Bekendtgørelse af lov om betalinger § 56

Bestemmelsen er ny og fastslår, at Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheder med en begrænset tilladelse efter denne lov, som udøver andre aktiviteter, skal udøve disse aktiviteter i et særskilt selskab. Efter den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge var kun institutter omfattet af denne bestemmelse, og med lovændringen udvides bestemmelsen til også at omfattet virksomheder med en begrænset tilladelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at virksomheder, der har en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, udover at udstede elektroniske penge kan udbyde driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester, der har tilknytning til udstedelse af elektroniske penge.

Med nært tilknyttede accessoriske tjenester forstås en tjenester, som er nødvendige for den almindelige drift i forbindelse med udstedelsen af de elektroniske penge, således at der kan udstedes, indløses og betales med de elektroniske penge. Eksempelvis kan et elektronisk gavekort. kun fungere, hvis der kan betales med det via en terminal eller på anden måde. En sådan indløsning skal anses som en driftsmæssig og nært tilknyttet betalingstjeneste til udstedelsen af elektroniske penge.

Hvis virksomheden herudover ønsker at udbyde andre betalingstjenester, som ikke kan anses for at være accessoriske, skal virksomheden søge om tilladelse hertil. Virksomheden er berettiget til at udbyde andre forretningsaktiviteter efter de til enhver tid gældende regler herom, jf. nr. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at virksomheder, der har en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge kan udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1.

Ifølge bestemmelsen kan virksomheder, der har en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1. Dette vil dog kræve en separat tilladelse til at udbyde betalingstjenester jf. § 51. Det vil således i forbindelse med ansøgning om begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge også skulle ansøge om tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1. Hvis virksomheden allerede har en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, og ønsker at udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1, skal virksomheden sikre sig at udbuddet af betalingstjenesten kan holdes indefor virksomheden tilladelse. Kan aktiviteten ikke det skal virksomheden ansøge Finanstilsynet herom.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at virksomheder, der har en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge kan udbyde andre forretningsaktiviteter end de i nr. 1-2 nævnte, dog med de begrænsninger, der følger af denne lov.

Udførelse af sådanne aktiviteter kan imidlertid være afhængig af Finanstilsynets eller andre myndigheders tilladelse og være reguleret i anden lovgivning. Finanstilsynets tilsyn omfatter ikke aktiviteter i henhold til nr. 2 og 3, medmindre dette følger af anden lovgivning, eksempelvis hvis selskabet udover at udstede elektroniske penge vil drive udlånsvirksomhed. Finanstilsynet tager ikke stilling til, om »andre aktiviteter end udstedelse af elektroniske penge« kræver særskilt tilladelse fra andre myndigheder.

Det foreslås i stk. 2, at de bestemmelser i denne lov, der gælder for udbud af betalingstjenester, tillige finder anvendelse for virksomheder, der udsteder elektroniske penge, når de udbyder betalingstjenester, som ikke er nært accessorisk knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.

En virksomhed med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, som udbyder tjenester jf. stk. 1 er underlagt lovens regler, der regulerer udbuddet af betalingstjenester, og skal følge lovens regler på lige fod med øvrige udbydere af betalingstjenester.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at virksomheder, der har begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 51, udover at udbyde de betalingstjenester, der er omfattet af tilladelsen udbyde andre driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester, der har tilknytning til udbuddet af betalingstjenester.

Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester efter stk. 3, nr. 1 omfatter for eksempel sikring af gennemførelse af betalingstjenester, valutaveksling, depottjenester samt lagring og behandling af data, men derimod ikke administration af værdipapirdepoter. Mange kortselskaber tilbyder en række forskellige former for brugerfordele i forbindelse med selskabets udstedelse af og brugernes anvendelse af betalingskort, for eksempel bonusordninger, forsikring af købte varer i en kortere periode osv. Sådanne tjenester vil som udgangspunkt og afhængig af omfanget og de dermed forbundne risici blive betragtet som accessoriske tjenester.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at virksomheder, der har begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, § 51, udover at udbyde de betalingstjenester, der er omfattet af tilladelsen kan udbyde andre forretningsaktiviteter end betalingstjenester.

Udførelse af sådanne aktiviteter kan imidlertid være afhængig af Finanstilsynets eller andre myndigheders tilladelse og være reguleret i anden lovgivning. Finanstilsynets tilsyn omfatter ikke aktiviteter i henhold til nr. 2, medmindre dette følger af anden lovgivning. Finanstilsynet tager ikke stilling til, om »andre aktiviteter end en udbuddet af betalingstjenester« kræver særskilt tilladelse fra andre myndigheder.

Det foreslås i stk. 4, at udøver en virksomhed, der søger om tilladelse efter §§ 50 eller 51, andre aktiviteter, jf. stk. 1, nr. 3 og stk. 3, nr. 2, kan Finanstilsynet beslutte, at de af denne lov omfattede aktiviteter skal udøves i et særskilt selskab, hvis aktiviteterne forringer eller skønnes at kunne forringe virksomhedens soliditet eller Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med virksomheden.

Finanstilsynets krav om, at aktiviteterne skal udøves i et andet selskab kan stilles som betingelse for at udstede tilladelse eller på ethvert senere tidspunkt.

Finanstilsynet foretager en konkret vurdering ud fra art og omfang af aktiviteterne set i forhold til virksomhedens kapitalforhold. Finanstilsynets beslutning om, at aktiviteterne skal udøves i et andet selskab kan stilles som betingelse for at udstede tilladelse eller på ethvert senere tidspunkt.

Bestemmelsen vil primært finde anvendelse i situationer, hvor virksomheden driver andre aktiviteter i henhold til forslagets § 18, stk. 1, nr. 3-4 eller stk. 3, nr. 2-3, og hvor disse andre aktiviteter er en væsentlig del af virksomhedens aktiviteter. Og hvor betalingstjenesten derved blot er en lille del af virksomheden, og det må forventes, at virksomhedens ledelse og bestyrelse ikke har indsigt i den daglige drift af betalingstjenesten. I disse situationer vil det forventes, at Finanstilsynet beslutter at betalingstjenestevirksomheden skal udøves i et særskilt selskab.

Se nærmere i bemærkningerne til lovforslagets § 18, om institutternes udøvelse af aktiviteter.