Bekendtgørelse af lov om betalinger § 9

§ 7, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at virksomheder, som udbyder betalingstjenester, skal have tilladelse som betalingsinstitut. Tilladelsen kan gives til en eller flere af aktiviteterne nævnt i bilag 1.

Det foreslås i § 9, at virksomheder, der udbyder betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr. 1-7, jf. § 3, stk. 1, skal have tilladelse som betalingsinstitut, jf. dog § 51 eller e-pengeinstitut, jf. dog § 50. En tilladelse kan begrænses til kun at vedrøre en eller flere af de i bilag 1 nævnte betalingstjenester. Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 7, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge og gennemfører artikel 11, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv.

En tilladelse kan begrænses til kun at vedrøre en eller flere af de i bilag 1 nævnte betalingstjenester. Det skal derfor angives specifikt i tilladelsen, hvilke aktiviteter i bilag 1, der gives tilladelse til. Hvis betalingsinstituttet senere vil udbyde andre betalingstjenester end der er nævnt i tilladelsen, skal betalingsinstituttet indsende en ny ansøgning.

Hvis tilladelse opnås i henhold til § 10, er pengeinstituttet berettiget til at udbyde betalingstjenester i alle lande inden for EU/EØS i henhold til Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmådes bestemmelser om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser og i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 43-45 om grænseoverskridende aktiviteter, der gennemfører artikel 11, stk. 9, i e-pengedirektivet og artikel 28-31, i 2. betalingstjenestedirektiv.

Kravene, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse, samt de oplysninger og den dokumentation, der skal følge med ansøgningen opregnes i §§ 10 og 11.

I henhold til § 151, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 9, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af forslagets § 9, vil omfatte den situation, hvor en virksomhed udbyder betalingstjenester i henhold til bilag 1, uden at have en tilladelse. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som udbyder betalingstjenesten i strid med forslagets § 9.

Jf. § 3 kan betalingstjenester endvidere udbydes af e-pengeinstitutter, pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank, og offentlige myndigheder. Det vil sige, at e-pengeinstitutter, pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder, må udbyde betalingstjenester, uden at skulle have særskilt tilladelse som betalingsinstitut.

Det skyldes, at for så vidt angår e-pengeinstitutter må disse også udbyde betalingstjenester, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, nr. 2. I det omfang e-pengeinstitutter udbyder betalingstjenester omfattet af lovforslagets bilag 1, er de tillige omfattet af lovens øvrige bestemmelser om udbydere af betalingstjenester.

For så vidt angår pengeinstitutter, følger det af nr. 3 i bilag 1 til lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter må udbyde betalingstjenester. Lovforslagets kapitel 2 om kravene til at opnå tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut finder derfor ikke anvendelse på pengeinstitutter, mens lovforslagets øvrige bestemmelser om udbydere af betalingstjenester finder anvendelse.

For så vidt angår Nationalbanken og offentlige myndigheder, udbyder disse ikke betalingstjenester på erhvervsmæssigt grundlag. Derfor finder lovforslagets kapitel 2 om kravene til at opnå tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut ikke anvendelse på Nationalbanken og offentlige myndigheder. Vil Nationalbanken eller en offentlig myndighed drive erhvervsmæssig virksomhed og udbyde betalingstjenester, forudsat, at der er særskilt hjemmel hertil, må virksomheden i så tilfælde drives i et særskilt selskab, som da vil være omfattet af lovens krav til udbydere af betalingstjenester.