Bekendtgørelse af lov om betalinger § 69

Den foreslåede bestemmelse i § 69 fastsætter supplerende oplysningskrav til en udbyder af betalingsinitieringstjenester, jf. lovforslagets bilag 1, nr. 7, når der iværksættes en betalingsordre igennem denne. Oplysningerne skal gives i tillæg til dem omfattet af lovforslagets § 67, stk. 1 og 2.

Betalingsinitieringstjenester er defineret i lovforslagets § 7, nr. 20, hvortil der henvises.

Bestemmelsen er ny og gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv artikel 46 og 47.

Det foreslås i stk. 1, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester, jf. bilag 1, nr. 7, når der iværksættes en betalingsordre igennem denne, ud over oplysningerne i § 67, stk. 1 og 2, skal meddele eller stille de i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4, nævnte oplysninger til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren umiddelbart efter iværksættelsen.

Oplysningskravene i den foreslåede bestemmelse omfatter alene udbydere, der udbyder betalingsinitieringstjenester, som blandet andet skal oplyse en transaktionsreference og beløbets størrelse. Den kontoførende udbyder kan således være forpligtet til at levere flere af de samme oplysninger, jf. lovforslagets § 72 om oplysninger, der skal gives i forbindelse med betalingstransaktioner gennemført inden for rammerne af en rammeaftale. Hvor en bruger betaler via en betalingsinitieringstjeneste kan både udbyderen af betalingsinitieringstjenesten og den kontoførende udbyder, som brugeren har indgået en rammeaftale om brug af en betalingskonto med, være forpligtet til at oplyse om eksempelvis en transaktionsreference og beløbets størrelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester skal meddele eller stille en bekræftelse på, at betalingen er iværksat hos betalerens kontoførende udbyder til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren.

Oplysningen skal sikre, at både betaler og betalingsmodtager bliver informeret om, at en betalingsordre afsendt via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, er iværksat korrekt hos betalerens kontoførende udbyder.

En udbyder af betalingsinitieringstjenester adskiller sig fra andre udbydere af betalingstjenester ved ikke selv at være ansvarlig for selve gennemførelsen af betalingstransaktionen. Betalingsinitieringstjenesten består alene i at formidle betalingsordren fra betaler til dennes kontoførende udbyder. Efter at den kontoførende udbyder har modtaget en betalingsordre afsendt via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal den kontoførende udbyder give udbyderen af betalingsinitieringstjenesten information om udførelsen af betalingstransaktionen. På baggrund heraf skal udbyderen af betalingsinitieringstjenesten, herefter meddele betaler og betalingsmodtager, at betalingen er iværksat korrekt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester skal meddele betaleren og betalingsmodtagerenen eller stille oplysninger til rådighed om en reference, hvormed betaleren og betalingsmodtageren kan identificere betalingstransaktionen, og, hvor det er relevant, en reference hvormed betalingsmodtageren kan identificere betaleren samt eventuelle yderligere oplysninger, der er knyttet til betalingstransaktionen.

Dette krav kan opfyldes ved at oplyse betalingstransaktionens transaktionsnummer. Et transaktionsnummer gør det muligt for en betaler og betalingsmodtager at identificere en betalingstransaktion. Hvorvidt det er muligt at for udbyderen at give betalingsmodtageren en reference, hvormed betalingsmodtageren kan identificere betaleren afhænger af den reference, som udbyderen får fra den kontoførende udbyder. Har betaleren kun oplyst et kontonummer, hvortil der skal overføres et beløb, vil udbyderen af betalingsinitieringstjenesten eksempelvis ikke kunne oplyse navnet på betaleren i forbindelse med afgivelse af oplysninger efter denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester skal meddele eller stille oplysninger til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren om beløbets størrelse.

Udbyderen skal både meddele betaler og betalingsmodtager om beløbets størrelse. Dette er uagtet, at betalers kontoførende udbyder også skal oplyse betaler om størrelsen på betalinger fra betalerens konto.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester skal meddele eller stille oplysninger til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren om de samlede gebyrer for betalingstransaktionen, herunder en udspecificering af gebyrerne.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at betaler og betalingsmodtager får forudgående information om alle de gebyrer, der er forbundet med gennemførelsen af en enkeltstående betalingstransaktion. Er der flere forskellige gebyrer skal disse udspecificeres, således at det er muligt for betaleren eller betalingsmodtageren at identificere størrelsen på det enkelte gebyr. Dette forhindrer dog ikke udbyderen af betalingsinitieringstjenesten i at opkræve gebyrerne som et samlet beløb, så længe betaleren og betalingsmodtageren også oplyses om størrelsen på de enkelte gebyrer.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 69, stk. 1, straffes med bøde.

Overtrædelse af forslagets § 69, stk. 1, vil omfatte den situation, hvor en betalingsordre iværksættes via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, og denne udbyder undlader at meddele eller stille følgende oplysninger til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren umiddelbart efter iværksættelsen: 1) En bekræftelse på, at betalingen er iværksat hos betalerens kontoførende udbyder. 2) En reference, så betaleren og betalingsmodtageren kan identificere betalingstransaktionen og, hvor det er relevant, betalingsmodtageren kan identificere betaleren, og eventuelle yderligere oplysninger, der fulgte med betalingstransaktionen; 3) Beløbets størrelse; 4) De samlede gebyrer for betalingstransaktionen, herunder en udspecificering af gebyrerne. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den udbyder af betalingsinitieringstjenester, som undlader at meddele eller stille oplysningerne til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren i strid med forslagets § 69, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at udbyderen, ud over at meddele eller stille de i stk. 1 nævnte oplysninger til rådighed for betaleren og betalingsmodtageren, skal stille betalingstransaktionsreferencen til rådighed for betalerens kontoførende udbyder.

Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med lovforslagets § 97, stk. 2, hvoraf det fremgår, at en betalers indsigelse mod en uautoriseret betalingstransaktion, der er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal rettes til den kontoførende udbyder. I tilfælde af, at en betaler gør indsigelse over for dennes kontoførende udbyder, er det nødvendigt at den kontoførende udbyder kan identificere den pågældende transaktion korrekt, selvom den er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester. Udbyderen af betalingsinitieringstjenester skal derfor også meddele den kontoførende udbyder transaktionsreferencen. Dette skal sikre, at den kontoførende udbyder er i stand til at identificere en transaktion, der er iværksat af en udbyderen af betalingsinitieringstjenester, såfremt betaler måtte henvende sig, f.eks. med henblik på at udrede en uautoriseret betalingstransaktion.

I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 69, stk. 2, straffes med bøde.

Overtrædelse af forslagets § 69, stk. 2, vil omfatte den situation, hvor en betaling iværksættes via en udbyder af betalingsinitieringstjenester og denne undlader at stille betalingstransaktionsreferencen til rådighed for betalerens kontoførende udbyder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den udbyder af betalingsinitieringstjenester, som undlader at stille betalingstransaktionsreferencen til rådighed for betalerens kontoførende udbyder i strid med forslagets § 69, stk. 2.