Bekendtgørelse af lov om biavl § 5

Til stk. 1

Forslaget til § 5, stk. 1, svarer i hovedtræk til bestemmelserne i den gældende lovs § 13, stk. 1.

Der er behov for at tydeliggøre, at det ikke kun er sygdomme, men alle skadelige organismer hos bier og biers yngel, der er omfattet af bestemmelserne om forebyggelse. Ordet ”sygdom” kan opfattes som alene omfattende skade forvoldt af mikroorganismer (dvs. svampe, bakterier, vira, eventuelt også mider), mens f.eks. angreb af rovinsekter og parasitterende insekter ikke vil blive kaldt en sygdom.

Det tidligere anvendte begreb (bi-)sygdomme er derfor i forslaget til § 5 erstattet af begrebet ”skadegørere” (hos eller over for bier). Skadegørere er således en samlebetegnelse for de traditionelle begreber ”sygdomme” og ”skadedyr”.

Det angives i stk. 1 nr. 1- 5, hvilke typer af regler der kan fastsættes med henblik på at forebygge, begrænse eller bekæmpe skadegørere hos bier. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Der kan for eksempel i forbindelse med en eventuel fællesskabsregulering blive behov for at fastsætte yderligere regler.

Med forebyggelse menes f.eks. importrestriktioner, karantæne, overvågning (herunder uddannelse af avlere etc.), pre-medikamentering, inddeling i zoner, flytterestriktioner m.m.

I forslaget til stk. 1, nr. 1 og 2, er det præciseret, at det kun er i forbindelse med angreb af visse skadegørere, at det offentlige vil stille krav om tilintetgørelse eller behandling. Det vil sige ved angreb af skadegørere, der ud fra en samfundsmæssig interesse er omfattet af den offentlige bekæmpelse. Som det er tilfældet i dag, vil disse skadegørere blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau.

Regler om forbud mod flytning af bier m.v. fastsat i henhold til stk. 1, nr. 4, vil kunne være af midlertidig eller af mere permanent karakter, jf. den aktuelle restriktion om flytning af bier m.v. til Anholt, Samsø og Læsø.

I medfør af forslaget til stk. 1, nr. 5, vil der kunne stilles krav om indberetning af angreb eller mistanke om angreb. Bestemmelsen er nødvendig for at sikre muligheden for en effektiv bekæmpelse, samt for sikre, at Danmarks anmeldeforpligtelse for visse bisygdomme kan opfyldes overfor EU (jf. Rådets direktiv 92/565/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I til direktiv 90/425/EØF (EFT 1992, L 268, s. 54)), samt overfor Office International des Epizooties iflg. OIE-konventionen.

Efter bestemmelser i bekendtgørelse om sygdomme hos honningbier har den, der ejer eller har tilsyn med en bifamilie, allerede i dag pligt til at indberette fund af visse sygdomme eller mistanke herom til Danmarks JordbrugsForskning.

Biavlere, bisygdomsinspektører mv. kan i dag på www.planteinfo.dk se hvor i landet, der er konstateret udbrud af ondartet bipest. Opdelingen på kortet svarer til opdelingen i landets postnummerkredse.

For at optimere bekæmpelsen af skadegørere, herunder styrke beredskabet i forbindelse med større angreb af skadegørere, er det hensigten løbende at udbygge den nuværende information og give større geografisk præcision.

Ved at gøre oplysninger om karantæneområder m.v. tilgængelige for biavleren, kan denne disponere placeringen af sine bistader på den mest hensigtsmæssige måde, således at risiko for angreb af skadegørere i videst muligt omfang undgås. Kyndige biavlere, som skal syne og attestere bifamilier før flytning, vil samtidig hurtigt kunne skaffe sig et overblik over områder med angreb af skadegørere.

Da de oplysninger, der er behov for at offentliggøre, alene vedrører områder af en sådan størrelse, at den enkelte biavler ikke vil kunne identificeres, er oplysningerne ikke personhenførbare. Der er derfor hverken efter persondatalovgivningen eller forvaltningslovens regler krav om særlig beskyttelse, og der er derfor ikke behov for at medtage særskilt hjemmel til offentliggørelse i lovforslaget.

Til stk. 2

Det foreslås med stk. 2, at der skabes mulighed for, at fødevareministeren som led i bekæmpelsen af skadegørere kan fastsætte regler om registrering af biavlere samt om indberetning af oplysninger om placering af bifamilier.

Umiddelbart er det ikke hensigten at stille krav om en generel registrering af biavlere. Bestemmelsen tænkes i første omgang alene anvendt, hvis der konstateres, eller der er mistanke om, at der i et lokalområde er et massivt eller alvorligt angreb af skadegørere. I disse tilfælde kan det af hensyn til en effektiv bekæmpelse være nødvendigt at kende alle biavlere og placering af bistader i området.

Bestemmelsen kan endvidere være nødvendig for at opfylde inspektionsforpligtelser forud for eksport til tredjeland eller udførsel til en anden medlemsstat i EU, jf. Rådsdirektiv 92/65/EØF. Dette aktualiseres især, hvis strukturen inden for biavlen ændres væsentligt, og eksportmuligheder for bier, herunder bidronninger, øges.

Opstår behovet for registrering, vil oplysninger, som biavleren allerede har indberettet til andre myndigheder, i videst muligt omfang blive genanvendt. Der tænkes her især på oplysninger, der indberettes til Fødevarestyrelsen i henhold til fødevarelovgivningen.

Det er hensigten, at det kommende rådgivende udvalg vil blive hørt i forbindelse med den konkrete udmøntning af bestemmelserne, hvis en registrering af biavlere bliver nødvendig.

Efter persondatalovens § 29, stk. 1, skal biavleren oplyses om, at Fødevareministeriet genanvender oplysningerne. Biavleren skal gøres bekendt med formålet med genanvendelsen og andre oplysninger, som er relevante for biavleren. F.eks. hvilke oplysninger, der er tale om, og hvorledes biavleren kan gøre sig bekendt hermed og eventuelt berigtige oplysningerne.

Der er ikke tale om samkøring af oplysninger i kontroløjemed, men alene tale om genanvendelse af oplysninger, som biavleren allerede har indberettet.