Bekendtgørelse af lov om betalinger § 95

Med forslaget til § 95 fastslås regler for udbyders reservation af midler på betalers konto.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv artikel 75.

Det foreslås i stk. 1, at hvis en betalingstransaktion iværksættes af eller via betalingsmodtageren i forbindelse med en kortbaseret betalingstransaktion, og det endelige beløb ikke er kendt på det tidspunkt, hvor betaleren giver samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen, kan betalers udbyder kun reservere midlerne på betalerens betalingskonto, hvis betaleren har givet samtykke til det præcise beløb, der skal reserveres.

En beløbsreservation er karakteriseret ved, at betalingsmodtager for at sikre sig betaling for en vare eller tjenesteydelse iværksætter spærring af et beløb på betalers konto, med henblik på at hæve midler fra betalerens konto på et senere tidspunkt, når det endelige transaktionsbeløb kendes. Behovet opstår i de situationer, hvor det endelige transaktionsbeløb ikke kendes på tidspunktet for autorisationen af transaktionen og betaleren derved giver samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen, for eksempel på ubemandede tankstationer, i biludlejningskontrakter og hotelreservationer. I sådanne situationer kan betalingsmodtager have tilskyndelse til at reservere et beløb, der er større end hvad det endelige beløb bliver, for at sikre, at betaler har tilstrækkelig dækning til at foretage købet. Dette kan medføre, at der spærres betydelige beløb på en betalers konto, som derfor ikke er disponérbare for betaleren selvom det ligger ud over den endelige sum af de køb, som betaleren har foretaget. Det er med forslaget tilsigtet at øge forbrugerbeskyttelsen i sådanne situationer, idet der med forslaget kun må foretages beløbsreservationer, hvis betaler har givet sit samtykke til det præcise beløb, der blokeres. Dette skal sikre, at betaler altid er bekendt med, hvor store beløb, der er reserveret på dennes konto.

Det påhviler derfor betalers udbyder at sikre, at betaler har givet samtykke til reservationen, da betalers udbyder alene må foretage reservationen med dennes samtykke. Dette er dog ikke til hinder for, at samtykket kan gives via en betalingsmodtager i overensstemmelse med forslaget til § 82, stk. 2. I det tilfælde påhviler det dog betalers udbyder at sikre, at betalingsmodtager kan opfylde kravene i bestemmelsen via de aftaler, der indgås, direkte eller indirekte via et kortsystems vilkår, med betalingsmodtager og dennes udbyder.

Forslagets fastsætter ikke krav til, hvilken form samtykket skal meddeles i. Bestemmelsen kan eksempelvis efterleves ved, at betaleren på kortterminalen eller tankstanderen godkender det præcise beløb, der reserveres før biludlejning eller hotelovernatningen påbegyndes eller benzintankningen går i gang. Det vil dog være muligt at informere betaler i forbindelse med afgivelse af samtykket på anden vis, eksempelvis via tydelig og klar skiltning. Det vil dog altid påhvile betalers udbyder at kunne dokumentere samtykkets omfang.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke berører hvorvidt der må foretages en beløbsreservation, men alene under hvilke omstændigheder det skal gøres i situationer, hvor der må foretages beløbsreservationer. I visse tilfælde kan en beløbsreservation eksempelvis udgøre en forudbetaling, i markedsføringslovens forstand. Forslaget til stk. 1, beskriver således ikke under hvilke forudsætninger, der kan kræves forudbetaling eller beløbsreservation, men alene under hvilke forhold disse skal udføres.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 95, stk. 1, straffes med bøde.

Overtrædelse af forslagets § 95, stk. 1 vil omfatte den situation, hvor en udbyder reserverer midlerne på betalerens betalingskonto, uden at betaleren har givet samtykke til det præcise beløb, der skal reserveres, jf. § 95, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som reserverer midler i strid med forslagets § 95, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at betalers udbyder skal frigive de midler på betalers konto, der er reserveret, jf. stk. 1, snarest muligt efter modtagelse af oplysninger om det endelige beløb og senest umiddelbart efter modtagelse af betalingsordren.

Når en beløbsreservation er foretaget i overensstemmelse med stk. 1, skal betalers udbyder, så snart denne modtager oplysninger om det endelige beløb, frigive hvad der svarer til difference mellem det reserverede beløb og det endelige beløb. Formålet med forslaget er at sikre, at der ikke unødvendigt spærres for midler på en betalers konto, som denne ellers burde kunne disponere over, da dette kan medføre, at betalinger afvises til trods for, at betaler har tilstrækkeligt indestående på kontoen, fordi betalers udbyder ikke har frigivet midlerne rettidigt.

Det bemærkes, at tidspunktet hvor betaler er bekendt med det endelige beløb ikke nødvendigvis er det samme tidspunkt, som det tidspunkt hvor betalers udbyder er bekendt med det endelige beløb. Som følge af de tekniske systemer til gennemførelse af korttransaktioner kan, der således være en forsinkelse før betalers udbyder er bekendt med det endelige beløb. Betalers udbyder skal derfor hurtigst muligt frigive reservationer og seneste umiddelbart efter modtagelsen af betalingsordren.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 95, stk. 2, straffes med bøde.

Overtrædelse af forslagets § 95, stk. 2 vil omfatte den situation, hvor en betalers udbyder undlader at frigive de midler på betalers konto, der er blokeret, jf. stk. 1, snarest efter modtagelse af oplysninger om det præcise beløb og senest umiddelbart efter modtagelse af betalingsordren. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som undlader at frigive midler i strid med forslagets § 95, stk. 2.