Bekendtgørelse af lov om betalinger § 19

§ 39 k, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at e-pengeinstitutter ikke må yde kredit af midler modaget fra indehaverene af elektroniske penge, modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler eller tilskrive renter af beløb, som er vekslet til elektroniske penge.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19 videreføres § 39 k, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge uden ændringer. Bestemmelsen gennemfører artikel 6 og 12 i 2. e-pengedirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at e-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, ikke må yde kredit af midler, der er modtaget fra indehavere af elektroniske penge.

E-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, må således ikke udøve bankvirksomhed ved at yde kredit af midler, der er modtaget fra indehaveren af elektroniske penge. Dette skyldes, at elektroniske penge ikke må udgøre tilbagebetalingspligtige midler, som omfattet af lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 1. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med stk. 2. De midler, som virksomheden modtager fra en indehaver, skal således uden ugrundet ophold veksles til elektroniske penge og stilles til rådighed for denne og kan derved ikke udgøre indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning.

I henhold til § 151, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 19, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af forslagets § 19, stk. 1 vil omfatte den situation, hvor e-pengeinstituttet eller virksomheden med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, yder kredit af midler, der er modtaget fra indehavere af elektroniske penge. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som yder kredit i strid med forslagets § 19, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at e-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, ikke erhvervsmæssigt må tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler. De midler, som virksomheden modtager fra en indehaver, skal uden ugrundet ophold veksles til elektroniske penge og stilles til rådighed for denne.

Se bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.

I henhold til § 151, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 19, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af forslagets § 19, stk. 2, vil omfatte den situation, hvor et e-pengeinstitut eller virksomhed med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, erhvervsmæssigt tager imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler, eller undlader at veksle de midler, som virksomheden modtager fra en indehaver til elektroniske penge og stille disse til rådighed for denne, uden ugrundet ophold. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som modtager og behandler midler i strid med forslagets § 19, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at udstedere af elektroniske penge ikke må tilskrive renter el.lign. af beløb, som er vekslet til elektroniske penge.

Forbuddet mod at tilskrive renter af elektroniske penge forhindrer ikke, at der kan optjenes bonus på andre vilkår, som ikke knytter sig til den periode, hvor indehaveren er i besiddelse af de elektroniske penge, eksempelvis ved køb af et vist antal varer. Forbuddet gælder for alle udstedere af elektroniske penge, eksempelvis også pengeinstitutter, der udsteder elektroniske penge.

I henhold til § 151, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 19, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af forslagets § 19, stk. 3 vil omfatte den situation, hvor en udsteder af elektroniske penge tilskriver renter eller lignende af beløb, som er vekslet til elektroniske penge. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som tilskriver renter i strid med forslagets § 19, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at e-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, kun må yde kredit i forbindelse med udbud af betalingstjenester, der ikke er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, hvis kravene i § 20, stk. 4, nr. 1-4, er opfyldt.

Det fremgår af § 20, stk. 3, nr. 1, at kreditten skal være accessorisk til betalingstjenester og udelukkende må ydes i tilknytning til gennemførelse af betalingstransaktioner, f. eks. i forbindelse med udstedelse af kreditkort.

Efter § 20, stk. 3, nr. 2, gælder kravet om, at kreditten skal kræves tilbagebetalt inden for et tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder, kun ved grænseoverskridende betalingstjenester, hvilket svarer til betalingstjenestedirektivets minimumskrav i artikel 18, stk. 4, litra b, som også gælder e-pengeinstitutter, jf. 2. e-pengedirektivets artikel 6, stk. 1, litra b. Indehaveren skal i disse tilfælde være forpligtet til fuldt ud at tilbagebetale det skyldige beløb senest ved udgangen af 12 måneder efter, at gælden er stiftet.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at kreditten er revolverende, hvorved forstås en fleksibel kreditramme, hvorunder kunden løbende kan trække og tilbagebetale inden for fastsatte terminer i forbindelse med betalingstjenester.

Efter § 20, stk. 3, nr. 3, må kreditten ikke ydes med brug af midler, som er modtaget med henblik på at gennemføre en betalingstransaktion.

Det beløb, som brugeren skylder ved anvendelse af kreditrammen, skal imidlertid kræves indfriet

mindst én gang om året, og kravet kan forfølges. Efter § 20, stk. 3, nr. 4, kan Finanstilsynet kræve, at e-pengeinstituttets basiskapital til enhver tid har en passende størrelse i forhold til den samlede kredit, der ydes. Dette indebærer ikke, at der kan stilles yderligere krav om tilvejebringelse af et kapitalgrundlag udover, hvad der gælder i henhold til forslagets §§ 31 og 32. Finanstilsynet skal imidlertid ved fastsættelse af kapitalkravet for det enkelte institut i henhold til forslagets § 31, stk. 4, tage hensyn til, om og i hvilket omfang instituttet yder kredit.

Hvis kredit ikke ydes i forbindelse med udførelse af betalingstjenester, er der tale om anden aktivitet i henhold til forslagets § 18, stk. 1, nr. 2-4.

I henhold til § 151, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 19, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af forslagets § 19, stk. 4 vil omfatte den situation, hvor en udsteder af elektroniske penge yder kredit i forbindelse med udbud af betalingstjenester, der ikke er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, og hvor kravene i § 20, stk. 3, ikke er opfyldt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som yder kredit i strid med forslagets § 19, stk. 4.