Bekendtgørelse af lov om betalinger § 83

Lovforslagets §§ 83-91 er nye og gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv artikel 65, 66, 67 og artikel 68, stk. 5 og 6. Tilsammen udgør de reglerne om udbydere, der udbyder betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, og udbydere, der udsteder kortbaserede betalingsinstrumenter, og disses ret til at få adgang til brugerens konti hos brugerens kontoførende udbyder. Denne gruppe af udbydere betegnes også ”tredjepartsudbydere”.

Den foreslåede § 83 giver en bruger, som har en betalingskonto, der er tilgængelig online, ret til at anvende en betalingsinitieringstjeneste eller kontooplysningstjeneste.

Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 66, stk. 1 og 5, og artikel 67, stk. 1 og 4, i 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at en bruger, som har en betalingskonto, der er tilgængelig online, har ret til at gøre brug af en udbyder af betalingsinitieringstjenester, jf. bilag 1, nr. 7, eller kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8.

Med forslaget gives en bruger ret til at anvende en udbyder af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, hvis brugerens konto er tilgængelig online. Med tilgængelig online forstås, at brugeren har adgang til sin konto via en online brugergrænseflade, som eksempelvis netbank eller mobilbank. Bestemmelsen er teknologineutral og skal tage højde for den teknologiske udvikling på området. Nye måder, hvormed en konto kan stilles til rådighed for brugeren online i fremtiden, vil derfor også kunne blive omfattet af bestemmelsen.

Det følger af artikel 98, i 2. betalingstjenestedirektiv, at EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder om en udbyder af betalingsinitieringstjenesters adgang til betalingskonti. Kontoførende udbydere er således forpligtede til at stille mindst en kanal til rådighed for en udbyder af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester for at sikre disse adgang til en brugers konti. Denne kanal behøves dog ikke at være identisk med den kanal, som brugeren selv anvender. Bestemmelsen i stk. 1, medfører således, at hvor betalers betalingskonto er tilgængelig online, eksempelvis via netbank, skal den kontoførende udbyder mindst stille én kanal til rådighed for udbyderen af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, som dog ikke behøver at være netbanken, blot så længe kanalen lever op til kravene i regler udstedt af Kommissionen i medfør af artikel 98, i 2. betalingstjenestedirektiv, eksempelvis via et dedikeret API.

Den kontoførende udbyder er ikke forpligtet til at tilbyde en onlinetilgængelig konto. Tilbyder den kontoførende udbyder en konti, som ikke er tilgængelige online, har brugeren ikke krav på at kunne anvende en udbyder af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester.

Det foreslås i stk. 2, at brugerens kontoførende udbyder ikke kan kræve, at der foreligger et aftaleforhold mellem denne og udbyderen af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester.

Formålet med reguleringen af udbydere af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester er at skabe et alternativ til de eksisterende betalingstjenester, som eksempelvis betalingskort, for forretningsdrivende og forbrugere, samt eksempelvis at give forbrugerne mulighed for at foretage onlinekøb, uden brug af betalingskort. For at sikre, at kontoførende udbydere ikke begrænser tredjepartsudbydernes mulighed for at udbyde disse tjenester ved at stille kontraktmæssige krav, der forhindre tredjepartsudbyderen i deres virksomhed, foreslås det, at den kontoførende udbyder ikke må kræve, at der foreligger et aftaleforhold mellem denne og udbyderen af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester. På denne måde bør en bruger få mulighed for på en let tilgængelig måde at gøre brug af disse nye typer af betalingstjenester.

Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at en kontoførende udbyder og en udbyder af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester kan indgå en aftale, eksempelvis om levering af tjenesteydelser, der ligger udover hvad dette lovforslag fastsætter.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 83, straffes med bøde.

Overtrædelse af forslagets § 83, stk. 2, vil omfatte den situation, hvor den kontoførende udbyder kræver, at der foreligger en aftaleforhold mellem denne og udbyderen af en betalingsinitieringstjenester førend brugeren kan få adgang til at anvende betalingsinitieringstjenesten. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som agerer i strid med forslagets § 83, stk. 2.