Bekendtgørelse af lov om betalinger § 93

Det følger af § 59 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at en betaler, der får udleveret et betalingsinstrument, skal iagttage en række forhold, særligt i henhold til at sikre en betryggende anvendelse af betalingsinstrumentet.

Den foreslåede bestemmelse i § 93 viderefører med sproglige ændringer § 59 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv artikel 69.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at betaleren der får udstedt et betalingsinstrumentet skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning.

Det vil sige, at betaleren skal beskytte den pinkode, der typisk følger med et betalingsinstrument med henblik på at modvirke misbrug af betalingsinstrumentet. Bestemmelsen suppleres af forslagets § 72, stk. 1, nr. 5, litra a, hvorefter rammeaftalen skal beskrive de sikkerhedsforanstaltninger en bruger af betalingsmidler skal iagttage ved brug af betalingsinstrumenter.

Hvor den personlige sikkerhedsforanstaltning skal anvendes til stærk kundeautentifikation er det særligt relevant, at betaler er den eneste der kender eller er i besiddelse af elementerne der indgår i de personlige sikkerhedsforanstaltninger. Det vil være i strid med stk. 1, nr. 1, hvis brugeren deler billeder af NemID-kortet med andre, skriver PIN-koden på selve betalingskortet eller opbevarer PIN-koden sammen med betalingskortet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at betaleren er forpligtet til at anvende betalingsinstrumentet i overensstemmelse med betingelserne for udstedelse og brug af betalingsinstrumentet. Disse skal være objektive, ikke-diskriminerende og proportionale. Bestemmelsen supplerer forslaget til § 72, stk. 1, nr. 2, der bestemmer, at rammeaftalen skal indeholde oplysninger og betingelser for brug af betalingstjenester.

Det vil sige, at betaleren er forpligtet til at anvendes betalingsinstrumentet i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat herom i rammeaftalen i den grad at disse betingelser kan anses for at være objektive, ikke-diskriminerende og proportionale.

Udstederen kan ikke fastholde vilkår, som kan anses for at være ude af proportioner med de risici, der normalt er forbundet med den bestemte type betalingsinstrument. Betingelserne skal være objektive og ikke-diskriminerende, således at der skal gælde ens betingelser for alle betalere, der indgår en rammeaftale som nævnt i forslagets § 72, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en betaler snarest muligt skal underrette udbyderen, når betaleren bliver opmærksom på tab, uberettiget tilegnelse eller anden uberettiget brug af betalingsinstrumentet.

Det foreslås i § 72, nr. 5, litra a, at rammeaftalen skal indeholde en beskrivelse af hvordan, herunder til hvem, der skal ske underretning i tilfælde af uberettiget brug med videre. Eksempelvis oplysning af et telefonnummer som betaleren kan ringe til, for at spærre betalingsinstrumentet. Betalerne er med forslaget til stk. 1, nr. 3, forpligtet til at foretage en sådan underretning så snart denne bliver opmærksom på en uberettiget tilegnelse eller anden uberettiget brug af betalingsinstrumentet. Der kan således gå noget tid fra den uberettigede tilegnelse sker, eksempelvis at en betalingskort bliver stjålet, til betalerne opdager dette. Tidspunktet, jf. stk. 1, nr. 3, er fra det tidspunkt betaler opdager det.

Såfremt betaleren ikke foretager denne underretning, følger det af forslaget til § 99, at denne i visse situationer risikerer at hæfte for op til 8.000 kr. i tilfælde af uberettiget brug af betalingsinstrumentet.