Bekendtgørelse af lov om betalinger § 81

Det følger af § 56 i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at en betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter, der er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. dog § 2 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbyttet og finansiering af terrorisme. Dette gælder dog ikke ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.

Med forslaget til § 81 sker der en nyaffattelse af § 56 i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, idet betalingsmodtageren ikke længere er forpligtet til at modtage kontanter i aften- og nattetimerne. En betalingsmodtager, der modtager betalingsinstrumenter, som er omfattet af dette lovforslag, vil således alene være forpligtet til at modtage kontanter i dagtimerne. Undtagelsen for fjernsalg og salg via ubemandede selvbetjeningsmiljøer videreføres endvidere med lovforslagets § 81, stk. 2. Det indebærer, at det alene er betalingsmodtagere, der modtager betalingsinstrumenter, som er omfattet af dette lovforslag, i fysisk handel, som vil være omfattet af pligten til at modtage kontant betaling.

Det foreslås i stk. 1, at en betalingsmodtager er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis denne modtager betalingsinstrumenter omfattet af denne lov, jf. dog § 2 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, og stk. 2, 3 og 5.

Bestemmelsen fastsætter en generel forpligtelse til at modtage kontanter i dagtimerne og sikrer, at forbrugere som udgangspunkt vil kunne betale med kontanter i forretninger, restauranter m.v. i løbet af dagtimerne. Derved sikres det, at den erhvervsdrivende ikke har mulighed for at betinge et salg af, at betalingen foretages med et elektronisk betalingsinstrument, som f.eks. et Dankort. Til trods for at danskerne bruger færre kontanter end tidligere, er der stadig en række forbrugere, som har behov for at kunne betale kontant, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at videreføre den generelle forpligtelse til at modtage betaling med kontanter.

Med bestemmelsen ændres den hidtidige generelle forpligtelse til at modtage betaling med kontanter, således at den ikke længere finder anvendeles i aften- og nattetimerne. Med den foreslåede bestemmelse har forretninger og andre betalingsmodtagere derved mulighed for at undgå håndtering af kontanter på de mest risikofyldte tidspunkter af døgnet, hvor risikoen for røveri er større. Bestemmelsen har hermed til hensigt at reducere risikoen for, at forretninger bliver udsat for røverier. Med forslaget vil detailhandlen således kunne undlade at modtage kontanter i aften- og nattetimerne og dermed nedbringe risikoen for røverier. Der er med forslaget tiltænkt en afvejning af hensynet til muligheden for at afværge røverier, hvor der vurderes at være højere risiko herfor efter mørkets frembrud, og hensynet til, at der fortsat skal være en udbredt ret til at betale med kontanter.

I tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 06.00 vil der således være aftalefrihed vedrørende betalingsformen. Det betyder, at en betalingsmodtager og en betaler ville kunne aftale hvilken betalingsform, der anvendes i den enkelte forretning. I praksis ville en sådan aftale eksempelvis kunne indgås ved tydelig skiltning i forretningen, eksempelvis ved indgangen til forretningen.

Kontantreglen gælder som udgangspunkt både private erhvervsdrivende og offentlige institutioner, idet der dog er visse undtagelser herfra, eksempelvis i lov om frikommuner, hvoraf kommuner omfattet af loven kan dispenseres fra kontantreglen. Kontantreglen går således forud for princippet om aftalefrihed, idet en betalingsmodtager og en betaler ikke vil kunne aftale, at en betaling kun kan ske med et elektronisk betalingsinstrument, eksempelvis via en tydelig skiltning i forretningen.

Der fastsættes dog undtagelser fra reglen i forslaget til stk. 2, 3 og 5, som behandles nedenfor.

Forslaget til § 81, stk. 1, indeholder endvidere en henvisning til § 2, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. I medfør af denne bestemmelse, må forhandlere af genstande samt auktionsholdere ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på en gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Som følge heraf gælder forpligtelsen efter det foreslåede stk. 1, til at modtage kontant betaling ikke i disse tilfælde.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 81, stk. 1, straffes med bøde.

Overtrædelse af forslagets § 81, stk. 1, vil omfatte den situation, hvor en betalingsmodtager undlader at modtage betaling med kontanter i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 22.00, når samme betalingsmodtager modtager betalingsinstrumenter, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbyttet og finansiering af terrorisme, og stk. 2, 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som nægter at modtage kontant betaling i strid med lovforslagets § 81, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1, ikke finder anvendelse ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.

Forslaget viderefører § 56, stk. 1, 2. pkt., i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Med bestemmelsen fastsættes det, at den generelle forpligtelse til at modtage betaling med kontanter i stk. 1, ikke finder anvendelse ved fjernsalg, eksempelvis salg via internet, salg via en app på en smartphone, salg via ubemandede selvbetjeningsmiljøer, som eksempelvis ubemandede benzinstationer eller offentlige busser. Hvornår et betjeningsmiljø kan anses for at være ubemandet afhænger af, om der er personale fysisk til stede, og hvad personalets funktion er. Det er således et krav, at der skal være personale til stede, og at personalet er ansat til at modtage betaling i forbindelse med salg. Er en buschauffør eksempelvis alene ansat til at føre bussen og ikke til at forestå salg af billetter, vil der være tale om et ubemandet selvbetjeningsmiljø, idet det fysiske tilstedeværende personales funktion ikke er at modtage betaling for en vare eller tjenesteydelse.

Det foreslås i stk. 3, at betalingsmodtagere, som er beliggende i områder, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter, uanset stk. 1 alene er forpligtet til at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Erhvervsministeren fastsætter hvilke områder i Danmark, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse herom på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Forretninger m.v., der er beliggende i geografiske områder med en forhøjet risiko for røveri, kan være særligt udsatte for røverier. Denne risiko kan begrænses ved at reducere tilgængelighed af kontanter, idet en mindre tilgængelighed af kontanter generelt vil indebære færre røverier.

