Bekendtgørelse af lov om betalinger § 82

Det følger af § 57, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at en betalingstransaktion kun er autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke. Samtykket skal meddeles i den form der er aftalt, og kan ikke tilbagekaldes efter det tidspunkt, der er anført i lovens § 73.

Den foreslåede bestemmelse i § 82 viderefører med indholdsmæssige ændringer § 57, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge og gennemfører samtidig 2. betalingstjenestedirektiv artikel 64.

Det foreslås i stk. 1, at en betalingstransaktion kun er autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen. Betaleren kan autorisere betalingstransaktionen før eller efter gennemførelsen af denne, hvis det er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder. Er der ikke meddelt samtykke, skal betalingstransaktionen anses for uautoriseret.

Med autorisere forstås at godkende. Begrebet autorisering anvendes i praksis ved gennemførelse af betalingstransaktioner. Som eksempler på betalers meddelelse af samtykke kan nævnes, at betaler anvender sin pinkode i en forretning, underskriver en betalingsordre i en filial eller anvender sin kode i en netbank.

Det er en forudsætning for, at en betalingstransaktion kan autoriseres efter gennemførelsen af betalingstransaktionen, at der forinden er indgået en specifik aftale herom mellem betaleren og udbyderen. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er indgået en sådan aftale.

Det foreslås i stk. 2, at samtykke meddeles i den form, der er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder. Det kan herunder aftales, at samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion tillige kan gives via betalingsmodtageren eller en udbyder, der udbyder betalingsinitieringstjenester.

Bestemmelsen fastsætter ikke krav til, hvordan et samtykke skal meddeles. Det beror på den aftale der er indgået mellem parterne, hvordan betaler konkret skal meddele sit samtykke. Betalers udbyder skal oplyse om dette i rammeaftalen, jf. lovforslagets § 72, stk. 1, nr. 2, litra c.

Betaler skal meddele samtykket til dennes udbyder, men lovforslaget stiller ikke nogen krav om, hvordan samtykket meddeles. Betaler kan således give samtykket direkte til sin udbyder, eksempelvis ved at give samtykke til en kontooverførsel via netbank ved anvendelse af en kode, eller betaler kan give det indirekte til sin udbyder via betalingsmodtageren, eksempelvis ved en kortbetaling, hvor betaler giver sit samtykke ved at indtaste sin PIN-kode eller ved at samtykket gives via en udbyder, der udbyder betalingsinitieringstjenester, som videreformidler det til den kontoførende udbyder.

Det foreslås i stk. 3, at betaleren kan tilbagekalde et samtykke efter stk. 1 indtil det tidspunkt, der følger af § 111. Et samtykke til at gennemføre en række betalingstransaktioner kan også tilbagekaldes, hvorefter eventuelle fremtidige betalingstransaktioner skal anses for uautoriserede.

Betaler kan indtil tidspunktet fastsat i lovforslagets § 111 tilbagekalde et samtykke. En betalingsordre kan som udgangspunkt ikke tilbagekaldes efter, at den er modtaget af betalers udbyder. Der gælder dog undtagelser for betalingsordre, hvor samtykket er meddelt via betalingsmodtager eller en udbyder, der udbyder betalingsinitieringstjenester, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 111, hvortil der henvises.

Et samtykke skal som udgangspunkt tilbagekaldes over for betalers udbyder. I tilfælde, hvor samtykket er givet via en betalingsmodtager eller en udbyder af betalingsinitieringstjenester, jf. stk. 2, bør betaler endvidere kunne tilbagekalde samtykket over for disse. Betalers udbyder skal oplyse om, hvordan et samtykke tilbagekaldes i rammeaftalen, jf. lovforslagets § 72, stk. 1, nr. 2, litra c.

En betaler kan endvidere tilbagekalde et samtykke til at gennemføre en række betalingstransaktioner, hvorefter alle fremtidige betalingstransaktioner omfattet af betalingsordren anses for uautoriserede. En betaler kan eksempelvis have givet sit samtykke til en betalingsordre, som vedrører løbende betaling af et abonnement via et betalingskort, f.eks. månedlige betalinger af et telefonabonnement. En betaler kan således tilbagekalde sit samtykke til alle betalinger, der falder efter det i lovforslagets § 111 fastsatte tidspunkt.

Lovforslagets bestemmelser vedrører alene betalers tilbagekaldelse af samtykke over for dennes udbyder, idet lovforslaget kun regulerer forholdet mellem betaler og denne udbyder, og ikke den eventuel underliggende aftale mellem betaler og betalingsmodtager. Lovforslaget berører således ikke, at forbrugeren altid vil kunne henvende sig til betalingsmodtageren, hvis forbrugeren ikke mener, at der er indgået en aftale, og meddele betalingsmodtageren, at der ikke må trækkes penge på forbrugerens konto.