Bekendtgørelse af lov om betalinger § 48

Efter den foreslåede § 48 kan Finanstilsynet fastsætte regler om at betalingsinstitutter og e-penge-institutter, der er registreret i et medlemsland, og som er etableret her i landet på anden måde end ved en filial, har pligt til at udpege en person med ansvar for at sikre, at virksomheden eller personen overholder reglerne i denne lov. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte regler om, at personen skal have tilstedeværelse her i landet, og hvilke funktioner den pågældende person skal udføre på vegne af virksomheden. Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen gennemfører artikel 29, stk. 4-5, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, der er registreret i et medlemsland, og som er etableret her i landet på anden måde end ved en filial, har pligt til at udpege en person med ansvar for at sikre, at virksomheden eller personen overholder reglerne i denne lov.

Udpegning af en central kontaktperson, der handler på det udpegende instituts vegne sikrer, at virksomhederne overholder bestemmelserne i denne lovs kapitel 5-8. Kapitel 5-8 regulerer fortrinsvist de forbrugerretlige regler på betalingstjenesteområdet.

Formålet er yderligere at lette tilsynet med disse virksomheder ved at sikre, at myndighederne på en effektiv måde kan modtage dokumenter og oplysninger fra en virksomhed. Kravene skal være proportionale og må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om at sikre overholdelsen af lovens bestemmelser om beskyttelse af brugerne af betalingstjenester, herunder ved at lette de respektive tilsyn.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at personen skal have tilstedeværelse her i landet, og hvilke funktioner den pågældende person skal udføre på vegne af virksomheden.

Ifølge artikel 29, stk. 5 og 7, i 2. betalingstjenestedirektiv tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger, under hvilke omstændigheder et medlemsland kan kræve en person med tilstedeværelse her i landet. Disse omstændigheder skal tage højde for antallet og volumen af betalingstransaktioner gennemført af instituttet, typen af betalingstjenester og antallet af etablerede agenter. Reglerne skal være i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder.

Med forslaget til stk. 2 tillægges Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler, om at personen skal have tilstedeværelse her i landet, og hvilke funktioner den pågældende person skal udføre på vegne af virksomheden. Beføjelsen anvendes af Finanstilsynet i det omfang reglerne udstedt af Kommissionen i medfør af artikel 5 og 7, i 2. betalingstjenestedirektiv tilsiger det. Reglerne forventes blandet andet at specificere, hvad der forstå ved tilstedeværelse.