Det er hensigten med forslaget til § 81, stk. 1 og 3, at foretage en afvejning mellem forbrugernes ret til at betale med kontanter, og hensynet til at nedbringe risikoen for røverier. Idet en væsentlig andel af røverier sker mellem kl 20.00 og 22.00, er det formålet med forslaget til stk. 3, at give betalingsmodtagere i de mest røveriudsatte områder mulighed for at afvise betaling med kontanter i yderligere to timer, således at de samlet set kan afvise betaling med kontanter fra kl. 20.00 til kl. 06.00, i modsætning til forretninger beliggende i alle andre områder, som alene kan afvise betalinger med kontanter fra kl. 22.00 til kl. 06.00, jf. stk. 1.

Med forslaget til stk. 3, 2. pkt. bemyndiges erhvervsministeren til at udpege de områder i Danmark, hvor modtagelse af kontanter medfører en forhøjet risiko for røverier. Udpegelsen vil i praksis sker efter høring af Rigspolitiet. Det er hensigten at udpegelsen af områder skal ske ved, at ministeren udpeger de postnumre, hvor risikoen for røveri er større. Det vil ske ved at erhvervsministeren på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet, om eksempelvis røveristatistik, udpeger de 20-25 procent af postnumre, der hyppigst er udsat for røverier. Det er alene hensigten at offentliggøre hvilke postnumre, der er omfattet af stk. 3. Det er således ikke hensigten at offentliggøre eventuel bagvedliggende røveristatistik.

Det følger endvidere af forslaget til stk. 3, 3. pkt., at Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse på Erhvervsministeriets hjemmeside over de postnumre, der er udpeget. Forretninger og andre betalingsmodtagere kan derefter gøre sig bekendt med, om de har mulighed for at afvise betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 06.00 ved opslag på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Erhvervsministeren kan ændre meddelelsen, der offentliggøres på Erhvervsministeriets hjemmeside, hvis udviklingen på område tilsiger dette. I vurderingen af, om meddelelsen skal ændres vil erhvervsministeren inddrage oplysninger fra Rigspolitiet, om ændringer i antallet af røverier og udviklingen i kriminalitetsbilledet. Ordningen evalueres efter 3 år.

Det foreslås i stk. 4, at betalingsmodtagere, der kun ønsker at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00, jf. stk. 3, forinden skal underrette Finanstilsynet herom.

Med forslaget til stk. 4 fastsættes det, at hvis en betalingsmodtager, der er beliggende i et område, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter, alene ønsker at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 20.00, skal betalingsmodtageren underrette Finanstilsynet om dette inden betalingsmodtageren begynder at afvise betalinger med kontanter. Betalingsmodtageren kan således først begynde at afvise betalinger med kontanter i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 06.00 når Finanstilsynet har modtaget en sådan underretning.

I fraværet af en lovmæssig forpligtelse til at modtage betalinger med kontanter gælder der, som anført i bemærkningerne til stk. 1, almindelig aftalefrihed. Det betyder, at en betalingsmodtager og en betaler vil kunne aftale hvilken betalingsform, der anvendes i den enkelte forretning i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 06.00. I praksis ville en sådan aftale eksempelvis kunne indgås ved tydelig skiltning i forretningen, eksempelvis ved indgangen til forretningen.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 81, stk. 4, straffes med bøde.

Overtrædelse af lovforslagets § 81, stk. 4, vil omfatte den situation, hvor en betalingsmodtager, undlader at modtage betaling med kontanter i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 20.00, når samme betalingsmodtager modtager betalingsinstrumenter, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbyttet og finansiering af terrorisme, og stk. 2, 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som nægter at modtage kontant betaling i strid med lovforslagets § 81, stk. 4.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af betalingsmodtagere er forpligtet til altid at modtage betaling med kontanter, uanset stk. 1-3.

Bestemmelsen har til formål at sikre ministeren hjemmel til at fastsætte, at visse typer af betalingsmodtagere skal modtage kontanter uanset tidspunktet på dagen. Med den foreslåede bestemmelse er det hensigten, at kun en snæver række af betalingsmodtagere, som er tillagt en særlig samfundsmæssig rolle, eksempelvis i forhold til at sikre borgere adgang til sundhedsydelser på alle tider af døgnet, forpligtes til at modtage kontanter hele døgnet. Det vil bl.a. omfatte døgnapoteker, lægevagten, tandlægevagten og andre typer af betalingsmodtagere, hvor købet ikke kan udskydes til senere, eksempelvis som følge af helbredsmæssige årsager.

Hensigten er at sikre, at betalingsmodtagere, der udfører samfundskritiske opgaver skal være forpligtet til at modtage kontanter hele døgnet, således at alle borgere har mulighed for at betale, uagtet om vedkommende har og kan anvende et elektronisk betalingsinstrument.

Det er hensigten, at erhvervsministeren udmønter hjemlen i en bekendtgørelse.

Erhvervsministeren kan alene fastsætte, at visse typer af betalingsmodtagere skal modtage kontanter i hele åbningstiden, eksempelvis at alle døgnapoteker skal modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden. Erhvervsministeren kan således ikke anvende hjemlen til at fastsætte en forpligtelse til at modtage betaling med kontanter for individuelle fysiske eller juridiske personer.

Forslaget til stk. 5 gælder uanset stk. 1-3. Det indebærer eksempelvis, at eksempelvis døgnapoteker, som forventes at blive omfattet af bekendtgørelsen, jf. stk. 5, dermed vil være forpligtet til at modtage kontanter i hele åbningstiden, uanset at betalingsmodtageren er beliggende i et område, med en forhøjet risiko for røveri efter stk. 3.