Bekendtgørelse af lov om betalingskonti § 14

Med forslaget til § 14 gennemføres artikel 21, stk. 1, i betalingskontodirektivet. I forslaget fastlægges de nærmere rammer for Finanstilsynets virksomhed og tilsyn med denne lov.

I stk. 1 foreslås det, at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af forordninger udstedt i medfør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner. Heri ligger, at Finanstilsynet fører tilsyn med efterlevelse af de forordninger, som Kommissionen kan udstede i medfør af betalingskontodirektivet (niveau 2-regulering), og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Eksempelvis er der i artikel 5, stk. 4, i direktivet hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder for et standardiseret præsentationsformat af gebyropgørelsen og det fælles symbol herfor udarbejdet af EBA.

Finanstilsynets behandling af spørgsmål om overtrædelse af disse regler vil ofte opstå på baggrund af en klage fra en forbruger. Finanstilsynet kan dog også behandle et spørgsmål af egen drift eller efter anmodning herom fra sin bestyrelse eller fra Forbrugerombudsmanden, som har mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager samt mulighed for at gøre opmærksom på mere generelle forhold, som Forbrugerombudsmanden finder, er urimelige i forhold til forbrugerne. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle sager på forbrugerområdet, som Finanstilsynet får forelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en konkret tvist, skal som i forbindelse med det det øvrige forbrugertilsyn på det finansielle område, afgøres af de private finansielle ankenævn, der i dette tilfælde vil være Pengeinstitutankenævnet. En forbruger kan tillige indbringe sagen for domstolene.

Det følger af forslagets stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med loven og regler udstedt i medfør heraf samt i tilsynet med forordninger udstedt i medfør af betalingskontodirektivet med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

Med forslaget vil bestyrelsen, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, skulle træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Finanstilsynets bestyrelse eksempelvis være kompetent til at træffe beslutning om en reaktion, som retter sig mod en konkret betalingstjenesteudbyder, men bestyrelsen vil også være kompetent til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsynets praksis, hvor der ikke nødvendigvis er en konkret betalingstjenesteudbyder, som reaktionen retter sig mod.

En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.

Derudover skal bestyrelsen, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, træffe beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning og, jf. § 345, stk. 7, nr. 7, godkende regler og vejledninger, som Finanstilsynet er bemyndiget til at udstede i medfør af nærværende lovforslag.

Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer.

Ligeledes skal Finanstilsynets bestyrelse godkende de vejledninger, som Finanstilsynet måtte finde behov for at udstede i medfør af loven. Forslaget skal ses som en naturlig konsekvens af bestyrelsens øvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en kodificering af praksis i henhold til loven, som bestyrelsen med tiden vil fastlægge, og dels angiver fortolkningsbidrag m.v. vedrørende lovens bestemmelser. En vejledning retter sig mod de virksomheder, der skal administrere de regler, som vejledningen udmønter, og forklarer, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at efterleve lovgivningens regler. En vejledning indeholder ikke lovkrav eller regler, men derimod en vejledning til forståelse af den lovmæssige regulering.

I medfør af forslaget til stk. 2, 2. pkt., finder § 345, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse, hvilket medfører, at Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrelsens behandling af sager efter denne lov, det vil sige, hvis der er tale om sager af principiel karakter, eller sager som har videregående betydelige følger. Forbrugerombudsmandens beføjelser omfatter også stemmeret ved bestyrelsens behandling af disse sager.

Det findes ikke relevant i nærværende lovforslag at omtale de øvrige bestemmelser i § 345 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises derimod til bemærkningerne til § 345 i L 133 af 7. februar 2014 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.