Bekendtgørelse af lov om betalingskonti § 6

Forslaget til § 6, gennemfører bl.a. artikel 6 i betalingskontodirektivet, som vedrører brugen af betegnelser på repræsentative tjenesteydelser i henhold til den af erhvervs- og vækstministeren udarbejdede liste, jf. forslaget til § 6, stk. 3, og brugen af handelsnavne for tjenesteydelser. Ved handelsnavne for tjenesteydelser forstås de af en betalingstjenesteudbyder valgte betegnelser for tjenesteydelser, hvis navne adskiller sig fra betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser.

Af forslaget til stk. 1 fremgår, at en udbyder har mulighed for at anvende handelsnavne for deres tjenesteydelser i gebyroplysningsdokumentet, jf. forslaget til § 3, og i gebyropgørelsen, jf. forslaget til § 5. Muligheden herfor er dog betinget af, at handelsnavnene fremgår som et supplement til betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser, og at handelsnavnet fremgår som en sekundær betegnelse for disse tjenesteydelser. Dette kan ske ved eksempelvis at anføre handelsnavnet efter betegnelsen på den repræsentative tjenesteydelse ved enten at sætte handelsnavnet i parentes eller anføre det i en mindre skriftstørrelse.

I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 6, stk. 1, straffes med bøde.

Overtrædelse af § 6, stk. 1, vil omfatte den situation, hvor en betalingstjenesteudbyder anvender handelsnavne i et gebyroplysningsdokument eller en gebyropgørelse, uden at disse anvendes som supplement til betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser, der fremgår af listen udarbejdet af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 6, stk. 3, og fremgår som en sekundær betegnelse for disse tjenesteydelser. Ansvarssubjektet er som udgangspunkt den betalingstjenesteudbyder, der er forpligtet til at give oplysningerne, jf. forslaget til § 25, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

I henhold til forslaget til stk. 2, 1. pkt., skal en betalingstjenesteudbyder i sine aftaleoplysninger og i forbindelse med markedsføring anvende betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser.

En betalingstjenesteudbyder vil kun være forpligtet til at anvende betegnelserne i henhold til erhvervs- og vækstministerens liste over repræsentative tjenesteydelser, jf. forslaget til stk. 3, såfremt vedkommende detaljeret beskriver tjenesteydelser, der er knyttet til en betalingskonto, og som fremgår af den pågældende liste. Dette gælder både i aftaledokumenter og i markedsføringsmateriale.

I forslaget til stk. 2, 2. pkt., fremgår det endvidere, at hvis en betalingstjenesteudbyder vælger at anvende handelsnavne for sine tjenesteydelser i aftaleoplysninger eller i forbindelse med markedsføring til forbrugere, skal betalingstjenesteudbyderen, tydeligt gør opmærksom på de hertil svarende betegnelser på repræsentative tjenesteydelser. Der vil ikke være tale om en henvisning til en svarende betegnelse på en repræsentativ tjenesteydelse, hvis en betalingstjenesteudbyder blot henviser til betegnelsen i en fodnote. Derimod vil anførsel af betegnelsen på en svarende repræsentativ tjenesteydelse i parentes umiddelbart efter handelsnavnet være tilstrækkeligt.

I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 6, stk. 2, 2. pkt., straffes med bøde.

En overtrædelse af § 6, stk. 2, 2. pkt., omfatter den situation, hvor en betalingstjenesteudbyder anvender handelsnavne for sine tjenesteydelser i aftaleoplysninger eller i forbindelse med markedsføring til forbrugere, uden at betalingstjenesteudbyderen tydeligt gør opmærksom på de hertil svarende betegnelser på repræsentative tjenesteydelser, der fremgår af listen udarbejdet af Finanstilsynet, jf. § 6, stk. 3. Ansvarssubjektet er som udgangspunkt den betalingstjenesteudbyder, der er forpligtet til at give oplysningerne, jf. foreslaget til § 25, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Forslaget til stk. 3, gennemfører artikel 3, stk. 1, i betalingskontodirektivet.

Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren beføjelse til at fastsætte regler om, hvilke tjenesteydelser der er repræsentative. Ligeledes får erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte betegnelserne og definitionerne på disse tjenesteydelser.

Det forventes at reglerne vil blive udmøntet på den måde, at listen over repræsentative tjenesteydelser vil bestå af 10 til 20 tjenesteydelser, der normalt er tilknyttet en betalingskonto mod betaling af et gebyr, og som udbydes af mindst en betalingstjenesteudbyder i Danmark. Ved fastlæggelsen af disse tjenesteydelser skal erhvervs- og vækstministeren, jf. artikel 3, stk. 2, i betalingskontodirektivet, tage de tjenesteydelser i betragtning, som forbrugerne oftest anvender i forbindelse med deres betalingskonto, og som både samlet set og pr. enhed medfører de største udgifter for forbrugerne.

Erhvervs- og vækstministerens liste over repræsentative tjenesteydelser vil blive revideret, når Kommissionen har vedtaget den af EBAs udarbejdede liste med standardiserede EU-betegnelser på tjenesteydelser, jf. artikel 3, stk. 4, der er fælles for mindst et flertal af medlemslande. Listen fra EBA vil blive udarbejdet på baggrund af lister fra medlemslandene. Ved denne revision vil betegnelserne på tjenesteydelser, der er omfattet af den oprindelige liste udarbejdet af erhvervs- og vækstministeren, blive erstattet og suppleret med betegnelser fra den af EBA udarbejdede liste. Den endelige liste vil derfor bestå af betegnelser på tjenesteydelser, der kun anvendes i Danmark samt tjenesteydelser, der anvendes i et flertal af medlemslande.