internationale Studier.
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.